Agender (arkiv)

Skidegodt indlæg! Jeg læser ofte din blog, og det vil jeg blive ved med.

Upassende ? Klag over indlæg

Til helvedet med kernefamilien, til helvede med ægteskabet og med manden og kvinden og alt hvad de sammen står for - ind med selvforelskelsen i sig selv og forherligelsen af sit eget køn. Ind med homoseksualiteten og gør den forbilledlig overfor vores børn og vort samfund. Der er alligevel snart ikke længere grundlag for manden og kvinden at udvikle sig sammen på. Jo hurtigere og jo flere vi kan få øjnene op for det, jo bedre. Så se så at komme igang.

Upassende ? Klag over indlæg

I øvrigt er det kvinder der er mest pseudo homo-venlige. Jeg fortalte dele af min fortrolige omgangskreds om min fortid og seksualitet sammen med mænd. Her var det overraskende mest kvinder der tog afstand fra mig enten ved at de ikke vidste hvad de skulle sige eller med ordene : det kan jeg ikke forholde mig til, du ligner slet ikke sådan en, undskyld, men det ser jeg som umandigt, hvem går ned på knæ?, fik du den så bagfra?, er du stadigvæk sådan? Siger du at du er bøsse?.

Det var der altså bare nogen kvinder der slet ikke kunne tåle at høre. Ved andre lejligheder har de da ellers været meget homovenlige.,Og her troede jeg at tiden var moden til at delagtiggøre i min sande seksualitet..

Upassende ? Klag over indlæg

Og hvad med barnets rettigheder?

De begyndte vel allerede små småt at blive udhulet i kvindesagens og feminismens hellige navn da den fri abort blev blev indført under parolen: kvindes ret til at bestemme over egen krop.

Nu har samfundet så taget næste skidt mod matriarkatet med dyrkelse af ligeretsideologien, narcissismen og værdirelativismen der ophæver enhver konsekvens af de naturlige begrænsninger der ligger i, at elske sit eget spejlbillede.

Det eneste positive er vel, at det snart bliver umuligt at give samfundet skylden, når matriarkatet bryder sammen i kaos og værdiopløsning efter at alle er reducerede egoistiske selvrealiserende monstre.
Eller mere sandsynligt - overtaget af islams patriarkalske normer og traditioner, fordi matriarkater overhovedet ingen modstandskraft har over for islam.

Upassende ? Klag over indlæg

Nemlig, hellere en bøsse end en moder til at opdrage børnene. Kvinder har ikke forstand på den slags!

Hvem talte om menneskerettigheder for børn? Nej, lad de vanvittige, de bindegale og naturligvis også de pædofile kræve deres ret.

Naturligvis skal samfundet indrettes efter de 0,001% af befolkningen med deres egen opfattelse af samliv og ikke efter det massive flertal.

Oprigtigt talt, så ser jeg hellere en pyroman eller en psykopat som børneopdrager.

Upassende ? Klag over indlæg

Lars C., du har nok ret i din antagelse om mænds seksualitet og kvinders ideer om den. Hele sagen om kønnenes forhold til bi- og homoseksualitet er ret interessant.

Det er jo sådan, at siger man homofob, tænker folk automatisk på en heteroseksuel mand, for kvinder ses som mere tolerante, helt modsat din oplevelse. Fænomenet med, at unge piger ynder at holde i hånd, kysse hinanden og være ih så grænseoverskridende er også et tegn på, at deres spillerum er større, plus at mænd gerne får at vide, at hvis de ikke gør det samme, er det kun fordi de ikke “tør” (og ikke fordi de ikke har lyst) … Kvinders opførsel gøres dermed til idealet for mænd.

Her glemmes det bare, at når piger kysser hinanden, ses det som sødt og helt uskyldigt, og de kan sagtens stadig hævde at være heteroseksuelle. Gør drenge det samme, ryger de derimod straks helt over i den anden kategori. Dette udlægges pudsigt nok som et tegn på maskulin intolerance, og ikke som samfundets priviligering af kvinder.

Til sidst må jeg nævne, som du også gør, at størstedelen af piger, der kysser hinanden, simpelthen gør det for at få opmærksomhed, som er lig med status, som er lig med magt.

Upassende ? Klag over indlæg

JensF. Til det er jeg meget enig. En af kvinderne reagerede faktisk på min biseksualitet ved at sige at det var ligsom unfair konkurrence. Jeg tror ikke at kvinderne er helt klar til at mandens seksualitet bliver åben.

Upassende ? Klag over indlæg

Det begyndte uskyldigt med at homoseksuelle ville slippe for chikane og diskrimination, og det er da i orden. Så ville de homoseksuelle ligestilles på bl.a. det juridiske område, og fik mulighed for at indgå registreret partnerskab. Men mere vil have mere. Nu skulle homoseksualitet være ‘normal’. Kampagner gik i gang. I nogle lande gik man skridtet videre og indførte man ‘kysselege’ i børnehaver, og man fortalte de små at homoseksualitet er oh så normal og sund.

Lesbiske fik ret til kunstig befrugtning. Stille og roligt blev modstandere af sådanne tiltag lagt for had, forfulgt for deres udtalelser, og dæmoniseret i medierne. Mere vil have mere. Mange kræfter er ude på en endnu større omkalfatring af samfundet; kernefamilien anses for at være gammeldags og reaktionær. Børnene tages ud af forældrenes varetægt så tidligt som muligt, så pædagoger med de rette holdninger kan overtage opdragelsen, og udrydde de sidste rester af århundreders forældede biologiske traditioner.

Der var sågar fremsynede mennesker der kunne se at forældrenes eget ansvar for deres børns madpakker var en hindring mod den totale frigørelse fra børnenes reaktionære ophav. For hvem der ikke har fattet det i nu; ‘rettigheder’ der ‘gives’ til én bestemt gruppe kommer ikke ud af den blå luft. De modsvares som regel af indskrænkninger i andres rettigheder. Galskaben skal stoppes. Giv den homoseksuelle lobby kamp til stregen. For børnenes skyld, og for samfundets skyld.

Jeg har ikke noget imod homoseksuelle som sådan. Men jeg har noget imod at man forsøger at tvangsindoktrinere os med ‘homoseksualitetens normalitet’, promovering af homoseksualitet som noget ubetinget positivt, og ligestilling af homoseksuelle relationer med traditionelle mand / kvindeforhold. Slå bremserne i. Stop yderligere feminisering og bøssificering af samfundet. Kristendom er bedre end Islam. Heteroseksualitet er bedre end bøsseri. Så er det sagt. Dominer, eller du vil blive domineret. Sæt grænser, inden andre sætter grænserne for dig. Stop den homoseksuelle lobby inden den gør endnu mere skade.

Upassende ? Klag over indlæg

Hieronemus Hieronemus, Sverige

Tak for dit indlæg. Hvordan er det med det svenske vielsesritual. Er det gamle kasseret og et nyt kønsneutralt indført, hvordan har man ordnet sig?

I virkeligheden handler den danske debat først og fremmest om noget andet, end man skulle tro. De homoseksuelle kan allerede indgå et partnerskab på et rådhus og få en kirkelig velsignelse bagefter. Sådan indgås alle ægteskab i fx Frankrig, har jeg fået fortalt. Så nogen stor lidelse og nød er der næppe tale om, medmindre det er ens livsstil at være offer. Jeg henviser til Jakob Levinsens glimrende oplæg her på Blogs, hans overskrift siger meget, hvis man har lidt indsigt i situationen. Men det er jo tabu.

Nej, det drejer sig om at få lavet tilstrækkelig ballade, så at man kan få adskilt kirke og stat, og derfor støttes de homoseksuelle af de socialistiske og socialdemokratiske kræfter, der ønsker denne udvikling. Blandt andet vores biskop her i Aarhus. Det er ikke så meget os ikke-troende, der er problemet.

I Danmark har vi hørt om, at det ikke er gået godt med kirkens adskillelse fra staten i Sverige, selv Göran Persson har skrevet om det i sine memoirer, og den konklusion kom han hurtigt frem til. Derfor skulle vi nødigt begå samme dumhed.

Den danske Folkekirke bidrager i øjeblikket væsentligt til den danske nations sammenhængskraft, så hvis man ønsker nationalstatens endeligt, og det gør man i socialdemokratiske EU, er det en god idé at undergrave Folkekirken, hvilket der da også på forskellig måde bidrages livligt til fra præsternes egen side. Temmelig tåbeligt af dem, da de næppe får så gode arbejdsforhold i frimenigheder og måske slet ikke kan fortsætte som præster, hvis de lykkes med at save den gren over, som de selv sidder på.

Det undrer mig ikke, at der nu stilles krav i Sverige om at legalisere polygami og seksuelle perversiteter mod børn. Det ene tager det andet i hånden, og den menneskelige deroute fra åndsvæsen til dyr er åbenbar. Måske har vi i Danmark en mere fremsynet debat om det emne, end I nåede at få i Sverige.

Siger vi ikke stop i tide, ender det vel som i Iran, hvor Khomeini fik legaliseret voksne mænds misbrug af pigbørn i babyalderen. Skulle de komme til at smadre babyernes kønsorganer for altid, hvilket jo sagtens kan ske, når man rigtigt skal være frigjort og ikke lægge bånd på sig - hvorfor skulle man dog det, det er jo helt naturligt - kan man betale sig fra det. Dette kan så fortsætte i det uendelige, blot man har penge nok, og nogen vil sikkert altid kunne skaffe pigebabyer til perverterede kønseskapader. Det bliver næppe på denne blog, der tages til genmæle mod dyrisk barbari af den art. Her er alt kun farverig mangfoldighed.

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg skriver før, at der er ting kvinder ikke er så gode til som mænd. Det er selvfølgelig også den anden vej rundt, at der er ting som mænd ikke er så gode til som kvinder.

Vi bør alle gøre det vi er bedst til, uanset om mænd og kvinder har overvægt i deres ballance af testosteron eller østrogen. Begge køn har begge dele i afballanceret målestok og forholdet afspejler, hvordan man forholder sig til forskellige problematikker og situationer.

Kunne man forestille sig at lave en hormonanalyse for at bestemme hvilke jobs og situationer, een bedst skulle kunne varetage og være opmærksom på/påpasseslige med? Jeg ved det ikke, måske fremtiden går i den retning.

Jeg mener bare, at bløde mænd er ikke så prægede af deres testosteronproduktion som slagkraftige mænd og kvinder og derfor ville en bevidsthed om dette kunne klarlægge omend kun for den enkelte, om vedkomne skulle satse på, at udvikle evne til afballancere dette eller vælge efter hvori ens kompetencer udnyttes bedst.

Evnen til at forholde sig opnåes bedst ved, at man ved eller kender til det een skal forholde sig til. Når først problemet er helt tydeligt klarlagt, så er man meget nærmere problemets løsning.

Een har sagt, “at forstå problemet er at løse det”, måske ud fra devicen om, at ved at klarlægge problemet, så kan man forholde sig til det uden forbehold eller energitab på uvished eller tvivl.

Upassende ? Klag over indlæg

@Maria Due

Jeg ved ikke noget om Svenska Kyrkan har ændret vielsesritualet. Jeg er som ateist egentlig fuldstændigt ligeglad med kirkelige forhold. Hvad jeg ikke kan forstå er hvorfor kvinder (i alt fald de feministiske) har så travlt med at nedmontere kernefamilien som trods alle dens brister er den mest effektive samfundsinstitution for ligestilling som findes.
Og jeg er lidt usikker på hvad som sker med samfundet på længere sigt den dag den heteroseksuelle kernefamilie ikke længere findes som norm, men bare som de almindeligste alternativ.
Ved at afskaffe den heteroseksuelle kernefamilie som norm, ved at gøre det muligt for enlige og lesbiske kvinder at adoptere og blive inseminerede giver samfundet et signal til alle mænd at de ikke behøves som fædre.
Hvad bliver konsekvensen af sådanne signaler på længere sigt? Kommer mænd til at føle sig overflødige i familien? Er vi overflødige i familien? Hvorfor er vi overflødige i visse familier men ikke i andre?
Hvilke konsekvenser får det før mænds motivation hvis vi føler os overflødig i familien? Vil samfundet på en anden måde signalere til mænd at de alligevel behøves som forældre nu hvor det heteroseksuelle ægteskab afskaffes som norm? Eller er det op til den enkelte heteroseksuelle kvinde at tydeligt signalere til HENDES man at HAN er vigtig for HENDES familie.
Eller skal vi satse på en mere fuldstændig adskillelse af biologi og reproduktion? Skal vi lade kvinder som ikke har undfanget og båret frem barnet være mødre for de børn hvis DNA de ikke bærer.
Er der ikke en risiko for at vi næste gang afskaffer moderen, når vi nu snart er lykkes med at afskaffe faderen? Børn er bare sammen med deres forældre i nogle få stressede timer hver dag? Kan de ikke helt undvære denne kontakt og i stedet leve i børnehaven og vuggestuen uden hente-og-bringe-stress.
Hvordan går det at leve i et samfund hvor der ikke findes nogle forpligtelser ud over tilfældige sociale?
Der findes jo også stærke kulturelle kræfter for polygami, som jo faktisk er normen i store dele af verden. Kan vi i et multikulturelt samfund tillade os diskriminere disse mennesker med anden religion, når vi ikke må skille mellem homoseksuel og heteroseksuel kærlighed?
Hvad gør vi hvis velfærdssamfundet bryder samme og børns ve og vel atter kommer til helt at afhænge af velfungerende familier og vi så ikke har dem længere?
Det er også muligt at det bare er positivt med homoseksuelle ægteskaber. Det er muligt at de homoseksuelle ved at kæmpe så hårdt for at danne familie på en måde som jo har den heteroseksuelle kernefamilien som model påminder de heteroseksuelle om at kernefamilien er noget godt.
Men jeg synes at der er mange store spørgsmål her som ingen har besvaret og jeg er bekymret over adskillelsen af seksualitet og forplantning. Jeg er modstander til al form for reproduktionsteknologi. Jeg tror at menneskeheden her står foran et hybris og et nemesis som kan få uoverskuelige konsekvenser.
Jeg frygter at det homoseksuelle ægteskab yderligere et skridt mod total adskillelse af seksualitet, biologi og forplantning. Det er vel ikke et stort skridt, men det er et ceremonielt skridt og jeg synes der findes anledning at dvæle lidt her inden man går videre og jeg synes ikke at man skal kaldes homofob og hånes bare for at man vil have lov at fundere her inden man giver klartegn til at gå videre.

Upassende ? Klag over indlæg

Hieronemus Hieronemus, Sverige

“Kommer mænd til at føle sig overflødige i familien? Er vi overflødige i familien? Hvorfor er vi overflødige i visse familier men ikke i andre.”

Hvis jeg skal være helt ærlig og røbe, hvad jeg har lagt mærke til blandt de feminister, der taler meget om at lave om på det hele, og hvis forhold, jeg personligt kender til, er der en stor overvægt fra den lavere middelklasse, den der førhen blev kaldt flipproletariatet, og hvor der fx var en verden til forskel på at være postbud og overpostbud og man i det hele taget gik voldsomt op i, hvad andre tænkte om en. Mange feminister er desuden ude for at hævne, hvad de selv betragter som undertrykte mødre. Jeg tror ikke, at det handler så meget om køn som om mindreværdskomplekser eller usikkerhed i det hele taget, men den kan være godt skjult.

Man skal være meget, meget forsigtig med at bedømme andre menneskers parforhold, for det meste ved vi intet om dem, når det kommer til stykket, og de såkaldte feminister er ofte ikke nær så anderledes og selvstændige, som de gerne vil have omverdenen til at tro. Desuden må de se i øjnene, at de lever med en stor risiko for en dag at blive “hægtet af” og særdeles ensomme, fordi de ikke fik børn og altid prioriterede deres eget “liv” fremfor et fællesskab.

Jeg har fået lov til at fortælle om en “superwoman”, som tilsyneladende havde styr på det hele og også gerne ville bestemme det hele. Hun var en aften det meget selvsikre, glitrende og talende midtpunkt på en bar i København, og min søn havde i et stykke tid betragtet hende diskret, han havde aldrig set hende før og befandt sig i andet selskab. På et tidspunkt gik han hen til hende og sagde: “Kan du ikke tie stille lidt, så at jeg kan få indført nogle ord”. Det var den første sætning imellem dem.

Det er mit indtryk, at fra det sekund var de kærester, for endelig, endelig var der en med et passende modspil, og oven i købet en, der var stærkere. Ridderen der svang hende op på den hvide hest. De flyttede lynhurtigt sammen, og her taler jeg altså om en pige, der kunne gå på enhver catwalk i Paris og Milano, og som har ført fly igennem tropiske uvejr i Afrika, hvor hun arbejdede som pilot, førend hun tog en anden uddannelse. Vi har grinet meget sammen, for hun er fuldstændig naturlig og er sig selv uden behov for at lave andre om, det hænger jo netop sammen. Hviler folk i sig selv, er de som oftest dejligt nemme og behagelige at omgås.

Så vidt jeg ved, er der flere problemer med reagensglasbørn og andre eksperimenter, end man ønsker offentligt kendt på dette tidspunkt. Det ville ikke være politisk korrekt, men jeg synes, at det er problematisk, at så mange børn får en sært kunstig start, og at forældrene selv i almindelige kernefamilier ofte har så svært ved at få børn.

Ang. at være homofob er det sikkert en mistanke de fleste af os må leve med, hvis vi formaster os til ikke at være vildt begejstret for alt, hvad der har med homofili og alt muligt andet utraditionelt at gøre. At være ganske enkelt tilfreds med et traditionelt forhold virker ligefrem suspekt i visse kredse. Kvinder forventes desuden pr. definition at elske homofile mænd for deres væsen. Mænd har det noget vanskeligere.

I øjeblikket er det meste - bortset fra islam, homofili, og hvad deraf udspringer - til fri diskussion alle vegne. Den kunstlethed kan jeg godt more mig over, selv om det begynder at være særdeles trættende, at netop de emner er så tabubelagte.

Jeg er alvorligt bange for, at vort samfund i de kommende år komme ud i stormvejr, hvis destruktive kræfter vil tappe os for mange dyrebare værdier og ikke give noget bedre igen. Vi går mod tiltagende kaos på mange niveauer, og man ser allerede resultaterne i mange sammenhænge, hvor det enkelte menneskes trivsel er under pres, fordi det grænseløse samfund og menneske er blevet et ideal, og vi samtidig er godt på vej ud i et kultursammenstød med mennesker, der har helt andre idealer.

Hvis man kender bare lidt til psykiatri, ved man, at de mest alvorlige sindssygdomme med voldsomme angsttilstande netop har denne grænseløshed i sig. Langt de fleste mennesker kan ikke håndtere at være uden rammer, så i takt med at rammerne forsvinder, er jeg ret sikker på, at depressioner og anden psykisk sygdom samt trivselsproblemer vil tiltage ganske voldsomt.

Al denne ligestilling er blevet en fordummende pest. Vi fødes ikke med de samme ønsker og evner, og derfor skal vi heller ikke ligestilles i alle forhold. Forhenværende minister Eva Kjær Hansen fik voldsomt på puklen, da hun engang udtalte, at manglen på lighed skaber samfundsdynamik. Det måtte ikke være, selv hendes eget liberale parti fik lukket munden på hende.

Men gud fri mig vel, tænk hvis vi alle sad med det samme fra starten, og det aldrig blev anderledes, fordi staten nursede os fra start til slut og ene og alene bestemte alt. Der er gode grunde til, at Sovjetunionen blev en stat med kolossalt mange mandlige alkoholikere.

Jeg tror, at især mange mænd lider under det, hvis man tager udfordringerne og “kampen” fra dem. Man ser det især, når de går arbejdsløse, kvinder tager det typisk mindre tungt, de har flere jern i ilden.

I øjeblikket betragtes arbejdsløshedsprocenten på ca. 4 som et krisetegn, men da jeg lærte lidt nationaløkonomi var 4 pct. det ideelle i markedssammenhæng. I øjeblikket er arbejdsløsheden fx på 20 pct. i Spanien, og jeg føler mig overbevist om, at det mønster vil brede sig i Europa, og at vi står overfor store problemer af mange slags.

Måske vil disse problemer give kernefamilien et opsving, fordi der vil blive brug for flere samarbejdende “kræfter”, og staten ikke får råd til at være forældre for os. Sådan var det jo tidligere.

Upassende ? Klag over indlæg