Torsdag 9. februar

A conto Har du styr på økonomien?

Symfonista Christine Christiansen kobler klassisk musik med tidens trends og paradokser

Women my age Bente Troense blogger om tidens udskejelser

Levinsen Live Om kunst og kræmmere

Blogs

Samfund

Erhverv

Kultur

Puls

Politik

Aktuelt

Om Blogs

Profil

Efter et årti i det amerikanske har Claus Elholm slået sig ned i den finske hovedstad. Herfra blogger han om lidt af hvert: kulturkamp, politik, internationale relationer og hvad der ellers falder ham ind.

Baggrund:
Claus Elholm Andersen er skribent og litterat, bosat i Finland, hvor han er lektor på Helsinki Universitet.

Fra 2000-2011 var han bosat i USA, hvor han bl.a. underviste på University of Minnesota, University of Texas at Austin og UCLA.

Han skriver hyppigt i danske medier, tidligere især om amerikanske forhold, og har ofte kommenteret amerikansk politik på DR2.

Andet:

Sted:
Helsinki

Website:
Besøg

Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Klik på "+" og "-" for at forstørre og formindske tekst

Tip

RSS

Del

Amerikanske perspektiver (arkiv)

Skrevet af Claus Elholm

Barack Hussein Muslim

Dato: d. 30.08.10, 01:47
Af: Claus Elholm
Emner: amerikansk politik, George W. Bush, Homoseksualitet, Islam, Lars Løkke Rasmussen, Obama, religionsfrihed, rygter, USA

129 kommentarer

Telefonen ringer. Den venlige dame fortæller, at hun kommer fra et eller andet analyseinstitut, som foretager meningsmålinger om danskernes opfattelse af de folkevalgte og hun stiller en række spørgsmål, som virker ganske uskyldige. Men pludselig kommer det:

“Tror du, at Lars Løkke er bøsse?”

Ethvert fornuftigt og oplyst menneske vil naturligvis svare nej. Men alligevel tøver man et enkelt sekund, inden man svarer nej. For hvorfor spørger hun dog om det? Er der måske noget, man har overset?

Dette eksempel er naturligvis fiktivt, men det fortæller om, hvor lidt der skal til. For næste gang den venlige dame ringer, og stiller det samme spørgsmål, begynder tvivlen at melde sig. Er der måske noget om det, spørger man sig selv, inden man endnu engang svar nej?

Da den venlig dame ringer en tredje gang en måned senere, tøver man således endnu engang. De to foregående opringninger har gjort sit til, at man efterhånden er begyndt at tro, at der måske er noget om snakke. Og hvis man måske aldrig har brudt sig om Lars Løkke eller regeringen, og hører man pludselig sig selv sige ja.

Dagen efter kan man så læse resultatet i avisen. Så og så mange procent af danskerne mener, at Lars Løkke er bøsse. Og rundt omkring på internettet kan man være sikker på, at en række af dem, der hader landets statsminister alle mest, pludselig har fundet ‘beviser’, der understreger, at det også er ganske så. Ja, lænede han sig ikke mistænkeligt meget ind over Claus Hjort engang, hvor han hviskede noget til ham i Folketinget? Og blev han ikke set alene i selskab med en uidentificeret mand på en københavnsk restaurant for et par måneder siden? Og forholdet til konen har da vist heller aldrig været det bedste?

Der skal så lidt til før et rygte bliver til en selvopfyldende profeti. Det er den værste form for politisk demagogi. Det er ondsindet, uærligt, svinsk og taler til den absolutte laveste fællesnævner. Og værst af alt er det efterhånden blevet en fast bestanddel af amerikansk politik, hvor rygtemageri helt bevist anvendes til at få ram på politiske modstandere, når argumenterne ikke holder.

At et rygte - uden nogen som helst basis i virkeligheden - så let som ingen ting kan ødelægge en politisk karriere ved både Ann Richards og John McCain. Den nu afdøde Ann Richards søgte i 1994 genvalg som guvernør i Texas, hvor hun nød stor popularitet. Men da et rygte om, at Richards, som var mor til fire børn, i virkeligheden var lesbisk, vendte skuden.

Det gjorde den også for John McCain, der i det republikanske primærvalg i 2000 klarede sig ganske godt, indtil en pjece i South Carolina spredte et rygte om, at han var far til et uægte sort barn. Og da opinionsundersøgelser, som var forklædt politisk proganda, ringede rundt til vælgerne og spurgte, om det ville have indflydelse på, hvordan de ville stemme, hvis nu John McCain var far til et uægte sort barn, var McCans skæbne forseglet.

Den politiske modstander for både Ann Richard i 1994 og John McCain i 2000 var ingen ringere end George W. Bush. Og manden, der stod bag Bush’ sejre, var den politiske strateg Karl Rove, der ifølge alverdens politiske iagttagere egenhændigt kan tage æren for, at rygtemageri blev systematiseret og blevet ophøjet til en politik kunstart. Dermed ikke sagt, at det startede med Bush og Rove. Tværtimod har det i årtier været en del af den mest beskidte og svinske form for politik i USA, og har blevet brugt af både republikanere og demokrater

At en meningsmåling nu viser, at næsten hver femte amerikaner tror, at præsident Obama er muslim, burde derfor ikke komme som nogen overraskelse. Rygterne har været i omløb siden 2008 og er baseret på præsidentens mellemnavn, som han fik efter sin far, der var ikke-udøvende muslim, og som i øvrigt fra fraværende hele hans barndom, samt det faktum, at hans mor, da han var lille, sendte ham i muslimsk og kristen skolen en kort overgang, da de boede i Indonesien.
I dag behøver skal der ikke mere end nogle få klik med musen til at få bekræftet, at den amerikansk præsident skam også er muslim. Beviserne er baseret på et falsk rygte om, at Obama som senator blev svoret ind med en Koran og at hans efter nogens mening lidt for dybe buk for visse statsledere fra mellemøsten viser, at han som muslim er dem underdanig, hvorefter der henvises til ikke-eksisterende klausul om, at amerikansk præsident skam ikke bukker for nogen som helst. Og så videre, og så videre.

Problemet er selvfølgelig, at det ikke er sandt. Præsident Obama siger selv, at han er kristen og endda har været medlem af den samme kristne kirke i tyve år. Og hvorfor burde vi tvivle på det netop det, når han siger? Er der virkelig nogen, der er så gakgak, at de for alvor tror, at Obama en dag vil åbenbare sig som muslim og omvælte USA og iføre Sharia-lov? Og hvis det er tilfældet, hvorfor har han så ikke gjort det nu?

På de samme hjemmesider, hvor kildekritik og almen fornuft er en by i Rusland, kan man også læse om, at Obamas udenrigspolitisk eftersigende skulle være særlig muslimsk. Præcis hvad det dækker over er dog en smule uklart. Men faktum er, at Obama på langt de fleste områder har fortsat George W. Bushs politik i forhold til den muslimske verden. Talen i Cairo sidste år gentog blot, hvad vi allerede vidste fra Bush, mens de nye sanktioner mod Den Islamiske Republik Iran er strengere end noget vi nogensinde så fra Bush. Og de amerikanske angreb langt inde i Pakistan er under Obama taget til i et omfang, der ville have fået venstrefløjen op ad stolen, hvis det havde været Bush, der havde stået bag. Og sådan kunne man blive ved.

Det er måske værd at huske på, at det var Bush - og ikke Obama - der omtalte islam som en “ædel religion.” Og det er måske også værd at huske på, at det var Bush - og ikke Obama - der igen og igen slog fast, at krigen mod terror er en krig mod ekstremister og ikke mod islam som sådan. Ja, det var også Bush, mere end nogen anden præsident inviterede muslimske ledere fra USA på besøg i Det Hvide Hus. Alligevel var der ingen, der satte spørgsmålstegn ved, om Bush nu også var kristen på trods af, at han om var rundt om en række forskellige kirkesamfund - temmelig mange endda - og inden han til sidst endte som metodist. Men der var skam ingen meningsmålinger, der med jævne mellemrum spurgte amerikanerne, hvilken tro deres præsident nu havde, da Bush befandt i Det Hvide Hus.

Det er der i dag. Og hvis vi ser nærmere på meningsmålingerne, som spørger amerikanerne om Obamas religion, så ser vi, at flere og flere siger, at han er muslim for hver gang de bliver spurgt. Og man behøver ikke være synsk for at spå, at antallet af amerikanere, der siger, at Obama er muslim, vil være endnu større i den næste meningsmåling. Akkurat som antallet af danskere, der ville sige, at Lars Løkke er bøsse, vil stige, hvis de blev spurgt for fjerde eller femte gang.

At en ud af fem amerikanere i dag tror, at Obama er muslim, mod kun en ud af ti for et halvt år siden, lyder selvfølgelig skræmmende. Den pludselig stigning er dog ikke så underlig, når man ser nærmere på den meningsmåling, der har undersøgt det her. For langt de fleste af dem, der i forhold til i marts nu siger, at Obama er muslim, identificerer sig selv som konservative republikanere. Med andre ord: det er dem, der under ingen omstændigheder ville drømme om at stemme på Obama i første omgang og som allerede har brugt hvert eneste skældsord i ordbogen i deres kritisk af præsidenten.

Og det er værd på huske på. For det understreger, at det i langt de fleste tilfælde ikke er den almindelige amerikanere, der er af den opfattelse. Ja, faktisk afslører samme meningsmåling, at det lille flertal mener, at Obama bruger sin tro og bøn i et passende omfang i sin gerning som landets præsident.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig kommer til at forstå dem, der hader politikere i en sådan grad, at de er villige til at sætte deres fornuft og kritiske sans ud af kraft. Men sådan er det åbenbart nu engang, hvad enten vi taler om JFK, Nixon, Bush eller Obama. Og det skal de da have lov til. Men så vil vi andre også have lov til at kalde dem en flok tåbelige halvhjerner, mens vi sender en venlig tanke til de politikere på både højre- og venstrefløjen, der holder sig for gode til den her slags og som omgående tager afstand fra rygtedannelser og ondsindede politisk kampagner. For USA har sgu vigtigere problemer at slås med end tåbelige rygter om, at præsidenten skulle være muslim. Og når alt kommer til alt, så er der jo faktisk tros- og religionsfrihed i USA, selv om man indimellem godt kan kommer i tvivl.

Kommentarer

Far Jensen, 6100 | Skrevet: 30. aug 10 kl. 02:21

Tjah, hvad skal man sige til det her? Det er jo lidt sært at der nu er en amerikansk president der hedder Hussein, men det er jo ikke vores problem, hvis det er et problem.

Men derimod er det VORES problem, altså vi blog-læseres, at ‘Seneste indlæg’ kun har 5 pladser. Det er meget sært at JP endnu ikke har udvidet til 10 pladser. Berlin gske har 20 pladser.

Amerikanske perspektiver (arkiv)

Barack Hussein Muslim

Skriv en kommentar [Regler]