A conto

På mange måder ok indlæg. Men det ender helt i skoven. Jeg mangler et tidsperspektiv, når du sammenligner ind- og udbetalinger. Endnu har vi ikke negativ forrentning af kapital. Så dine 10 gange udbetaling er måske ikke særlig god forretning. Til sammenligning gav statens tvangsopsparing (Lønmodtagernes dyrtidsfond), hvor indbetalingerne oven i købet skete over en kort periode et meget bedre resultat. På 30 år voksede min indbetaling (4.500) til mere end 80.000, altså næste 20 gange. Husk forrentning/inflation næste gang du skriver om økonomi i et tidsmæssigt perspektiv

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg kan sagtens se de gode sider ved efterlønnen. Har oven i købet selv benyttet mig af den. Jeg tror heller ikke på, at det redder noget som helst i landets økonomi at afskaffe den.
MEN: I hvilke andre lande end Danmark har man noget, der hedder efterløn?
Ingen, mig bekendt.
I Danmark kan man opnå fuld efterløn fra det 62′ til og med det 64′ leveår. I tre år altså.
Det samlede udbetalte beløb andrager over de tre år lidt under DKK 500.000.
Det er de penge, Venstre og Konservative tænker på at lade forsvinde.
Katastrofe?
Nej.
Ikke hvis man gør følgende: Lad folk indbetale DKK 1.000 pr. måned - fradragsberettiget - til en livsforsikring, der kommer til udbetaling - beskattet, som efterlønnen også er - ved begyndelsen af det 62′ leveår.
Starter man betalingen, når man er 25, vil man, når man fylder 62, kunne hæve et beløb, der er langt over det, man i dag kan få udbetalt som efterløn.
På den måde vil folk kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet selv om der ikke er efterløn.
Og ja, DKK 1.000 pr. måned (med skattefradrag netto ca. DKK 600) kan enhver erhvervsaktiv person få råd til.
Jo, såmænd, for der er ingen naturlov, der siger, at man f. eks. behøver at rejse på ferie to eller flere gange om året, eller købe båd eller sommerhus, eller i øvrigt have et større luksusforbrug.
Med en ordning som den foreslåede, vil danske lønmodtagere være stillet som lønmodtagere andre steder, efterlønnen vil kunne udfases uden at det betyder senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet; og så ville det måske slet ikke væree så usundt at folk begyndte at skulle tage ansvar for deres eget liv.

Upassende ? Klag over indlæg

Som den efterløn dog fylder. Fjerner fokus på alt det andet, som virkelig batter. Jeg forstår heller ikke, hvorfor de, der er så heldige at have et job indtil de er 65 med den dertil hørende formentlig gode løn, oven i skal tildeles en skattfri præmie af den størrelsesorden??
Men jeg savner i hele denne “debat” fakta.

1. Hvad kan der reelt spares (og evt. bruges til andet), når bruttoudgiften (i 2010 21,7 mia.kr.) retfærdigvis skal modregnes med skat retur (ca. 8 mia.kr.) og egenbetaling (4-5 mia.kr.) hvortil kommer andre ydelser, hvis man tænker sig efetrlønnen afskaffet helt her og nu (en tænkt situation)? Det fremlagte forslag batter ingenting med den tidshorisont.
2. Alle tallene forudsætter, at de “frigivne” efterlønnere kommer i arbejde. I de 10 år jeg har fulgt dette på nærmeste hold, har der ikke været den ringeste efterspørgsel efter seniorer på arbejdsmarkedet. Hvorfor skulle dette lige pludselig ændre sig? Arbejdsgiverne har begge lommer fyldte med undskyldninger for ikke at ansætte/fastholde seniorer.

Men hvorfor ikke en reform, så efterløn tildeles efter behov, så vi kunne komme væk fra det ualmindeligt skæve billede af golfspillende efterlønnere?

Upassende ? Klag over indlæg

Hellere efterløn end de 59.408 kr. Jeg er godt træt af, at de samme gøglere som inviterer østeuropæere til landet, og bygger universitet i Kina, vil afskaffe efterlønnen fordi vi mangler arbejdskraft. Det gør vi hverken nu eller om tyve år. Vi mangler derimod efterløn, velstand og et socialt sikkerhedsnet. Når kun halvdelen af danskerne i den arbejdsdygtige alder kan få arbejde, mangler vi altså ikke arbejdere, men arbejde.

Upassende ? Klag over indlæg

Hele efterlønsdebatten hviler på den forudsætning, at efterlønnen er en kæmpe udgift for staten og dermed en ren velfærdsdræber. Men det er kun en løgn, der er blevet gentaget længe nok.

Før indførelsen af efterlønnen i 1979 var a-kassekontingentet 2,25 gange dagpengesatsen. I dagens tal vil det betyde et årlig a-kassekontingent på 2,25 gange 752= 1692,- kr. eller 141 kr. pr måned.

Dagpengene blev dengang finansieret ved en tredeling af udgifterne. Arbejdsgiverne, staten og de arbejdsløshedsforsikrede betalte hver en tredjedel, her måtte alle bøde ligeligt, når arbejdsløsheden steg.

I dag er det lønmodtagerne selv, som stort set betaler alle udgifterne ved ledighed og opkvalificering af de arbejdsløse.

Da efterlønnen blev indført i 1979, var Svend Auken arbejdsminister. Han satte a-kasse-kontingenterne op fra to en kvart gange dagpengesatsen til syv en kvart gange dagpengesatsen, med den begrundelse at efterlønsordningen skulle være udgiftsneutral for statskassen.

I 1993 lavede man en skattereform, hvor man indførte et 8 % arbejdsmarkedsbidrag, som også skulle være med til at dække udgifterne til efterløn mm.

I forbindelse med efterlønsindgrebet i 1999 betaler vi nu også et særskilt bidrag, der i år er på 5.268 kroner årligt udover de førnævnte kontingenter til efterløn.

Fond dækker det hele
Hele a-kassekontingentet inklusive efterlønsbidraget og lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag, også kaldet bruttoskatten, ender i Arbejdsmarkedsfonden.

Det finansierer Arbejdsmarkedsfonden:

Arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, overgangsydelse, aktiv beskæftigelsesindsats, arbejdsmarkedsuddannelse, uddannelsesorlov, åben uddannelse og voksenuddannelse, efteruddannelse, syge-og barselsdagpenge, børnepasningsorlov, førtidspension (dog ikke kommunernes udgifter), revalidering mv.

Lønmodtagernes ordninger omkring dagpenge og efterløn er solidariske forsikringer - det handler jo ikke om, hvad den enkelte indbetaler til dem, men om hvad gruppen der er med i dem indbetaler i alt, og om der er balance i det.

Da VKO slagtede ARBEJDSMARKEDSFONDEN i 2007, havde den et overskud på 3 Mia kr, så pengene til dens opgaver var til stede.

Det vil sige at dagpenge, efterløn og fondens øvrige opgaver var fuldt finansieret af lønmodtagerne, uanset hvad man forsøger at forgøjle os.

Når man beskæftiger sig med efterlønnens finansiering, er der måske nok lige et par detaljer, der bør sættes fokus på.

Man støder ofte ind i den svigagtige fremstilling, at man ved efterlønnens afskaffelse blot skal returnere det særlige efterlønsbidrag, som man indførte i 1999, altså da efterlønnen havde eksisteret i 20 år.

Man glemmer nemt og bekvemt 1)det forhøjede a-kassekontingent og 2) arbejdsmarkedsbidraget, som var de to elementer der finansierede efterløn med mere, de første 20 år efterlønnen eksisterede.

Det er nok her Lars Løkke og adskillige af hans “vise mænd” har nogle gevaldige våde drømme i relation til afskaffelse af efterlønnen., idet han løgnagtigt påstår, at de nuværende efterlønnere kun selv har betalt de første 4 mdr. af en 5 års efterlønsperiode.
Han undlader svigagtigt i sin fremstilling, at medtage alle tre elementer som lønmodtagerne indbetalte til den Arbejdsmarkedsfond VKO nedlagde i 2007 - året efter den sidste store forringelse af efterlønnen.

Konsekvensen af ovenstående er, at lønmodtagerne betaler næsten det samme(90 - 100 Mia kroner) som da Arbejdsmarkedsfonden eksisterede og hvad får de -
1) Ingen efterløn 2) halveret dagpengeperioden - fordoblet optjeningskravet til denne, 3)førtidspensionssystemet er skudt i sænk, og 4)sygedagpengeområdet er udliciteret til suspekte firmaer, hvis indtjening er gjort afhængig af, hvor mange de får hægtet af.

En fremtid med Lars Løkke og Klaus Hjorth betyder, vi har en situation, hvor vi kan smide alle, der mister deres arbejde på bistandshjælp efter kun 2 år, og tildele dem en aktiv rolle som arbejdsløse løntrykkere på et trængt arbejdsmarked.
I den forbindelse skal vi ikke glemme, at borgere på bistand også bliver pisket rundt i aktiveringssystemet, blot med den forskel at de knap nok har til dagen og vejen.

Men ikke nok med det, måske er det mest relevant for den ældre generation, der gennem et helt liv har oparbejdet en del aktiver. De skal lige realisere alle deres værdier, inden de kan modtage bistandshjælp ofte vil det betyde at de må gå fra hus og hjem.

Når man skræller det yderste lag af Lars Løkkes nytårstale - det ser altså ikke for godt ud - det minder lidt om Karen Ellemanns skraldespand, som EB frimodigt fremviste for DK.

Måske vi skulle overveje, at uanset hvilken gren vi sidder på i samfundet, er vi alle bedst tjent med et samfund i solid social balance, og hvor der er brug for alle.

Upassende ? Klag over indlæg

Det der med nedslidning er og bliver noget komplet vås, jeg beklager.

Jeg kender en del der vil på efterløn, og ingen af dem er på nogen måde nedslidte, men har for 25år siden bestemt at de ville på efterløn og har derefter indbetalt penge for at kunne gå tidligt på pension.

Der er ingen der ved 25år før (som er kravet for at få efterløn), om de bliver nedslidt, som 50, 55, 60, eller 65årige. Det ved du først når det reelt sker. Men så er det for sent at få efterlønnen på plads, fordi du nu ikke kan nå 25 års indbetalinger.

Jeg beklager jer der henviser til nedslidning i er ude på en enorm glidebane, fordi dette er netop ikke en ordning til nedslidte, da mange nedslidte er dem der ikke har RÅD til at betale ind til ordningen, derved er lukket ude fra efterlønnen.

Efterlønnen er et lukus gode som kommer dem der planlægger en tidlig tilbage trækning, længe før de overhovedet kan havde symptomer på at være nedslidt.

Alene kravene om 25års indbetalinger, 25års medlemskab af en A-Kasse, gør ordningen til intet andet end en reel tidlig tilbagetrækning for dem der ikke har brug for det.

Jeg kender mange som ikke har råd til at indbetale til efterlønnen, men er reelt i meget dårligt helbred, og burde kunne trække sig tidligt, men førtidspensions kravene er højen, for man kunne jo bare gå på efterløn, men efterløn kræver du har råd til at betale til den..

Det Danske samfund er enormt hyklerisk, der hefles om velfærd, og beskyttelse af de svage, og man vil død og pine beskytte en luksus ordning, på trods af den ikke har nogen anden funktion end at kunne gå på pension et par år tidligere.

Hvad med at reformere førtidspensionen, således den kan bruges at folk der har seriøse men grader, men ikke er invalide endnu..

Det hører ingen steder hjemme at man kan betale sig til 500 000dkk af offentlige ydelser, ved at smide nogle små 59 000 kroner i stats kassen.. Var det derimod en total selvfinansieret ordning, hvor de penge man smed ind, var dem + renters rente man fik ud, var jeg lige glad.. Den er netop ikke selvfinansierende, da mange der ikke kan gå på efterløn netop betaler for dem der går på efterløn.

Men det her er hykleri af værste skuffe, fordi du kan købe dig til ydelser, som bliver tilbagebetalt af staten med x 10.. Det er ikke hvad staten skal gøre.

Minister pensionerne burde også bortfalde, og være det samme som en hver anden offentlig ansat, således der ikke er noget specielt for minister eller folketings medlemmer - men det kommer ikke til at ske, fordi så vil alle deres egne regler, og forringelser ramme dem selv..

At en minister kan trække sig tilbage som en 62årig, med den samme pensions indtægt som en vellønnet arbejdene person er forkert, især taget i betragtning at mange minister poster, giver over 1.0 million i gage om året, det burde være et krav at hvis disse folk ville havde mere end en basal folke pension, skal de selv indbetale noget af deres personlige gigantiske indtægter.

Begge dele er absolut hykleri. Det er også grunden til at feks SF siger magten for en hver pris, Villy Søvndal er jo ved at være nær pensions alderen, så han vil jo gerne få sine 500 000 - 600 000 i pension som man får som minster/folketings kandidat.

Det er også grunden til at stats magten er mere vigtig end at få landet på ret køl.

Upassende ? Klag over indlæg

Tak for et godt blogindlæg og mange fine og meget oplysende kommentarer, som jeg virkelig håber vil blive læst!

Jeg er blevet mere bevidst om at efterlønnen er værd at kæmpe for efter at jeg blandt andet så duellen imellem Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussen samt hørte Løkkes nytårstale.

Løkke ser jeg ikke som en samlende figur for Danmark, men som en despotisk magthaver, som peger med sit geværløb på snart den ene gruppe og snart den anden, som han kræver skal ofre sig selv.

Modsat sin forgænger virker han som en bekvem levebrødspolitiker, som stiller hårde krav til de svage i samfundet og lave krav til sig selv. Det burde være omvendt.
- - - -

Jeg mener at det er torskedumt af V og K at ville afskaffe efterlønnen, som fikst sikrer nedslidte borgere, som har gjort en indsats på arbejdsmarkedet!

Alle andre ordninger for nedslidte ældre medborgere vil med EU-regler o-lign. blive meget dyrere og kommer til at omfatte alle tilrejsende til Danmark. Har vi råd til DET?

Efterlønsordningen er ganske enkelt genial. Det er man kvikke nok til at se i DF og hos Socialdemokraterne - heldigvis!

V og K lader sig voldføre af ultraliberale snakkemaskiner som Anders Samuelsen, som sælger ud af dansk arvesølv skabt som et godt og gedigent stykke politisk håndværk af danske politikere, som kunne andet end at shoppe rundt i div. små partikonstellationer med medierne i hælene.

Liberal Alliance er en flok vrede ambitiøse politikerspirer, som kommer til at koste os dyrt, når vi igen skal til at genopfinde de ting, som det har taget mange år at opbygge.

Vær på vagt! Lyt ikke til disse tomme tønder, som buldrer!

I 90-erne solgte Nyrup-regeringen ud af arvesølv i form af statslige selskaber, som aktionærer tømte for værdier, hvorefter borgernes stod tilbage med fx et stærkt forringet postvæsen.

I 00-erne lykkedes det den borgerlige regering at blive siddende uden at angribe velfærdssamfundet.

Dette angreb begyndte først da Anders Klog Rasmussen fratrådte. Siden er den nye Rasmussen begyndt at tage velfærdsgode på velfærdsgode fra borgerne med påstande om, at det er for at bevare velfærdssamfundets kerneydelser.

Men efterlønnen er netop en af de vigtige kerneydelser - en dansk opfindelse, som vi skal være stolte af og som gavner de grupper på arbejdsmarkedet, som mest fortjener og behøver denne mulighed.

BEVAR EFTERLØNNEN - DEN ER DANSK, DEN ER GOD, DEN FÅS IKKE BEDRE!!!

EFTERLØN ER DANSK ARVESØLV!

Upassende ? Klag over indlæg

Næh, den er ikke afskaffet endnu, men hvis det fortsat er muligt for demagoger at påvirke politikere, som det er tilfældet nu, så er det nok kun et spørgsmål om tid. LA og de radikale har dårligt kunnet åbne munden uden at omtale denne ‘overflødige velfærdsydelse’, de fleste kender Vestagers og Samuelsens kyniske retorik. Når så tilligemed de bliver ombejlet af useriøse dr-journalister og tv 2’s ditto i deres propagandistiske felttog imod ældre arbejdere, så får man det nuværende scenarie,…Hvor regeringen forholder sig mere til, hvad aviserne skriver, end hvad der er den skinbarlige virkelighed. - Sagligheden har trange kår i dagens Danmark!

Upassende ? Klag over indlæg

@jens sørensen, silkeborg

Det er og bliver et ideologisk felttog - og det gælder ikke kun R og LA, men også V og V.

Der er ingen af deres kernevælgere, der bliver ramt, hvis efterlønnen afskaffes.

Det bliver den 61-årige rengøringsassistent eller den 62-årige tømrer, der nu får at vide, at de skal blive på arbejdsmarkedet, så længe de kan stå på benene - og de har bare at følge det høje arbejdstempo. Først når de IKKE længere kan stå på benene, kan de så anmode om en offentlig almisse, førtidspensionen.

Det er vist ikke første gang, at de mest velhavende får ondt i røven af de dårligere stillede!

Og lad være med at sige, at det er Fritz og Poul, der knokler røven ud af buksene for at holde samfundet i gang.

Upassende ? Klag over indlæg

Kære Hans Lembøl, Gørlev: Det lyder da fantastisk godt, det dér med at indbetale 1000 kr. om måneden til en fradragsberettiget livsforsikring, som man kan få udbetalt som 62-årig. Og så få 60 procents skattefradrag fradrag oven i hatten. Gælder det også for sådan een som min hustru, der er social- og sundhedsassistent og tjener svimlende 250.000 kr. om året?

Upassende ? Klag over indlæg

Problemet er, som altid, at Riget til stadighed fattes penge og når man ikke evner at gøre noget ved selv de mest ligeyldige, skadelige og uproduktive udgifter, må man både have fat i de opsparede værdier og indføre nye skatter.

De statsejede selskaber, ATP, Efterlønnen, Nordsøolien Pensionsopsparinger … Hver eneste gran af værdi der nogensinde er blevet akkumuleret vil blive konfiskeret og klattet væk.

Det er simpelthen en uomgængelig konsekvens af at det offentlige forbrug lige siden kildeskatten blev indført vokser hurtigere end den samfundsøkonomi der er til at betale det med. “Det Nye” er blot at Bankpakkerne og Finanskrisen har speedet processen mærkbart op fordi den private gæld nu bliver til statsgæld som vil indskrænke lånemulighederne “på forhånd”.

Lars Nielsen: Det *er* faktisk meningen at “vi” skal følge “ATP-modellen”, hæve alle pengene og så klatte dem væk på Kina-bras så hurtigt som praktisk muligt. “Oppositionen”, kedelige tørvetrillere som den er, vil finde på en form for beskatning i stedet for. Men; Begge blokke er ude efter det samme.

Upassende ? Klag over indlæg

Hans Ellegaard, Odense Jo det er lige præcis hvad det er fløjtende ligegyldigt om det er 16, 18 eller 22 mia for det er ca 1,5 % af det samlede offentlige budget. Det bliver lanceret som om landet bliver reddet, hvis forslaget går igennem, endnu en gang ævl men fortsæt da bare det galopenerende ævl, Jeg skal osse snart på efterløn og revalidering på en gang (og erstattes af en polak på turistvisum) for jeg er nedslidt af debattens frådende ævl.

Upassende ? Klag over indlæg

I øvrigt er jeg 100 % enig Michael Nielsen sdr felding i dit fortræffelige indlæg, hjælp dog dem der har brug for det og skær alt andet væk, Charlotte Dyremose på et års barsel osv osv osv osv…..Dog kan man spore at der er bevægelse blandt politikerne når det gælder deres egne pensioner, men Løkke og Thorning har naturligvis ingen mening om dette..

Upassende ? Klag over indlæg

I følge Lars’s beregninger vil allerde den nuværende Efterløn altså motivere lønmodtagerne til at blive på arbejdsmarkedet.

Hvad med om Christiansborg i stedet ville koncentrere sig om at normalisere det, som reelt skævvrider udbud og efterspørgsel af arbejskraft og ikke om oldinge skal tvinges i arbejde for det er vel ikke derfra at produktivitets stinginger og konkurrenceevne forbedringer skal komme?

Upassende ? Klag over indlæg

@ Ove Skov

Det er altså ikke godt når man kun fortæller halve sandheder. Altså den del, der passer ind i ens politiske kram.
Du glemmer jo at nævne:
- At Nyrup indførte de 25 års efterlønsbidrag i 1999

- Nyrup skar dagpengeperioden med 20%, fra 5 år til 4 år i 1999.
- Nyrup indførte at bruttoskatten (AM) på de 8% også skulle dække førtidspensioner.

Dette blev gennemført i pinsepakken fra 1998,med stemmer fra hhv SF og EL, og i finansloven for 1999.
Glem ikke at Nyrup foretog et indgreb mod strejker.

Mht til arbejdsmarkedsfonden, så blev de 8% provenue fordelt først på aktiveringsfonden, dernæst til sygedagpengefonden, og sidst til dagpengefonden. Et underskud i dagpengefonden blev altid dækket af STATEN.
Et overskud skulle deles mellem staten og lønmodtagerne ved nedsættelse af AM bidraget.

I 1997 var der et underskud i fonden på godt 10 mia kr. STATEN dækkede underskuddet.

I 1998 var der et underskud på godt 3 mia kr. STATEN dækkede underskuddet.

Mit spørgsmål til dig og andre er så; I hvor mange år under Nyrup, og for den sags skyld under VK, har bidraget været mindre end de 8 % - Altså hvor mange gange har der været OVERSKUD i den fond, og dermed en fuld selvfinanciering af aktiveringsfond, sygedagpengefond, og dagpengefond? Svar udbedes.

Hvorfor mon efterlønsbidraget steg med raketfart fra 1999 til 2001-2002 ? Mon ikke det skyldes de store udgifter til efterlønnen?

I alle år fra 1994 og til 1998 steg antallet af efterlønnere, og dermed udgifterne.

Hvad angår overskuddet i 2007, var det på godt 7 mia, kr og skulle dermed betyde en nedsætning af AM-bidraget med 0,5 %, eftersom 50% gik retur til staten, og resten tilbage til lønmodtagerne. Og overskuddet skyldes for en stor dels vedkommende en meget lav ledighed, og dermed lave udgifter til dagpenge, og ikke mindre udgifter til efterløn.

Så inden man kaster sig over VK - og tro mig de er langt fra min kop te mere - skal man lige sørge for at fortælle hele historien.

Og ærlig talt, så vil jeg hellere bruge efterlønsudgifterne på mere voksen videre- og efteruddannelse, uddannelse generelt, da mere og bedre uddannelse er det eneste vi har for at sikre vækst til at betale 68′ernes folkepension når den kommer om få år. Udover efterlønnen som vi allerede er i gang med.

Og igen, så må jeg venligst bede om et svar på, hvorfor en 60 årig, der kan få sine pensioner udbetalt skal stilles bedre, end en 50 eller 40 årig på kontanthjælp, der ikke kan få sine pensioner udbetalt, uden 60% brandbeskatning?

Og når du skriver at en 60 årig har samlet mange aktiver, er det jo præcis det man læser og hører, at de 60 årige - 68′erne er de mest velhavende af generationerne. Og på trods af dette, skal de altså fortsat stilles bedre end de yngre? Er det ikke generationsegoisme så det batter ?

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg forstår du undrer dig Thomas, det gør jeg osse og betragter ud meldningen om at en afskaffelse af efterlønnen “redder” landets økonomi som lige så troværdig som når der bliver meldt ud at nu er det forår på boligmarkedet. For at blive i den lige så troværdige afdeling plejer jeg hver morgen for mit eget velbefindende at indtage en drik bestående af Cyankalium, stryknin og afløbsrens i nævnte rækkefølge for ligesom at få “systemet igang” mens jeg tænker på satireregningen af den danske galej, hvor en person der ligner Lars Løkke står på “kommandobroen” mens han styrmand er ved at smide roret overbord, mens to roere er helt blå i hovederne af at trække den ekstra galej de har på slæb med massevis af festende glade rødvinsdrikkende mennesker, golf fingermaling osv osv osv fest og glade dage hahahahah guuurgle

Upassende ? Klag over indlæg

Skovgaard: Jeg vil så give Løkke den cadeau, at efterlønnen er det eneste indgreb, der næppe vil have en negativ effekt på finanssektoren - han nævner også at alternativet er “kernevelfærden”.
Men sådan som Villy S. og Helle T. trækker i land, så er der noget, der tyder på en alvorlig snak et lille listigt sted med Lars L. Løjtnanter dur ikke i denne situation. Emne:

Finanssektoren - jeg formoder Onkel Nils har fået de første foreløbige tal hjem fra bankerne vedr. 2010 - rundet af til hele mia.

Det her er sgu alvor.

Upassende ? Klag over indlæg

John Henriksen: Den købekraft efterlønnen pumper ud er stærkt begrænset.

De store forbrugere, børnefamilierne er så trængt, at de ikke kan forbruge mere.

Det er netop derfor efterlønnen er den sidste reserve: Afskaffelsen af den vil IKKE påvirke finanssektoren.

Glem alt om rimelighedsbetragtninger - dem kan du ikke bruge til noget - og de vil ikke blive lagt til grund for nogen beslutning - megen debat (tågeslør); men ingen beslutninger!

Der er ikke valg tilbage!

Upassende ? Klag over indlæg

Bemærk i øvrigt, at efterlønnen altid har været brugerfinansieret gennem A-kasse-kontingenter og arbejdsmarkedsbidrag, som eksplicit blev hævet henholdsvis indført med henvisning til efterlønnen:

http://www.modspil.dk/wordpress/?p=1064

Når man nu aftrapper efterlønnen og på trods af tidligere løfter bibeholder både det høje A-kasse kontingent og arbejdsmarkedsbidraget (skal vi vædde?), nærmer det sig tyveri.

Upassende ? Klag over indlæg

De gamle er uønskede

Professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet har lavet en undersøgelse af efterlønsordningen, og han mener, at der er flere årsager til, at mange af de ældre bliver arbejdsløse.

Nogle fordi deres uddannelser er blevet indhentet af udviklingen, andre fordi de ikke længere kan være produktive nok, fordi alderen trykker.

“Mange af de ældre bliver arbejdsløse, hvis ikke der er efterløn.

De er uønskede på arbejdsmarkedet,” siger han til avisen.dk

Upassende ? Klag over indlæg

Efter uoverensstemmelser på min arbejdsplads blev jeg afskediget. Var 59 men havde ikke tænkt på at bruge efterlønnen så længe jeg kunne være på arbejdsmarkedet.
Efterfølgende prøvede jeg forgæves at få et andet job men det var umuligt (Havde arbejdet i en fagorganisation i næsten 25 år.)??? Da jeg blev 61 valgte jeg at gå på efterløn Erstatningen var sluppet op.
Så kom straf 2 - Først var der fradrag på grund af arbejdsgiverindbetalt pension, dernæst fradrag da jeg ikke var fyldt 62, så det blev en noget mindre efterløn at leve for. Men jeg mener fortsat at der skal reguleres i efterlønsreglerne, intentionen fra start har været at nedslidte på arbejdsmarkedet kunne vælge efterlønnen, efterhånden blev den mere brugt af mange som ikke længere orkede at være i arbejde, havde opsparing og kunne så bruge de næste år på en mageligere tilværelse med fritidsinteresser i indland og udland. Synd og ærgeligt for de mennesker som før og i dag virkelig er nedslidte og fuldt berettige til at gå på efterløn efter mange års nedslidende arbejde.

Upassende ? Klag over indlæg

Tja, hvis valgkampen kan komme til at handle om efterløn og/eller indvandring, er der jo så mange andre ting, man ikke behøver tale om. Og det ville jeg bestemt også ønske mig, hvis jeg var politiker.

Som Hr. Borgschmidt så ganske rigtigt påpeger: Den pilrådne finanssektor og politikernes egen rolle i den pågående økonomiske deroute - Er vi virkelig helt færdige med at diskuterer det?

Jeg er bange for, at problemerne ikke forsvinder, blot fordi vi afleder vælgernes opmærksomhed.
Selvom det lindrer smerterne i en dårlig fod, at slå sig hårdt over fingrene, så halter man altså stadigvæk.

Upassende ? Klag over indlæg

Der bliver snakket meget her og nu økonomi.
Problemet er at der i fremtiden vl være flere der går ud af arbejdsmarkedet end der kommer ind, det vil blive et problem hvis vi ikke griber ind med lovgivning ellers vil der ikke være til at holde landet igang til dem der er på pension!

Upassende ? Klag over indlæg

Det er fantastisk, at det nu uden videre skal være ok at kaste et efterløns-system (=”pensionssystem”) med langsigtede optjeningsbaserede (!) principper over bord.

Og så i disse globaliseringstider med vandrende og ofte “sort” arbejdskraft.

Et system der i dén grad tillige bygger på REGISTREREDE indkomster.

Hvilke økonomer og institutter og kommissioner analyserer “de dynamiske effekter” af mange års registreret indkomstskabelse for statens indtægter af et sådant system?

Det er jo ellers så moderne med optjeningsprincipper og pointsystemer på andre områder.

NB: Ovenstående skal læses principielt!

Bagefter kan der diskuteret detaljer: Hvad skal det koste? Og hvor længe? For den enkelte? For staten?

Statens andel af udgiften kan ses som en “omkostnings-præmie” for i stedet at få en øget andel af skatteindtægter fra den registrerede indkomstdannelse.

Upassende ? Klag over indlæg

Det er med største bekymring, at jeg forgæves har efterlyst det regnestykke, med de underliggende forudsætninger, der dokumentere den nævnte besparelse på 16 mia.kr.-pr. år! Findes det? Hvis ja, hvorfor må vi så ikke se det? Mange andre beløb er nævnt, men ingen sandsynliggjorte. I fx. Søndagsavisen viser regnestykket et minus på 8,5 mia.kr.

Med de meget alvorlige konsekvenser, det har for rigtig mange (men ikke alle!) at afskaffe efterlønnen, må det være en betingelse at have fuld klarhed over konsekvenserne.

Ville nogen privat virksomhed igangsætte et så stort projekt uden at have lavet en tilbundsgående cost/benefit analyse?

Jeg venter, stadig, spændt på det dokumenterende regnestykke.

Upassende ? Klag over indlæg

Efterlønnen redder ikke dansk økonomi - eller rettere finans!
Der er noget under opsejling, der er meget større.

Upassende ? Klag over indlæg

Mogens Rasmussen: Meget enig!
Vi kan langt hen ad vejen leve af at klippe hinanden; men på et tidspunkt bliver frisørregningen absurd!

“Ældrebyrden” (jeg får altid et billede for mit indre øje af en smeldfed gammel dame på en barnecykel) er faktisk mindre i dag og fremover!
60-79 årige lever i dag længere (eller rettere dør ikke); men de er også sundere!
De store omkostninger ligge i livets sidste tid: Om den sidste tid er 75-77 år eller 85-87 år, betyder det at fra 67 år er den dyre “sidste tid” 20% af pensionisttilværelsen, hvis man dør som 77 årig; men kun 10%, hvis man dør som 87 årig.

Problemet opstår fordi fødselstallet går i selvsving: Det høje fødselstal i begyndelsen af 1920′erne bliver endnu højere, da den generation begynder at få børn 25 år senere - det er boble på boble. For det nu skal være helt galt, så begynder de at få børn igen (godt nok færre pr. kvinde) ca. 27-28 år senere. Decideret selvsving.
Hertil kommer så nogle meget små fødselsårgange 1976-80 - og det er dem, der kommer på arbejdsmarkedet nu.
“Ældrebyrden” er et spørgsmål om antal ifht. løfteevne - det er ikke et spørgsmål om individuel tyngde!
Der er ved at være “ryddet op” i de store årgange fra begyndelsen af 1920′erne - og de var/er dyre.

DERFOR er der hverken mulighed eller behov for mere ældrevelfærd:
- Den længere levetid sænker det gennemsnitlige omkostningskrævende behov.
- De tunge årgange fra den sidste store krise er ved at være uddøde.

Der kommer så en omkostningstyngde omkring 2023-2028; men indtil da er det den manglende tilgang til arbejdsmarkedet, der er bekymrende!

Der er ganske enkelt ikke arbejdsstyrke til at dele den samme velfærd ud på færre trængende!
Med andre ord: For den enkelte pensionist bliver der ikke tale om forringelse, fordi dels er behovet mindre, dels er der færre af dem de næste 10 år.
Men der er ikke råd til at disse pensionister skal have det dobbelt så godt som deres forgængere: Det er det vi taler om!

Ser vi bort fra disse selvsvingsfænomener (og det er problemer, der skal takles for sig) er der heller ikke nogen grund til, at udvide børne- og ungdomsbevillingerne: Fødselstallet falder med ca ½ promille om året - hvilket det også gjorde mellem 1949 og 1959!

Med andre ord: Velfærdssamfundet er indrettet på en anden problemstilling end den foreliggende!

I omstillingen vil der være overgangsfænomener, der er til at tage og føle på! Men langsigtet er der ikke grund til bekymring - vi får det ikke ringere, fordi behovene bliver mindre!

Upassende ? Klag over indlæg

Mogens Rasmussen: Der er givetvis et problem, der delvist skyldes godt gammeldags skruebrækkeri i Asien.
Jeg mener så heller ikke, at det er holdbart for Asien - om ikke andet bliver det så dyrt i råvarer, at selvom de arbejder gratis, så er det en dum ide, at sælge til mindre end det materialerne koster.

Spørgsmålet er også, hvor megen industriproduktion, der er brug for:

En bil koster ikke noget at fremstille - og den holder snildt 20 år - jeg ved godt at tumper køber ny firhjulstrækker hvert 4 år.
Hårde hvidevarer holder også reelt meget længere.
Jeg ved godt de udskiftes før; men det har intet med slitage at gøre.

Jeg er egentlig ikke nervøs, for det er forholdsvis nemt at flytte produktionen - også tilbage igen - ikke med det samme antal arbejdspladser; men ….

Upassende ? Klag over indlæg

BP Du beskriver jo bare at pris og indkomstniveauet er for højt i Danmark.

Det plejer man at kalde opskriften på deflation!

Deflation giver en dælens bunke problemer; men ja: Der er tale om et massivt deflationært pres!

Upassende ? Klag over indlæg

Morten Nielsen: Der er faktisk ved at være rigtig godt med hospitalskapacitet! Dem der fylder op på hospitalerne nu er de store fødselsårgange fra begyndelsen af 1920′erne - og de er så småt ved at være uddøde nu!

Jeg tror ikke på faren for inflation - og guderne skal vide man har gjort sit for at lave den - hvis efterlønnen ikke afskaffes. Sagen er, at forbruget hos aldergruppen over de 60 år ikke er vanvittigt stort: Storforbrugerne er børnefamilierne.
Får gubberne flere penge, så ryger de i banken! Det er begrænset hvor megen rødvin man kan bælle i sig.

Så skal du lige tænke på, at det reelle afkast i et pensionsselskab nok nærmere er -1% - så i øjeblikket er det en tabsgivende forretning at spare op i en pensionskasse - fremfor et kortidsindskud i en bank - af beskattede penge.

I det hele taget er det vanvid at spare op til pension når man er under 40-45! Opsparingen skulle hellere bruges til at nedbringe gæld og spare op til f.eks. bolig.
Med udsigt til stadigt faldende boligpriser (ja,ja jeg ved, at bankerne, kridterne og mæglerne siger noget andet - men se hvor dygtige de har været), så kan det blive en endog særdeles god forrentning målt i kvm bolig!

Upassende ? Klag over indlæg

Erik Madsen: Så vidt jeg har set, vil dit indbetalte bidrag til efterløn blive udbetalt eller overført til anden pensionsordning.
Du får med andre ord, hvad du har betalt for!
Det du IKKE får er en foræring fra samfundet, som ligger oveni dit bidrag.

Upassende ? Klag over indlæg

Nu vil jeg aldrig anbefale nogen at spare op i aktier.
Bankernes tal for, at aktier på langt sigt er den bedste opsparing mener jeg er manipulerede og fejlbehæftede.

Aktier er en risikobetonet investering, der kræver et godt kendskab til de virksomheder, der investeres i.
Risiko er et ret så konkret og ubehageligt fænomen. Og på langt sigt uundgåelige tab.

At tro, at man som privatperson kan gøre det bedre på områder, hvor de professionelle knækker nakken igen og igen - det er simpelt naivt.

Som det ser ud nu, kan man MÅSKE regne med at se de fleste af sine sparepenge igen; men ikke mere.

Upassende ? Klag over indlæg

Velfærd bør være for alle.

Efterlønnen er en lukket fest for dem, der betaler til den. Men de betaler kun en brøkdel selv, resten er financieret af vore alles skattekroner.

Afskaf derfor efterlønnen, og brug i stedet pengene på rigtig velfærd (børn, syge, gamle) for os alle, vel at mærke.

Det er nemlig retfærdighed, der vil noget.

Nuværende og tidligere fagforeningsfolk er meget aktive her på debatten, men det tror pokker, for fagforeningerne har via deres ejeskab af a-kasserne en god kundebase i efterlønsbetalerne - og med medlemsflugten fra fagforeningerne er efterlønnen en god måde for dem at holde på “medlemmerne”

Men det har intet at gøre med social retfærdighed

Upassende ? Klag over indlæg

Ja vi vil alle sammen gerne ha 600.000 kr fra staten, også selvom vi selv kun har sparet 60.000 kr op. Og det er jo det der er problemet med efterlønnen. Vi sparer næsten ikke selv op til den, så staten skal betale hovedparten. Måske ville det være nemmere bare at fjerne statstilskudet til efterlønnen, så man kun fik det udbetalt som man havde indbetalt.

Upassende ? Klag over indlæg

Ved indførelsen af efterlønnen i 1979 fik lønmodtagerne tredoblet A-kasse kontigentet for netop at finansiere ordningen…
plus… 8% AM-bidrag i 1993 med samme begrundelse.
plus… efterlønsindgreb i 1999 = særskilt bidrag på godt 5.000 årligt.

Alle disse penge gik i Arbejdsmarkedsfondens kasse og herfra betaltes stort set alle lønmodtagerydelser - dagpenge, efterløn, voksen- og efteruddannelse og meget mere.
Alt var altså fuldt finansieret af lønmodtagerne selv, med et overskud i 2007 på 3 mia - og det er det stadigvæk selv om VKO har nedlagt Arbejdsmarkedsfonden.
Lønmodtagerne betaler stadig de samme bidrag - det er lønmodtagernes penge.

Efterfølgende har VKO halveret dagpengeperioden - fordoblet optjeningskravet til denne, førtidspensionssystemet er skudt i sænk, og sygedagpengeområdet er udliciteret til suspekte firmaer, hvis indtjening er gjort afhængig af, hvor mange de får hægtet af.

Fondens opgaver er kraftigt minimeret af disse tiltag, men lønmodtagerne betaler stadig det samme og der er et stigende overskud i den sammenhæng.

Upassende ? Klag over indlæg

Journalisten skriver, citat
Jeg kender tre i min nærmeste omgangskreds, der alle gik på efterløn som 60-årige. Tro mig, de var slidt ned til under sokkeholderne. Der var ingen anden udvej. Citat slut.
Det er ikke korrekt. Det er ikke korrekt, at der ikke var anden udvej, hvis man er slidt ned til under sokkerholderne. Der er nu, og mig bekendt og ved en afskaffelse af efterlønnen mulighed for at gå på førtidspension, hvis man ikke har mulighed for at påtage sig et job pga. nedslidning.
Faktisk må nedslidte ikke gå på efterløn. Efterløn er for arbejdsdygtige mennesker, som ønsker at trække sig fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen.
Og ja, vi kan sagtens finde jobs til dem, der er på efterlønsordningen. I Sverige er tilbagetrækningsalderen knap 2 år højere end i Danmark. Hvorfor kan man finde jobs til 63 årige svenskere men ikke danskere?
Selvfølgelig kan man det.
Efterlønsordningen var en fejl at indføre, og det er endnu større fejl, at den ikke er afskaffet endnu.

Upassende ? Klag over indlæg

@ Michael Jacobsen, København.

I de nordiske lande er der ingen efterløn, men til gengæld mange ældre førtidspensionister og ledige.

Ingen efterløn er lig med mange ledige ældre, og mange ældre der er på førtidspension. Det konkluderer en analyse fra A-Kassernes Samvirkse, som har undersøgt, hvor mange af de ældre der går ledige og er på førtidspension i Norge, Sverige og Finland sammenlignet med i Danmark.

I Norge og Finland er hver fjerde mellem 60 og 64 år førtidspensionister, mens det i Danmark er mellem 10-15 procent, skriver avisen.dk.

Ledigheden blandt de 60-64-årige er 3,6 procent i Danmark, mens den i Finland er 4,9 procent og 5,5 procent i Sverige.

De gamle er uønskede:

Professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet har lavet en undersøgelse af efterlønsordningen, og han mener, at der er flere årsager til, at mange af de ældre bliver arbejdsløse.

Nogle fordi deres uddannelser er blevet indhentet af udviklingen, andre fordi de ikke længere kan være produktive nok, fordi alderen trykker.

“Mange af de ældre bliver arbejdsløse, hvis ikke der er efterløn.

De er uønskede på arbejdsmarkedet,” siger han til avisen.dk

Så Michael når du skriver:
“Og ja, vi kan sagtens finde jobs til dem, der er på efterlønsordningen. I Sverige er tilbagetrækningsalderen knap 2 år højere end i Danmark. Hvorfor kan man finde jobs til 63 årige svenskere men ikke danskere?
Selvfølgelig kan man det.”
er det uden hold i den virkelighed der vil opstå, hvis efterlønnen afskaffes.

Upassende ? Klag over indlæg

@ Ove Skov

Når jeg skriver “statstilskud” så er det naturligvis financieret fra skatter og afgifter, hvor skulle pengene ellers komme fra?

Hvis man kunne få halveret sit AM-bidrag når man meldte sig fra efterlønsordningen så kunne man tale om at men selv financierede ordningen, men så længe alle betaler til efterlønsordningen gennem skattesystemet uanset om de er tilmeldte eller ej, så vil jeg tillade mig at kalde det et Statstilskud.

Upassende ? Klag over indlæg

@ Mads Jensen, Roskilde.

Ved indførelsen af efterlønnen i 1979 fik lønmodtagerne tredoblet A-kasse kontigentet for netop at finansiere ordningen…
plus… 8% AM-bidrag i 1993 med samme begrundelse.
plus… efterlønsindgreb i 1999 = særskilt bidrag på godt 5.000 årligt.

Alle disse penge gik i Arbejdsmarkedsfondens kasse og herfra betaltes alle lønmodtagerydelser - dagpenge, efterløn, voksen- og efteruddannelse og meget mere.

Alt var altså fuldt finansieret af lønmodtagerne selv, med et overskud i 2007 på 3 mia - og det er det stadigvæk selv om VKO har nedlagt Arbejdsmarkedsfonden og på bedste “Stein Bagger” vis brugt dem på skattelettelser til de velnærede.

Lønmodtagerne betaler stadig de samme bidrag - det er lønmodtagernes penge.

Efterfølgende har VKO halveret dagpengeperioden - fordoblet optjeningskravet til denne, førtidspensionssystemet er skudt i sænk, og sygedagpengeområdet er udliciteret til suspekte firmaer, hvis indtjening er gjort afhængig af, hvor mange de får hægtet af.

Fondens opgaver er kraftigt minimeret af disse tiltag, men lønmodtagerne betaler stadig det samme og der er et stigende overskud i den sammenhæng.

Upassende ? Klag over indlæg

@ Ole Skovgaard, 2700 Brønshøj.

Du skriver:

“Statens budget må jo være stygt underfinancieret fordi der er jo underskud på statens budget og det har det været de sidste 3-4 år hvor gælden er gået fra 0 - ca 400 mia kroner.”

Og netop derfor lille Ole, er skattelettelserne på ca. 50 Mia kroner til de velnærede ufinansieret.

Hvis man skal bruge Lars Løkkes måde at formulere sig på, svarer det til udgifterne til 720.000 folkeskoleelever eller til etableringen af ni nye supersygehuse hvert år.(Se venligst Lars Løkkes åbne brev til alle danskere)

Du skriver: “”Efterlønnen giver overskud på 3 mill, så vi sender hele landet på efterløn og redder landets økonomi på den måde.”"

Sludder lille Ole, du får lige den korte udgave af hensyn til dine begrænsede læsefærdigheder.

Ved indførelsen af efterlønnen i 1979 fik lønmodtagerne tredoblet A-kasse kontigentet for netop at finansiere ordningen…
plus… 8% AM-bidrag i 1993 med samme begrundelse.
plus… efterlønsindgreb i 1999 = særskilt bidrag på godt 5.000 årligt.

Alle disse penge gik i Arbejdsmarkedsfondens kasse og herfra betaltes alle lønmodtagerydelser - dagpenge, efterløn, voksen- og efteruddannelse og meget mere.

Alt var altså fuldt finansieret af lønmodtagerne selv, med et overskud i 2007 på 3 Mia - og det er det stadigvæk selv om VKO har nedlagt Arbejdsmarkedsfonden og på bedste “Stein Bagger” vis brugt dem på skattelettelser til de velnærede.

Lønmodtagerne betaler stadig de samme bidrag - det er lønmodtagernes penge.

Efterfølgende har VKO halveret dagpengeperioden - fordoblet optjeningskravet til denne, førtidspensionssystemet er skudt i sænk, og sygedagpengeområdet er udliciteret til suspekte firmaer, hvis indtjening er gjort afhængig af, hvor mange de får hægtet af.

Det du skal fokusere på Ole, er at pengene i Arbejdsmarkedsfonden var øremærket til de formål,den havde ifølge loven.

Da VKO nedlagde den kunne pengene bruges til alt muligt andet f. eks. skattelettelser til de rige “svin”.

Rent “lovligt” tyveri fra VKO’s side.

Efterfølgende kommer “platugler” som dig, efter man har fuldbyrdet tyveriet, og postulerer efterlønnerne lever på nas.

Jeg håber for din egen skyld ikke, at du møder nogen i det virkelige liv, hvor du fremfører dine uartigheder.

Upassende ? Klag over indlæg

Økonomer: Ingen hast med afskaffelsen af efterløn.

Cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen, kalder det “paradoksalt”, at regeringen har så travlt med en efterlønsreform. For ungdomsarbejdsløsheden er over 15 pct. - ca. det samme niveau, som da ordningen blev indført.

Hans kollega i Danske Bank, Steen Bocian, ligger på samme linje.

Arbejdskraften bliver først en mangelvare hen imod 2020, så der er god tid til at indfase en reform af efterlønnen, vurderer Bocian.

Upassende ? Klag over indlæg

De Konservatives nyvalgte leder, Lars Barfoed, lægger op til et opgør med den gratis velfærd.

Man skal betale flere tusinde kroner for at gå til tandlæge, mens alt andet i sundhedsvæsenet stort set er gratis, siger De Konservatives førstemand.

Han vil generelt have flere til at klare sig selv uden at modtage penge fra det offentlige. Han vil indføre mere brugerbetaling f.eks. i sundhedsvæsenet.

Ovenstående, sammenholdt med de konservatives aggressive holdning til efterlønnen i deres bestræbelser på at skabe muligheder for skattelettelser til de velnærede, placerer Lars Barfoed de konservative, som det parti der tager mindst ansvar for det danske samfund.

Upassende ? Klag over indlæg

Tak til Lars Nielsen for at starte denne blog om efterløn m.v. og til samtlige debattører for på denne min første arbejdsledighedsdag at højne min viden om efterløn, arbejdsmarked og hvor AMB-kronerne lander henne.
Jeg glæder mig til at se arbejdsgiverne falde over deres egne ben for at kunne ansætte en på 60+. Men jeg har et par billige forslag:
Med en årlig udgift på ml. 16-20 mia. til efterløn, som jeg er tilhænger af, kunne man jo i første omgang skrotte tunnellen under Fehmern Bælt (40 mia. + sandsynligvis det dobbelte), så var der da til 5 års efterløn. Derefter kunne der cuttes i skattelettelserne til de højeste indkomster (ca. 30 mia. årligt - halvdelen til efterløn og resten til at nedbringe den stigende statsgæld). I den nuværende arbejdsmarkedssituation er det i øvrigt en skændsel at begynde at pille ved den tryghed efterlønnen udgør for ældre medarbejdere som bliver kanaliseret ud af arbejdsmarkedet mod egen vilje.
Og til dem der tror at det bare er et knips med fingrene at få en førtidspension, så ved I ikke hvad I taler om.
Irritationsmoment i bloggen: Det er ikke nødvendigt at gentage jeres alenlange indlæg; henvis og skriv til i stedet for.

Upassende ? Klag over indlæg