

Er der noget, der kan få os op af stolen og væk fra fladskærmen, så er det nyheder om boligrenten. Vi vil helst sidde så billigt som muligt - eller vil vi?
I hvert fald kan det undre, at boliglån i euro aldrig for alvor er slået igennem blandt danske boligejere. Hvor svært kan det være, hvad er vi bange for?
Vi ved alle, at renten på flexlån er rekordlav.
Den effektive rente efter skat er nu nede på 1,60 pct. for at almindeligt flexlån, og det er efter skat. Kan det blive lavere?
Ja det kan det. For renten på et etårigt flexlån baseret på euro er nede i - og holdt nu fast - 1,21 pct. efter skat. Det er næsten 0,4 pct. point lavere end det tilsvarende lån i kroner.
Så hvorfor i alverden overlader vi den besparelse til virksomheder, der gladeligt optager eurolån for at sidde så billigt som muligt?
Indrømmet, der er lidt ”bøvl” ved at gå fra en valuta til en anden. Der er en valutarisiko. Men den er vel til at leve med i og med, at den danske krone er bundet tæt op på euroen. Men der er lidt mere bøvl, og det kan man bl.a. læse på Nykredits hjemmeside:
- Låntagere skal som hovedregel medregne alle kursgevinster og tab på realkreditlån i euro i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet realiseres.
- Kursgevinster og tab på realkreditlån i euro består af: Valutakursgevinster/tab som følge af ændringer i kursen mellem euro og kroner og obligationskursgevinster/tab på de obligationer som eurolånet er udstedt i.
- Ved opgørelsen af kursgevinst og tab kan man som udgangspunkt medtage låne- og handelsomkostninger i forbindelse med både stiftelse og indfrielse af gæld, f.eks.: gebyrer, kurtage, stiftelsesprovision og stempelafgifter og tinglysningsafgifter.
Så bøvlet kan altså modregnes.
Men hvad sparer man så? Hvis man har et lån på 1 mio. kr., ser det sådan ud. Vælger man et etårigt flexlån i kroner, koster det 42.512 kr. efter skat om året. Vælger man et flexlån i euro, skal man betale 41.151 kr. efter skat.
Det er altså 1361. kr. billigere om året at låne i euro.
Er den besparelse god nok til at leve med lidt mere bøvl? Det er op til den enkelte, men der er ikke noget at være bange for.
De penge er sikkert nemt sparet i dit tilfælde, men for alle os andre der sådan lige til nød kan lave et husholdningsbudget, men iøvrigt ikke bar en brik forstand på lån og skatteregler, er det ikke “bare lige”.
Jeg holder mig til et fastforentet obligationslån i danske kroner, så behøver jeg ikke gå og holde øje med hverken rentesatser eller valutakurser… Den bekymring mindre, er i hvert fald 1300 kr. værd for mig.
Upassende ? Klag over indlæg
Jamen da - jeg har kørt med Eurolån i 8 år nu og har sparet masser af penge. Nu laver jeg mit F3 om til et F1 lån som ovenfor beskrevet. Jeg klarer det meste fra pc´en. Ingen bøvl overhovedet.
Upassende ? Klag over indlæg
@Leo Guld
Det er også fint nok, men man skal bare have for øje at valutakursen kan ændre sig meget. Se fx. England, Sverige og Island som eksempler. Men det kunne jo lige så godt have været at du lånte pengene fra Sverige/Island/England og så fik en kurs forskel.
For almindelige folk så bør man have for omtanke at man ved et lån i en anden valuta end den man får sin løn i er en størrer risiko. Denne risiko kan, kan give en gevindst, men den kan også give et tab.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg er ikke bange for eurolån - Jeg er bange for ALLE lån, det kunne nogen måske lære en del af.
Men selvfølgelig uden lån så ville bankerne jo ikke have noget at leve af. Og derfor ville rigtig mange mennesker være nødt til at finde anden beskæftigelse - Men på den anden side så kunne det jo være med til at løse problemet med manglen på varme hænder.
Og finanssektoren kunne så betale en smule tilbage, efter et årtusinde hvor de blot har snyltet på andres arbejdsindsats. Altså en klar “win win situation”.
Men for lige at tage den “up front” inden horderne af fornærmede finansfolk kalder mig både det ene og det andet. Så vedlæg venligst lige en beskrivelse af, hvad den finansielle sektor har velsignet verden med, altså udover eksorbitante lønninger til sektorens egne medarbejdere.
Ulykkerne kender vi vist alle efterhånden. Så jeg efterspørger egentlig en debat om hvorfor vi overhovedet behøver en finansiel sektor, som jo dybest set ikke laver andet end at flytte rundt på andre folks penge. Noget de så til gengæld tager sig mere end almindeligt godt betalt for.
Kunne man forestille sig en verden, hvor indtjening hang sammmen med værdiskabelse?
Upassende ? Klag over indlæg
@ B P
Ja det er jo smukt tænkt, men også lidt dunkelt.
Mange virksomheder skal udvikle et produkt før de har noget de kan sælge. Det koster penge, og det skal ind. Man kan enten låne eller sælge andele i firmaet. Lige meget hvad kommer man i kontakt med kapital.
Man kan selvfølgelig også bare lade være. det vil betyde mindre produktudvikling og at det der sker vil ske i de store virksomheder, der så blot bliver større og større efterh¨ånden som de opkøber hinanden.
Ligeledes private. Man har typisk større boligbehov mens man er ung med børn, og har typisk flere penge senere. Lån kan hjælpe med at udligne denne problemstilling.
Og nej, jeg er ikke i den financielle sektor.
Upassende ? Klag over indlæg
“Så jeg efterspørger egentlig en debat om hvorfor vi overhovedet behøver en finansiel sektor, som jo dybest set ikke laver andet end at flytte rundt på andre folks penge.”
Er det noget du har tænkt vildt længe over? For ellers vil jeg anbefale dig at læse nogle bøger om emnet.
Bankers operationer kan koges ned til
1. indlån
2. udlån
3. betalingsformidling
Og ja, det er rent faktisk “at flytte rundt med andre folks penge”. Men hvorfor skulle det være en skidt ting?
Den frie verdens økonomiske fremgang, er i nøj grad båret frem af idéen om arbejdsdeling, altså at virksomhederne deler arbejdet op i mindre dele, og underleverandører specialisere sig til at gøre tingene mere effektivt. I stedet for at hver producent af en eller anden given varer skal være sin egen bank, overlader man det til - en fælles bank.
Princippet adskiller sig ikke fra den lokale bager der heller ikke gror sit eget korn for at lave mel, laver sin egen gær, eller muren der selv laver sin mursten.
Tag nu Johnny på 26 år fra Køge. Johnny vil gerne købe et hus, men han har kun 100.000 kr. - det får han ikke meget hus for. Han kan selvføligelig godt spare op, men så kan han ikke købe før end han er 52 år, og han har altså brug for plads til at kunne starte familie, lidt før det.
Hvis ikke han kunne låne penge, skulle han altså vente meget lang tid. Man kan selvfølgelig sige, at hvis alle andre også var i den situation, ville husene nok koste mindre, og det er da nok rigtigt. Men næppe SÅ meget mindre, da selve materialerne til at lave huset ikke bliver billigere. Tværtimod - dem der laver materialerne har også brug for adgang til billig finansiering-
Så kunne man se på en variant om, at Johnny ikke skulle låne af en bank, men at han skulle finde en privat person som kunne låne ham pengene i stedet. Men så er vi jo tilbage fra det med tidligere med arbejdsdelingen - for en privatperson er det svært at skulle finde andre privatpersoner der låne penge ud. Dels skal privatpersonen kunne undvære en stor sum, dels skal der være sikkerhed for, at han kan undvære den i meget lang tid. Som det sidste er der jo prisen på lånet - alt taler for, at en lille privat långiver vil tage en LANGT højere risikopræmie end bankerne. Er man i tvivl om det er rigtigt, kan man jo undersøge hvad et sådan lån koster på det grå lånemarked i dag, og så spørge sig selv, om man forventer det ville blive bedre.
Så ja, bankerne flytter bare rundt på andre menneskers penge, og det er nok meget godt.
Upassende ? Klag over indlæg
@Michael Kowalski: han kunne jo også bo til leje hvis der ikke var banker at låne penge af.
Men ellers vil jeg give dig ret i at banker er gode at have i samfundet.
Upassende ? Klag over indlæg
Flexlån i euro???
Aldrig i livet. Man kan se til Østeuropa, hvor der er taget masser af lån i euro. Nu er deres valutaer faldet gennem gulvet, og masser af de €-lån er nødlidende, hvilket er ved at destruere den østrigske banksektor.
Desuden trykker ECB penge som vanvittige - og det bliver helt sikkert større for at finansiere de underskud, staterne kører med i 2009 og 2010. Det vi snart føre til inflation, og dermed store rentestigninger.
Et fastforrentet lån i € lyder derimod ganske udmærket.
Upassende ? Klag over indlæg
Det er jo smarte gutter som lars som er en af hovedaarsagerne til hele finanskrisen. Han naevner jo bare at det er billigere at sidde i euro laan ogsaa ioeverigt bemaerker at der en marginal kursrisiko - hvis det var saa risikofrit ville enhver finansmand/institution jo bare laane euro ogsaa saette dem i kroner?
Hertil kan det jo ogsaa siges hvis man spurgte en tilfaeldig dag loerdag formiddag paa stroegt ville hr. og fru jensen laane 1mill euro ogsaa saette dem i kroner ogsaa tjene renteforskellen(i realiteten kunne de jo goere det hvorvidt de har et boliglaan eller ej)? Tvivler staerkt men ved at sige nu har man jo et boliglaan i danske kroner saa kan man lige saa godt lave det til et euro laan da der ikke er nogen “rigtig” risiko forbundet med det - men nu har typer som lars jo allerede faaet overbevist hr. og fru. jensen om at “frivaerdi” skal ud og arbejde, hvad de lige glemte og fortaelle var den enorme risiko forbundet ved at anvende en urealiseret gevinst ogsaa ioevrigt geare den 5-10 gange. Alt har en risiko premie og hvis man handler den til nul kroner som lars goer i eurolaan vs danske laan saa er goer vi bare som med sub-prime hvor risikopremien var fastsat til nul.
Og da bobler kun kan skabes grundet menneskets naturlige graadighed(som alle har) saa er der rigtig mange hr. og fru jensen som indvilligere i produkter som de ikke forstaar men hvor typer som lars spiller paa alle folks graadighed og faar solgt ekstrem volume af risikofyldte produkter til relative risk-averse folk.
Og hvis man ser paa europa i dag hvilke problemer der er fordi folk har laant i en anden valuta end deres indkomst og asset vaerdi saa kan det paa det staerkeste fraraades at begive sig ud i valuta spekulation (som det jo i realiteten er).
Kan kun anbefale at alle almindelige mennesker som ikke er i stand/har tid m.m . bare og holde sig til produkter hvor de kan kvantificere risikoen og derved have et forhold til risikopremiens stoerrelse.
Upassende ? Klag over indlæg
@Michael Kowalski
Fint nok, som forventet var der en der kaldte mig dum. Men det fortæller måske i virkeligheden mere om dig end om mig.
Vanetænkning giver jeg altså ikke så meget for, ligegyldigt hvor længe du har tænkt over det.
Prøv f.eks. at se på branchens størrelse kontra opgaven med at formidle lån, eller endnu værre hvor lidt konkurrence det har udløst til forbrugernes gavn - Nej vel!
Skønne spildte kræfter.
Har du iøvrigt tænkt på, at lånebehovet falder i takt med at adgangen til billig kredit begrænses. Så måske Johnny alligevel ikke ville være så skidt stillet ved at spare lidt op.
Men det ville til gengæld være skidt for banken selvfølgelig.
Eller er du en af dem der tror på, at folk fravælger at sælge boligen, hvis næste hold ikke kan låne en million ekstra?
Jeg vil godt garantere at den bliver afsat på et eller andet tidspunkt alligevel
VH
Upassende ? Klag over indlæg
B P, jeg har ikke kaldt dig dum. Jeg konstaterede blot, at du næppe har sat dig særlig meget ind i emnet. Det gør dig allerhøjst uvidende, ikke dum eller ubegavet.
” Prøv f.eks. at se på branchens størrelse kontra opgaven med at formidle lån” – a hva?
Gør du dig noget begreb om hvor stor en opgave det er der skal løftes? Hvilke parametre gør at du føler dig i stand til – langt bedre end de topledere der sidder med problematikken helt inde på livet på daglig basis – at kunne vurdere at de bruger for mange resurser?
” eller endnu værre hvor lidt konkurrence det har udløst til forbrugernes gavn - Nej vel!”
Der er MASSER af konkurrence i den finansielle sektor. Adskillelige banker har lige konkurreret sig til døde – det står i aviserne hvis man altså læser dem. Roskilde Bank, Fionia Bank etc. Alle bukkede de under i deres iver efter at konkurrere og vinde markedsandel fra deres konkurrenter. Hvis det ikke er det bedste bevis på at der er enorm konkurrence i den finansielle sektor, så ved jeg ikke hvad der skal til. Så er det vidst tale om et klart tilfælde af argumentresistens.
” Har du iøvrigt tænkt på, at lånebehovet falder i takt med at adgangen til billig kredit begrænses.”
Ja det har jeg, det var faktisk det jeg skrev om:
” Man kan selvfølgelig sige, at hvis alle andre også var i den situation, ville husene nok koste mindre, og det er da nok rigtigt. Men næppe SÅ meget mindre, da selve materialerne til at lave huset ikke bliver billigere. Man kan selvfølgelig sige, at hvis alle andre også var i den situation, ville husene nok koste mindre, og det er da nok rigtigt. Men næppe SÅ meget mindre, da selve materialerne til at lave huset ikke bliver billigere.”
Så jeg anerkender da bestemt at hvis efterspørgslen falder, så falder priserne også. Jeg siger blot at der er ikke fuld elasticitet.
” Så måske Johnny alligevel ikke ville være så skidt stillet ved at spare lidt op.”
Selvfølgelig er det ikke skidt for Johnny at spare lidt op. Et fuldt finansieret hus koster 3,5 gange så meget finansieret som du skal give for det kontant.
Det jeg vender mig imod er din forventning om, at hvis ingen lånte penge, så gik det alt sammen meget bedre. Men Johnny ville stadig skulle vente urealistisk lang tid før end han fik plads til at stifte sin familie.
” Eller er du en af dem der tror på, at folk fravælger at sælge boligen, hvis næste hold ikke kan låne en million ekstra?”
Ja det ved gud jeg er. Nu er dit eksempel sat lidt på spidsen, så bevares, men det sker da meget ofte, at folk ikke flytter fordi det koster dem for meget at ”opgradere” i forhold til hvad de får ud af det i nytteværdi.
Der er da enormt mange huse der ikke bliver udbudt til salg for øjeblikket, fordi sælger har opgivet at få huset solgt til den pris han vil have for huset.
Upassende ? Klag over indlæg
@BP, Middelfart
“Prøv f.eks. at se på branchens størrelse kontra opgaven med at formidle lån, eller endnu værre hvor lidt konkurrence det har udløst til forbrugernes gavn”
Størrelsen af den danske banksektor bestemmes primært af bankkunderne - DK har fx mange flere bankfilialer pr. indbygger end Sverige, men undersøgelser viser også at danske bankunder lægger vægt på tilstedeværelsen af disse filialer.
Bankerne fungerer som mellemled mellem dem, der har overskudslikviditet og dem, der ønsker at udjævne forbrugsmuligheder over tid bla. gennem låtagning. Systemet ville være alt for ineffektivt uden dette mellemled, da en person med overskudlikviditet selv skulle søge efter en anden person med det modsatte behov inklusive egenhændig kreditvurdering af denne, uarbejdelse af lånedokumenter, evt. tinglysning heraf osv. Det vil næppe være praktisk muligt i stor skala. Samtidig kan en bank sprede deres risiko ved udlån over en stor låneportefølje, hvilket en privatperson med overskudslikviditet ikke har mulighed for. Derudover vil han næppe heller ønske at bære kreditrisikoen vedr. modparten direkte - hos banken er han jo sikret via indskydergaratifonden.
Så et lille grundkursus omhandlende det finansielle system i DK ville nok være på sin plads.
Upassende ? Klag over indlæg
@Jens Chr
Det her er et grundkursus ift. den finansielle sektor
Men…
“Bankerne fungerer som mellemled mellem dem, der har overskudslikviditet og dem, der ønsker at udjævne”
Joh - Men gør den det særlig godt?
Hvem er det egentlig, der har overskudslikviditet og ønsker bankens hjælp?
Er det Centralbankerne/skatteyderne, eller er det indskydere som afregnes med minus X antal kroner, når inflation og skat er modregnet?
Bankens “hjælp” med at æde min opsparing op, kunne jeg såmænd godt undvære.
———-
@Michael Kowalski
“Gør du dig noget begreb om hvor stor en opgave det er der skal løftes? Hvilke parametre gør at du føler dig i stand til – langt bedre end de topledere der sidder med problematikken helt inde på livet på daglig basis – at kunne vurdere at de bruger for mange resurser”
Ja, jeg er klar over, at opgaven er vokset med alle de tvivlsomme produkter branchen selv har lanceret. Men det tjener vel mest som argument for en mindre/anderledes “kreativ” tilgang til långivning, end den branchen tilbyder.
…
“Der er MASSER af konkurrence i den finansielle sektor. Adskillelige banker har lige konkurreret sig til døde”
Nej der er ingen eller meget lidt konkurrence. Iøvrigt har bankerne spekuleret sig selv væk, med meget tvivlsomme eller direkte dumme arrangementer. Hvis en bank ikke skulle kunne gennemskue, at ejendomme ikke kan stige i værdi for evigt. Så er det kun godt den forsvinder.
Så aben ligger i den grad begravet hos bankerne selv. Kunderne har ikke nydt godt af “konkurrencen” tværtimod.
…
“Ja det har jeg, det var faktisk det jeg skrev om:
” Man kan selvfølgelig sige, at hvis alle andre også var i den situation, ville husene nok koste mindre, og det er da nok rigtigt. Men næppe SÅ meget mindre, da selve materialerne til at lave huset ikke bliver billigere. Man kan selvfølgelig sige, at hvis alle andre også var i den situation, ville husene nok koste mindre, og det er da nok rigtigt. Men næppe SÅ meget mindre, da selve materialerne til at lave huset ikke bliver billigere”
Ja det var jo hele pointen.
…
“Selvfølgelig er det ikke skidt for Johnny at spare lidt op. Et fuldt finansieret hus koster 3,5 gange så meget finansieret som du skal give for det kontant”
Joh, opsparing som grundlag for investering, er netop det princip, den finansielle branche har ødelagt de sidste mange år. Måske har du ingen opsparing i banken, så du ved hvor dårlig en forretning det egentlig har været.
…
“Der er da enormt mange huse der ikke bliver udbudt til salg for øjeblikket, fordi sælger har opgivet at få huset solgt til den pris han vil have for huset”
Det skal nok komme… med eller uden bankens hjælp. Endda i rigtig stor stil. Jeg behøver ikke forklare dig om demografi. Det ved du godt.
…
Når alt kommer til alt, så behøver jeg som lægmand egentlig heller ikke forsvare min kritik overfor den finansielle branche. Virkeligheden fortæller jo en langt mere dyster historie, end jeg kan koge sammen.
Upassende ? Klag over indlæg
Hvem er det egentlig, der har overskudslikviditet og ønsker bankens hjælp? Er det Centralbankerne?
Bingo!
De trykker nye penge, når de har brugt de gamle. Så kan bankerne låne endnu flere, og udtynde værdien af dem, vi har i forvejen.
Æresløst, måske. Men effektivt.
Upassende ? Klag over indlæg
@Henrik Ræder Clausen
Jeg går gerne videre end “æresløs”
I mine øjne er det regulær økonomisk kriminalitet. Når man stjæler folks penge, så er det per definition kriminalitet.
Men korrekt, inflation er et uhyre effektivt instrument, når der skal stjæles penge. Det er jo ikke for sjov skyld, eliten sidder med enorme afdragsfrie flexlån. De har sandelig ikke tænkt sig at betale tilbage.
Spørgsmålet er, hvad vi som retskafne mennesker kan gøre ved det.
For noget bør der i hvert fald gøres. Det er enorme summer der allerede er stjålet.
Upassende ? Klag over indlæg
@ B P
“Hvem er det egentlig, der har overskudslikviditet og ønsker bankens hjælp?
Er det Centralbankerne/skatteyderne, eller er det indskydere som afregnes med minus X antal kroner, når inflation og skat er modregnet?
Bankens “hjælp” med at æde min opsparing op, kunne jeg såmænd godt undvære.”
Din bank bestemmer jo hverken skatten eller inflationen, så det er ikke direkte deres skyld din rente er negativ EFTER disse. Hvis din rente er lav kunne du jo gøre noget ved det. Ved langvarige opsparinger bør du kunne få 4%, tror du ikke det kan klare skat og inflation?
“Når alt kommer til alt, så behøver jeg som lægmand egentlig heller ikke forsvare min kritik overfor den finansielle branche. Virkeligheden fortæller jo en langt mere dyster historie, end jeg kan koge sammen.”
Den nuværende krise har ganske rigtigt vist at der har været problemer i branchen. Det er der ingen her der betvivler. Men du skrev i første indlæg at “finanssektoren kunne så betale en smule tilbage, efter et årtusinde hvor de blot har snyltet på andres arbejdsindsats”, og du stillede spørgsmålstegn ved “hvorfor vi overhovedet behøver en finansiel sektor, som jo dybest set ikke laver andet end at flytte rundt på andre folks penge.”
At påstå de ikke gør nogen gavn er en voldsom påstand. Den følger du så op med at sige de har snyltet på andre i tusind år.
Det er bemærkninger som disse, der gør at jeg (og de tidligere indlæg) er uenige med dig. Prøv at forestille dig en verden uden finansiel sektor, og hvilke konsekvenser det vil have:
-Man kan ikke låne penge (af andre end familie/venner).
-Al løn skal udbetales kontant. Det er næppe sjovt at rende rundt med 10.000 i kontanter, pas på røverne.
-Alt skal betales kontant (Visa/dankort/check forudsætter banker)
-Det er umuligt at tegne forsikring. Hvis du har brand/indbrud bliver du således nemt ruineret (husk at alle dine penge jo er kontanter, og af frygt for røvere render du vel ikke rundt med dem?).
-Pensionsselskaber findes ikke. Den eneste opsparing til alderdommen sker altså hjemme under hovedpuden.
Ovenstående er naturligvis en smule voldsomt, men jeg tror pointen er rimelig forståelig: Vi lever i et samfund hvor elektroniske penge er blevet hverdag, og det kræver altså banker.
Hvis du virkelig VIL kritisere nogen for finanskrisen så gør dog din kritik lidt specifik. Skyd skylden på nogen der KUN lever af at investere. Det kunne f.eks. være investeringsforeninger, hedgefonde eller kapitalfonde. De er alle væsentlig bedre skydeskiver end “den finansielle sektor”.
Upassende ? Klag over indlæg
B P.
Jeg er ked af, at opleve du er endnu en af de danskere, der fejlagtigt tror, at spekulation i markedet har medført krisen.
Dette er ikke korrekt, og jeg beder dig venligst overveje dine udtalelser nøje i fremtiden.
Den gruppe af medarbejdere i banken, der ikke har gjort sit arbejde godt nok, er kreditgivnings grupperne, der har bevilliget for store lån til for risikable investeringer, som kreditgrupperne dog så som ansvarlige investeringer jf. de påglædende virksomheder/privatpersonerne kreditvurdering.
Spekulation i bankerne er ikke årsag til krisen, og iøvrigt udgør spekulation en ufatteligt lille del af de europæiske bankers forretning. Det man i højere grad tjener penge på er eliminering af valutarisici samt udstedelser af aktie-emissioner, obligationer og fusioner mellem virksomheder.
Derudover er der til en vis grad stillet derivater til rådighed for virksomheder, der ønsker at afdække nogle af deres risici ved samtidigt at sætte nogle af deres penge i andre investeringsmuligheder.
Derudover håber jeg at de andre indlæg har givet dig et langt klarere indblik i bank-verdenen end du tidligere har haft, da den åbenlyst ikke er nogen nem branche at arbejde i, og kræver en ufattelig mængde ekspertise samt matematiske kundskaber, hvis man sidder bare lidt højere oppe end den almindelige rådgiver.
Upassende ? Klag over indlæg
Din bank bestemmer jo hverken skatten eller inflationen.
Nej. Det gør centralbankerne, med den pengepolitik, der føres. De kan ikke direkte fastsætte, hvad inflationen skal være, men de kan styre pengemængden - rentefastsættelse, køb af statsgældsbeviser mm. - og når pengemængden vokser, er der tre muligheder:
1) Pengene kan trækkes ud som opsparing. Det er den bedste løsning, for så kan de investeres i nye fabrikker og mere rationel produktion.
2) Pengene kan gå i bobler, f.eks. i boliger og aktier. De har det med at punktere på dramatisk go skadelig vis.
3) Pengene kan skabe inflation. Det vil styrke bankerne, der jo får de nye penge, og udhule værdien af opsparing.
En konstant vækst i pengemængden vil, medmindre den understøttes af en tilsvarende stigning i samfundets værdier (boliger, veje, lufthavne, fabrikker etc.), føre til inflation på et eller andet tidspunkt. Men det er svært at forudsige, nøjagtigt hvornår det sker.
Upassende ? Klag over indlæg
Spændende tråd, som fra begyndelsen handlede om EUR-lån vs. DKK-lån.
Hertil vil jeg blot bemærke følgende:
Hvis du fonder dig (låner) i anden valuta end du har din indtægt i, så påtager du dig en kursrisiko og din rentebesparelse kommer således til udtryk som en funktion af risikoen. Intet er altså “gratis”, besparelse eller gevinst udtrykker bl.a. altid risiko !
Se det var faktisk “humlen” ved finanskrisen, aktiernes nedtur, boligmarkedets nedtur, etc. etc.
Ordsproget med de 7 fede og de 7 magre år er en floskel, men ikke desto mindre er der noget sandt ved ordsproget.
Vedr. (nytte)værdien af den finansielle sektor, deres berettigelse.
Da jeg arbejder for en stor bank, er jeg selvfølgelig farvet af og tilhænger af den grundliggende ide hermed.
Grundliggende lever bankerne af marginalen mellem indlån og udlån.
Årsagen til at “produktet” kan sælges, er at indlåner ønsker sikkerhed for at kunne få pengene tilbage med rente og låntager ønsker at kunne låne billigst muligt til investering eller nytteværdi.
Investering er f.eks. når en virksomhed mener at kunne forrente lånet højere end det de giver for lånet. Nytteværdi er f.eks. når en privat låner for at købe et hus eller en bil tidligt i livsforløbet, som alternativ til at skulle spare op de første 15-20 år af deres liv.
Hertil kommer så en mængde afledte produkter, som afdækning af betalingsstrømme, investeringsprodukter etc.
Når den finansielle sektor står for skud, som den gør nu og gør hver gang krisen kradser, så kan jeg sagtens forstå hvad det er afledt af.
Det er afledt af den risiko som altid følges med gevinst. En risiko som aldrig erkendes før det er for sent, da ingen aktiver kan stige så meget i værdi som vi har set gennem de seneste år, uden risikoen herved har været negligeret -
Ansvaret herfor kæmpes der pt. om ved alle instanser - hvem bærer ansvaret, kreditor, debitor, den første økonomiske politik?
Alle bør vi kikke lidt indad -
Men bare rolig, om få år har vi glemt det hele igen… sådan plejer det at gå…
Upassende ? Klag over indlæg
Valutarisikoen er på euro’en side!
Hvad skete der under finanskrisen? Forskellen ml. EUR og DKR voksede drastisk!
Har renten i DK nogensinde været lavere end i eurozonen, NIX!
Vil DK blive nødsaget til et devaluere overfor EUR? Næppe.
Risikoen er meget lille, og faktisk er der større sandsynlighed for det modsatte.
Jeg si’r: Gå i EUR og spar penge, og hvis du er heldig får du en kursgevinst oveni!
Upassende ? Klag over indlæg
@Jens Hansen
Jeg glemmer det ikke!
Og ansvaret behøver vi ikke diskuterer ret længe. Min hund har i hvert fald ikke noget at gøre med det
Men jeg ved godt hvem der har.
Men du har ret, hukommelsen er kort. Og da forbrydelser af denne art ikke udløser nogen konsekvens eller oprydning. Så er det selvfølgelig oplagt, at det sker igen.
Upassende ? Klag over indlæg
Valutarisikoen anser jeg for uvæsentlig. Kronen er i mange henseender stærkere end euroen.
MEEEEEEEEEEEEN: Hvis jeg konverterer, skal min bolig nyvurderes. For mig, der har købt bolig efter inførelsen af afdragsfrie lån indebærer det en alvorlig risiko for en nedvurdering, så jeg ikke kan belåne samme beløb som nu.
Derfor bliver jeg i kroner. Ja, det er blot endnu et eksempel på, at de sidst tilkommende boligejere kommer i klemme.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Næææh, der er slet ikke noget at være bange for. Island har slet ikke haft problemer med lån i fremmed valuta.
Upassende ? Klag over indlæg