

”Hvordan har I egentlig sex?… mangler der ikke noget?”…. ”Ville du ikke i virkeligheden ønske, at du var en kvinde?”. Sådanne spørgsmål er det legitimt at stille de mennesker, der falder uden for den heteroseksuelle kategori. Grænseoverskridende, nedladende og dybt upassende spørgsmål. Spørgsmål, man åbenbart kan stille næsten fremmede folk, uden at føle den mindste skam eller høre ens gode opdragelse kalde på en. Som om de står til rådighed for en forklaring på, hvordan kærlighed og sex overhovedet kan tage sig ud på andre måder, end den mest populære.
Og allerbedst er det, hvis det kan forklares uden at vi skal forholde os til noget andet end den heteroseksuelle model. Ellers giver det jo ikke mening!! Således vil mange gerne vide hvem der er hhv. ’kvinden’ og ’manden’ i forholdet? Hvordan kan begær mellem to kvinder overhovedet udfoldes, hvis ikke det er udover et mandligt kønsorgan, eller i det mindste en attrap? Er en transseksuel kvinde ikke stadig en normal mand inden i? Hvad dét så end er…
Det er dybt grænseoverskridende spørgsmål, som måske stammer af pure nysgerrighed, men som vidner om hvor at vi lever i en kultur, hvor det ’normale’ udfoldelsesrum er lille bitte. Og som i selve det, at de bliver stillet, bliver nedladende og fremmedgørende – netop fordi det legitime syn på det ikke-heteroseksuelle menneske som anormalt og fremmed, tillader, at normale omgangsregler bliver sat ud af kraft. Dem må man spørge om hvad som helst henover en ostereje og det tredje glas vin, selv om man hilste for første gang for to timer siden, da festen begyndte.
Denne absurde situation har fotomagasinet JPGmag sat fokus på. Fotografen L Weingarten fra New York har taget denne stribe billeder af forskellige mennesker. De har det tilfælles, at de alle står uden for den heteronormative kategori – og at de alle har måtte skulle forsvare og forklare sig på grund af dette. Hver især holder de et skilt med et spørgsmål, som de har fået stillet.
Men nu er spørgsmålet rettet mod dig. Og vi bliver bevidste om, hvordan spørgsmålet ikke giver mening for den heteroseksuelle beskuer – den slags har der aldrig været brug for at tænke over. Det bliver pludselig tydeligt, hvordan uvidenhed og fordomme konstituerer, hvad der er ’normalt’, og hvad der er ’anormalt’
Se fx. på kvinden med briller og hat, der holder spørgsmålet ”Tror du, at du får mænd til at føle sig underordnede?”. Bagved spørgsmålet ligger en antagelse om, at denne kvinde er en konkurrent til mænd – de er jo interesserede i det samme køn – og at hun overflødiggør mænd, da hun kan få fat i de kvinder (de lesbiske), som mændene ikke kan. Derved bliver en ’rigtig mand’ reduceret til primært at være en sexpartner, der daler i rang, hvis han ikke kan score alle dem han vil. Skide være med hvad han ellers kan. Samtidig er denne kvinde blevet puttet over i en mandekategori, fordi hendes begær retter sig mod kvinder. Skide være med, at hun rent faktisk er en kvinde.
Ét enkelt spørgsmål kan således rumme og forstærke oceaner af fordomme, forventninger, stereotypificering, marginalisering og reducering.
Nå men, hvad svarer du?
Billederne har været udstillet rundt omkring i USA, og er ikke udstillet i Danmark. Læs mere om projektet her .
For en heteroseksuel er det selvfølgelig en gåde, hvordan nogle kan være seksuelt orienteret mod sit eget køn.
Jeg hælder personligt til, at der må være sket en eller anden “programmeringsfejl” - eftersom meningen med at have to forskellige køn blandt alle væsener på jorden, er at kunne befrugte hinanden og sætte nyt afkom i verden.
Har man nogensinde hørt om homoseksuelle bier eller blomster? Eller en han-påfugl, der helst ville bytte sin farverige fjerdragt for den gråbrune huns dragt.
Men jeg accepterer at nogle mennesker har det sådan. Jeg har da mødt nogle stykker. Men jeg kunne aldrig drømme om at intimidere dem, hverken med vold, eller med den slags spørgsmål, der nævnes, med mindre de selv på en eller anden måde lægger op til det. Nogle bøsser og lesbiske har det med hele tiden at gøre højlydt opmærksom på deres seksuelle orientering. Det er også dårlig pli
Ligesom det ville dårlig pli at spørge mine heteroseksuelle venne- og bekendte-par, hvordan de dyrker sex. Men det behøver jeg jo heller ikke - det ved jeg godt, stort set. For det er jo ligesom det “normale”
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg har kun og kun alene læst den allerførste linie; det personlige stedord [nominativ, 2.person, flertal] skrives ned stort: I
Upassende ? Klag over indlæg
Ét enkelt spørgsmål kan således rumme og forstærke oceaner af fordomme, forventninger, stereotypificering, marginalisering og reducering.
Ja, sådan er det - jeg har hørt en sprogforsker udtrykke det på den måde at sproget er som et isbjerg, hvor de talte ord er det ovenover vandet og det under, er alt det, der ellers sker i de kommunikerende og som er aktiveret af de talte ord.
Det er en væsentlig årsag til at det kan være svært at opnå mere end en helt lavpraktisk forståelse omkring konkrete forhold med mennesker med en anden kultur eller endda civilisation, selv om de begge bruger det samme sprog.
Når queerfolket søger at ændre vores kulturs indhold, vil de opleve nogle af den samme ting, som hvis de kom fra en anden kultur.
De kan ligeså lidt som andre helt bevidst lodde sprogets og dermed kulturens dybder og bliver derfor ligeså forvirrede over ords betydninger som deres omgivelser, når de søger at eksplifisere deres forestillinger om den anderledes kultur de ønsker.
Det ville være et fremskridt, hvis man besindede sig på at mennesket er indrettet, så det altid ser sig selv som verdens centrum, som normen og at det altid ønsker at alle andre i verden skal være som sig selv i alle henseender - normale.
Det gælder det flertal, der centrerer sig om det gennemsnitlige (normalfordeling) og det gælder alle de større og mindre grupper, der ligger et mindre eller større stykke fra dette midter- eller normalfelt.
Da en kultur eller en hvilkensomhelst anden gruppering kun kan eksistere med en vis grad af forestilling om normalitet og afvigelse - forestillinger om, hvad man gør og hvad man ikke gør, er det ikke så underligt at kulturer har flertallet som det normale.
Man kan selvsagt diskutere hvor grænsen går, men at ville inkludere alt i begrebet ‘normalt’ er ligeså selvsagt pølsesnak, da ingen normalitet er lig med normløshed, hvad der igen er uforeneligt med samfundsdannelse og dermed igen med menneskeligt liv.
Nogle grupper af mennesker er altså nødt til at affinde sig med at de er unormale i den givne kultur.
Ellers er der ingen kultur - og dermed intet liv.
Upassende ? Klag over indlæg
“My own belief is that there is hardly anyone whose sexual life, if it were broadcast, would not fill the world at large with surprise and horror.”
- W. Somerset Maugham
Upassende ? Klag over indlæg
Søren Ferling, København NV
“…på at mennesket er indrettet, så det altid ser sig selv som verdens centrum…”
Ha ha, det minder mig lidt om karrikaturen Søren Kierkegaard blev udsat for i Corsaren.
Hvem er “queerfolket”? Er det synonym med kaffer (muslimer)?
Upassende ? Klag over indlæg
Vær da bare glad for at folk spørger ind til det og ønsker at forstå det bedre. Det er da bedre end intolerance og fordømmelse. Eller at folk viger bort og undgår dem i stilhed.
Så kan det da godt være at nogle spørgsmål er ret skæve. Men det er jo netop derfor de spørger: fordi de “ikke ved hvad de snakker om”.
Upassende ? Klag over indlæg
1) Agenda betyder dagsorden, Agendaer er flertalsformen (vistnok?) af agenda; hvis du tager og skiller a og gender ad, får a gender (et køn oversat fra engelsk), et finurligt lille ordspil.
2)
Ifht. til en dansk kontekst aner jeg ikke om en sådan udstilling ville virke særlig provokerende; mange danske (unge) kvinder går med skjorte, slips og hat - uden at mændene føler sig særligt truede af den grund.
3)
Hvis man kigger på bonobo-aberne f.eks. så har de faktisk mange seksuelle forhold, også noget vi kan eller vil tolke som homo-seksuelle forhold, dvs. forhold mellem aber af samme køn. Meningen her at detensify en situation, altså at skabe afspænding mellem aber af det samme køn, forskelligt køn, eller endda flere aber af samme køn eller forskelligt køn. Forskerne, som har i-agt-taget bonono-aberne er kommet rem til, at det især er, når maden skal deles, at bono-boerne rører hinanden.
Eller sagt på en anden måde; kast tre bananer ind til fem bono-bo-aber og opdag, at de først rører ved hinanden, hvorefter de de deler de tre bananer.
Eller agt mere præcist: Det at røre afspænder her en typisk social situation skabt til at skabe spændinger. Eller endnu mere præcist: sex bliver brugt som middel til afspænding, så alle kan få noget at spise.
Upassende ? Klag over indlæg
Skidegodt indlæg!
Jeg oplever som lesbisk ofte, at andre mennesker afkræver mig en forklaring på, hvem der er manden i forholdet, eller hvordan jeg har sex. For det meste har jeg ikke noget imod at svare, fordi jeg godt ved, at folk bare er nysgerrige, og der intet ondt er i det. Det irriterer mig bare lidt, at folk synes, det er legitimt at stille mig så personlige spørgsmål, når de dårligt kender mig, bare fordi jeg er lesbisk og for dem anderledes.
@ J Paulzen
Jeg er helt enig med dig i, at nysgerrighed er bedre end fordømmelse, men hvorfor er den nysgerrighed mere legitim, når det drejer sig homoseksuelle, transseksuelle etc., end når det drejer sig om heteroseksuelle?
Og jeg ved ikke, hvad du mener med, at homoseksuelle mv. har behov for at tale om, at de ikke er heteroseksuelle. Det er noget af en generalisering..
Upassende ? Klag over indlæg
når man finder ud af, at adrenalin er den faktor der styrer længden af ens præstationelle formåen og man sætter sig ind i at styre denne, til altid at være på toppen eller over dopamin, det der får een til at kunne udøve afslappelse af aktuelle sensations sensitive retståendende muskler, så kan man fortsætte ind i evigheden med honør.
Var det det spørgsålet lød på Marie? Det er ihvertfald noget, der kan evolutionere praktisk taget alles sexliv, ja og endda m.., øh ens konditionstræning.
Det er iøvrigt også det tibetanerne tilsigter med deres tantra at kunne, jeg har blot fundet genvejen i biologisk forståelse af menneskekroppens neurobiologi.
Upassende ? Klag over indlæg
@ Flemming Ehlers, TRONDHEIM | Skrevet: 29. apr 10 kl. 22:37
He he, jeg får undertiden den kætterske tanke at vores sexliv bliver stadigt mere smalsporet og uniformt, efterhånden som man allerede i børnehaven begynder at indoktrinere børnene med, hvad og hvordan sex ‘bør’ være.
______________________________________________________
@ JM Hansen, København | Skrevet: 30. apr 10 kl. 01:17
Jo, men det er en banal sandhed, som jeg synes ofte overses.
Queer er en efterhånden ret gammel betegnelse idenfor kulturel marxisme, som betegner mennesker, der har en anden seksuel orientering end den almindelige heteroseksuelle - det kan være ‘almindelige’ homoseksuelle, lesbiske mænd (hetero, men vil agere som kvinde), pigebøsser (hetero, men vil agere som mand), transvestitter, transseksuelle (folk, der mener at være fanget i det andet køns krop), pædofile (folk, der mener at være børn fanget i en voksen krop), gerontofile, (tiltrukket af meget ældre), zoofile, furry (folk, der mener at være en specifik slags dyr fanget i et menneskes krop - findes også i en fantasy-figur variant) og alt muligt andet, herunder mellem- og blandingsformer, i den boldgade.
Altså ting som tidligere, og stadig af nogle, ville blive betegnet som ’seksuelle vanskeligheder, ejendommeligheder’ e.l., men som af queer-bevægelsen kræves anderkendt som ligeså normalt som det hidtidige normale.
Upassende ? Klag over indlæg
Ingen grund til panik , om forholdsvis kort tid vil bioteknologien vare i stand til at gribe ind overfor mange af de mekanismer som foraarsager , at nogle mennesker har en sexualitet , hvor en eller anden kortslutning har byttet om paa plus og minus.
Hvor mange unge foraeldre vil FRIVILLIGT have et homo-lesbisk barn hvis der blir et nemt ,effektivt, smertefrit og ANONYMT fravalg ?
Taenk lige lidt mere over “anonymt”…..
Upassende ? Klag over indlæg
@ Søren Ferling: God pointe, synes jeg. Tager undervisningen hensyn til, at en persons kærlighedsliv (fremfor sexualliv, for ikke at holde de asexuelle udenfor) altid vil være et dybt personligt - og privat - anliggende? Det kan jo da tak skæbne heller ikke lade sig gøre at lære folk, hvordan de skal være mennesker. Hvad er det for en vej, man i så fald vil føre dem væk fra?
Upassende ? Klag over indlæg
@ Flemming Ehlers, TRONDHEIM | Skrevet: 2. maj 10 kl. 12:46
Nja, på en måde siger man jo at alt er normalt, men den skjulte læreplan er anderledes og er bare en ny form for puritanisme, hvor privathed og intimitet ikke er velset. Det er noget med at det private skal være offentligt - du kan ligesågodt gøre alt i fuld offentlighed - du har vel ikke noget at skjule… - Og noget med at få skilt sex og følelser - sex er bare et fysiologisk behov.
Menneskers intime følelser og deres forbundethed og sammenhold er noget af det farligste for de totalitære ideologier.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg har det helt fint med homoseksuelle. Hvis jeg ser to mænd gå hånd i hånd, to kvinder der kysser hinanden, jamen så kan jeg da kun glædes over, at de har fundet sig selv. Og deres kærlighed. Jeg tror ikke der findes noget større i livet end at man skænker sin kærlighed til en anden.
Bortset fra det er sex noget opreklameret lort. På sygeplejerkollegiet på Hvidovre Hospital til Tingbjerg kollegiet har jeg vadet fra den ene seng til den anden.
Det giver ikke indsigt. Det giver ikke en dybere forståelse af sig selv.
Årgang 1956
Upassende ? Klag over indlæg
@Hans Nielsen:
Dette prøver religion, buddisme osv., at gøre os opmærksom på for at spare os tid og for at give os indsigt og erfaring med livets sande værdier, oplevelse af naturens værdier.
mvh
Carsten
Upassende ? Klag over indlæg
Carsten
Det er interessant at læse dine tanker vedr. en biologisk forståelse af menneskekroppens neurobiologi og adrenalinens betydning. Det kan jeg så bare ikke finde ud af at koble til buddisme og tantra. Jeg kommer nærmere til at tænke på en del unge pigers hang til vampyr- og gyserfilm, når nu du nævner ordet adrenalin…og mænds hang til actionfilm…
Upassende ? Klag over indlæg
Tusind tak for et godt indlæg, Marie!
Jeg kan nikke genkendende til alle dine udsagn, og må konkludere ved at læse de efterfølgende kommentarer at det vist ikke ændrer sig foreløbig.
Som svar til den mand, der siger at det “ikke foregår særlig meget” kan jeg berette, at JO. Det foregår på daglig basis for tusindvis af mennesker, der elsker en af eget køn.
De upassende spørgsmål burde ikke være legitime at stille nogen mennesker. Hetero, homo eller trans. Man er som man er.
Upassende ? Klag over indlæg
…ikke for at hælde vand ud af ørene og have mere end almindeligt ondt af mig selv, så har dèt, at vokse op i et heteroseksuelt miljø, givet mig sådan en festlig “grund-skyld&skam” med i rygsækken. Jeg vidste allerede som ca 5 årig, at jeg var anderledes/homoseksuel/tiltrukket af mænd. På forunderligste vis vidste jeg også, at det var noget flovt og noget der skulle holdes hemmeligt. Selv i dag i vores moderne samfund vil jeg påstå, at “bøsse” er på en top 3 over de værste øgenavne små drenge kan råbe efter hinanden. (Jeg bygger min erfaring på job i en Fritidsordning) Det ligger ligesom i luften, at det er noget skrækkeligt noget.
En af mine bekendte har været med i Dagens Mand. Flere gange. Og hvorfor ? Fordi han er blevet castet specielt son “en skrækkelig råbe-fisse” eller lignende. For der er sèere i ekstreme homo´er. (Og så kan man tjene flere penge på reklamer) De, der ser programmet ved bare ikke, at deltagerne bliver “klædt ud”,får godt med sjusser og shots inden optagelserne, og at de bliver “presset” til at råbe&skrige og bitch`e. Og JEG sidder og skammer mig over dem. Fordi jeg selv er homo. Fordi, når man er en minoritet, automatisk bliver til ambasadør for en gruppe. Det er nok naturligt, men ikke særlig fedt. Jeg skal lige huske at minde mig selv om, at jeg IKKE behøver at græmme mig over andre bøsser. Min hetero-storebror græmmer sig jo heller ikke over andre skrækkelige hetero-mænd.
Og så til det dér med, at nogle bøsser er karikerede. JA det er de. Èn af mine bekendte, som er en kæmpe knald-solbrun,kronraget bodybuilder med tyk guldkæde og en tusse på halsen, synes jeg er en homo-klichè, fordi jeg kan finde på at gå med øjenblyant. Men han synes ikke, han SELV er karikeret
Faktisk ser jeg nu som oftest maskulin ud. Og agerer maskulint. Min tidligere chef gav mig en stor komplimènt (synes han) : “..man kan slet ikke se på dig, du er bøsse ! Jeg ville aldrig ha`gættet det. Du er slet ikke “bøsset” !! “.. Jeg svarede ham, at jeg heller ikke ville ha`gættet, at HAN var HETERO. For han virkede slet ikke “hetero-agtig”.. Så blev han temmelig syrlig, og kunne slet ikke forstå, hvad jeg mente ![]()
/ Hr. Diplom-Über Schwull
Upassende ? Klag over indlæg
Takker Marie Valentin Beck for et godt skriv, og Ole Sørensen for et super indlæg! Som lesbisk, hører jeg ofte de kommentarer/spørgsmål, Marie Valentin nævner…. også fra tilfældige folk, jeg f.eks. møder i byen, på job etc. Tænk, hvis jeg (som lesbisk), gik over til en heteroseksuel mand/kvinde, som jeg kun kendte perifert og stillede spørgsmål, lignende dem i artiklen? Folk ville uden tvivl chokeres og højst sandsynligt også “væmmes”. K Schultz (tidligere indlæg) rammer plet med: ” folk synes, det er legitimt at stille mig så personlige spørgsmål, når de dårligt kender mig, bare fordi jeg er lesbisk og for dem anderledes.”
Det skal dog understreges at nysgerrighed er en god ting! Uden det, ville vi ikke blive meget klogere ….og jeg vil personligt gerne være med til, at skabe et større forståelse og accept for det at være homoseksuel - men er ret overbevist om, at en generel forståelse ikke kommer sig af spørgsmål om homosex eller hvem der er “manden” eller kvinden i forholdet…
Homoseksuel, biseksuel, transseksuel eller heteroseksuel - respekter hinanden og glæd jer over, at alle ikke er ens… for hvor ville verden ellers være et kedeligt sted at være
Upassende ? Klag over indlæg
Der er intet underligt i at være nysgerrig omkring det som er anderledes og da heteroseksuelle nu en gang er det normale, så må de homoseksuelle finde sig i at blive udspurgt om deres liv. De kan jo bare lade være med at svare, hvis de ikke ønsker det.
Lad nu være med at være så sart, Marie.
Upassende ? Klag over indlæg
Hvad er normalt?
Hvad er der galt i at betragte os som mennesker med forskellige lyster, behov, evner, viden? Lad os se og tale sammen udveksle tanker, det kunne være at nogle kunne nogle mnagler en viden for at komme videre med deres liv. Lad os ikke begrænse i navngivne kasser og for indholde rkan vise sig at være e4n anden end der er skrevt på boksen. Endnu værre er det hvis en person ikke passer ind i en betsmt boks.
jeg f.eks. jeg var født som kvinde, var hetero så lesbisk,Jeg skiftede køn også er det boxen transseksuel. Jeg er til mænd, bøsse nu? næ jeg er også til piger, bisexuel?
Hvilken boks skulle jeg puttes i?
Transseksel? Fordi jeg har skiftet køn
Kvinde? MIne gener og kromosomer er mmit oprindelige køns
Mand? Jeg ser ud som en mand lever som en mand, er juridisk mand.
Bøsse? Fordi jeg nyder sex med mænd
Hetero? fordi jeg helst vil dele mit kærlighedsliv med en kvinde.
Bisexuel? Da jeg dyrker sex med begge køn.
Mit svar hvis endelig i en box så boxen med navnet”Menneske med viden og erfaring”
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Hmmm, jeg svaerer: Op med humoeret!
Det er da ikke maerkeligt at folk er nysgerrige over for det usaedvanlige. Faktisk er det en enorm forbedring i forhold til fordoemmelse (som fx religiose mennesker udsaettes for i almindelighed).
Saa har du naturligvis ret i, at det er upassende at stille dybt personlige spoergsmaal, naar man ikke kender hinanden godt. Jeg tvivler dog ogsaa staerkt paa det foregaar i saerligt stort omfang.
Jeg tror istedet det er udtryk for homosexuelle mv. staerke trang til at tale om det faktum at de ikke er heteroseksuelle. Det er jo fint nok, og ganske forstaaeligt, at de har behov for at bearbejde det, men kan de ikke goere det uden at partout inddrage almindelige heteroseksuelle maend? Aabenlyst ikke. Men saa kan de da i det mindste ikke forvente vi vil inddrages yderligere.
Jeg synes du mest historien vidner om enorm tolerance over for folk med anderledes seksualitet. En tolerance som ikke bliver alle til del i dagens samfund - saa op med humoeret og paa med fjerboaen!
Upassende ? Klag over indlæg