

Politikere må lægge ryg til meget. Ofte er det fortjent, andre gange ufortjent. Villy Søvndal har i den seneste tid været en af landets mest populære skydeskiver. Det har Villy i dén grad også fortjent. Aldrig før har en politiker brudt så mange løfter til så mange mennesker på så kort tid. Og aldrig før haft en politiker haft så mange forskellige holdninger til den samme sag.
Hvem husker ikke, hvordan Villy Søvndal i sagen om Holbergskolen bevidst gav udtryk for to forskellige holdninger – en til aftenens tv-udsendelser og en anden til morgendagens aviser? Villy Søvndal tager så let på fakta, at han som den eneste politiker er dumpet ved alle de faktatjek, som danske journalister har udsat os politikere for. Og så er der selvfølgelig alle de valgløfter, han siden er løbet fra. Den lange liste kan læses her, og den tager lidt mere end 12 minutter at kæmpe sig igennem.
Alle de ting skal Villy selvfølgelig høre for og stilles til ansvar for.
Villy skal også konfronteres med det paradoksale i, at han på et pressemøde med Hillary Clinton kan rose Danmarks samarbejde med USA, samtidig med at SF fortsat går ind for en ”afvikling af NATO”. Det står der i hvert fald i partiets principprogram. Under alle omstændigheder viser det, at enten er Villy utroværdig eller også er SF’s principprogram utroværdigt, - vælg selv!
Fordi Villy selv insisterede på at blive udenrigsminister, skal vi bewondre alle de alternative udgaver af hans alternative udgave af engelsk.
Men også her må der være en grænse. For tiden spreder et billede af en søvnig Søvndal sig med rasende fart på nettet. På billedet er Villy faldet i søvn i et fly og sidder tilbagelænet med vidt åben mund, så man næsten kan høre hans snorken. Ja, det er sjovt, at han tager en motherfather, men helt ærligt, så er det sgu også fejt. Manden er faldet i søvn et sted, hvor han ikke skulle være ”på”. Et sted, hvor han følte sig i fred. Og så kommer en fyr med en mobiltelefon og tager et billede og spreder det på nettet. Hvad bliver det næste? At man opsøger Villy på hans privatadresse og tager billeder af ham der?
Bare fordi Villy Søvn er udenrigsminister og et offentligt kendt ansigt, er han ikke fredløs. En udenrigsminister har også ret til et privatliv og til at kunne snorke og snøvle uden at skulle tænke over, om folk tager billeder af ham og offentliggør dem. Det er for sit offentlige virke Søvndal skal kritiseres og hans holdninger problematiseres – ikke fordi han, ser ubegavet ud, når han sover, for på det punkt er han ikke anderledes end de fleste almindelige mennesker.
Karsten Lauritzen
Og den tidligere regering som du støtter, begik så mange lovbrud og fik jeg ved ikke hvor mange næser.
Du har jo selv lavet så mange fejl i dit politiske liv og hvor mange gange har du ikke sagt forkerte ting.
Selvfølgelig ville det være rarest om SF, S samt de Radikale have overholdt alle deres løfter, men da der ikke er nogen af de partier som har fået absolut flertal, så derfor får man gå på kompromis.
Upassende ? Klag over indlæg
Tjah Karsten - EkstraBladets journalister holdt sig ikke for “gode” til at rode i Karen Ellemans skraldespand, hvilket folkesocialisterne bifaldt
Upassende ? Klag over indlæg
Amatør-udenrigsministeren Søvndal burde gå i lære hos Morten Messerschmidt. Her har vi en dansk politiker der har en imponerende logisk tænkeevne og forstår at artikulere sig på en fremragende mode, ikke mindst på engelsk:
http://www.youtube.com/watch?v=xG1wzJgV8oo&feature=related
Upassende ? Klag over indlæg
Michael Larsen Regstrup SSF vidste allerede før valget blev udskrevet, at der ikke blev et rødt flertal, uagtet det fortsatte de med at love guld og grønne skove, og det endda på en Fair Løsning der var underfinanceret med 22 milliarder.
De Radikale har skam opfyldt deres løfter,da de ikke lovede ret meget, så det er SSF der sidder med “aben”.
Upassende ? Klag over indlæg
Den søvnige kan ikke forsvares. Nu ønsker han at sende massevis af millioner ned til Libyen, så de kan blive strøet ud over det enorme land, der er tre-fem gange større end Frankrig og Tyskland tilsammen.
Vi har lige brugt tæt på tusind millioner kroner på Libyen, men søvnig vil have sendt endnu flere penge derned. Hertil kommer så snesevis/hundredvis af millioner til andre lande i Afrika, plus de 40-80 MILLIARDER som Helle TS gerne vil bruge på at støtte den vakkelvorne Euro-konstruktion.
Men danske skoler, biblioteker, skadestuer og hospitaler skal lukkes på stribe pga. pengemangel.
Hvordan hænger det sammen? Det er vel ikke mandatsvig m.m. og lyssky transaktioner man har gang i?
Upassende ? Klag over indlæg
@ Karsten L.
Du har ret i, at enhver MF-er eller minister skal have ret til et privatliv!
- Men med Villy Søvn er der politisk det at sige, at den mand har danmarksrekord i brudte valgløfter og forkerte informationer, alt sammen for at nå sit politiske endemål: Ministerpost!!
- Vælgerne er blevet grundigt snydt af Røde Villy,
der på en klar andenplads med brudte valgløfter har den smilende Helle T.S., der siger et - men mener og gør noget andet!
- S+ SFs såkaldte kernevælgere er ladt i stikken,
det skal duoen Helle/Villy nok få at mærke ved næste folketingsvalg!!!
Upassende ? Klag over indlæg
Uanset om han snorker eller ej er Willy Søndal en garvet politiker af den snakkende klasse med meget uld i munden. Han er rigtig god til at snakke! Men! Det gør ham ikke til en statsmand eller en kvalificeret udenrigsminster. Men når man tænker på den meget lidt begavede Troels Lund Poulsen som i sin tid har beklædt poster som miljø- skatte- og undervisningsminister uden at vide ret meget om hverken miljø, skat eller undervisning, så kan man ikke rigtigt bebrejde den nuværende statsminister et uheldigt valg, vel? Til gengæld findes det intet billede at Traktor Lund Poulsen i fuld snorkeaktivitet. Til slut: een ting er at man er valgt som MF, en anden er at man beklæder en post som man er kvalificeret til.Ikke mindst når man kommer i kontakt på international plan med verdens samfund.
Upassende ? Klag over indlæg
Gerard Lehmann. Vi er nok nødt at nøjes,der findes simpelthen ikke bedre egnede politikeremner end dem vi er blevet begavede med.Det skulle måske da lige være nogle fra LA eller DF.De taler da på en måde som de fleste kan forstå.Men klar tale i Dansk politik,det dur da på ingen måde,så får vælgerbefolkningen lige pludselig mulighed for at forstå hvad der foregår,og det må for alt i verden forhindres.Det sidste traktatsoplæg er jo også bestemt til ikke at skulle til folkeafstemning.
Så derfor kære medborgere,bered jer til endnu et overgreb fra den udemokratiske forening EU.Det sidste der kom fra genierne sydfra var, at et gammelt velestimeret firma i sønderjylland,ikke mere må sælge deres produkter udover 50km.fra produktionsstedet,Og Bornholmerne skal holde deres varer hjemme ved dem selv.
Jeg har et stort ønske,og det går ud på, at den danske befolkning vågner op,og ser hvad det er EU og vores siddende politikere påfører vores land.
Upassende ? Klag over indlæg
Karsten Lauritzen
Mener du der skal laves en slags pressecensur?
Upassende ? Klag over indlæg
Hmmm…Endnu et eksempel på korttidshukommelse. Kan Hr. Lauritzen huske noget omkring den “hollandske model”? Den der faktisk ikke eksisterede, men som han rask vær refererede til. Eller der var jo også den der med et 26-siders oplæg i, som Lauritzen ikke lige kunne overskue at læse før samråd? Desuden…Lad os dog endelig tage fat i påklædning og sprogkundskaber: Hvor mange/hvilke fremmedsprog talte den tidligere UM? Tør godt vædde en 6-pack hollandske øl på, at hun ikke var i nærheden af Søvndal’s sproglige formåen. Påklædning? Mindes en tidligere statsminister som sad til COP15 og lignede sidste kunde fra HongKong-bar og iøvrigt ikke havde en brik styr på procedurerne inden for FN…Men det handler jo nok om, hvilke briller man har på….og uden at skyde med skarpt her: Vi har nu en statsminister, som Merkel gider at mødes med…og det er faktisk nyt!!
Upassende ? Klag over indlæg
Med den landsskadelige virksomhed han udøver, kan han nyde sit ‘privatliv’ hjemme på privat adressen (eller i den skatteyder betalte lejlighed i et af Københavns mest eksklusive kvarterer) for nedrullede gardiner. Han fortjener ingen tak.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg er enig med Karsten Lauritzen, grænsen er brudt her, det er absolut IKKE i orden at publicere sådan et billede.
Til trods for det må jeg desværre også tilstå, at alle omkring bordet i dag på jobbet, der så billedet, knækkede sammen af grin, da de læste teksten…..det er kombinationen af tekst og billede folk fandt morsomt, ikke billedet i sig selv….nogle grinede så tårene trillede.
…men vi var alle helt enige om, at det ikke var ok, selvom vi fik et godt grin.
..og med denne kommentar gik vi alle alvorstyngede fra bordet, men så var der en der pludselig mumlede : Man burde også have hans navn med i teksten, så det lyder sådan her i stedet: “The out-of-country minister, Mr. Willy Sleepvalley, takes at motherfather in the flying machine”…..hvorefter det gik helt galt igen….de alvorstunge miner blev brudt af vild latter..
..men SÅ tog vi os også sammen, og mindede igen hinanden om, at dette altså IKKE var i orden, og som straf besluttede vi, at vi alle skulle arbejde 12 minutter længere i dag - gratis !
Upassende ? Klag over indlæg
@Karsten Lauritzen.
Helt enig. Godt og præcist skrevet.
Upassende ? Klag over indlæg
Villy Søvndal er blot blevet et tydeligt symbol på den inkompetence der eksisterer hos et stort flertal af politikerne.
De mangler viden, de evner ikke at danne overblik og overskue ting, de kan ikke foretagen en moden overvejelse og de kan ikke danne sammenhænge på baggrund af deres viden. De mangler generel viden og special viden og fremtoner i det hele taget, som meget jævnt intelligente. Derudover har de fået den uskik at dække over deres manglende kompetence ved at lyve og løbe fra løfter, det er jo ikke absolut fremmede.
Villy Søvndal er blot et udpræget eksempel på det og derfor bliver hans Engelsk også fokuseret, det symboliserer al den inkompetence der trives hos politikere og det kan eksponeres via Villy Søvndal.
Noget af det mest uintelligente han har gjort, var at insistere på at blive udenrigsminister, ganske enkelt fordi han ikke evner det og derfor bliver en parodi at se og høre på. Parodien understreges selvfølgelig af et gabende sovebillede og derfor bliver det relevant. Hans kuglepen i brystlommen minder om en brugtvognsælger, hans elendige jakkesæt minder om et menneske der ikke har situationsfornemmelse.
Derfor er hans snorkebillede interessant, det symboliserer politikernes inkompetence - man ser ganske enkelt inkompetent ud i en sådan situation.
I det hele taget er denne regering mere til grin end den foregående, omend den foregående også led af mange ministre på elendig kompetence.
Upassende ? Klag over indlæg
Som David Gress m.fl. har påvist, har vi i de seneste årtier haft de ringeste politikere nogensinde. Bl.a. pga. at vælgerforeningerne er blevet så små, at den brede befolkning er uden indflydelse på hvem der bliver opstillet. Og sker opstillingen i en lille sammenspist klike er der ikke megen konkurrence, og selv de værste landsbytosser og storbytåber kan blive kandidater til FT.
Hertil kommer så at mange journalister er alt for “venlige” overfor politikerne, som når man f.eks. agerer som mikrofonholdere og reklameagenter for forrykte, asociale, anti-danske og landsskadelige politikere.
Istedet kunne man jo stille disse politikere nogle spørgsmål så skarpe, at de uduelige og folkefjendske og politikere ville blive afsløret som det de er: undergravere af det danske folks økonomi, frihed, velfærd, tryghed og fremtid.
Upassende ? Klag over indlæg
Forsvar for Villy? Er det nødvendigt at forsvare ham? Han klarer det selv udmærket, med al sin snik-snak….Det er bare det at han som udenrigsminister er særdeles inkompetent og tjener dårligt Danmark internatioinalt: Han har han hverken format eller viden der skal til.
Upassende ? Klag over indlæg
Tak til Karsten Lauritzen
Selv om man er en offentlig person og befinder sig på et offentligt sted, er det ikke ensbetydende med, at der er fri jagt.
Så vidt jeg husker har der været et par sager om i hvert fald to offentligt kendte kvinder, som uden deres egen viden blev fotograferet på en offentlig strand.
Og det er bare ikke i orden. Paparazzier og wannabe-paparazzier: Styr jer!
For så vidt angår Søvndal er der mere end rigeligt med saglige kritikpunkter, man kan tage fat på.
Upassende ? Klag over indlæg
Vi skal have en bred representation af erfaring og standpunkt i folketinget. Så derfor er Søvndal sikkert også af en given værdi for landet.
Problemet, som også reflekteres i debatten om juniorpolitikkere, mangel på respekt og uuddannede x-politikere, der ikke kan komme tilbage på jobmarkedet kan addresseres ganske enkelt: lønnen for politikere bør være den, som er udbetalt på seneste aktuelle lønseddel og med et fast ekstragebyr ens for alle. På den måde sikrer vi at det er ideologien, der er i højsædet og at folk honoreres i henhold til deres aktuelle værdi i det normale jobmarkedet. Derved får vi også en regular chance for at få nogle af industriens topfolk ind og arbejde med den store, krævende rolle et f.eks. en udenrigsminister position er. Det vil også sikre at de danske vælgere har en regulær mulighed for at stemme på de kandidater, de virkeligt bakker op om og tror på frem for det bedste af det middelmådige.
Upassende ? Klag over indlæg
Helt enig - det er ikke i orden at udstille Søvndal på så fej facon. Hvis man vil kritisere eller lave sjov med ham er der så rigeligt andet at tage fat på som ikke overskrider intimsfærens grænser.
Upassende ? Klag over indlæg
@kaj hansen
Mener du at man skal bifalde alle tåbelighder til alle tider og som Lauritzen her skitserer pulicerer alt uvæsentligt til alle tider, så selv de fattesvage og platte kan være med?
Upassende ? Klag over indlæg
Det er stærk grænseoverskridende for mig, men jeg tager alligevel det drastiske skridt, at erklære mig enig med en Venstre-mand!!
En politiker skal også have lov til at være sig selv, nu og da.
Upassende ? Klag over indlæg
Hjælp! En spindoktor for WS!
1) At vise Willy med gabende mund er billig journalistisk.
2)Bortset fra det er Willy Søvndal en garven venstreorieterede politiker med mung fuld med ulm, et typisk produkt fra politikerverden som er god til snak og endnu bedre til at sige noget og at gøre noget andet.
3)Desværre som minister og som udenrigsminister er han inkompetent. Hans meninger om Lybien eller om den bløde islamisme afdækker en komplet uvidenhed.
Han har virkelig brug for en spindoktor som fortæller ham det han skal sige.Er der et forslag om et god kreativ ok kompetent spindoktor?
4) Vi risikerer af denne grund at miste en del troværdigheden på verdensplan.
Upassende ? Klag over indlæg
Enhver politiker eller offentlig person har ret til privatliv - også når man befinder sig i det offentlige rum. Og så Søvndal - helt ærligt er det ikke for nemme points? Som at gå på vildsvinejagt med et maskingevær.
Politiken brugte i mange år et billede af Erhard Jacobsen, som man, for nu at sige det pænt, ikke var venner med. Det var taget nedefra mens han stod på en talerstol, engagementet manglede som vanligt absolut ikke, og belysningen af ansigtet kom nedefra. Det skaber nogle skygger, der får enhver til at ligne en blanding af Mefisto og Frankenstein. Det er billig journalistik, direkte underlødigt, og det er desværre ikke blevet bedre siden.
Kun 1 politiker har vovet at skælde en journalist ud for at stille tåbelige spørgsmål, og uanset hvad man mener om manden og hans politik, skal Uffe Ellemanmn-Jensen have kredit for at turde.
Upassende ? Klag over indlæg
Fuldkommen rigtigt - at tage den slags billeder er slet og ret svineri.
Og så er episoden, hændelsen, eller hvad man nu skal kalde det, et rigtig godt argument imod, at politikere partout skal flyve med almindelige trafikfly.
Uanset om man kan lide Søvndal eller ej, eller andre ministre i øvrigt, er det ikke rimeligt, at personer med et 24/7/365 job ikke har krav på det frirum og den arbejdsro det giver, at benytte et af forsvarets fly.
Kan vi bruge milliarder af kroner på militære aktioner, kan vi vel også bruge nogle få millioner på at give regeringens meget rejsende ministre anstændige arbejdsforhold, når de er på rejse.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Hvis Sleepingvalley befinder sig på et offentligt sted, må han acceptere at offentligheden retter sin opmærksomhed mod ham. Hvis han hellere ville have været en privat person, skulle han ikke vælge at blive folketingspolitiker.
Upassende ? Klag over indlæg