Profil

Lars Nielsen, redaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten skriver uden omsvøb, men med passion, om privatøkonomi og investering.

Baggrund:
På Morgenavisen Jyllands-Posten har Lars Nielsen i snart 20 år beskæftiget sig med erhvervsjournalistik, i de seneste 10 år med hovedvægt på privatøkonomi og investering. Lars Nielsen skriver i avisen klummen "JP Investerer".

Andet:


Sted:
Århus

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

A conto

Skrevet af Lars Nielsen

Flexfesten kan give tømmermænd

Dato: d. 22.04.09, 15:41
Af: Lars Nielsen
Emner:

Det slår aldrig fejl. Når den korte rente falder, styrter danske boligejere over i flexlån, når den stiger, styrter de tilbage til obligationslån.

Otte ud af 10 af boligejerne vælger nu flexlån, viser en ny statistik fra første kvartal. Det er sket i en periode, da renten er blevet bombet tilbage til et niveau omkring 3 pct. Da renten steg i samme periode sidste år, var det kun tre ud af 10, der valgte flexlån.

Og hvem vinder ved den trafik? Ikke boligejerne - det gør banker og realkreditinstitutter, der scorer kassen på:

lånesagsgebyr,
gebyr for tinglysningsekspedition,
kurtage,
garantiprovision,
tingbogsattest

kursfradrag.

Har jeg glemt noget? Ja, det tror jeg nok:

Tinglysningsafgift til staten (procentdel),
tinglysningsafgift til staten (fast del).

Det er selvfølgelig fristende at vælge en så lav rente som muligt, men det koster altså, hver gang man skifter. Og det er og bliver en dum idé set herfra.

Valget af låntype er i virkeligheden et strategivalg:

Obligationslån: Her vælger man at være sikker på, hvor meget man skal betale i hele lånets løbetid. Samtidig beskytter man sin restgæld. For stiger renten, falder kursen på lånet, og man kan indfri det til en lavere kurs - altså foretage en lodret konvertering.

Flexlån: Her går man efter den laveste husleje. Ifølge BRFkredit ville en boligejer, der havde valgt et flexlån ved introduktionen i 1996 have sparet ca. 160.000 ved et lån på en mio. kr. i dag. Et flexlån beskytter IKKE restgælden. Det er nemlig et kontantlån, og indfrier man et sådant til underkurs, skal man betale skat af kursgevinsten. Så det gør man ikke!

Det ville være oplagt at vælge et flexlån til en rente på 3 pct., hvis målet var at få afdraget. Det kan til en vis grad kompensere for, at man ikke kan beskytte sin restgæld ved en lodret konvertering. Men nej!

Halvdelen af de nye lån er afdragsfrie.

Det betyder, at de pågældende boligejere vil blive hårdt ramt, når - ikke hvis - renten stiger igen.

Der er grund til at tænke sig godt om, inden man forærer bankerne og realkreditinstitutterne flere penge.

Hvis ikke så husk at købe hovedpinepiller, mens I har råd, til tømmermændene efter flexfesten.



Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
Tommy Larsen, Helsingør | Skrevet: 22. apr 09 kl. 17:30

Yes, sådan tænkte jeg også, og da renten begyndte at stige sidste år, var jeg glad for ikke at havet gamblet med huslånene…. indtil regeringen trådte til med bistand til de mange boligejere med flexlån. Siden har tænkt, at det var mig, der viste sig at være fjollet, for i dette land kan man tilsyneladende gamble med lånene med garanti oven i hatten.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Kenneth Hansen, Næstved | Skrevet: 22. apr 09 kl. 20:20

Så længe man bruger besparelsen fra sit afdragsfrie flexlån til at afvikle dyrere variabelt forrentet banklån, er der vel mening med galskaben!?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars Nielsen , | Skrevet: 22. apr 09 kl. 21:07

Det kan jeg godt følge dig i. Men det ændrer ikke ved, at man er følsom over for rentestigninger - ikke mindst hvis den lave flexrente på 3 pct. er en forudsætning for, at man kan afdrage på banklånene. Renten på dem stiger jo nogenlunde i samme takt som på flexlånene.

Og så er der restgælden ved rentestigninger. Den er fortsat ikke beskyttet. Derfor peger nogle også på et afdragsfrit 5 pct. lån i stedet. Det skal godt nok tættere på kurs 100, før det kommer i spil, for kursen er nu nede på 95. Godt nok betaler man en højere rente end på flexlån - altså lige p.t. Til gengæld kender man sin rente i 30 år og beskytter sin restgæld. Er man heldig, kan man dermed slå to fluer med et smæk.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Stidsen, Børkop | Skrevet: 22. apr 09 kl. 21:46

Ideen med de korte flex lån er jo at renten følger inflationen. Hvis renten på de korte flex lån er lav er det fordi inflationen er lav, hvis flex renten stiger er det fordi inflationen stiger og dermed også lønningerne. De stigende lønninger skulle så kompenserer for de stigende renter.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Svend P, Viby J | Skrevet: 22. apr 09 kl. 21:55

Så hvad skal de folk gøre, der allerede HAR flexlån?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Natalia Rose, KBH Ø | Skrevet: 22. apr 09 kl. 22:43

Relax
(og tag lidt ekstraarbejde, hvorefter du kan spare op - man kan ikke forsikre sig mod alt.
Det er forsikringer mod “dårlig lån”, der er skyld i “finanskrisen”).
Sund fornuft, og ikke Nobel-pris modtagerer, skal styre privatøkonomiplanlægning.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars Nielsen , | Skrevet: 23. apr 09 kl. 09:44

Hej Svend og Thomas
Hvis man har et flexlån i forvejen, er fidusen jo, at man IKKE behøver gøre noget. Der er dem, der mener, at det kan betale sig at konvertere et eksisterende F1-lån til et nyt F1-lån. Fidusen skulle være, at mange har et lån med en rente på over 5 pct. fra sidste år. De kan nu skære ca. 2 pct. point af ved at konvertere. Men det kan vel næppe betale sig, da bankerne og realkreditinstitutterne skal have en pæn betaling for at foretage omlægningen. Det kan måske være en idé, hvis man har et meget stort lån.

Det er nok mere relevant at gøre sig nogle overvejelser om, man stadig vil have et F1-lån. Jeg mener principielt, at et F1-lån er det eneste rigtige, da det er det letteste at komme ud af, hvis man fortryder, eller skal sælge. MEN den lave rente giver nogle hidtil usete muligheder for at gardere sig og få en lav rente flere år ud i fremtiden. Her og nu er renten på et F1-lån 3,02 pct. (før bidrag) Renten på et F2-lån er, 3,04, på et F3-lån 3,25 og på et F5-lån 3,73.

Det koster med andre ord “kun” 0,23 pct.point at sikre en lav rente i tre år, hvis man vælger et F3-lån. Så er man garderet i tre år mod rentestigninger. Det er måske en overvejelse værd.

Sammenhængen mellem rente og inflation kan jeg godt se. Men jeg tvivler nu lidt på, at jeg kan få min arbejdsgiver til at kompensere mig rent lønmæssigt, hvis inflationen stiger igen….

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikael Lund, Brande | Skrevet: 23. apr 09 kl. 10:10

Helt enig med Tommy: Regeringen (Lene Espersen) har skabt præcedens for at holde hånden under flexlånerne. Jo flere der optager flexlån, desto mere nødvendigt bliver det af samfundshensyn at redde dem næste gang lokummet brænder (renten stiger). Så glemt alt om fastforrentede lån, men gem dog i det mindste afdragsfriheden til en mere tilspidset situation som f.eks. skilsmisse eller arbejdsløshed.

Upassende ? Klag over indlæg

 
morten pedersen, 8240 risskov | Skrevet: 23. apr 09 kl. 11:54

Bare en kommentar, de fleste flexlån er inkonvertible, d.v.s. de kan ikke indfries til kurs 100 hvis den aktuelle kurs er over 100. Højt forrentede flexlån fra starten af året kan derfor ikke med fordel konverteres til nye flexlån med lavere rente da man så tager et stort kurstab idet det eksisterende lån skal indfries til dagskurs.

Mind mig i øvrigt lige om, hvordan var det regeringen holdt hånden under flexlån ? Jeg ved godt at Lars ser alle rente bevægelser som om det sker for boligejerne i dette land, men den primære årsag til at sænke renten er ikke for at hjælpe boligejere, det er for at hjælpe virksomheder som skal bruge kapital til deres aktiviteter. De europæiske centralbanker som angiver renten er nok forholdsvis ligeglade med de danske flexlånere. At den danske rente er højere end eurorenten skyldes Nationalbanken som vil beskytte den danske krone mod udenlandsk valutaspekulation.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens J., Skanderborg | Skrevet: 23. apr 09 kl. 20:19

Inden I nu går i selvsving over at regeringen “reddede” flexlånerne, så prøv at tænke lidt selv.
Hvad var årsagen og det virkelige problem ?

Var det 200.000 flexlånere (ca. 300 mia. DKK) eller var det snarere de der havde købt obligationer, som var nødlidende? Positioner som er mange!!! gange større og skal forrente vores alle sammens pensionsopsparinger.

Det var et “risikovægtet” balanceproblem, primært i pensionsbranchen som udløste hele misseren - renten steg jo også på de andre obligationstyper.

Upassende ? Klag over indlæg

 
jenni christensen, udland | Skrevet: 23. apr 09 kl. 20:53

Jens J., Skanderborg | Skrevet: 23. apr 09 kl. 20:19

Inden I nu går i selvsving over at regeringen “reddede” flexlånerne,..”

@
A hvaffornoget??

Upassende ? Klag over indlæg

 
jenni christensen, udland | Skrevet: 23. apr 09 kl. 20:57

Det er helt vanvittigt at se på.

Hvem er det kommunen og statskassen altid betaler ALT for: ALT!!!. Lejere!!

Hvem er det, der altid betaler hele gildet. HELE gildet: bolig”ejerne”.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens J., Skanderborg | Skrevet: 23. apr 09 kl. 22:23

Jeg orker ikke og magter heller ikke, at redegøre for samtlige forhold ved obligationslån og investering, men kort fortalt:
Boligejerne udsteder ved låntagning et gældsbrev (obligation), som købes af en investor som indirekte låner dig til huset, ofte pensionsselskaber som søger en lang fast renteindtægt.
Når renten stiger, falder kursen på obligationen. Det er skidt for investor (pensionskassen), specielt hvis investor samtidig er nødtil at sælge sine obligation med tab.
Da der er regler for hvor meget risiko bl.a. pensionskasser må have på de forskellige aktiver de ejer, var de tvunget til at sælge ud, hvilket pressede renten yderligere op (udbud/efterspørgsel) - hermed var en negativ spiraleffekt sat i gang, hvor risikovægten blot steg og steg, uden der var tale om nævneværdig inflationen, som normalt er det der flytter renterne.
Samtidig havde vi en situation hvor man garanterede kontantindestående i bankerne, men ikke obligationer. (skævvridning)
Aktiemarkedet vedte bugen op, så disse positioner pressede også investorene til at sælge ud af risiko.

At beskue historien med udgangspunkt i 200.000 flekslånere er i bedste fald naivt -

Jeg har forståelse for at emnet er komplekst for mange, men så må journalisterne komme på banen i stedet for blot at holde mikrofonen.
Det er mange spændende erhvershistorier at fortælle, men gud hvor bliver det varetaget slapt!

Upassende ? Klag over indlæg

 
jenni christensen, udland | Skrevet: 23. apr 09 kl. 23:11

Jens J., Skanderborg | Skrevet: 23. apr 09 kl. 22:23.

@
Ja, de har det hårdt boligejerne. Virkelig hårdt.
Det ved vi.

Hvordan forholder du dig til, at boligejere er belemret med så mange udgifter og afgifter og skatter.
Imens lejere IKKE er, men derimod tværtimod får penge “i pose og sæk” fra kommunen og statskassen?

Det er ligesom dét, der er det væsentlige.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens J., Skanderborg | Skrevet: 23. apr 09 kl. 23:26

Det har jeg det ok med, selvom det var rart om alt var gratis :-)
De skatter og afgifter jeg betaler, får jeg jo igen via det skattebetalte sundhedsvæsen, ligesom de har betalt noget af min uddannelse mv.

At lejere er forfordelte synes jeg ikke.
Jeg boede selv til leje da jeg studerede, da havde jeg jo ikke råd til at eje noget som helst :-)
Udlejer betalte vel skat af lejeindtægten, håber jeg.

Sengetid :-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Casper Hornstrup, Århus N | Skrevet: 24. apr 09 kl. 13:53

Ca. hver 3-6 mdr. kommer der “gode” tilbud ind af døren på konvertering, men jeg kan simpelthen næsten ikke få armene ned af begejstring over mit 6% RenteMax F1 lån. 6% rente eller lavere indtil år 2015.

Det ser endda ud til at renten bliver meget lav ved refinansiering i december, så jeg tror at jeg holder fast i det lån indtil videre…

Upassende ? Klag over indlæg

 
Børge Rahbech Jensen, Randers C | Skrevet: 24. apr 09 kl. 17:17

Omkostningerne er vel nogenlunde de samme, hvis flekslån konverteres til fastforrentede lån. Selv holder jeg fast i mit F3-lån, som jeg optog i 2006, og afdrager på.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Sørensen, LA | Skrevet: 24. apr 09 kl. 19:31

@ Jens J

Hvad skete der med de frie markeder?

Med en historisk lav rente og deregulering af lånemarkederne satte man gang i en gaeldsspiral paa boliger, som fik priserne til at stige.

Bendt Bendtsen lovede ved indfoerslen af de afrdagsfrie laan i 2003, at man ikke ville redde nogen laantager.

Og hvad skete der…
En frygteligt masse skaevvridende indgreb, som har effekt på forventningsdannelsen i markedet.

Folk flygter over i de nye lånetyper i forventning om at blive reddet.

Krisen har jo vist at hverken låntager eller giver reelt set har forstand på risiko.
Det er fakta, at risikomodellerne og de makroøkonomiske modeller ikke kunne forudse krisen…

Vi har skabt et samfund af rente junkies, og en økonomi som er ekstremt sårbar og sensitiv overfor rentestigninger.

Hvorfor er fokus ikke på at vi fremadrettet skaber et samfund, som er mere modstandsdygtigt overfor lignende kriser.
Der har end ikke været en erkendelse af hvad der skabte krisen i Danmark.

Hvor er den politiske ansvarlighed?


@Jenni
Husk nu lige på at lejerne igennem deres husleje indirekte betaler skat.
At vi ikke har et reelt lejemarked i Danmark er problematisk.
Boligejerne har fået kæmpemæssige kapitalgevinster skattefrit.
Rentefradraget har endvidere sikret en udligning af de skatter, som boligejeren har haft.
Hvis der er en gruppe du hellere skulle kaste dig over var det andelsboligerne, som steg helt enormt og det uden at blive beskattet.

Hvorfor skabte vi et samfund, hvor man over en meget kort årrække kunne blive millionær ved at sidde passivt i en bolig.

En sådan politik er ekstremt kortsigtet og har nu skabt kæmpemæssige problemer for samfundet som helhed.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Tommy Jørgensen, Odense | Skrevet: 24. apr 09 kl. 20:06

Hej, vi har netop købt en byggegrund som vi har tænkt os at finansere i vores nuværende friværdi.

Vi er i tvivl om hvorvidt vi skal vælge et fastforentet lån eller et F1 lån.

Opstart af byggeriet er om et års tid.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikael Lund, Brande | Skrevet: 25. apr 09 kl. 22:22

Det er fint, Jens J, men selvom hjælpen muligvis primært var målrettet obligations-køberne, er facit det samme: Flexlånerne holdes risiko- og skadesfri. For ½ år siden ville jeg også have anbefalet fastforrentede lån p.g.a. sikkerheden, men det har jo vist sig at være en illusion, en overpris for ingenting. Ingen sure rønnebær herfra, blot en konstatering af, hvordan virkeligheden ser ud anno 2009.

Upassende ? Klag over indlæg

 
jenni christensen, udland | Skrevet: 25. apr 09 kl. 23:04

Jens Sørensen, LA | Skrevet: 24. apr 09 kl. 19:31

En gang gevaldig fordrejet vås, man altid hører fra lejere, der aldrig har været ejere.
Er det en sang I lærer ved beboermøderne?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Richard Churruca, Nordborg | Skrevet: 25. apr 09 kl. 23:31

Jeg tror pensionselskaberne/ obligationskøberne har lært lektien og tager risikotillæg næste gang. Staten havde pengene denne gang, men har den råd til at købe nødlidende obligationer næste gang ? Set i lyset af et reduceret rentefradrag fremover, risikoen for inflation pga. nationalbankernes hæmningsløse seddeltrykkeri, samtidigt med at reallønnen falder pga. lav vækst, kan det blot konkluderes at flekslån er uhyre risikofyldte. Men har man råd til at renten stiger til over 20 % i nogle år, som i begyndelsen af 80erne, så værsgo. Endvidere udbyder USA og de øst- og sydeuropæiske lande statsobligationer i stor stil for at dække de enorme statsunderskud. Og de lokker med en højere rente, hvem vil så købe korte obligationer til en lav rente i en lille valuta ? Det bliver spændende at se.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Sørensen, LA | Skrevet: 27. apr 09 kl. 17:52

@ Jenni

Jeg har både været ejer og lejer.
Solgte heldigvis på toppen. Dvs inden kreditkrisen blev til finansiel krise og dernæst global recession.
Læs mit speciale, som forudså krisen. ;-)

Vi skabte selv krisen herhjemme og nu fører vi med politiske tiltag den danske befolkning over i F1 lån, der potentielt kan ende i en regulær katastrofe.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars Møller, skødstrup | Skrevet: 28. apr 09 kl. 10:25

200 000 boligejere -(lemminger) kan ikke tage fejl, hvis renten stiger til uaceptable højder (nok en 10-15 %) så lukker danmark- derfor vil der komme et indgreb inden, uanset hvilken regering som vi har.

En Gældslave (husejer med F2)

Ps den skrænt ser da ikke så stejl ud herfra!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Peter Tange, 2200 København N | Skrevet: 28. apr 09 kl. 12:50

@ Lars Møller

:-D Nej skrænten ser ikke stejl ud, men hvor dyb er den? :-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Rasmus Nielsen, København N | Skrevet: 28. apr 09 kl. 15:09

Jenni - lige en kommentar til din lejerudgydelser, der, desværre, i endnu højere grad er en gang fordrejet vås, der tydeligvis bunder i en stærk uvidenhed om det danske lejeboligmarked:

Den eneste direkte støtte, lejere kan få til deres husleje fra det offentlige er boligsikring eller (i ganske særlige, temmelig sjældne tilfælde) et engangsbeløb til betaling af huslejen, hvis alternativet er udsmidning og hjemløshed. Boligsikringen kan HØJST udgøre 15% af huslejen og bliver iøvrigt nedtrappet i forhold til både kvm-antal (man må (rimeligt nok) ikke bo for stort) og ikke mindst indkomst. Selv beboere med en årsindkomst på 200.000 kan ikke få en klink i boligsikring. Det betyder at boligsikringen alene henvender sig mod studerende og mennesker på overførselsindkomst - det kan man så være for og imod. Hvis man vil lave en hardcore dikotomi mellem lejere og ejere, skal man dog huske, at SAMTLIGE ejere - uanset indkomst og boligstørrelse - har ret til rentefradraget; det kan godt løbe op i ganske mange penge; en beløbsstørrelse, som boligsikringen ikke har en chance for at komme i nærheden af.

At huslejen betales af det offentlige er således i dén grad en myte.

Man kan på samme måde heller ikke tale om offentlig støtte, når det kommer til de huslejeregulerede lejeniveauer i ældre privat udlejningsbyggeri; det er jo ikke samfundet, der betaler et eventuelt tab til en “stakkels” udlejer, der havde glemt alt om reglerne (og hvordan dét også er med til at holde priserne på udlejningsejendomme nede) inden vedkommende købte ejendommen.

Derudover har det offentlige ikke givet byggestøtte til alment byggeri af noget særligt omfang siden 1959; man giver garantier for lånets indfrielse og den lokale kommune skal gøre det samme, javist. Dette er dog en teoretisk udskrivning, der så RIGELIGT indfries af, at regeringen i de senere år er begyndt at bruge pengene fra Landsbyggefonden (som alle beboere i alment byggeri betaler 25% af deres huslejer til og som anvendes til selvfinansiering af renovering og bygningsopgradering) til andre formål. Nuvel, det stod i Landsbyggefondens lovgrundlag fra 1967, at staten - i visse særlige og tilfælde - kan bruge disse penge til statens husholdning.. - men så skal man for nuværende virkelig være varsom med at plædere for, at almene beboere skulle have det let - skattestop? - Nej, lad bare beboerne i det almene byggeri være med til at finansiere statens provenu; de stemmer alligevel ikke på regeringspartierne.. (får man indimellem fornemmelsen af, der bliver tænkt)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Rasmus Nielsen, København N | Skrevet: 28. apr 09 kl. 16:09

- fortsat fra min forrige kommentar

For slet ikke at tale om den de facto-skattelettelse, boligejerne har fået via fastfrysningen af ejendomsværdiskattegrundlaget på det arbitrære tidspunkt, der hedder tiltrædelsen af VK-regeringen i november/december 2001; hvorfor skulle skattestoppet partout betyde, at ejendomsværdiskatten fastlåstes på et specifikt beløb på et bestemt tidspunkt, istedet for, som stort alle andre skatter, at blive fastlåst på en bestemt procent? (at denne skattelettelse så er ved at være eroderet mange steder i landet via faldende huspriser er en anden sag)

Og nu til sagen*host*

Jeg er helt enig med herr Lars Nielsen i, at den nylige “flugt” til lån med flexrente (og endnu værre; de afdragsfri samme) kan føre til økonomiske tømmermænd hos såvel låntagerne som det omgivende samfund - af de samme årsager, som du så møjsommeligt og grundigt opstiller.

Derudover er der jo ingen tvivl om, at rentetilpasnings- og (i endnu højere grad) de afdragsfrie låntyper har været medskyldig i den nylige boligprisboble; her bliver det så spændende at se, om den nødvendige priskorrektion kommer til at vare kortere eller længere tid (IMF mener jo, boblen udgør prisstigningerne post 1. kvartal 2001 og af samme grund ser jeg altid på ejendomsværdiskattegrundlaget (fra 2001) som umiddelbart udgangspunkt for en prisforhandling, hvis ikke mindre) - ligeledes bliver det spændende at følge, hvorvidt låntagerne til eksempelvis de afdragsfrie lån vil kunne få omlagt lånet på en ejendom, der nu er mindre værd, når de om en 5 års tid skal refinansiere lånet (såfremt de ikke har råd til at betale den højere ydelse de sidste 20 år)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Samou Semou, Albertslund | Skrevet: 29. apr 09 kl. 14:58

HVis hele DK har flekslån så er staten nødt til at intervenere i tilfælde af der sker en uforudset rentestigning. det er sket i denne omgang og vil ske igen. det kan ikke betale sig at være fornuftig.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lis Brammer, Allerød | Skrevet: 29. apr 09 kl. 16:18

Vi har haft flekslån siden 97, og i 2002 havde vi en rente på 5,64% på vores F1-lån.

Hvis regeringen “holder hånden over” flekslånere, hvorfor gjorde de det så ikke i 2002?

Fordi det ikke drejede sig om at “holde hånden over” flekslånere, men om at gøre obligationer attraktive generelt, da den første “bankpakke” gjorde det attraktivt at investere i alt andet (groft sagt) end obligationer.

Upassende ? Klag over indlæg

 
jenni christensen, udland | Skrevet: 30. apr 09 kl. 18:40

Rasmus Nielsen, København N | Skrevet: 28. apr 09 kl. 16:09
“At huslejen betales af det offentlige er således i dén grad en myte.”

Nej. Det er i dén grad en kendsgerning. Spørg du blot folkepensionister og enlige med børn.

Der er boligydelse OG boligtilskud. Desuden gives der varmetilskud, m.v…

En boligejer får INTET af dét, INTET. Selvom hans/hendes indkomst er lavere og udgifter til bolig [herunder skatterne] er større.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Rasmus Nielsen, København N | Skrevet: 30. apr 09 kl. 21:13

Vi kan begynde at tale om retfærdighed i forhold til fattige boligejere/lejere, når den umiddelbare statstøtte til boligejere (skattestoppet på ejendomsværdiskatten og rentefradaget (ejendomsværdiskatteniveauet er vitterligt peanuts i sammenligning med rentefradaget)) nærmer sig niveauet for boligydelsen og boligsikringen. Jeg kender skam begge, men boligudgifterne for folkepensionister med ejerbolig er i langt de fleste tilfælde mærkbart lavere, idet hovedparten har betalt lånet ud; et lån som i mange tilfælde iøvrigt blev subsidieret voldsomt af datidens noget højere rentefradrag og (indirekte samfundsskabte) inflationsrater, af samme årsag tog jeg ikke boligydelsen med.

Med hensyn til de forskellige tilskud må socialrådgivere/socialformidlere iøvrigt ikke gøre eventuelt trængende opmærksom på disse (og det bliver skam tjekket), det skal vedkommende selv finde ud af. Af samme årsag er anvendelsen af disse ydelser for nedadgående, så jeg tror ikke, du skal være bange for, at ejerne bliver forfordelt.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Rasmus Nielsen, København N | Skrevet: 30. apr 09 kl. 21:15

statsstøtte hedder det naturligvis. Jeg klebager

Upassende ? Klag over indlæg

 
jenni christensen, udland | Skrevet: 30. apr 09 kl. 22:54

Rasmus Nielsen, København N | Skrevet: 30. apr 09 kl. 21:13

Alle de beløb, du nævner er altså penge boligejeren BETALER - ikke får.
Og nu du nævner det: ejendomsværdiskat= mafiahusleje, som kommunen opkræver. Oveni ejendomsskatten forstås. Oveni afgiften på den lovpligtige bygningsbrandforsikring - etc. afgifter og skatter. Afgifter og skatter. Og ikke noget den anden vej.

Der har været et venstreorienteret PR-hold, der længe har vildledt om de faktuelle ulemper ved huseje versus lejeres mange fordele (kun fordele).
Men en løgn bliver ikke sand af at blive gentaget.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mik Jensen, Herlev | Skrevet: 2. maj 09 kl. 18:05

Bare rolig venner - der er nu skabt præcedens om at Flex-Lene kommer og redder nationen af Flex-gamblere, næste gang der er optræk til rentestigninger i den korte ende. Det kan man vel kalde for Flex-lån med indbygget politisk garanti. Bare der er mange nok som det kan gå galt for (= vælgere), så skal politikerne nok træde til.

Upassende ? Klag over indlæg

 

Annonce:





Simon Skals skriver
23.04.12 13:21
Hvordan ser det ud hvis der er tale om fx en kapitalpension man selv har oprettet i en bank, og som dermed ikke hænger sammen med job da der kun Læs mere
Koden Koden skriver
23.04.12 12:50
"evt. et F5, der i øjeblikket sikrer en rente omkring 1,75 pct. efter skat i fem år." jeg har aldrig forstået F5. Hvad så om 5 år når man skal Læs mere
Poul Pedersen skriver
21.04.12 18:31
At dele sit lån i to svarer vel til, at man ikke investerer hele sin kapital i èn aktie, hvilket kan være en storartet idè. Spørg blot de Læs mere
Søren Jensen skriver
21.04.12 10:28
At dele sit lån i to kan godt være en rigtig god ide. Ingen kender jo renten om 5-7 år og stiger den hvilket der jo er en hvis mulighed for har Læs mere
Poul Pedersen skriver
18.04.12 23:21
Lars Nielsen Dette spørgsmål falder udenfor indlægget område, men jeg forsøger alligevel. Så Lars Nielsen: Er det OK, at JP viderebringer Læs mere
Foretrukne


Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/