Bag om Balkan

Serbiens globale frihedskæmpere

Den 1. maj får mig til at tænke på store menneskemængder.

Jeg kan huske, at jeg med iver læste en hel del om dette fænomen for længe siden i nobelpristageren Elias Canettis storværk Masse og magt (1960).

Jeg skal nu ikke belemre jer med den berømt-berygtede Canettis analyser, men blot bemærke, at jeg ofte på en dag som 1. maj kommer til at tænke på, hvordan store folkemasser faktisk kan være med til at frigøre individer og skabe forandring.

Vi så det …

Roma-life

Der er honningmesse i Tasmajdan-parken i Beograd, og jeg har gået rundt i parken i timevis for at få et glimt af hverdagen.

Jeg noterer mig dette: Folk ler, omfavner hinanden, et nygift par kommer ud af kirken, musikken bag dem spiller. En tiggende roma-kvinde gør korsets tegn. Hun er i lange skørter, sort. Hun kan knapt se frem for sig, så krum er hun. Jeg går forbi hende, hun jamrer sagte.

Duso moja!

Sagde hun “min sjæl”? Hvorfor nu det?

Udtrykket “sjæl” (som …

Kampen om historien

Præsident Boris Tadic har udskrevet parlamentsvalg i Serbien den 6. maj.

Rundt om i Beograd skyder små politiske “valgboder” op, og trofaste partistøtter deler ivrigt pamfletter og andet valgmateriale ud til travle forbipasserende borgere. Disse politiske “kiosker” er identiske med dem, der anvendes i supermarkedskampagner, og nogle siger, at folk generelt er mere interesseret i gratis madprøver end i disse valgkampagner.

I år er der et par nye ansigter blandt de velkendte politiske aktører.

Forleden, da jeg krydsede Trg Republika-pladsen (den centrale plads …

Drømmen om en union

Det trak naturligvis store overskrifter, da det endelig blev bebudet, at EU’s regeringschefer havde godkendt Serbien som kandidatland til medlem af unionen. Meldingen var i sidste uge på forsiderne af samtlige netmedier, den var tophistorie i alle landets aviser, og den giver stadig store overskrifter i de øvrige serbiske medier.

Men der er en jævnhed og uimponerethed under al den officielle virak. Medier, politikere og eksperter har gjort alt for at give den stor synlighed i medierne, men det er som …

Politiske fodnoter

Vi har overlevet den værste Balkan-kulde og ser nu lettere fortvivlet til, at al den tykke is, der før dækkede en af Europas travleste vandveje, er begyndt at smelte i de stigende temperaturer.

Massive bidder af is flyder i disse dage ned ad Donau og Sava og risikerer at knuse de mange omkringliggende bådrestauranter, natklubber, barer og fiskerplatforme - også kaldet “splavi”.

Det er dog ikke den eneste “optøning”, der har fundet sted på Balkan. Et metaforisk tøbrud i den kolde krig …

Når knaphed og ikke overflod er en realitet

I går blev jeg stillet det samme spørgsmål, som jeg efterhånden har hørt fra mange mennesker:

Kako je grejanje?

hvilket betyder noget i retning af “Hvordan er din varmeforsyning?”.

For de fleste er fjernvarme rimeligvis er en fjern faktor i deres liv.

Men i Serbien, hvor der ikke er blevet investeret i energiinfrastrukturen, er effekten af sne og kulde langt alvorligere.

Spørgsmålet underforstår altså, om man har tilstrækkelig varme i boligen. Jo længere væk man bor fra fjernvarmeanlægget, jo større er problemet.

Jeg forestiller mig, at …

Graffiti - Balkan Style

Bygningerne i Beograd dør langsomt, lag for lag skaller de af, som en slags beton-psoriasis.

Derfor er “arealer” af gul tape på gaden med advarslen “nedstyrtningsfare” ikke et ualmindeligt syn. De ligner nærmest gerningssteder, hvor morderen har valgt at kaste sten fra taget af en bygning.

Og så, som at føje spot til den skade, som er disse revner, misfarvninger og fugtangreb, findes et væld af tags og graffiti.

Beograd er den mest graffitihærgede metropol, jeg nogensinde har set.

Mange har valgt det offentlige …

Jugoslavien-syndromet

I mit sidste blogindlæg tilkendegav jeg, at jeg ikke ville skrive om politik. Det er en udtalelse, som jeg nu selv er blevet fanget ind i som i edderkoppens spind.

Det, jeg sigtede til, var, at jeg ikke gad store politiske “sværdslag” om Balkan-krigene midt i 90′erne.

På samme måde bliver jeg aldrig træt af at fortælle om mennesker på Balkan og skrive om, hvordan det faktisk føles at gå på en plads, krydse hjørner og gader og …

Balkan: Tro, håb og forvirring

Mit første indtryk af Beograd var en besynderlig følelse af forvirring og ubehag.

Denne hovedstad lignede jo et svulmende legeme af grå beton, skrumlende sporvogne, overfyldte og hurtigt kørende busser, massiv biltraffik, forhutlede og tiggende gadebørn - en særegen, men ikke just appetitlig cocktail.

Jeg husker, at jeg allerede dengang overvejede, om jeg - hvis jeg nu kunne klatre op på et bjergmassiv i syd - mon ville kunne få øje på andet end denne dorske, grå og døde betonmasse kaldet Beograd.

Inden …