*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
torsdag 24. juli 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten blogs

Profil

Lars Nielsen, redaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten skriver uden omsvøb, men med passion, om privatøkonomi og investering.

Baggrund:

På Morgenavisen Jyllands-Posten har Lars Nielsen i snart 20 år beskæftiget sig med erhvervsjournalistik, i de seneste 10 år med hovedvægt på privatøkonomi og investering. Lars Nielsen skriver i avisen klummen "JP Investerer".

Andet:

Sted:

Århus

Website:

Besøg

A conto (arkiv)

Skatteregning på vej til folk med pension

Dato: 14. januar, 2011

Emner: , , , , ,

55 kommentarer

 

 

Jeg ved det, det er indviklet, det er ikke til at finde ud af, brevene er svære at forstå.

Men i disse dage er der faktisk en god grund til at tjekke sine pensionspapirer. For det er nu, den omdiskuterede PAL skat bliver trukket.

Normalt får man en opgørelse fra Skat, så man kan se, hvad man har betalt for, når man betaler sin skat. Men det gør man ikke med PAL skatten. Opkrævningen og dokumentationen for den er lagt i hænderne på det pensionsselskab eller den bank, hvor man har sin pension.

Og de hæver pengene på dagen fra den kontantkonto, der er tilknyttet pensionen. Går den i minus, skal man betale renter af overtrækket. Hvordan bankerne håndterer det overtræk, er til en vis grad op til den enkelte. Ifølge business.dk vil både Nykredit og Nordea lade den gå i 14 dage, derefter kan der blive tale om en overtræksrente, og den kan ikke trækkes fra i skat.

Tidligere blev skatten opkrævet i december, nu er det altså flyttet til januar, og det er bestemt ikke alle aktører, der har besluttet sig for, hvordan de vil håndtere et overtræk. Men sådan har det altid været med PAL skatten. Eksempelvis har banker i gode år bedt opsparere om at tvangssælge papirer for at dække underskuddet. Men det havde de ikke ret til.

Skatten opkræves i disse dage, og jeg er ret sikker på, at flere vil blive overraskede. For 2010 var et usædvanligt godt investeringsår i modsætning til 2009, hvor kun de rigtigt dygtige eller heldige investorer kom til at betale PAL skat.

PAL skatten er på 15 pct., men kun af afkastet. Skal man regne ud, om den er rigtig, kræver det, at man ved, hvad der stod på pensionen ved årets begyndelse.

Her kommer lige et forsimplet eksempel:

På en pension står der 900.000 kr. ved årets begyndelse, 1.000.000 ved årets udgang. Der indbetales løbende 50.000 kr. De sidste 50.000 er afkast. Af dem skal der betales 15 pct. i skat - altså 7.500 kr. Og de bliver altså trukket med det samme.

Men så ”galt” behøver det ikke gå. For har man haft tab de foregående år på sin pension, skal der modregnes i tabet. Igen er dette overladt til pensionsselskaberne og bankerne. Skat kradser blot pengene ind.

Så der er altså god grund til at have styr på sine pensionspapirer flere år tilbage i tiden.

Det er ikke kun aktiegevinster, der skal betales PAL skat af. Der skal betales af følgende:

Renter, rente af obligationer, udtrækningsgevinster på obligationer, puljeafkast, aktieudbytter, udbytter fra investeringsbeviser, kursgevinster på obligationer, aktier, tegningsretter, valutakursgevinster og af realiserede og urealiserede gevinster.

Så skat er dermed godt dækket ind!

Folk, der har pengene stående i pensionsselskabet til gennemsnitsrente kan ikke umiddelbart mærke skatten. Den sørger selskabet for selv at betale.

Og til jer, der er trætte af PAL skatten, så husk: Jo højere den er, jo dygtigere har I været!

 

 

 

Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
Thomas Borgsmidt, 2920 Charlottenlund | Skrevet: 14. jan 11 kl. 20:01

Sagt på en anden måde: Indbetaler man 10.000 kr/år - det giver ved 60% marginalskat giver det en skattebesparelse på 6.000 kr.

Denne indbetaling skal pensionskassen fremregne med 1% iht. Finanstilsynet.

Men er afkastet 2% om året og inflationen 2% (ikke urealistisk efter kurstab). For nu ikke at provokere med at angive en negativ realrente - som det er tilfældet i dag.
Så skal der betales 15% af afkastet.
Dvs. afkastet er på 1,7%.

Med renter og renters rente bliver de 10.000 kr.
I løbet af 20 år bliver det til 14.000 kr. Det lyder jo godt; men så skal vi jo lige tage inflationen i betragtning.

Det betyder, at de 10.000 kr, der blev til 14.000 i fremtidskroner, rent faktisk kun er 9427 kr. i nutidskroner. Hvis man så beholder sin marginalskat, så beskattes opsparingen med 60% og 3771 kr. udbetales (målt i nutidskroner).

Alternativet er ikke meget bedre; men der er INGEN fidus i at spare op. Derfor skal man som pensionssparer håbe på en massiv deflation.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Gustav Uffe Nymand, Diö | Skrevet: 14. jan 11 kl. 23:33

Eller overveje opsparing i frie midler som dernæst placeres i fast ejendom, da der pt ikke er kapitalgevinst skat på fast ejendom som man selv bor i

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Borgsmidt, 2920 Charlottenlund | Skrevet: 15. jan 11 kl. 00:44

Nymand: Jooo; men det forudsætter, at man kan argumentere for prisstigninger på sigt!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Jensen, Odense | Skrevet: 15. jan 11 kl. 01:03

Formålet med inflation er vel at franarre opsparerne deres opsparing. Den eneste mulighed man har for opsparing er vel at øge indbetalingen mere end inflationen. Et sygt bunduretfærdigt system som vel kun accepteres fordi velstanden øges generelt i samfundet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Borgsmidt, 2920 Charlottenlund | Skrevet: 15. jan 11 kl. 02:04

Thomas Jensen: Den betragtning omkring inflation er kun gyldig for så vidt realrenten ikke overstiger beskatningen. Men p.t. er det helt korrekt!

Jeg vil også gøre opmærksom på, at renten på boliglån i banken p.t. er på 3,8% p.a. for lån over 10 års løbetid.
Betaler man af på sit boliglån vil man få en rente på 2/3 af de 3,8% (idet skattelempelsen falder bort) - eller 2½% før inflation. Modregner vi inflation, så ender man med en realrente på den investering på ½% p.a.
Her har jeg så ikke regnet sparede gebyrer og anden strafporto med.

Bestemt ikke meget; men ikke så lidt mere end den negative realrente på -1 til -1½% som vi roder med i øjeblikket.

Det argument er jo spildt på en ægte flexnisse, der som bekendt mener jo mere gæld jo bedre: Låne til højere rente end man kan investere for.

Men udhulingsargumentet for inflation står til i den nærmere - fremfor fjernere - fremtid at blive afløst af noget, der går en del hurtigere: TAB.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Brian Korsgaard, Brabrand | Skrevet: 15. jan 11 kl. 04:07

De der har en pension stående i aktiepuljer, og haft dem der i flere år, har vist ikke så meget PAL skat at bekymre sig om, eftersom de fleste nu nok stadig har uudnyttede tab at modregne.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas P, 9000 Aalborg | Skrevet: 15. jan 11 kl. 07:42

For ikke at snakke om: Mon ikke administrationsbidraget stiger. Det lyder som noget der er indviklet at administrere. Men det er jo også en folkesport i Danmark. Lad os få nogle lærte mennesker til at spilde deres tid bag en skrivebord med flere og flere indviklede regler og skatter.
Lorteland.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Flemming Jensen, Viborg | Skrevet: 15. jan 11 kl. 10:33

Utroligt, som hvert eneste emne i denne blog skal drejes hen på flextumper og flexnisser. Efterhånden en anelse enerverende at høre på.

Der kan opstilles mange saglige scenarier, hvor flexlån er fornuftigt; men det er ligesom om det ryger “lige i gennem” - og for øvrigt har det ingen relevens under emnet PAL-skat.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per Nielsen, Thorning | Skrevet: 15. jan 11 kl. 12:06

Ja jeg er så en af de dumme, som på en af mine opsparinger fik 25% i afkast sidste år. Undskyld at jeg sparer op og tror på at opsparing er en god ide. Men alt andet lige er det vel for sent som 60 årig, at sige, det skulle jeg have gjort. Det værste der kan ske mig er vel, at der ikke er noget. Så må jeg satse på murstene, jeg bor i. Eller det offentlige system. Men at argumenterer imod opsparing, det finder jeg mærkværdigt. Alt andet lige, så må det da være bedre at gøre forsøget end at sætte sig på sin flade og sige, det kan ikke betale sig

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars Nielsen , | Skrevet: 15. jan 11 kl. 12:12

En blog kommer unægteligt tit på afveje. Denne her handler udelukkende om PAL skatten og er en venskabelig og ukontroversiel opfordring til at tjekke sine pensionspapirer. Jeg ved af erfaring, at skatten har det med at komme bag på folk og giver bøvl i forhold til bankerne og pensionsselskaberne.

Og det er ikke småpenge, staten regner med at få ind i år. Skønnet ligger på 42 mia. kr. efter et par meget magre år. Det er sådan cirka tre års efterløn!

Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til at fastholde, at pension er vigtigt i planlægningen af sin formue. Jeg kan godt se det smukke i at have betalt sit hus ud, når man går på pension. Men man kan altså ikke leve af mursten, og realiteten er også, at mange vælger at tage et nyt lån i huset, når de går på pension og indbetaler på en livrente. Beklager, men sådan er realiteterne.

Mange overser også, at man på grund af fradragsreglerne ikke mindst for topskatteyderne kan sætte 100 kr. i spil for hver 50 kr., man har til rådighed. Altså skattevæsenet låner en halvdelen, men kræver ikke så meget, når pengene udbetales som pension. Kun det beløb, der ligger ud over topskattegrænsen koster 50 pct. i skat.

Men og her kommer PAL skatten ind. Pensionsafkast beskattes altså lempeligere end frie midler, så her kan der også ligge en gevinst. Så jeg synes, det er sund fornuft at prioritere sin pension.

Mit grundsynspunkt er, at man skal balancere sin opsparing - altså afdrage fornuftigt på huset og spare op i en pension ved siden af. Det kan man kalde risikospredning. Vi ved, at boligmarkedet kan have problemer - det har det nu - og der er stadig mange huse, der ikke kan sælges. Har man en pension ved siden af, vil man være rustet økonomisk til at blive i sit hus og vente på gode tider.

Stor hilsen til alle i håbet om, at debatten kan fortsætte i denne blogs ånd: Det handler om at gøre hinanden klogere ikke få hinanden til at se dumme ud!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Ham Selv, Katteminde | Skrevet: 15. jan 11 kl. 12:54

Ja jeg er så en af de dumme, som på en af mine opsparinger fik 25% i afkast sidste år.
@ Per Nielsen
Ja Jeg er en af dem der ikke tør spille russik roulette med mine midler,uballancerne med stagnerende/faldende huspriser( holdt oppe af virkelighedsfortrængelse og hjælpepakker) beskæftigelsesfald(bla tab af arbejdspladser til lavtlønslande)eller når eet af Piigslandene ryger ud over kanten, vil få din opsparing til at gå i minus, hvis Du holder dine aktier.
Tyngdeloven vil på sigt vinde over tynde arme,gældsklumpen vil med et brag komme dumpende.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars Nielsen , | Skrevet: 15. jan 11 kl. 13:01

Hej “Ham selv”

En detalje: Du må gerne optræde med navn i en blog. Det kan faktisk have den konsekvens, at du bliver taget mere seriøst.

Ikke at dette er useriøst - tværtimod. For hvis du tror på en finansiel nedsmeltning, så er det netop vigtigt at have spredt sin formue. Som jeg skrev er det jo ikke sikkert, at man kan omsætte sit hus under en krise. Dermed er man illikvid eller insolvent. Aktier og obligationer kan man derimod altid omsætte på børsen. Så netop når det går nedad, er det vigtigt at have spredt sin risiko.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Borgsmidt, 2920 Charlottenlund | Skrevet: 15. jan 11 kl. 15:52

Lars Nielsen: Det er lige den med den lempeligere beskatning, jeg angriber!
PAL-skatten!

Hvis man har stærkt svingende indkomster, så kan det være en god idé i gode år, at spare op på en pensionsordning. Eller rettere det skulle være det!

Det man skal se på er hvad det forbrugstab, man har ved at foretage indbetalingen i forhold til det forbrug man kan få efter pensioneringen.

1) Den rente man regner frem til pensioneringstidspunktet (20 år +) skal være en langsigtet rente korrigeret for de tab, der uundgåeligt lides undervejs.
Det var her Sampension gik så gruelig galt i byen ved at love et afkast på 3½%. De glemte alt om at, der er kurstab undervejs!

2) Pensionsopsparing har det formål, at have noget ekstra udover Folkepensionen, når man bliver pensioneret: Derfor er det - med en progressiv beskatning - voveligt at tro på, at der vil være nogen særlig skattegevinst - specielt med så mange pensionister vil det være for dyrt for de offentlige kasser at lade det skatteobjekt være i fred! Kynisk, nej, realistisk.
F.eks. har jeg ikke indbetalt til efterlønsordningen - fordi jeg allerede dengang kunne se, at ordningen var så attraktiv, at den ikke ville kunne komme til at gælde min generation: Et simpelt blik på alderspyramiden afslørede det.

3) Nu er vi nået så langt, at vi har en realistisk rente på plads og et realistisk skattegrundlag: Altså at skattebesparelsen nu kommer til at gå nogenlunde lige op med beskatningen på udbetalingstidspunktet.
PAL skatten kommer så oveni!
Ikke nok med det; men den virker også på den del af renten, der er simpel kompensation af inflation!
Er afkastet 7% og inflationen 3%, så er kurstab mm. nok i gennemsnit 2% om året. Det giver en realrente på 2% - her i regneeksemplet; men skatten er stadig 15% af de 7% = ca. 1% af opsparingen:
Vi får altså i regneeksemplet en realrente på 1%!
Det er sjovt nok den rente Finanstilsynet forlanger de fremtidige tilgodehavender fremskrevet med.

Tallene i regneeksemplet er nok arbitrære; men dækker nok den aktuelle situation! Princippet er såmænd godt nok.

Der er reelt tale om en dobbelt beskatning!
Som udgangspunkt er forrentningen af opsparingen - under forudsætning af en rimelig administration af midlerne - målt i endelig købekraft - på mellem 1% og 2% - som så OGSÅ beskattes på udbetalingstidspunktet.
Endelig er forudsætninger om beskatningsprocenter om 20-30-40 år rene postulater! Hvem pokker føler sig politisk bundet af hvad Poul Schlütter lovede for 20 år siden - for slet ikke at tale om, hvad Jens Otto Krag lovede i 1971? Løftebrud er sjældent til ens fordel - medmindre man er den, der bryder løftet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Borgsmidt, 2920 Charlottenlund | Skrevet: 15. jan 11 kl. 16:16

Lars Nielsen: Risikospredning.
En god ting, hvis altså risikoen spredes - hvilket er min pointe, at den ikke gør!

Det er rigtigt, at der er en risiko ved at købe et hus: Huspriserne går op og de går ned.
Det problematiske er, at har man optaget realkreditlån, som også er forbundet med risiko, så er effekten gensidigt påvirkende i NEGATIV retning!

Hvis renten går ned, så stiger huspriserne - og så bliver lånene billigere.
Stiger renten derimod, så bliver lånene dyrere og PRISERNE falder samtidig.

De to faktorer har en helt klar tendens til at gå i selvsving.

Sparer man så også op på en pensionsordning, så skulle denne modvirke gevinster og tab på fast ejendom og realkreditlån.
Altså når man har gevinst på fast ejendom og realkreditlån, så opvejes det delvist af et dårligere afkast på pensionsopsparingen.
Omvendt vil gode år på pensionsopsparingen samtidigt være udtryk for dårlige år på ejendomsmarkedet og stigende renter.
Sådan står der i reklamerne!

Virkeligheden er en noget anden:

Fordi svingningerne i renten og huspriserne FORSTÆRKER hinanden, så medfører det, at risikoen for at debitorerne ikke kan klare deres forpligtigelser FORØGES.
Dermed er afkastet af pensionopsparingen i fare gennem at obligationerne ikke kan indfries!
Derved forsvinder modvægten i pensionsopsparingen og man står tilbage med ulemperne alene!

Hertil kommer så, at PAL skatten ganske effektivt fjerner de gode år! Så er man da sikker på, at man kun får ulemperne.

Hvis der er nogen, der synes at dette er uoverskueligt, så har de ganske ret. Det er nemlig hylesvært!

Det er som i den gamle børneleg, hvor der er to udfald: “Enten taber du, eller også så vinder jeg!”

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars Nielsen , | Skrevet: 15. jan 11 kl. 16:19

Velkommen i Luksusfælden Thomas Borgsmidt! “Forbrugstab” hvad er nu det for et ord? Hvordan kan man tabe et forbrug ved at spare op. I Jylland har vi et andet ord for “forbrugstab”, nemlig “sparsommelighed.”

Din argumentation omkring pensioner handler meget om, at man lader sine penge stå til en gennemsnitsrente, og de udregninger vil jeg ikke gå ind i.

Men som jeg har nævnt før, så kan man jo selv bestemme, hvad man vil investere i. Og her er obligationer med varierende løbetid en relevant mulighed. Personligt har jeg også gode erfaringer med aktier. Vi er altså ikke så stavnsbunde, som du vil gøre os til.

Hvad angår efterlønnen, har det været den suverænt bedste opsparing, man kunne foretage sig. Jeg er på af samme årsag, og skal jeg af med den, kommer det til at koste, kan jeg godt garantere for.

“Forbrugstab” - sådan har jeg aldrig fået den før!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Flemming Jensen, Viborg | Skrevet: 15. jan 11 kl. 16:59

A trower forbrugstab æ en kjøwenhavner sygdom. Desværre æ kjøwenhavn så stower, te det osse rammer vor andre.

Borgsmidt, jeg tror du vil have godt af at opleve, at det i nogle dele af landet faktisk er muligt både at afdrage på sin gæld OG lægge lidt til side til sin pension. Så fred være med, at der kun er til en flaske rødvin om lørdagen. Det forbrugstab kan jeg leve med + det giver et hovedpinetab om søndagen - det kan jeg også godt leve :-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Borgsmidt, 2920 Charlottenlund | Skrevet: 15. jan 11 kl. 17:14

Det kan da godt være du ikke har hørt “forbrugstab” før, det er nu et rimelig almindeligt udtryk.
Opsparing er pr. definition det, der ikke er forbrugt!

Så kommer formuereguleringer ind i billedet.
Dernæst må man ikke forveksle sparsommelighed med spekulation.

Men en opsparing er en forbrugsmulighed man ikke udnytter med henblik på at have denne mulighed senere. Spørgsmålet om rente er så i hvilket omfang man bliver kompenseret for at udsætte det forbrug.

Bare rolig, jeg argumenterer ikke for at opsparingen er en funktion af renten - det er den nemlig ikke.

Jeg siger bare, at ekstraordinære afkast - dvs. over statsobligationsrenten - pr. definition er forbundet med risiko. På langt sigt vil risikoen gøre sig gældende, så det gennemsnitlige afkast er statsobligationsrenten.

Bankerne påstår, at de i kraft af deres professionalisme er i stand til at skabe et stabilt ekstraordinært afkast over statsobligationsrenten.
Ved at kikke på bankernes situation, så er jeg ikke så sikker.

Du har så haft held med aktier - tillykke med det - men tror du, at du fortsat de næste tyve år kan have held med det? Tror du, at du kan klare dig bedre som amatør, hvor de professionelle knækker nakken på stribe?
Måske kan du.

Men med spekulationsgevinster hører man de positive historier; men når tabene melder sig bliver der tavst.

Du har så også ret, at med den finansielle ustabilitet, der er i samfundet, så er det svært at vide, hvad man skal gøre for at sikre sine sparepenge.

Din opfordring til at følge med i sin pensionsopgørelse kan jeg så tilslutte mig.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Borgsmidt, 2920 Charlottenlund | Skrevet: 15. jan 11 kl. 17:53

Flemming Jensen: Nu er min situation og person ligegyldig.

Men selvfølgelig kan det lade sig gøre, at nedbringe gæld og lægge til side. Når man nedbringer gæld, sparer man faktisk op.

Det jeg barer advarer imod er, at tro, at man bliver rigere af at stifte gæld og spare op samtidig.

Det er helt fint at låne penge, hvis man har noget at sætte dem i. Finansiering af bolig er et godt eksempel.

Min illustration går på, at forrentningen af en pensionsopsparing rent faktisk er negativ - og mere negativ end at spare op i banken på tidsindskud.
Det skyldes blandt andet PAL skatten.

Tidligere blev det kaldt realrente beskatning.
Men ekstraskatter kommer altid.
Hele tanken om de skattelempede pensionsopsparinger har spillet fallit for mange år siden.
Udover administrationsomkostningerne så er der det fænomen, at en puljeopsparing skulle udjævne gode og dårlige år: Beskatningen sørger for, at der kun er dårlige år.

Nu ved jeg ikke, hvor mange år man kan fremføre underskud, men det er en sølle kompensation.

Sagen er jo, at med en inflation, så vil også den del af afkastet, der er inflationskompensation blive beskattet.
Lad os sige, vi får 10% inflation - det har vi skam haft før - så vil et dårligt år give et afkast på måske 2%: Hvilket reelt er et tab på 8%; men der er ikke noget tab at trække fra senere. Har man så et godt år med et afkast på 20%, så skal vi lige klippe 3% fra, derefter de 10% i inflation - så er vi nede på 7%, hvilket ikke opvejer det reelle tab fra året før.

Lad være at tallene i eksemplet er ekstreme; men princippet er det væsentlige - og det holder.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Flemming Jensen, Viborg | Skrevet: 15. jan 11 kl. 18:40

Tidsindskud i banken - tænk at man skulle høre det fra dig, Borgsmidt. Det er jo som at finde en nål i en høstak, at finde en bank, der ikke er på randen af et krak. Så det er da hovedløs gerning at placere sine sparepenge der.

Næh, tag i stedet for at købe nogle flexpapirer, som for øvrigt også giver en højere forrentning end tidsindskud.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Borgsmidt, 2920 Charlottenlund | Skrevet: 15. jan 11 kl. 18:51

Flemming Jensen: Jeg er da ganske klar over bankernes situation!
Men her skal man lige tage i betragtning den statsgaranti, der er for indskud under 750.000 kr. (EU standard).

Jeg vil anbefale anvendelsen af flere banker. Ikke bare for at komme under de 750.ooo; men at binde sig op på bøvlet i en afviklingssituation - nix - ikke 100%.

Princippet er, at holde sig så likvid som mulig i nedgangstider.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Flemming Jensen, Viborg | Skrevet: 15. jan 11 kl. 18:53

Så hop i et afdragsfrit lån og sæt de sparede afdrag i banken!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Borgsmidt, 2920 Charlottenlund | Skrevet: 15. jan 11 kl. 19:52

Flemming Jensen! Undskyld!

Du glemmer lige, at administrationsbidraget ikke tilfalder kreditor! Det er vel ½-2/3%

Men du har ret så langt, at bankerne kan/har kunnet belåne flexpapirerne i Nationalbanken til en yderst fordelagtig rente. Bankerne har på den måde fået foræret en milliard om året - for at flexmarkedet ikke skulle kollapse totalt. Det har været den måde, man reelt har fået fordel auktionerne over året.

Nu er flexrenten p.t. 1,32% jævnfør Realkreditrådet.

Sparekassen Vendsyssel tilbyder 1,6% på indskud på 6 mdr. i følge Mybanker.dk.

Dernæst har du ikke risikoen for, at obligationen ikke bliver indfriet til kurs pari - den er godt nok lille; men den er der!

Men konklusionen er den samme; man skal ikke spare op for at tjene penge!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Brian Korsgaard, Brabrand | Skrevet: 16. jan 11 kl. 05:20

Når Per Nielsen, Thorning, så flot nævner at han sidste år fik et afkast på 25% på aktier, eller en aktiepulje, ville det jo også være interessant at vide hvor stort tab der så var året før. For var tabet blot på 25% ville saldoen i dag være mindre, end året før.

For mit eget vedkommende har jeg selv en slat der står i en puljeordning, og det har ikke været den bedste investering, set over årene, pga krisen.

For eksemplets skyld lad os sige det er 100.000 kr. man satte ind på en puljeordning 1. jan. 2002. Som et engangsindskud, for eksemplets skyld. Ved udgangen af 2007, havde denne puljeordning i aktier givet et afkast på samlet 86,28%. Altså 186.280 kr - efter PAL-skat.
( Uden PAL-skat ville afkastet være på 105%, altså 205.000 kr.)

Det i sig selv var jo ganske godt, eftersom det var et årligt gennemsnit på godt 14%. Så kom krisen, og det kostede så lige et tab på 46,38% i 2008. Det bringer så opsparingen ned på 99.833 kr. Altså under udgangspunktet, der var 100.000 kr. I 2009, hjalp det så lidt på det, med et afkast før PAL-skat på godt 37%, ( og på grund af tabet året før, beregnes der ikke PAL-skat det år, og der henstår stadig knap 50.000 kr i tab, til modregning i et 2010 afkast, svarende til et afkast i 2010 på mere end 36% før der skal betales PAL-skat)

Men ved udgangen af 2009, stod der altså 137.000 kr, på en puljeopsparing, der blev oprette i 2002, med 100.000 kr. Altså et reelt afkast på 37% efter 8 år. Hvilket giver 4,26% i gennemsnit pr år. Og dertil kan man så fraregne den årlige inflation.

Så medmindre man har været enten forudseende, eller heldig, og trukket sig ud af sådan en puljeordning ved udgangen af 2007, Ja, så er det ikke formuer man har optjent indtil i dag.

Og er det en almindelig lavtlønnet, der kun har haft 40% fradrag, og vedkommende bliver nødt til at førindfri, pga økonomiske problemer, Ja så er det en endnu ringere investering, eftersom det jo koster 60% strafskat. Så mange pensionsopsparer, med disse aktiepuljeordninger, som samtidig blev ramt på beskæftigelsen pga krisen, er virkelig blevet klippet, så det basker.

Sagen er jo, at tab, populært sagt, beregnes fra toppen, mens gevinst beregnes fra bunden. Altså et tab på 25% et år, kan kun udlignes med en gevinst på 33 % året efter. Og dermed skal der virkelig skaffes nogle gode afkast i hus, for at udligne det massive tab, rigtig mange pensionskunder har lidt. Den enste vinder er bankerne, der år efter år har hevet, til tider, ublu administrationsgeyr hjem, fralægger sig ethvert ansvar, på trods af det er deres folk der forestår investeringerne, men samtidigt påpeger at aktiverne er bankens ejendom. En rigtig cash cow, da det er en win-win situation for dem.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Borgsmidt, 2920 Charlottenlund | Skrevet: 16. jan 11 kl. 06:22

Korsgaard: Udmærket indlæg, som jeg kun vil supplere med en observation.

Ekstreme fald/stigninger er forholdsvis almindelige.
Disse svingninger er ikke i nærheden af at være f.eks. normalfordelte!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Flemming Jensen, Viborg | Skrevet: 16. jan 11 kl. 08:30

RD’s 1-årige flexrente er på 1,53% d. 15. jan. og så kan du købe ligeså mange obligationer, som du har lyst til uden at skulle tænke på tkr. 750-grænsen.

Korsgaard, hvis ellers man kan leve med forbrugstabet ved at have “smidt” kr. 100.000,00 i banken, så er det da okay at have kr. 137.000,00 i dag med den turbulens, vi har været i gennem. Kan man konkludere, at det aldrig går helt galt og at tingene retter sig med tiden?

Jeg aner en tendens til at man altid sammenligner afkastet på pensionsopsparinger med gode år, og når så afkastet er under 10% nogle år, så er verden af lave. Med den tankegang er det svært at blive tilfreds; men kr. 137.000,00 er trods alt bedre end kr. 100.000,00, som ligger hjemme i skuffen og samler støv.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per Nielsen, Thorning | Skrevet: 16. jan 11 kl. 09:24

Til Brian. Uanset hvad så er opsparing at foretrække frem for intet at gøre. Og jo jeg fik også et gevaldigt klip i 2008. Men med afkast på omkring 45% i 2009-2010 lagt sammen, så går det alligevel. 2011 tegner jo også til at blive fornuftigt. Hovedpointen må være at uden opsparing så er du fucked anyway, med opsparing har du trods alt gjort forsøget

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Borgsmidt, 2920 Charlottenlund | Skrevet: 16. jan 11 kl. 13:43

Per Nielsen: Det er sådan set meget rigtigt, at der ikke er noget videre afkast uanset hvad; men betænk lige, hvilket afkast man kunne have fået af betale gæld af i stedet!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per Nielsen, Thorning | Skrevet: 16. jan 11 kl. 14:13

Jeg betaler også af på min boliggæld. Så man spiller på flere heste samtidig. Skulle være mærkeligt om det hele var værdiløst om 25 år.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Borgsmidt, 2920 Charlottenlund | Skrevet: 16. jan 11 kl. 14:27

Et uddybende spørgsmål til Brian Korsgaard:

Hvor lang tid kan et negativt beskatningsgrundlag fremføres?
5 år som for underskud i virksomheder?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Brian Korsgaard, Brabrand | Skrevet: 16. jan 11 kl. 17:11

@ T. Borgsmidt

I henhold til “pensionsafkastbeskatningsloven” (L1535 af 19/12/2007 - seneste )

fremgår det af lovens § 17, at negativ skat - altså skatteværdien af tab - kan modregnes i fremtidig positiv skat, de første 5 år. Derefter kan en fortsat negativ skat, udbetales.

Dette beskrevet kort. Som ved al lovgivning er der jo en masse regler, hovedregler, undtagelser osv.

Men som udgangspunkt er det modregning de første 5 år efter tabet (den negative skat’s opstående) og såfremt der fortsat henstår en negativ skat, vil denne kunne udbetales, under visse forudsætninger, jeg ikke skal komme nærmere ind på her.

Så det er ikke sådan, at man klippes for skatten, selv om man skulle opleve 5 år med minimale afkast, efter et år med massiv tab.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Brian Korsgaard, Brabrand | Skrevet: 16. jan 11 kl. 17:50

@ Per Nielsen

Jamen man kan da ikke tillade sig at klage over positive afkast. Og i betragtning af at det er langsigtede investeringer, man foretager, skal dette jo også tages in mente.

Men jeg vil dog anbefale at man forestår sin egen puljeinvestering, såfremt man har et væsentligt større beløb, end det i eksemplet nævnte.

Sidder man eks med 1 mio kr. på en pensionskonto, vil det være langt at foretrække, at man oprettede en konto hos Nordnet eller E-trade. Alene fordi de er langt de billigste hvad handelsomkostninger angår. At man holder eks 10% kontant til PAL-skatten, hvis der er tale om et engangsindskud. Er der tale om løbende indbetalinger, vil der jo næsten altid være kontanter nok til en evt PAL-skat.

Derudover slipper man for de årlige administrationsomkostninger, som bankerne beregner sig, og penge sparet, er penge tjent.

En anden fordel er at man meget hurtigere kan reagere på markedet, og sælge ud, og dermed begrænse sit tab, i modsætning til pensionspuljerne, hvor bankerne både er begrænset af egne betingelser, for maks kontantbeholdning, er mindre interesseret i at optimere afkastet, eftersom det jo ikke er DERES tab, men kundernes, og banken fortsat tjener penge uanset årets udfald.

Havde bankerne i langt højere grad plejet disse puljer, ville tabene fra krisen være af en betydelig mindre størrelse. Den private med egen puljekonto, kunne jo reagere omgående ved krisens indtog, og begrænse sit tab til måske 15-20 % ja endda måske meget mindre, hvis man løbende følger markedet.

Men på trods af dette, skal man dog lige gøre sig selv den tjeneste at lave en beregning på forholdet mellem en pensionsopsparing og en fri opsparingskonto.

Den fri opsparingskonto - altså af beskattede midler - kan man jo til enhver tid hæve, skulle det blive nødvendigt.

Ulemperne ved den frie opsparing er:
- årlig beskatning af afkastet, op til ca 45%
- Man opnår ikke skattefradrag for sine indbetalinger
Fordele:
- Man kan realisere pengene hvis behovet opstår, uden skattemæssige ulemper - 60% strafskat -
- Man beskattes ikke af udbetalingerne, den dag man begynder at hæve pengene ved en pension.

Men hvorvidt det er den ene eller anden løsning, der er den bedste afhænger jo helt af personens situation.

Og så skal man jo altid huske på de eventuelle ulemper der er ved enten en stor pension jvf modregning i efterløn ved de 60 år, eller begrænsning i pensionstillæg, og diverse tillæg, ved en stor formue.

Jeg havde nær sagt, at uanset hvad er man “fucked”.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Borgsmidt, 2920 Charlottenlund | Skrevet: 16. jan 11 kl. 18:00

Korsgaard: Mange tak det var lige den jeg ledte efter!
Den lovgivning er helt tydeligt indrettet på et inflationsscenarie, hvor der næsten altid vil være et afkast (før inflationskorrektion) - kommer der så et stort smæk og deflation, så hænger skattefar på nogle grimme gamle tab!

Problemet med pensionsopsparing er ikke så meget, at læse det med småt; men at læse det hele!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per Nielsen, Thorning | Skrevet: 16. jan 11 kl. 20:42

Til Brian. Du laver blot en kapitalpension på 3 års forbrug, så sker der ingen modregning i efterløn. Den er fin.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Brian Korsgaard, Brabrand | Skrevet: 16. jan 11 kl. 22:08

@ Per Nielsen

Det er da korrekt, men hvorfor så nøjes med 3 år, eller blot 2 år?

Så kan man da lige så godt fortsætte med at jobbe, og rage den skattefri præmie til sig, samtidig med man kan fortsætte med at spare op.

Men naturligvis er det da en mulighed haha .

Upassende ? Klag over indlæg

 
K. Bertelsen, Silkeborg | Skrevet: 17. jan 11 kl. 05:05

Hej Lars!
Egentlig vil bare takke for en meget fin rubrik (eller hvad det nu hedder)!!
Jeg sparer op og har altid sparet op i frie midler. Det er jeg tilfreds med og det ser ud til, at jeg fortsat kan være glad, kold og rolig!! Der var bare det, jeg ville sige ….. (smiley) Med hilsener!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars Johannsen, Risskov | Skrevet: 17. jan 11 kl. 09:36

Det er grundlæggende et problem for et demokrati at borgerne ikke kan gennemskue deres skattebetalinger. I forhold til PAL skatten får borgerne ikke engang mulighed for det, idet dokumentationen og beregninger ikke fremsendes automatisk. Om PAL skatten er rimelig eller ej udfra fordelingspolitisk hensyn er et helt andet spørgsmål.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars Nielsen , | Skrevet: 17. jan 11 kl. 11:35

Hej alle

Her mandag (den 17/1) er regningen for PAL skatten så ankommet. Jeg har selv fået en - eller rettere to!

Jeg er interesseret i at høre fra jer, hvordan jeres bank eller pensionsselskab reagerer, hvis I er kommet i minus på kontantkontoen. Kræver de, at I skal tvangssælge eller betale ekstra ind på ordningen.

Jeg er også interesseret i at høre, om nogle af jer har fået en opgørelse fra jeres bank, så I kan se beskatnings- og evt. modregningsgrundlaget.

Sidste gang der var et godt aktieår, gav det en masse diskussion.

Så jeg hører gerne fra jer. Og I kan altså tjekke tallene i dag. PAL skatten er fratrukket jeres kontantkonto på pensionen.

Jeg er i øvrigt enig med Lars Johannsen, at det er underligt, at myndighederne kan opkræve en skat uden at sende en opkrævning afsted med specifikation af beskatningsgrundlaget.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars Nielsen , | Skrevet: 17. jan 11 kl. 14:33

Hej K. Bertelsen

Tak for de pæne ord. Rubrik er o.k., men det kaldes en blog (af en eller anden grund)

Tag ikke fejl: Jeg mener også, at opsparing i frie midler er både let og overskueligt. Men jeg ved af erfaring, at det kræver disciplin! Når pengene først er ovre på pensionskontoen, er de jo ikke sådan lige at bruge.

Og så er der fradragselementet, som man ikke skal underkende.

Men respekt for alle, der sparer op i frie midler.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Borgsmidt, 2920 Charlottenlund | Skrevet: 17. jan 11 kl. 18:50

Nu driller jeg dig Lars Nielsen!

Jeg forstår ikke ganske, at du på den ene side hævder din frihed til at indgå i risikobetonede arrangementer som flexlån -

Og på den anden side ikke har tillid nok til dig selv til at spare op i frie midler.

gnæk gnæk

:D

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars Nielsen , | Skrevet: 18. jan 11 kl. 10:59

“Hævder min frihed!” Nej jeg tillader mig bare at låne til så lav en rente som muligt, og så mener jeg, at flekslån på ingen måde er risikable, når man bruger besparelsen i forhold til et fast forrentet lån til at spare op. Ikke mindst hvis afkastet af det, man sparer op på, er højere end renten på flekslånet.

Når man yderligere kører denne besparelse via pensionsfilteret, der før den seneste reform var så effektivt, at det reelt ikke kunne betale sig for topskatteydere at spare op i frie midler, SELV OM de hævede pensionen i utide, ja så skulle man da været et skarn.

Jeg ved godt, det ikke nødvendigvis distraherer dig, men denne blog handler om PAL skat.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Borgsmidt, 2920 Charlottenlund | Skrevet: 18. jan 11 kl. 13:50

Jeg mener nu jeg holder mig rimelig tæt til PAL skatten.
Din undren over at man bare kræver ind uden at orientere skatteborgeren - den forstår jeg nu ikke helt: Man lavede det samme nummer med realrentebeskatningen.

Dengang sørgede man for - under nedgangen i renten - at gode år ikke eksisterede, fordi kursgevinster i pensionskasserne uden videre blev konfiskeret.
Denne gang vil man konfiskere rentegevinsterne ved en stigning i renten som følge af inflationsstigninger.

Upassende ? Klag over indlæg

 
John H, 2800 | Skrevet: 18. jan 11 kl. 15:06

Jeg er enig. Efter Pal skat - er det i alle fald meningsløst at indbetale til pension, hvis man ikke har topskat. Så vil man få 15% i fradrag - og dernæst 15% af afkastet hvert år - og til slut endnu engang - mindst 37% i skat ved hævningen. Det hænger ikke sammen længere, det kan man lave alle de beregninger på man vil.
Helt galt går det ikke, hvis beløbet er indbetalt med den gamle topskat og mellemskat, men idag - TVIVLSOMT og frie midler er nok så godt for de fleste

Upassende ? Klag over indlæg

 
Brian Korsgaard, Brabrand | Skrevet: 18. jan 11 kl. 20:12

@ Lars Nielsen

Jeg kan ikke lade være med at spekulere lidt på om du ikke er i gang med at skyde gråspurve, med kanoner, i problematiseringen af PAL-skatten.

For hvor mange er det rent faktisk et problem? Kun de få, der har valgt at styre sin egen pensionsopsparing, ved selvstændigt at købe og sælge aktier og obligationer. For langt størstedelen af danskere, går dette jo helt automatisk mht beregning og betaling af PAL-skatten. Ja selv de, der har sat penge i div aktie, eller obligationspuljer i div banker, går betaling af PAL-skatten jo helt automatisk. Og endnu lettere er det, hvis man sidder med en kontant-pensionsopsparing, med en fast garanteret rente - så længe de nu garantere en rente.

Og efter man ændrede beskatningen fra den 4 dec ( så vidt jeg husker) til ved årets afslutning, med indbetaling den 17 januar, så er det ikke hverken universitet eller handelshøjskole man behøver for at udregne denne skat.

Skatten er som bekendt 15%, og beregnes af årets afkast. Derefter er det jo blot at tage saldoen den 30. dec, ved børsens lukning, og fratrække saldoen fra den 30. dec fra året før. Er resultatet positivt, skal man beregne 15% i skat af dette.

Derefter skal man gå tilbage til tidligere år, og se på eventuelle år med underskud, og se hvorvidt man har et endnu ikke modregnet underskud, hvorefter dette modregnes.

Men som sagt, det er en begrænset gruppe, for hvem det rent faktisk er noget man skal bruge tid på. Og man må samtidig formode, at de personer der vælger selv at investere sin pensionskonto, og dermed handle aktier og obligationer, trods alt så også evner at beregne en PAL-skat.

Faktisk spekulerer jeg på, når nu din blog handler om privatøkonomi og investering, hvorfor du ikke i langt højere grad sætter focus på det svineri der dagligt foregår overfor kunderne i bankerne.

Hvorfor ikke starte en kampagne imod rentetilskrivning på udlån kvartalsvis, når rentetilskrivning på indlån sker én gang årligt?

Hvorfor ikke sætte mere fokus på de enorme renter bankerne opkræver hos ganske almindelige borgere, på trods af at vi i dag har en historisk lav rente?

Jeg har en gammel onkel, der har et erhvers/forbrugslån. rentesatsen på dette lån er på knap 12%. Han har en lønkonto, hvor rentesatserne ved overtræk og bevilget overtræk er på - hold fast - 26% i rente!!!!!

Lur mig om der mon ikke er 100x så mange danskere, der sidder med de problemer, frem for den lille kreds af folk der bakser med PAL-skatten?

Men ok, hvis fokus kun er på folk med indkomster over 500.000, så kan jeg naturligvis godt se, hvor forfærdeligt det er at tjene så mange penge, med alle de problemer det giver.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Brian Korsgaard, Brabrand | Skrevet: 18. jan 11 kl. 20:23

Nå ja, så glemte jeg jo lige at nævne, at min gamle onkel først får rente af indestående ved beløb over 25.000 kr, og så kun 0,125%

Hvilket næsten giver en forskel mellem indlånsrente og udlånsrente på en faktor 100 !!!!!!!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henrik Sørensen, 4070 Kirke hyllinge | Skrevet: 18. jan 11 kl. 21:35

Hej Lars!
Ja, så kom dagen. Ingen meddelse, intet beregningsgrundlag. Snuf sagde det, og væk var pengene. Heldigvis var der lidt kontanter på kontoen, så banken uden dramatik kunne hæve beløbet.

Til Thomas Borgsmidt: TAK, for dine altid læseværdige indlæg, som i den grad emmer af indsigt.

Til Brian Korsgaard: Ja, vi er nogle der ville føle os mere anstændige, ved at stjæle slik fra vore børns venner, end ved at drive virksomhed som bankerne i DK, men det er jo bare ligesom ikke noget nyt, vel?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Flemming Jensen, Viborg | Skrevet: 18. jan 11 kl. 21:35

Korsgaard, jeg tror såmænd PAL-skatten rammer flere end du tror, og den kommer som en mindre overraskelse hvert år.

Fra min tid i pengeinstitutverdenen kan jeg i hvert fald huske, at det kan gav anledning til telefonopkald til mange kunder, når PAL-skatten blev trukket: Vil du sælge nogle at dine papirer eller sætter du ekstra penge ind på pensionskontoen, så overtrækket kan blive dækket?

Husk på, at ALLE pengeinstitutter fra slutningen af november kører pensionskampagner for at få deres kunder til at indsætte lidt ekstra på deres pensionsordning. Og de her pensionspenge skal da ikke stå kontant, så pengeinstituttet har da lige et godt råd til et eller to aktiekøb.

Derfor har mange “bonus pater bankkunde” stiftet bekendtskab med PAL-skatten uden at have overblik over, hvordan den egentlig beregnes.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Brian Korsgaard, Brabrand | Skrevet: 18. jan 11 kl. 22:12

@ Flemming Jensen

Jeg tror at du misforstår mit indlæg. For ALLE betaler altså PAL-skat - altså underforstået, at de har en pensionsopsparing, der har givet et afkast. Men eftersom de fleste danskere har en eller anden form for pensionsopsparing, så er der dømt PAL-skat hos alle dem.

Min pointe er netop, at langt de fleste ALDRIG komme i nærheden af at skulle beregne sin PAL-skat, eftersom det sker helt automatisk via bank eller pensionsinstitut. Som jeg nævner, så gælder det både de kunder, der benytter div puljeopsparinger i banker og lign. De fleste puljeordninger har jo en klar fordeling af midlerne, hvor en kontantbeholdning indgår som et delelement.

Så de kunder du mindes, og de kunder, som Lars Nielsen er en del af, er en lille gruppe, der primært selv forvalter sin pensionsopsparing, via investering i værdipapir. Det er blot min pointe.

Og hvis man følger mit råd i det tidligere indlæg, om at holde ca 10 % kontant på en pensions-investeringskonto, så dækker de snildt PAL-skatten ved et årsafkast på op til 66% af de investerede papir. Og det skulle vist dække de 99,99% af disse opsparere. Og det er endda kun såfremt man har foretaget et enkelt indskud. Er der tale om løbende indskud, bør man naturligvis aldrig drypkøbe div værdipapir, dertil er omkostningerne alt for store.

@ Henrik Sørensen

Nej desværre er det ikke noget nyt, men netop derfor er det vel snart på tide, at der kommer et klart og tydeligt oprør imod dette åger tyveri, som de får lov til. Og der skulle man jo tro, at en sådan blog og skribenten bag, så en interesse i at bore dybere ned i den problemstilling. Fordi noget har været i mange år, betyder det jo ikke at man blot skal lægge sig ned opgivende på ryggen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Brian Korsgaard, Brabrand | Skrevet: 18. jan 11 kl. 22:14

- Og særligt set i lyset af at bankerne er i fuld gang med at stjæle med arme og ben, fra alle de kunder, der ikke har været den primære faktor i finanskrisen. Mens de kunder der har været en væsentlige faktor, ofte holdes oppe af netop bankerne, som Thomas Borgsmidt også flere gange har påpeget.

Upassende ? Klag over indlæg

 
c nord, randers | Skrevet: 19. jan 11 kl. 00:17

Ja,jeg er også stået af,jeg har ikke blandet mig i krisen men vi skal alle betale,så jeg har betalt mit hus,så det er gældsfrit,jeg vil ikke fylde pensionskassene op læs her og bliv klogere MÅSKE

http://borsen.dk/nyheder/privatoekonomi/artikel/1/197894/brevkasse_kan_jeg_spare_op_til_pensionen_i_mit_hus.html

Upassende ? Klag over indlæg

 
K. Bertelsen, Silkeborg | Skrevet: 19. jan 11 kl. 06:58

Tjah!

Jeg skal ikke komme ind på den gamle vits om klogskab og det modsatte - det kan være svært at skelne…
MEN hvis man tænker sig godt om, finder de fleste den “gode løsning”.

Resten kan fint bruges til drillerier i vennelag med øl/snaps/andet på bordet.
De’ æ heller e’ æ ring bette ting …

Upassende ? Klag over indlæg

 
Flemming Jensen, 8800 Viborg | Skrevet: 19. jan 11 kl. 08:48

Korsgaard, som sagt tror jeg gruppen af personer, som har en pensionsordning i deres pengeinstitut, som de selv - eller efter “råd” fra pengeinstituttet - investerer i værdipapirer, er større end du regner med. Og de mærker altså PAL-skatten direkte på deres pensionskonto.

Så ingen misforståelser her :-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
L. Andersen, Næstved | Skrevet: 20. jan 11 kl. 02:44

Respekt for de mange indlæg som giver en lægmand indtryk af megen kompetence på området.
Jeg har selv overvejet at bruge likviditeten fra mine afdragsfrie F1-lån til at opkøbe F1 obligationer for.
Jeg finansierede min ejendom med 70% F1 lån og må konstatere at friværdien tog finanskrisen. Hvis ejendomspriserne falder yderligere er det måske bedre end afdrag og anden opsparing.
Pengesystemet og finansmarkederne i dag synes at være mere tom luft end reelle værdier, så det kræver umåde megen indsats uden nogen teoretiske kundskaber ud i denne metier at gennemskue.
Husstandens(2 voksne)forhold mellem faste udgifter og rådighedsbeløb er 1:1. Afdragede vi på ejendomsfinansieringen ville forholdet være 2:1.
jeg erkender det ikke er en rådgivning, men hører gerne om andre har erfaringer med at opkøbe obligationer for de sparede afdrag på f1 obligationer

Upassende ? Klag over indlæg

 
Brian Korsgaard, Brabrand | Skrevet: 20. jan 11 kl. 06:21

@ L. Andersen

Ja, hvem der da bare havde det forhold mellem faste udgifter og rådighedsbeløb.

20% af den danske befolkning er singler, og deres forhold mellem faste udgifter og rådighedsbeløb er væsentlig anderledes. Altså til ugunst for rådighedsbeløbet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Rolf Lystrup Andersen, 1201 - Kbh. K | Skrevet: 21. jan 11 kl. 15:38

Vedr. PAL skatten er den største svinestreg, ja jeg mener groft brud på al retfærdighed, gjort da man reviderede systemet i år 2000 hvorved fremtidige aktiegevinster blev medregnet. Som skæringspunkt valgte man børskurserne en bestemt dag år 2000.Kursene var da trykket, som nogen vil huske.Da jeg har købt til en,i nogen tilfælde, meget højere kurs, har det resulteret i at jeg har betalt PAL skat af en gevinst jeg aldrig har haft.
JEG KALDER DET EN SVINESTREG; _ HVAD VIL I kalde det.I øvrigt stod der i den gamle lovtekst at renten for lån til afregning af PAL skatten ikke måtte overstige kreditor renten på samme konto,- gælder det ikke stadig?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Borgsmidt, 2920 Charlottenlund | Skrevet: 21. jan 11 kl. 19:20

Jeg vil så undlade at komme nærmere ind på bankadministrerede ordninger - udover, at det fortsat er min opfattelse:
At gå ind i en Danske Bank filial er som at bukke sig efter sæben i psykopatforvaringens badefaciliteter.
Sidstnævnte har jeg ingen erfaring med - førstnævnte ligger mange år tilbage - heraf mit lyse sind.

Mit anliggende vedr. PAL og andre pensionsbeskatninger er ret så kontant:

Samfundet kan under ingen omstændigheder tillade et afkast på pensionsopsparing. Jeg bygger her på solide erfaringer fra de seneste 30 år.

Falder renten og inflationen, så indføres en realrentebeskatning, fordi pensionskasser mm. får kursgevinster. Sidste gang var det gevinster ud over 3% reelt, der ganske enkelt blev inddraget.

Stiger renten laves en PAL skat - og ikke engang korrigeret for inflation! Man skal være sikker på både at få hapset kursgevinster og rente: Derfor kører man den frem nu, da rente ikke betyder noget.

Endelig er der den smukke lille finte: Ingen kan sige om der er gevinst på den opsparing - end IKKE TEORETISK - her tillader jeg mig et spring op i den middelhøje matematik.

Sætter man et beløb ind i f.eks. år 0. Så vil der i de efterfølgende år (korrigeret for inflation) være år med positivt afkast og nogle år med negativt afkast. Endelig begynder efter f.eks. 30 år udbetalingerne.
Skal man finde den reelle forrentning af investeringen, svarer det til at finde den interne rentefod i den betalingsstrøm, svarer det til at løse et polynomium af halvtredsindstyvende grad!
Man ender med lige så mange interne rentefødder, som der er fortegnsskift! De fleste vil være langt ude (men efter skatteudplyndringen, så bliver plusserne noget mindre), men man kommer i den situation, at der sandsynligvis vil være flere relevante interne rentefødder. Hvaffer’n en vælger man?

Det morer mig altid kolossalt, når folk taler om hvor meget de har tjent, tabt på deres pensionsopsparing - alene den omstændighed, at en femtegradsligning ikke kan løses analytisk, som vor norske ven, Niels Henrik Abel så viist bemærkede.
Nu var pensionsopsparing ikke hans problem: Han døde inden han fyldte 27.

Er det relevant, måske ikke men; hvis jeg sparer op vil jeg nok gerne vide om min opsparing giver plus 10% eller minus 10% om året.
Det er så relevant, fordi en pensionopsparings afkast varierer vildt over et 30 årigt forløb.

Jeg erindrer min fjerne studietid, hvor renten var 20% - man havde hånet mig og anset mig for utilregnelig, hvis jeg dengang havde sagt, at diskontoen var under 1 %!

Upassende ? Klag over indlæg

 

Seneste kommentarer

Simon Skals skriver
23.04.12 13:21
Hvordan ser det ud hvis der er tale om fx en kapitalpension man selv har oprettet i en bank, og som dermed ikke hænger sammen med job da der kun Læs mere
Koden Koden skriver
23.04.12 12:50
"evt. et F5, der i øjeblikket sikrer en rente omkring 1,75 pct. efter skat i fem år." jeg har aldrig forstået F5. Hvad så om 5 år når man skal Læs mere
Poul Pedersen skriver
21.04.12 18:31
At dele sit lån i to svarer vel til, at man ikke investerer hele sin kapital i èn aktie, hvilket kan være en storartet idè. Spørg blot de Læs mere
Søren Jensen skriver
21.04.12 10:28
At dele sit lån i to kan godt være en rigtig god ide. Ingen kender jo renten om 5-7 år og stiger den hvilket der jo er en hvis mulighed for har Læs mere
Poul Pedersen skriver
18.04.12 23:21
Lars Nielsen Dette spørgsmål falder udenfor indlægget område, men jeg forsøger alligevel. Så Lars Nielsen: Er det OK, at JP viderebringer Læs mere

Arkiv