Grænser for politik

Straf der passer

I dag torsdag tredjebehandler Folketinget et lovforslag fra justitsminister Morten Bødskov, som vil hæve den kriminelle lavalder fra 14 til 15 år. Jeg har tidligere skrevet om, hvilke konsekvenser det vil få for en masse unge forbrydere – nemlig at der slet ingen konsekvens er af deres forbrydelse.

Siden det blogindlæg er der sket noget i Danmark. Marlene Duus offentliggjorde den 20. februar en kronik i Politiken, hvor hun fortalte den gribende historie om, hvordan hun blev overfaldet og forsøgt myrdet af sin ekskæreste. Marlene mærker i dag konsekvenserne af det overfald i form af en ødelagt krop og et ødelagt liv. Ekskæresten, forbryderen, mærker konsekvensen i form af et alt for tilgivende samfund, der har belønnet ham med et job hos stjernekokken Claus Meyer.

Begge sager er eksempler på, hvordan vores samfund i lang tid og under skiftende regeringer har fokuseret så meget på at ”omvende” forbrydere, at vi har glemt at skele til offerets mulighed for at fungere normalt i et samfund, hvor muligheden for at støde ind i den, der har tævet, voldtaget eller forsøgt at dræbe en, er en evig kilde til utryghed.

Marlene Duus risikerer hver eneste dag at møde den mand, der smadrede hendes ansigt med et jernrør og kastede hende ud fra tredje sal. Det samme gør sig gældende for de mange ofre for 14-åriges vold og voldtægter.

Med mit sidste blogindlæg forsøgte jeg at sætte fokus på det uretfærdige i, at 14-årige voldsmænd slipper for straf, alene på grund af deres alder. Jeg opfordrede justitsministeren til at droppe forslaget om at hæve den kriminelle lavalder til 15 år, og det vil jeg gøre igen i dag i Folketingssalen.

Med sin personlige og detaljerede kronik satte Marlene Duus et langt klarere fokus på det paradoksale i, at hun som offer får ødelagt sit liv, mens den mand, der bankede hende til ukendelighed slippes ud i friheden efter at have afsonet halvdelen af de seks år, han blev idømt.

Som samfund skal vi forsøge at hjælpe forbrydere til at fungere normalt igen. Det var derfor, man i sin tid vedtog en lov, der gjorde det muligt at blive prøveløsladt før tid, hvis man havde udvist en særlig indsats for at ruste sig mod tilbagefald til kriminalitet. Men Marlenes historie har vist, hvor uretfærdigt den lov kan få vores retssystem til at fremstå.

Derfor vil jeg stille justitsministeren et nyt forslag. Jeg vil bede ham om at hæve grænsen for prøveløsladelse, sådan at forbrydere, der har begået alvorlige personfarlig kriminalitet, først kan prøveløslades, når de har afsonet 2/3 af deres straf.

Voldsmænds og voldtægtsforbryderes ofre må ikke glemmes i forsøget på at gøre de kriminelle til gode samfundsborgere. Det er ofrenes tryghed, sikkerhed og retsfølelse, der er vigtigst – ikke forbrydernes karriere.