

I mit sidste blogindlæg tilkendegav jeg, at jeg ikke ville skrive om politik. Det er en udtalelse, som jeg nu selv er blevet fanget ind i som i edderkoppens spind.
Det, jeg sigtede til, var, at jeg ikke gad store politiske “sværdslag” om Balkan-krigene midt i 90′erne.
På samme måde bliver jeg aldrig træt af at fortælle om mennesker på Balkan og skrive om, hvordan det faktisk føles at gå på en plads, krydse hjørner og gader og …
Læs mereMit første indtryk af Beograd var en besynderlig følelse af forvirring og ubehag.
Denne hovedstad lignede jo et svulmende legeme af grå beton, skrumlende sporvogne, overfyldte og hurtigt kørende busser, massiv biltraffik, forhutlede og tiggende gadebørn - en særegen, men ikke just appetitlig cocktail.
Jeg husker, at jeg allerede dengang overvejede, om jeg - hvis jeg nu kunne klatre op på et bjergmassiv i syd - mon ville kunne få øje på andet end denne dorske, grå og døde betonmasse kaldet Beograd.
Inden …
Læs mereAnnonce: