A conto

Ophæv skattestoppet på ejendomsværdiskatten.
Det har været gyldigt siden 2001.
Men igen politiske partier, har mod til at kigge på dette skattestop/fastfrysning.
Som af mange økonomer tilskrives en stigning på mellem 8-15% af ejendomspriser.
Procentforskellen er alt efter deres politiske ståsted.
Men alle uden udtagelse er enige om at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, er det primære årsag til den ekstraordinært store boligbobbel i Danmark.
Men alle partiere får vælgerfeber, og vil ikke tale om problem.
Idag mangler staten ca 24-27 Milliader som ifølge det oprindelige forlig. Skulle have været opkrævet, over 7 år, med start fra skatteåret 2010.
Denne fastfrysning, er uden debat eller snik snak, blot blevet forlænget på pt. ubestemt tid.
Det er da ikke holdbart.

Er der mon nogen som kan se en sammenhæng imellem at forlig ikke bliver opfyldt, og at staten lige pludseligt skal spare 24 milliader. ?

Men hvorfor ikke tage fat på problemets rod.
Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten på 2001, niveau. ?

Dokumentation.
Ejendomsværdiskat - provenu 2001-2006.
http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/660.html
Ejendomsværdiskat og ejendomsskat
Version: Ejendomsvurdering (Gældende fra den 18. juni 2010)
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=117661

Upassende ? Klag over indlæg

@Lars Nielsen

Hvorledes vil situationen på boligmarkedet påvirke værdien af de penge vi har i bankerne? Hvilke risici er der for vores kontantopsparinger?

Skal v hæve kontanterne og bruge dem mens de stadig har værdi?

Upassende ? Klag over indlæg

Hvis jeg ikke husker forkert var der fuld fradrag på renter da disse var 20%. Huspriserne/værdien vil altid være i forhold til hvad folk kan betale efter skat. Her er måske det største problem, hvis skatten stiger vil huspriser og værdien falde, hvis renten stiger ligeså. Hvis man kunne friholde skat, ejendomsskat, værdien af egen bolig fra det at eje hus var priserne og værdien mere konstant.
Men værdien vil under alle omstændigheder falde.

Upassende ? Klag over indlæg

Der kommer altid hjælp til husejerne fordi de har det så hårdt. Anders Fogh: “ingen hjælp til flexlånerne”, der kom hjælp alligevel. Der er altid kommet hjælp, så fortvivl ikke.

Upassende ? Klag over indlæg

Græd, oh græd, alle I, der havde kalkuleret med en fed fortjeneste på salg af ejendom til opskruede, men ak så indholdsløse værdier. Konen med æggene???
Hold grådigheden i tømme, så sælges ejendommen nok. Et rimeligt redskab kunne være skat - højeste marginal pct. - på forskellem mellem købspris og salgspris med regulering for forbedringer og pristal, så vil gråden ligne krokodilletårer. Og til dem, der har købt efter 2005-6… det var bare ærgerligt, men huset blev vel købt som bolig; ikke som investering… eller hur?
@Peter B., Odense. I Sverige har man 50 årige lån. Svenskerne klager også. De, der for 5-6 år siden købte hus til 500.000 SEK er nu meget “ulykkelige” over at de ikke - som beregnet - kan sælge til 1 mio.

Upassende ? Klag over indlæg

Hvorfor skulle boligmarkedet have brug for en redningskrans?

Selvom boligpriserne over en kam blev sat 40% ned i morgen, ville der stadig ikke være købere til de boliger der er til salg.

Det er på nuværende tidspunkt ikke huslejen i de boliger der er til salg der er problemet. Problemet er frygt for arbejdsløshed, samt frygt for at yderligere prisfald vil fange nye købere i en gældsfælde. Huskøbere sidder faktisk med en billigere husleje i dag, end i et tilsvarende hus købt for 30 år siden.

Først når beskæftigelsessituationen igen synes sikker, og når boligmarkedet igen når et stabilt prisniveau, vil der komme en fornuftig balance mellem køber- og sælgerside.

Og er der så brug for en redningskrans?

Først når købere får fornemmelsen af at bol

Upassende ? Klag over indlæg

Helt enig Lars Nielsen!
1) Det næste problem er, at den sædvanlige kriseløsning, nemlig forlængelse af afdragsperioden og sænkelse af renten: De er brugt.
Der er omlagt massivt til afdragsfrie flexlån - så kan man ikke komme længere ned.
Det er et desperat træk; men kan være på sin plads
2) Kreditforeningerne kommer i stadig større problemer. Godt nok faldt restancerne i 2 kvartal; men det skyldes udelukkende, at bankerne i Finansiel Stabilitet trak proppen på ejendomsværdier for 700 mia. som BRF kunne lægge til de 1,3 mia. der ligger der og blomstrer i forvejen - nej de nåede ikke at blive til restancer.
3) Kreditforeningernes problemer betyder at det vil blive dyrere i administrationsbidrag. Dengang betød en 1-2% på bidraget ikke noget; men det begynder at hjælpe at flexrenten er på 1%.
4) De finansierede handler med ejerlejligheder og parcelhuse er pt. på 40 tu/år mod “normalt” 60 tu/år. det betyder, at de ejendomme, der kan sælges er dødsboer og andre lavt forgældede - de kan sætte en markedspris.

Vi har til de grader forsikret os - mod at det går godt.

Upassende ? Klag over indlæg

Den værste boligkrise i min levetid var 1980-1982, da obligationsrenten lå omkring 20%. Dengang var der dog fuld fradragsret i indkomsten for renter.

Boligpriserne havde dog i årevis været minimale, men folk kunne ikke betale terminerne, når de blev fyret fra arbejdet.

1987-1990 var en politisk valgt boligkrise, fordi friværdiernes himmelflugt de forrige år havde afstedkommet et stort privat forbrug. Derfor blev kartoffelkuren vedtaget.

Den nuværende situation kan dårligt nok betegnes som en krise for den almindelige boligejer. Der er for de fleste stadig mulighed for at tjene penge til at betale terminerne, renten er helt i bund og skattestop gælder. Boligpriserne er ikke dykket som frygtet.

Hvis finanskrisen udvikler sig som depressionen med start i 1929, kan det indrømmet gå grueligt galt, men indtil videre virker den danske samfundsøkonomi så solid at selv en stribe statsbankerotter i USA og Europa ikke nødvendigvis får Danmark ned med nakken. Den danske stats underskud i 2010 bliver slet ikke de 100 mia. kr, som mange regnede med indtil for nogle måneder siden.

Upassende ? Klag over indlæg

Der opereres pt. med 2 fremtidsscenarier i medierne:

1)At væksten vil tage fat igen om et par år, renten stiger = boligpriserne falder.

2)At væksten lader vente på sig, vi får deflation, renten forbliver lav men ledigheden stiger, forbrugerpriserne falder = boligpriserne falder

Døden skal have en årsag, men udfaldet på boligmarkedet er det samme. Afdragsfrie lån er det rene gift, for friværdien er ikke beskyttet. Jeg fornemmer, at udbudspriserne stadig er voldsomt overvurderet, fordi sælgerne har mere end vanskeligt ved at tage et tab. Afdragsfrie lån gør bare situationen helt umulig.

Kun en voldsom reallønsstigning kan holde hånden under boligmarkedet, men hvem tror på det?

Upassende ? Klag over indlæg

@Flemming J.

Kraftig inflation vil blive bekæmpet med kraftige rentestigninger. ECB har som hovedmål at bekæmpe inflation og den danske nationalbank følger med for at beskytte kronen.

Det vil gøre ualmindeligt ondt på flexlånere og dem er der efterhånden rigtig mange af.

Stater vil have gavn af kraftig inflation i det omfang, de ikke bare stifter ny gæld.

Upassende ? Klag over indlæg

I 80′erne var renten høj, men fradraget og inflationen ligeså. Det var netop derfor, at mine forældres generation kunne sætte sig benhårdt i dyrt hus, i forventning om at inflation og lønstigninger udhulede gælden meget hurtigt. Kartoffelkuren satte en stopper herfor. At den blev indført med tilbagevirkende kraft, således at de der havde købt i forventning om stort fradrag reelt blev fanget i en gældsfælde, fik som resultat den velkendte massakre på boligmarkedet. En massakre, der fik realkreditten til at indføre bidragssatser, som de “glemte” at afskaffe igen, da stormen var redet af. Kartoffelkuren svarer nogenlunde til, at man nedsatte hastighedsgrænsen på motorveje til 100 km/t, og så udstedte bøder til alle de bilister, der de seneste år har overskredet denne hastighedsgrænse. Men kan man forestille sig 60′ernes, 70′ernes og 80′ernes inflationsscenarie vende tilbage? Er det helt usandsynligt, at USA i kraft af deres miserable statsøkonomi og gabende underskud på handelsbalancen vil blive nødsaget til at nedskrive dollar? Eller vil dollar måske helt automatisk falde (meget) kraftigt i værdi, når det går op for folk, at de ikke længere er det papir værd de er trykt på, fordi seddelpressen er løbet løbsk? Vil dette ikke medføre inflation og rentestigninger? Og vil dette ikke kunne ske meget hurtigere end diverse økonomer forudser? Indtil videre har økonomers forudsigelser om rente og huspriser for stor dels vedkommende været tågesnak og deres forudsigelser ligeså upræcise som moster Odas. Som jeg tidligere har skrevet, så virker det på mig, som om finansmarkedet for en stor dels vedkommende er styret af psykologiske faktorer, og når panikken sætter ind, går det hurtigt meget galt. Vil man sikre sig, er der ingen vej uden om et fastforrentet lån med afdrag, og tidspunktet derfor har vel aldrig været gunstigere end netop nu. Hvor længe tør du vente?

Upassende ? Klag over indlæg

Thomas Olesen: Det er nemlig helt rigtigt efter min vurdering!

1) Får vi inflation, vil renten følge med op. Ganske vist nedskrives flexernes restgæld med inflationen; men det betyder p.gr.a. rentestigningen at forringelsen skal betales kontant NÅR den forekommer.

2) Får vi deflation, så vil restgælden stige.

Derfor sveder man tran og prøver at holde inflation og rente præcis i nul: Det lykkes ikke helt vi har reelt en negativ rente på mellem -1% og -2%.

Nu er Regering og Folketing og Nationalbank jo alle temmelig ligeglade med boligejerne; men kan boligejerne ikke betale, så ryger både banker og kreditforeninger på numsen.

Kreditforeningerne har 1350 mia. og bankerne har 250 mia. til gode hos boligejerne. De 250 mia. er ca. bankernes samlede egenkapital - og bankerne ryger først, for deres pant ligger yderst.

Heldigvis har vore folkevalgte situationen under kontrol - statsministeren har fast greb om roret - fast? Ja knoerne er hvide!
Man har besluttet, at man end ikke vil vide om landet er gået fallit:
Når man ikke skal betale renter og heller ikke afdrag, så kan låntagerne jo ikke misligholde deres forpligtigelser: De har nemlig ikke nogen!

Det skal nok blive godt med en kvindelig statsminister: Hun er nemlig i tvivl om, hvor hun bor - og med hvem - det skifter lidt med datoen. Det var lidt nemmere med Stauning, der boede i Kanslergade; men det kan være lige meget, når nu vicestatsministeren er på ferie.

Jo det går fremragende Hans-Erik! Men kan du så fortælle mig, hvorfor - når det går så godt - der er 400 om måneden, der går på tvang: Jeg undrer mig nemlig over, at det overhovedet kan lade sig gøre i disse tider uden renter og afdrag.

Man balancerer på en knivsæg!

Hvis det går så skidt, når det går godt, hvordan går det så ikke, når det går skidt?

Upassende ? Klag over indlæg

Interessant, at den eneste der er uenig med Lars Nielsen er Hans-Erik Pedersen. Jeg er sikker på, at Hans Bindestreg Erik Pedersen, CEO hos danbolig vil give ham ret.

Upassende ? Klag over indlæg

Hans-Erik har ret for så vidt som, at så længe bankerne holder fallerede spekulanter flydende og bagefter overtager dem som aktiver i “midlertidig” besiddelse.
Sagen er jo, at disse boliger godt kan sælges; men ikke til bogført pris. De professionelle ejendomsudlejere går benhårdt på afkastet - det indretter deres bud sig på - de er fløjtende ligeglade med banker og kreditforeningers tab.
Der har været et massivt overbyggeri - prøv at se hvor mange spekulanter, der går på måsen.

I København er tilfældet det, at der ikke er mange dødsboer - de gamle blev nemlig for år tilbage jaget ud i villakvarterene.
Dernæst er de insolvente ejerlejlighedsejere ikke i stand til at flytte, så deres ejerlejligheder kommer ikke på markedet til realistiske priser: Det er det Hans-Erik håber kommer til at ske med stigende priser.
Dvs. der er lagt loft over priserne i København - lige så snart folk kan slippe derfra, så skal de have solgt og have sig et parcelhus til børnene i omegnen.

Det kommer bare ikke til at ske: I København er der nemlig et rimelig velfungerende udlejningsmarked - herunder et fungerende almennyttigt byggeri. Man kan selvfølgelig altid få noget i Mjølnerparken; men også pæne steder er til at komme i nærheden af.

Århus er et fuldstændigt patologisk tilfælde, fordi alment nyttigt byggeri i nærheden af centrum er begrænset.

Hvis Hans-Erik lige tænkte sig om, ville han undre sig over hvorfor priserne ikke er tordnet op med de ikke-eksisterende renter vi har i øjeblikket!
Det er nu ikke arbejdsløsheden, bankerne skal være bange for: De hårdt udfordrede boligejere er nemlig i arbejde og vil fortsat være det.
Der er beskæftigelsen! Forskellen består i folk der HAR tjent pengene - og som trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i en forholdsvis ung alder.
Når beskæftigelsen falder, så har flexnisserne ikke råd til at sidde i lejlighederne: De har nemlig børn - og de koster penge.

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg er så også meget enig med Thomas Olesen:
Det rammer meget bredt!

På trods af en eksplosiv vækst i realkredit udlånet er der ikke den store vækst i antal lån!
Ikke alene er boliggælden vokset; men den er koncentreret om færre!

De gamle lån, der bliver omlagt nu giver ikke de store problemer: Debitor har vel betalt en 30% af og har haft en værdistigning.

Det er meget, meget alvorligt.

Man kan jo også se, at investorerne ikke vil røre ved de fast forrentede annuiteter. Der et rentespænd uden lige: Flex 1% lang rente 4½ %.

Galt er det gået, værre bliver det!

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg er lodret uenig i den her artikels substans.

For det første har der aldrig været nogen som helst redningskrans til boligejere. Der har været en lang række restriktioner på muligheder for finansiering pga. skattefradragsretten for renter.
Løkketoft indførte konverteringsmuligheden, det kan man måske fristes til på en god dag, at kalde en korkprop, som man kunne klamre sig til.

Lad os få boligen helt ud af skattebiletten, og lad os få så gjort op med alle de besynderlige regler og restriktioner der findes på boligområdet og finansieringen heraf.
Ca 50% af befolningen bor i dag til leje, og i virkeligheden bliver det netop her blodbadet sker. Hvem gider leje, når man kan eje til nogenlunde samme pris. Der er faktisk enorme muligheder for at udvide boligmarkedet, så der faktisk vil opstå reel boligmangel.

En af grundene til det er den højere gennemsnitslevealder. For hvert år vi lever længere, skal der huses ikke mindre end 60-70.000 borgere ekstra, en del af dem bliver boende i deres ejerbolig.
Det betyder således længere tid i egen bolig, og deraf følgende lavere udbud af boliger til salg.
De mennesker der lever længere er tilmed så pænt velhavende, at det ikke er et økonomisk problem for dem at bo i deres ejerbolig, så også det vil lægge en dæmper på udbuddet. Denne trend vil tilmed være kraftigt stigende de kommende årtier.

Upassende ? Klag over indlæg

Ja, det usikre boligmarked skaber mange problemer - også hvad angår arbejdskraftens mobilitet.

http://www.okonomi-finans-job.stepstone.dk/content/dk/dk/Ineffektivtboligmarkedforstarkerarbejdskraftmangel.cfm

Upassende ? Klag over indlæg

Er der ikke nogen som kan forklare mig hvorfor det var bedre hvis man skulle betale mere i ejendomsskatter. Efter min mening ville det blive samme udgift da husene ville blive tilsvarende billigere og dermed værdien lavere. Huspriserne er kun hvad folk kan betale (efterspørgsel). Folk som køber hus køber vel for at bo nogen gange dyrt. I gl. dage skulle man leve af vandgrød de 2 første år. så slemt ser det ikke ud i dag … men. Friværdierne er kun kommet fordi efterspørgslen og folks disponible indtægter er blevet større. Hvis man skal købe nyt efter salg går tingene jo op.

Upassende ? Klag over indlæg

@ Søren Nielsen

Jeg er ikke sikker på, at der kommer horder af lejere ud på ejerboligmarkedet i den kommende tid. De er nemlig allerede derude og kæmper med de månedlige ydelser. Nogle af dem troede sandsynligvis, der var nemme penge at hente, men kom for sent.

Undersøgelser bl.a. fra LLO (frit fra min hukommelse) har vist, at på lang sigt er der ingen nævneværdig forskel i prisen på at eje og leje.

Om man køber eller lejer handler efter min overbevisning mere om social status, og hvorvidt man har lyst til at male gavlen selv eller om der kommer nogen og gør det for en. Og når der ikke er udsigt til prisstigninger, skal det nok holde mange lejere væk.

Jeg har også overvejet at flytte i lejerbolig, men det bliver aldrig til noget, for mit hus er ikke en investering, det er mit hjem.

Du skriver, at vi bliver ældre og dermed bliver boende længere i huset. Jovist, men der kommer jo ikke det samme antal ind på boligmarkedet, som der gjorde tidligere. Og sammenholdt med den overproduktion af boliger, der har været i de senere år, vil der ikke være den efterspørgsel til at samle alle de boliger op, som står til salg.

Jeg er til gengæld fuldstændig enig med dig i, at boligen skal ud af skattebilletten!

Upassende ? Klag over indlæg

Rettelse

Der skulle i afslutningen stå “forudsat der ikke er frygt for fremtidige prisfald”.

Upassende ? Klag over indlæg

Hans-Erik: Vi er så enige om, at det ikke er den månedlige ydelse mere.

Der hvor ejerlejlighederne i København knaldede hovedet mod loftet, var fordi priserne var kommet så højt op at to akademikere liiige akkurat havde råd til et kosteskab på Amager - og der sidder de nu!
Prisstigningerne blev kun holdt i gang af skattetænkere, der så frem til en fed spekulationsgevinst, når deres dumme datter var blevet færdig med medievidenskab på Handelshøjskolen.

KLUNK - sagde det.

Jeg har så den personlige tilfredsstillelse at have tilføjet en spekulant et afgjort mærkbart tab.

I dag - i København og Århus - er fallerede ejendomsspekulanter og deres ligeså fallerede banker, der sammen med deres revisor H.C.Andersen skal have et tal til regnskabet, der fastsætter priserne: Det er nemlig de lejligheder, der IKKE er solgt.

Eje/leje? Tja nogen gange kan det ene betale sig og andre gange det andet - det afhænger af situationen. Men selvom man prøver at lade den ildelugtende prut sive - i håb om ingen opdager det, så vil de boliger på et tidspunkt komme på markedet.
Stanken af overbyggeri er der stadig. Når - ikke hvis - huspriserne falder i omegnen, så vil lejere rykke ud i de huse - ganske enkelt fordi det på et tidspunkt vil blive billigere. Allerede i dag er det til at få en rimelig lejlighed uden særlig lang ventetid - lidt afhængig af størrelse, beliggenhed og pris.
På et tidspunkt kan man ikke holde huslejerne oppe - med undtagelse af alment nyttigt byggeri, der er raslende ligeglade med om hele karreer står tomme fordi de har bygget for dyrt og tager en husleje ingen gider betale.
Men andre boligudlejere kan ikke på samme måde tillade sig den luksus at have boliger stående tomme, så de vil blive nødt til at sænke lejen.
Den slags tilpasninger sker ikke på en eftermiddag, men tager år, ja decader.

Men hovedpunktet er klart: Der er bygget alt for meget og alt for dyrt - det kan ikke på sigt betyde andet end faldende priser og huslejer!

Spørgsmålet er nu: Hvem skal tage tabene - og vi taler tab i størrelsesordenen på bruttonationalproduktet!

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg er enig i at byggegrunde er et afgørende sted at kikke.
Nybyggeriet afhænger af brugtprisen. Når det er billigere at bygge nyt end at købe brugt, så bliver der bygget - indtil byggepriserne udligner forskellen.

Prisen på byggegrunde er så i princippet differencen mellem nybygningsprisen og brugtprisen.

Når kommunerne ikke kan forære byggegrunde væk, så er det sikkert, at huspriserne er for høje.

Obbekjær: For at et udlån skal tælles med i pengemængden, så kræver det, at det forrentes og/eller tilbagebetales - så pengene kan lånes ud igen.

Udlånet er langt den største del af pengemængden.

Med den mængde penge, der er pumpet ud, burde vi have inflation- det er ikke tilfældet - det betyder at pengemænden er mindre end man skulle tro! Når der er for få penge, så bliver der mangel på penge - og varer og tjenester bliver dermed billigere (deflation).

En anden måde man kan mindske pengemængden er ved at gøre løbetiden på lånene længere. Det sker i vidt omfang: Danske Bank klemmer på for at få virksomhederne til at optage flexlån (gerne i RD) og indløse andre kreditter med provenuet. Udlånet i Danske Bank reduceret - ja det tro pokker - det ligger som realkreditlån i RD.

Et lån der hverken forrentes eller afdrages - der er et TAB.

Et afdragsfrit flexlån er ikke et tab; men det er godt nok tæt på!

Men når man nu for praktiske formål ikke opkræver hverken renter eller afdrag, så har debitorerne særdeles svært ved at misligholde sine forpligtigelser - der er jo ikke noget at misligholde. Vi aner med andre ord ikke hvor store de ubogførte tab i bankerne er! Det har bankerne det udmærket med - så skal de jo ikke afskrive tab, når de aldrig får at vide at pengene er tabt!

Upassende ? Klag over indlæg

Tl Hans-Erik Pedersen,

Jeg vil godt stille mig tvivlende overfor påstanden om at hvis boligmarkedet blev styret af nyettoydelsen, så ville priserne slet ikke være faldet.

Der er vidst næppe tvivl om at boligbyrden, fortsat ligger på et abnormt højt nivaeu for førstegangskøbere, hvilket jo netop udtrykker misforholdet mellem stigningerne i boligværdierne og reallønudviklingen, navnligt siden år 2000.

Med bankernes udlånspolikker under boligfesten i mente, er det nærliggende at gå ud fra at det har været nærmere reglen end undtagelsen, at førstegangskøbere i disse år har købt over evne. Også dette kan bekræftes hvis man ser på udviklingen i boligbyrden.

Upassende ? Klag over indlæg

Malthe: De nuværende er IKKE mere velkonsoliderede!
Der er ikke blevet flere lån; men dem, der er taget er væsentlig større!

Upassende ? Klag over indlæg

Off-topic: Så er der kommet svar fra Basel-komiteen på realkreditternes plæderen for flexobligationerner:

http://www.realkreditraadet.dk/Nyt_-amp_presse/Nyheder.aspx?M=News&PID=483&NewsID=457

RKR kan IKKE lide svaret!

Undskyld det var ikke for at afspore; men det er yderst relevant i sammenhængen!

Upassende ? Klag over indlæg

Tjaeeeh byggegrunde som varmet brød, hvis du nu går ind til en bager og der meget sulten, ser et lækkert brød, spørg om prisen og får at vide det koster 5000 kroner så overvejer måske liiiiiiiiiiiiiiiige om du egentlig er stadig er sulten

Upassende ? Klag over indlæg

@ Ole Skovgaard

Hehe, overdrivelse fremmer naturligvis forståelsen. Jeg undrer mig også over hvorfor byggegrunde bliver markedsført kraftigt på TV, osv., når problemet er, at de har været for dyre fra starten. De kunne jo starte med at sætte prisen ned. Men det er jo nok momsen til næste år, der presser dem.

@ Thomas Borgsmidt

Jeg kan godt se, hvor du vil hen. Der er sandsynligvis rigtig mange ejendomme, der reelt er overtaget af banken/kreditten til bogførte værdier langt over dagens marked.

Det er dog ikke umuligt at tale med banken om dette. For ganske nylig købte en bekendt et hus med prisskiltet 2,3 mio. De bød 1,8 bare for at se reaktionen, og fik prompte beskeden: “det er jeres for 1,9″. Gælden var 2,7!

Det kan være, at den ildelugtende prut allerede er slået, for at bruge dit eget udtryk.

Upassende ? Klag over indlæg

Indlæg om boligmarkedet viser endnu en gang det kan få alle der kan lægge to tal sammen til at komme med sin ekspertvurdering. Dybest set viser 99% af alle kommentarerne at ingen vil indrømme hvad al statistik viser: det er umuligt at forudsige prisudviklingen på boligmarkedet. Hver især kan have ret i deres lille analyse, men faktum er at køb (herunder også bolig) ikke er rationelt betinget. Nogen faktorer har selvfølgelig større indvirkning på købsbeslutningen end andre, men det ændrer ikke ved at ingen kan sige noget mere klart end priserne går op og ned.
Mit råd til boligkøbere: Køb en bolig hvis du har råd, mangler et sted at bo og du mindst skal bo der i 5 år.

Upassende ? Klag over indlæg

Ja imponerende du fik tid til en kommentar, midt mens du sad og skrev dit hovedværk “livsens ondskab”, tilbage i forrige århundrede.

Upassende ? Klag over indlæg

Casper Andersen: Det er meget godt med principielle holdninger om folks eget ansvar osv.; men det nytter altså ikke ret meget, når den samlede sum af dumhed begynder at udgøre et samfundsmæssigt problem!

Lundes tal for insolvente boligejere i København ligger på 150.000 - det er så husstande - vel at mærke husstande med stadig flere børn i!
Med de nye ejendomsvurderinger, så vil andelsboligmarkedet også fryse ned.

Efter kartoffelkuren var der 15-20.000 tvangsauktioner om året.
Hvis “problemet” skal løses via tvangsauktioner, så taler vi 10 år med enorme rekord antal tvangsauktioner. Jeg gentager: 10 år.

Lars Nielsen meget væsentlige pointe er imidlertid, at efter kartoffelkuren kunne lånene omlægges, da rente og inflation faldt! Den går ikke i dag!
Havde man ikke indført de forbandede flexlån, så kunne man have klaret en renteforhøjelse med låneomlægninger så det gamle lavt forrentede lån blev omlagt (med en passende reduktion af gælden) til højere forrentet lån - men ydelsen var blevet nogenlunde den samme.

Den mulighed for en “blød landing” er helt væk. Pensionskasserne sidder med enorme formuer, som giver negativt afkast.
En pensionskasse er indrettet på at give et fast afkast. Om formuen er større eller mindre er sådan set ligegyldigt, den vil afhænge af renten; men afkastet skal dække forpligtigelserne.
Det betyder at pensions kasser ind i mellem får nogle kurstab, når boligejerne konverterer.
Det er de kurstab, som pensionskasserne ikke kan bære i dag: Realrenten er negativ og man har lovet for meget.

Pensionskasserne har oveni alt det roderi de andre har lavet, så har de IGEN gjort i nælderne.
Efter kartoffelkuren sad de med INKONVERTIBLE lån til boligejerne med renter på 10% - det var et helvedes rod at få det omlagt med alle mulige eksotiske krumspring.

Pensionskasserne er så uforstandige, at ALT for at undgå den risiko, de er sat i verden for at opfange.
De lærer det ALDRIG. Jo flexerne lægger risikoen over på boligejerne - og de er ikke indrettet på at bære den! Nu sidder kasserne med en formue, der hverken kan afdrages eller forrentes - så løber man stortudende til regeringen og får lov til at svindle tallene.

Boligejerne kan IKKE afdrage og forrente den boliggæld under nogenlunde normale forhold. De får ikke tilpasset gælden til ændrede renter - de kan ikke sælge.

Der er ikke nogen udvej.

Upassende ? Klag over indlæg

Udover alle de boliger som er til salg, så er der jo nok også mange som står på sidelinien og venter på prisstigninger inden de sætter til salg.

Upassende ? Klag over indlæg

@claus B

Ja, i 50erne var der lån med 50 års løbetid. Og det var i de gode gamle dage med stokkonservative dyder i højsædet!

Upassende ? Klag over indlæg

Løbetidsforlængelser løser intet problem!
Vi har i forvejen afdragsfrie lån.
Man bliver nødt til at se stort på, at der ikke er dækning for restgælden i lånene!

På et afdragsfrit flexlån betales ved en flexrente 2% (incl admbidrag) 25000 kr/år I RENTE.
Når klippene udløber fra 2013 skal lånet afvikles på 20 år!
Ydelsen på en 20 årig 2% annuitet er 6,7% af hovedstolen. Dvs. (incl adm.bidrag) 73000 tu kr/år PR lånt million.
Ikke nok med det; men de 47000 kr/mio er afdrag: Det skal betales med rigtige beskattede penge!
Efterhånden som tiden går bliver det bare værre, fordi afdragene bliver tungere år for år!

Det kan IKKE LADE SIG GØRE.

Forlænge til 50 år for 2% giver en begyndelsesafdrag på 1,3% dvs. 13000 kr/mio/år.
Vi kommer nok under alle omstændigheder op på den dobbelte boligydelse, når vi tager skattefar i betragtning!

DET KAN IKKE LADE SIG GØRE!

Fidusen med at lade inflationen klare ærterne - næppe: Kommer inflationen op på f.eks. 10% p.a. så vil renten ryge op på 12% p.a.
Inflation betyder at værdiforringelsen af gælden skal betales kontant - ved kasse 1!

DET KAN IKKE LADE SIG GØRE!

De forgældede boligejere kan hverken betale rente eller afdrag!

Upassende ? Klag over indlæg

Henrik Larsen: Kik lige på Finanstilsynets kommentar til Amagerbanken JUN10:

“Ejendomsengagementer med negativ likviditet vokser som følge af, at banken bevilger forøgelser frem for at lade kunderne gå konkurs.”

http://finanstilsynet.dk/da/Tal-og-fakta/Vurdering-af-penge-og-realkreditinstitutter/2010/VU_Amagerbanken.aspx

Det er uhyggelig læsning!

Upassende ? Klag over indlæg

@Thomas Borgsmidt: Hvis jeg læser dig korrekt, mener du, at hvis tilpas mange er dumme, så skal de reddes, men hvis én person er dum, så må hun sejle sin egen sø.

Det giver ingen mening i et retssamfund.

Upassende ? Klag over indlæg

Gustav Wied: Nej det er nok desværre et problem, der ikke løser sig selv.

1) Boliggælden (banker og realkredit) på ca. 1600 mia. vokser med ca. 50 mia. om året. dvs. godt 3%.
Inflationen er på 2 1/4 % p.t.

2) Det er godt du tager fat i arbejdsløshedstallet, fordi alle heksedoktorerne stirre i den krystalkugle, der er mere end almindeligt støvet.
Det er nok mere relevant at se på beskæftigelsen. Den har det ikke så godt; men som Nationalbankdirektøren sagde: Hvor det tidligere var sådan at ved jobtab så blev 2/3 arbejdsløse og 1/3 trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet, så er det i dag omvendt.

Indkomsterne stiger med knap 3% om året gns. i 2008 var det godt 1½%. Dernæst er der færre beskæftiget og de arbejder mindre.

Dernæst koncentreres den stadig større gæld på færre, antallet af realkredit lån er nemlig nogenlunde konstant.

Selv i det heldigst tænkelige scenarie bliver problemet bare værre.

Opsparingen stiger - jo det er rigtigt nok; men det er ikke blandt gældsatte (gælden nedbringes ikke) - de penge sættes ind på bankkonti.

Upassende ? Klag over indlæg

Nu er Lars Nielsens blog en af de bedre - overhovedet: Selv når man dasker en uovervejet holdning - så kommer folk tilbage med et relevant indlæg - det sker godt nok ikke mange andre steder.

Det bliver lidt teknisk; men nu har BP spurgt - så her er min udlægning. Undskyld hvis forklaringen er omstændelig; men målet er, at også folk uden forudsætninger kan følge med - uden at skulle have fat i lommeregneren.

Flexnisseredningen ultimo 2008 gik ud på, at der var en udpræget ulyst blandt investorerne og flexrenten røg kortvarigt op på 6%. For at knalde den rente ned skulle efterspørgslen OP. De eneste, der sådan umiddelbart var til rådighed var pensionskasserne.

Nu havde pensionskasserne det lille problem, at de lå/ligger med masser af fast forrentede obligationer - specielt annuiteter - som de omhyggeligt har kursplejet op. Hvis man skulle skaffe likviditet til at købe flexere, så skulle de sælge fast forrentede; men det ville betyde at ÅRS omhyggelig kurspleje ville ryge lige i toilettet (derfor er flexobligationer toiletpapirer).
Pensionskasserne ville med andre ord skulle realisere et kurstab - oveni de penge de havde tabt i aktiekasinoet.

Nu skal der være en formue i en pensionskasse som svarer til de fremtidige forpligtigelser.
Disse fremtidige forpligtigelser som kan beregnes med stor præcision, skal forvandles til en nutidsværdi.

Nu har 1 kr i dag en værdi om 1 år på
[i = rente pr. år] 1+i om to år: (1+i)*(1+i) - altså 1+i ganges med 1+i ganges med 1+i ganges med … og sådan bliver man ved til det antal år man vil se værdien på.

Omvendt kan man finde værdien i dag ved at dividere en fremtidig for pligtigelse med den faktor, altså 1+i gange 1+i gange osv.

Nu tilbageregnes (tilbagediskonteres) pensionskassernes fremtidige forpligtigelser traditionelt med renten på statsobligationer.
Nu er statsobligationsrenten MINDRE end andre renter, fordi det er helt sikkert at staten betaler.
Når man tilbagediskonterer med en lav rente, så er nutidsværdien forholdsvis stor.

Det betød, at pensionskasserne kunne se - efter deres tab dels på aktier, dels potentielt på obligationer - at formuen (vurderet på børsværdien af obligationer og aktier) var mindre end nutidsværdien på de fremtidige forpligtigelser (altså pensionsudbetalingerne).
Det må man jo IKKE, så man jo låne: Den måde man gjorde det på var, at tillade, at man tilbagediskonterede de fremtidige forpligtigelser med den HØJERE realkreditobligationsrente.

Det er rent og skær svindel: Sagen er jo, at langsigtede investorer i realkreditobligationer har er et gennemsnitligt årligt tab på de realkreditobligationer, der bliver indfriet før tid. Stiger renten fra f.eks. 4% til 8% falder kursen på 4% obligationerne i beholdningen. Derfor vil låntagerne lægge om til 8% obligationer og købe de billige 4% obligationer. Dermed betaler man nogenlunde det samme om året; men gælden er blevet mindre.
Omvendt, hvis renten falder fra 8% til 4%, så skulle obligationerne blive dyrere; det bliver de ikke! Det skyldes at låneren kan indfri en 100 kr. gæld ved at lægge 100 kr. kontant. Derfor låner man penge til 4% for at indfri de dyre obligationer: Man skylder stadig det samme; men renten er lavere, så man slipper billigere om året.

Nu er det svindel, fordi disse tab ER INDREGNET i den rente investorerne forlanger for at købe realkreditobligationer fremfor statsobligationer.

Derfor giver det ikke nogen mening at tilbagediskontere med realkreditobligationsrenten, fordi en pensionskasse kan på langt sigt IKKE regne med en gennemsnitlig rente, der er større end statsobligationsrenten.

Likviditeten klarede man ved, at Nationalbanken lånte banker og pensionskasser penge til en meget lav rente, så de kunne købe flexobligationerne.
Heri lå et skjult tilskud til bankerne på ca. 1 mia.

Man lavede nummeret i en fart, så man kunne hævde at man “havde holdt hånden under boligejerne” - jo det er rigtigt nok; men dels snakkede man ikke højt om, at pensionskasserne reelt er på røven, dels snakkede man ikke om prisen på kort sigt: Et statstilskud på 1-2 mia.

Tro mig, når bankerne brokker sig over bankpakkernes pris, så glemmer de liiiiige det, der lige blev listet ned i lommen på dem mens ingen kikkede.

Upassende ? Klag over indlæg

B P, selv tak; men jeg mener at disse renteforhold er så væsentlige - også for den berømte kassedame i Netto - at man i hvert fald er orienteret om hvad der foregår.
Jeg siger IKKE, at jeg ikke havde gjort det samme i situationen. Immervæk var der 100.000 familier, der var i fare få at gå på tvang - med mere end proportionale tab - bankerne var blevet lagt totalt ned.
Jeg siger heller ikke, at 1 mia. ikke var billigt.

At jeg så også mener, at betoningen overfor pensionskasser, at de skal sørge for at optimere afkastet er i sig selv tvivlsom. Dels er direktionerne i pensionskasser særdeles forskellig - lige fra drengene i ATP, der har været “heldige” til noget, der ligner åndeligt udfordrede i visse fagforeningers kasser - de er gerne “uheldige”.

Problemet med at betone afkast er, at alt over statsobligationsrente (evt. diskonto) er risikopræmie! Det betyder, at man ved dygtighed kun kan regne MARGINALT over statsobligationsrenten - fordi på større formuer, der kører en gyngerne og karoussel betragtning, så vil tabene ifht statsobligationsrenten NÆSTEN udligne hinanden.

Det er ikke meningen, at pensionskasserne skal begynde at jagte spekulantafkast.

Upassende ? Klag over indlæg

Der er en ting jeg ikke forstår, de seneste undersøgelser viser, at danskerne står i gæld til begge ører. Hvordan kan det så være, at man nu introducerer et 30 årigt afdragfrit 4 % boliglån, godt nok kun med mulighed for belåning til 75 %. Er det ikke at friste ellers ansvarlige boligejere dem der er tilbage, til yderligere belåning. Hvor er logikken kan i det hele taget kalde sig bolg ejer med et afdragsfrit 30 årigt lån, er man ikke reelt lejer ?. Thomas (Borgsmidt)du må banen og forklare mig logikken i det du ved mere om de tal end jeg gør. Måske er logikken at man vil sætte gang i forbruget, men regningen dukker jo op en dag det gør den altid.

Upassende ? Klag over indlæg

I øvrigt tror jeg lige at tiøren er faldet for mig. Øvelsen gå selvfølgelig ud på at bolig priserne med djævlens vold og magt skal holdes oppe i et urealistisk latterligt højt leje dette sikres med flere og flere afdragsfri produkter, hvor det efterhånden er en vittighed når folk siger de er boligejere, de er lejere og gidsler i huse der ikke kan afsættes igen uden tab. Selvfølgelig er det i kreditforeningernes interesse og andre at boligpriserne skal blive på månen.

Upassende ? Klag over indlæg

Nu strammer Nordea også skruen overfor flextumperne på administrationsbidraget.

BRF har allerede gjort det.

RD har ikke gjort det, fordi det vil hindre Straarups taktik med at konvertere korte bankudlån til realkreditlån.

NYK ville så gerne, så gerne; men her hævner fortidens synder sig! Man lovede ved fusionen med Totalkredit, at det ikke ville betyde bidragsforhøjelser - det løfte håndhæver konkurrencestyrelsen med en fast og uvenlig hånd.
Dumheder laver NYK nok af: Skal jeg nævne Forstædernes Bsnk?

Upassende ? Klag over indlæg

Hej Mikkel
Jo, det er han. På en blog som denne behøver man ikke nødvendigvis optræde med sit rigtige navn.

Men vi får faktisk nogle oplysninger om de folk, der deltager i bloggen. Det er ikke oplysninger, vi bruger til noget. Men vi kan se, hvor folk kommer fra for eksempel. Jeg kan se, at du har sendt dit indlæg fra Grenå.

Så hils på Hessel - min søn - og du må altså gerne smse til de gamle engang imellem….

Hvis du vil læse mere om Gustav Wied, så kan du indlede her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Gustav_Wied

Upassende ? Klag over indlæg