Torsdag 9. februar
A conto
Har du styr på økonomien?
Women my age
Bente Troense blogger om tidens udskejelser
Levinsen Live
Om kunst og kræmmere
Profil
Kasper Støvring blogger om kulturens afgørende betydning i aktuelle konflikter nationalt såvel som internationalt. Bloggen er en fortsættelse af hans blog om vagtskiftet i den borgerlige regering.
Baggrund:
Kasper Støvring er forsker i kultur og litteratur, forfatter, foredragsholder og debattør.
Andet:
Forfatter af bl.a. ”Blivende værdier” (2004), ”Det etiske kunstværk” (2006), "Sammenhængskraft" (2010) og medredaktør af ”Den borgerlige orden” (2008). Arbejder p.t. på en bog om den konservative tænkning.
Sted:
Sorø
Website:
Besøg
Afghanistan
assimilation
bandekrig
carsten jensen
civilsamfundet
demokrati
domstole
EU
folkekirke
folkestyre
frihed
huntington
integration
islam
islamisme
konservatisme
kriminalitet
kristendom
kultur
kulturalisme
kulturkamp
kulturkonflikt
kulturradikalisme
kulturrelativisme
kunst
moralisme
Muhammedkrisen
multikulturalisme
nation
nationalstat
politik
sammenhængskraft
storby
Sverige
Sverigedemokraterne
tillid
Udlændingepolitik
universalisme
værdikamp
værdipolitik
velfærdsstat
venstrefløj
Vesten
vold
ytringsfrihed
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38
Blogchef
Agnete Stoffregen
Blogredaktør
Tage Clausen
Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen
Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen
Udgiver
JP/Politikens Hus A/S
Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse
Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07
Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten
RSS
DelKulturkritik (arkiv)
Foreningslivet skaber sammenhængskraft
Dato: d. 26.10.09, 15:53
Af: Kasper Støvring
Emner: civilsamfundet, foreninger, sammenhængskraft, velfærdsstat
Af: Kasper Støvring
Emner: civilsamfundet, foreninger, sammenhængskraft, velfærdsstat
At der hersker en stærk sammenhængskraft i Danmark, har at gøre med vores levende civile foreningsliv. Det er ikke nemlig velfærdsstaten, der skaber sammenhængskraft, hvilket politikere er tilbøjelige til at glemme.
Herom senere, men først lidt om den civile orden her til lands.
Den nationale kultur
Danskerne er et folk, der er dybt forankret i en national kultur. Det vil sige, at de i generationer har levet sammen på bestemte måder på et bestemt territorium og inden for rammerne af den samme stat.
Den fælles historie har præget borgerne med nogle samlende moralske værdier, sociale erfaringer og indforståede kommunikationsformer, og denne fælles kultur har fremmet en loyalitet, der er grundlaget for det liberale medborgerskab.
Det bevaringsværdige ved den danske nationale loyalitet består i, at den hverken er totalitær, abstrakt eller politisk dikteret som f.eks. den tidlige tyske nationalisme og den franske.
Det utvungne fællesskabsliv
At de gensidige bånd mellem danskerne har været civile i deres form, har skabt fundamentet for et utvungent fællesskabsliv, der i høj grad har karakter af at være uformelt og ikke-selvhævdende.
Den nationale loyalitet er nemlig ikke en ideologisk eller religiøs ordning, men bygger derimod på samhørighed i det civile liv, på medborgerlige relationer og kulturel identitet.
Denne type loyalitet skaber et frisind over for forskelligheder og giver rum for privatlivets fred samt for den mangfoldighed af små samfund, der karakteriserer det medborgerlige liv i en nation som Danmark: det, den franske forfatter Alexis de Tocqueville med henblik på en anden stærk nation, nemlig den amerikanske, kalder “small platoons” i sin bog om demokratiet i Amerika fra 1830′erne.
Med disse små samfund menes bl.a. klubber, foreninger, menigheder, familieforetagender og forskellige velgørende aktiviteter.
Tocqueville skriver i sin bog, at demokratiet i Amerika opretholdes af geografien, lovene og sædvanerne, hvor de sidste altså er de mest betydningsfulde. Hermed menes “hjertevaner”, opfattelser og holdninger, altså et særligt sindelag: “Et folks samlede moralske og intellektuelle forfatning”.
Samtidig bygger den nationale loyalitet på et demokratisk engagement i fælles anliggender og på borgernes forventning om stor indflydelse på staten.
Dette gælder for alle lande, hvor der findes en positiv nationalfølelse i befolkningen, men Danmark i særdeleshed, hvorfor jeg bruger Danmark som et forbilledligt eksempel.
Det folkelige fællesskab
I Danmark er det nationale engagement historisk kommet til udtryk i et velorganiseret og selvbevidst folkeligt fællesskab.
Det har bl.a. været centreret omkring andels-, idræts-, husmands-, bonde- og arbejderbevægelserne, det grundtvigske højskoleliv samt frikirke- og friskolelivet.
En afgørende faktor for dannelsen af sammenhængskraft er den frivillige organisering.
Idrætsbevægelsen i Danmark har f.eks. ført til bygning af de store sportshaller i især 1960′erne og 1970′erne. Den har været vital for etablering af fælles mødesteder og dermed for udvikling af gensidig tillid.
Vidt forskellige mennesker samledes i fælles samarbejde om et kollektivt gode; de brugte masser af tid og penge for at skabe goder, vi i dag tager for givet.
Staten kan hæmme sammenhængskraften
Pointen her er bl.a., at det ikke er staten, der skaber sammenhængskraften.
Tværtimod kan staten medvirke til at hæmme den. Når f.eks. idrætsforeningerne gøres afhængige af offentlig støtte ødelægges i tiltagende grad ildsjælenes spontane lyst til at skabe fælles goder på frivillig basis.
Motivationen daler, når staten medfinansierer og indfører bureaukrati; det lokale samarbejde om at opbygge “vores” hal går til grunde - og dermed også borgernes ansvarsfølelse og civile engagement i det frivillige organisationsliv.
Det samme gør sig gældende, hvis frivillige hjælpeorganisationer bruger professionelle, betalte indsamlere. Offentlige subsidier medvirker, kan man i høj grad frygte, til at nedbryde den form for sammenhængskraft, der udvikles decentralt i det civile samfund.
Risikoen er, at der udvikles statslig kontrol, og desuden er det bureaukratisk og omstændeligt at udfylde papirer til det offentlige.
Hjælp til selvhjælp
Frivillighed bygger på hjælp til selvhjælp og glæden ved at se frugten af eget arbejde; af samme grund er der en stor risiko for at blive købt, omklamret og forstået ihjel af staten.
De frivillige organisationer viser vilje til autonomi og modstand mod umyndiggørelse. Hvis de frivillige bliver for afhængige af det offentlige forsvinder forestillingen om, at de kan og vil selv.
Offentlige rammer, sagsgange, rutiner, procedurer og regnskabs- og budgetsystemer kan kort sagt kvæle de frivillige med det resultat, at iværksætterånden forsvinder.
Det er værd at minde om i en velfærdsstatsdyrkende tid.
Kommentarer
Louise Andersen, Århus |
@ Dejgaard
Hvad med det banale faktum at den også var der før “velfærdsstaten” ???
Dejgaard aner tydeligvis ikke hvad han skriver om. Og der er skræmmende, for du spammer jo enhver debat på ethvert blog-site i Danmark med dine kommentarer.
Masser af foreninger trives i bedste velgående uden offentlig støtte, og der var masser der levede fint før velfærdsstaten startede på at umyndiggøre borgerne og tyrannisere folk der frivilligt gjorde en indsats. Men det personlige ansvar er jo hovedfjenden for socialisterne og det skal elimineres for enhver pris.
Upassende ? Klag over indlæg
Niels Nielsen, Odense |
Enig i foreningslivets vitalitet for sammenhængskraften. Problemet er bare, at såvel det politiske som det kulturelle klima i øjeblikket peger i retning af individualisme. Om udviklingen skyldes velfærdssamfundet ansvarsfraskrivelse eller tidens travle jagt på supertjekkede bo-bedre-hjem med friværdi i mente og narcissistisk selvrealisering er vel et spørgsmål, der er mere kompliceret end som så!
Måske tiden derfor alligevel tilsiger en form for støtte til frivilligt arbejde. Måske i form af såvel offentlige som private arbejdspladser, der frikøber medarbejdere til foreningsarbejde eller arbejde som mentorer og rollemodeller.
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
@ Louise Andersen
Citat:
“der var masser der levede fint før velfærdsstaten startede på at umyndiggøre borgerne og tyrannisere folk der frivilligt gjorde en indsats.”
Kommentar:
Jamen det er faktisk fuldstændig rigtigt! Men dermed kom osse du uforvarende til at skyde bloggens centrale påstand i sænk (nemlig påstanden om at den nationale sammenhængskraft er et resultat af velfærdsstatens investeringer i sportsfaciliteter i 60erne og 70erne).
Den påstand er du og jeg helt enige om er noget forvrøvlet sludder!
PS. Min bestyrelesepost i Aarhus Universitets Sport fik jeg ikke en krone for at fylde. Det var en helt igennem frivillig indsats. Det ændrer bare ikke ved at sportsklubbernes overlevelse var og er afhængig af offentlige tilskud! Det ville du osse selv vide, hvis du nogensinde havde siddet i en bestyrelse!
PPS. Skal vi tælle efter hvem der har “spammet” JPs og andres blogsider mest, i bare de seneste 14 dage?
Jeg har sammenlagt skrevet 6 kommentarer i det tidsrum. Hvor mange har du skrevet?
Upassende ? Klag over indlæg
Rønne Rasmussen, Værløse |
De gamle Syd- og Mellemamerikanske kulturer vidste, hvad der skabte sammenhængskraft i staterne: Menneskeofringer! Og det ved nutidens danske politikere da også så udmærket - men i vort moderne Danmark nøjes vi med at ofre irakiske asylansøgere - det regnes angiveligt for at være mere humant.
Upassende ? Klag over indlæg
Jens Hansen, Dyssegård |
@ Rønne Rasmussen, Værløse
“rakiske asylansøgere - det regnes angiveligt for at være mere humant.”
Du er da fuldstændig rabiat og hysterisk at høre på. Disse afviste Irakiske asylansøgere skal hjem og hjælpe med genopbygningen af deres eget land. At tale om ‘mennske-ofringer’ i.f.m. at menesker vender hjem til deres land og til den kultur de kender er fuldstændig ude i hamepen. Er du hamrende stiv??
Nå, men ellers endnu et glimrende indlæg fra Kasper Støvring, som endnu engang hamrer en pæl gennem multikulturalisternes påstand om at Dansk identitet bare er en kunstig skabt ‘konstruktion’.
Upassende ? Klag over indlæg
Niels B. Larsen, Svenstrup J |
@ Jens Hansen
Folk som er så rabiate som Rønne Rasmussen er ikke værd at spilde en potte pis på… 
Upassende ? Klag over indlæg
Thomas Larsen, Aalborg |
@Kurt Dejgaard
“Jaså?
“National Sammenhængskraft” er altså noget vi især har fået siden 60erne og 70erne, takket være sportshaller?”
Det er jo heller ikke det, der står i indlægget. Som jeg læser indlægget, så mener Støvring, at det er forenings- og højskole-tanken, der er det kit, der binder samfundet sammen. Det er jeg enig i. Uden foreninger vil vi opleve et samfund, der falder fra hinanden, for det er i høj grad i foreningen og på højskolen, at vi møder hinanden på tværs af sociale og etniske skel.
—
“Hvor meget eller lidt tror bloggeren egentlig at sportsklubber m.v. modtager årligt i offentlige tilskud og hvor afhængige er de af det for deres overlevelse?”
Hvad har det med Kasper Støvrings pointe at gøre? Ja - de fleste foreninger, især foreninger der gør noget for børn, er dybt afhængige af offentlig støtte, men der er da stadig en god grund til at have vandtætte skodder mellem den offentlige forvaltning og så det faktiske arbejde i foreningen.
Tillad mig at spørge - hvad har du imod Kasper Støvring, siden du nærmest insisterer på at læse dette blogindlæg som en vis herre læser Biblen?
Upassende ? Klag over indlæg
Christian Skov, Århus |
Kære Kasper Støvring
Tak for endnu en god kommentar, som jeg jo kun kan være grundlæggende enig i. Jeg har dog et enkelt spørgsmål, som går på din afvisning af velfærdsstaten som sammenhængskraftskabende faktor.
For mens jeg er helt enig med dig i, at det ikke er velfærdsstaten, der har skabt sammenhængskraften, idet denne er kulturelt funderet og altså førpolitisk, så er det vel fair nok - desværre for en forholdsvist liberalt sindet konservativ som jeg selv - dels at opfatte velfærdsstaten som et biprodukt af netop denne sammenhængskraft, idet den er betinget af den høje grad af tillid i befolkningen og i forestillingen om, at “vi” har noget til fælles, der gør at “vi” også kan og skal hjælpe hinanden, og at staten er legitim idet den i kraft af at være nationalstat står i et kontinuært forhold til “os”, og at der derfor ikke stilles spørgsmålsteng ved dens ret til at omfordele “vores velstand”.
Derfor synes det også rimeligt, at staten når den omfordeler hele tiden bekræfter dette fællesskab og at den for at kunne fortsætte sin omfordeling i det hele taget må appelere til den fællesskabsfølelse som er omfordelingens forudsætning, hvorfor velfærdsstaten altså er med til at, om ikke skabe sammenhængskraft fra bunden af, så hele tiden med til at genbekræfte det nationale fællesskab og dermed vedligeholde sammenhængskraften.
Jeg har ikke tal, der kan bekræfte denne spekulation, men jeg mener at huske, at det i hvert fald er Ralf Pittelkows argument. sådan ca.
Upassende ? Klag over indlæg
David Olsen, Århus V |
Godt indlæg.
Det er jo en svær diskussion. Hvis det ikke anses for underlødig reklame, vil jeg tillade mig at henvise til Allan Grønkjær og undertegnedes bog, “Fodbold, fair play og forretning”, som handler om fodboldbevægelsens historie fra 1870′erne til i dag. Heri behandles også sportsklubbernes udvikling fra at være en del af det aktive dynamiske civilsamfund, hvor frivillighed, gensidighed, forpligtigelse og ligeværdighed var en indforstået betingelse for at deltage i løjerne, til at sportsklubberne efter 2. verdenskrig bliver omfavnet af offentlig støtte og medfølgende krav og bureaukratisering af den frivillige sektor, samt aflønning af enkelte, hvorfor det frivillige arbejde og fællesskab i nogen grad blev undermineret og eroderede. Dog med det aber dabei, at der stadig er et imporende antal ildsjæle, der arbejder ulønnet.
Med i den historie skal dog også, at individualiseringen og markedsgørelsen op gennem 1980′erne ligeledes har været med til at ændre betingelserne markant for sportsforeningerne. Dette element, sportsforeningernes bevægelse fra civilsamfund til en elite der dyrker markedskræfterne og en bredde der er offentligt subsidieret (således at begge altså fjerner sig fra civilsamfundet og hinanden), var desværre kun en bihistorie i vores bog, der forsøgte at give en bred skildring af fodboldbevægelsens historie. Men det kunne meget vel fortjene lidt ekstra opmærksomhed. Især i forhold til at diskutere konsekvenserne for den svært målbare sammenhængskraft.
Sportsklubben, og alle de andre civilsamfundsorganisationer og foreninger, har helt sikkert været vægtige elementer i identitetsdannelse og integrationen i en normativ kultur. Her måtte medborgeren underordne sig fællesskabet og finde sin plads deri. Medborgeren er ikke medborger mere men (for)bruger. Det er både en konsekvens af markedsgørelse og statssubsidiering, men hvor man lige trækker linjen i forhold til “skyld”, er meget svært.
Upassende ? Klag over indlæg
Jannik Thorsen, Østerbro |
@Kurt Dejgaard
Du skriver;
“National Sammenhængskraft” er altså noget vi især har fået siden 60erne og 70erne, takket være sportshaller?”
Hvorefter Thomas Larsen svarer;
“Det er jo heller ikke det, der står i indlægget. Som jeg læser indlægget, så mener Støvring, at det er forenings- og højskole-tanken, der er det kit, der binder samfundet sammen.”
Jeg er helt på linje med Thomas, hvad fortolkningen angår. Jeg er overrasket over at du kan læse Støvrings påstande så firkantet.
Pointen er at sammenhængskraft udvikler sig over lang tid, og at det er funderet på frivillighed i det civile samfund. Det er ikke som sådan et resultat af idrætshaller som blev bygget i 60erne. Omend disse selvfølgelig kan være med til at styrke sammenhængskraften.
Samtidig er velfærdsstaten opstået på baggrund af et stærkt civilsamfund med udstrakt sammenhængskraft. Sammenhængskraften er derfor nødvendig betingelse for velfærdsstaten.
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
@ Jannik Thorsen
Så du mener, lissom Støvring, at din mytiske “nationale sammenhængskraft” takket være den kraftige ekspansion af sportsklubber, er blevet styrket, siden 60erne og 70erne?
Hvad bygger du mon den påstand på?
Upassende ? Klag over indlæg
Jannik Thorsen, Østerbro |
@Kurt Dejgaard, Montreal
Jeg ved ikke om man kan stille det så simpelt op.
Det er ikke nogen tvivl om at frivillige foreninger er med til at styrke sammenhængskraften. Hvor stor effekten af denne så er, er et andet spørgsmål. Og om sammenhængskraften er blevet større siden 70erne, er nok tvivlsomt. Snarere det modsatte. Der er mange effekter der hver for sig trækker i hver sin retning, så det kan være svært at vurdere det samlede billede.
Forøvrigt mener jeg ikke at sammenhængskraft er “mytisk”, men har at gøre med konkrete sociale relationer, hvoraf tillid og altruisme er nogle af de vigtigste.
Begrebet “sammenhængskraft” kan være svært at operationalisere fuldt ud, eftersom der er flere parametre at tage fat på, og disse kan vægtes meget forskelligt.
At begrebet er svært at operationalisere eller der ikke er konsensus om begrebets præcise omfang, gør dog ikke begrebet meningsløst, eller af den grund mytisk.
Upassende ? Klag over indlæg
Thomas Larsen, Aalborg |
@Jannik Thorsen
Kodeordet er “frivillighed”. Det er frivilligheden, der giver sammenhængskraften. I foreningen møder man folk på tværs af sociale, etniske, aldersmæssige og uddannelsesmæssige skel, og i og med at alle ved, at alle er der frivilligt og derfor ikke bliver betalt for at være der, så har de sociale relationer lettere ved at udfolde sig.
Man deler en interesse - og det er en vigtig nøgle til gode sociale relationer.
Frivilligt arbejde er guld værd i Danmark - og det tror jeg egentlig også, at politikerne udmærket ved. De skal blot mindes om det ind imellem.
Upassende ? Klag over indlæg
Anders Z, Århus |
Det er tilsyneladende op imod talrige respekterede studier på området, at du skriver dit blogindlæg Kasper Støvring! Se bl.a.: http://congress.utu.fi/epcs2006/docs/F6_nannestad.pdf (af to respekterede social-kapital forskere fra statskundskab i Århus), der viser at det institutionelle set-up (staten mao.) i et land, har langt større betydning end kulturen, og at immigranter - uanset kulturel baggrund - øger deres tillid!
Andre studier har klart og utvetydigt vist at hvis man sammenligner effekten af institutioner/staten med effekten af foreningsdeltagelse - er staten og institutioner langt langt mere udslagsgivende!
Endelig har studier vist at den skandinaviske socialdemokratiske velfærdsstat, er en væsentlig faktor i forhold til at forklare tillid/sammenhængskraft! Uden den danske velfærdsmodel - langt lavere sammenhængskraft!:
http://www.ingentaconnect.com/content/routledg/reus/2006/00000008/00000001/art00003
Med andre ord - såfremt der er en effekt af vores “nationale kultur” (definition tak), vores historiske arvegods og så videre - så er den utroligt lille. Faktisk forklarer staten og velfærdssystemet ganske meget hvorfor vores samfund hænger så godt sammen.
Men det er jo nemt nok at slynge postulater ud på et blogindlæg på JP, uden dokumentation! Du er forsker, ikke sandt Støvring? Så lad os se bare en lille smule videnskabelig integritet! Jeg har svært ved at se andet end en bestemt politisk dagsorden - der forhåbentligt primært finder genklang blandt de mennesker, der i forvejen synes din blog er værd at læse!
Upassende ? Klag over indlæg
Karin Bennedsen, Esbjerg |
Jeg kan garantere for, at før det lykkedes Socialdemokratiet at gennemføre sociale forbedringer for de dårligst stillede og i det hele taget arbejdede for at fjerne de værste klasseskel i samfundet, var der ikke noget, der hed national sammenhængskraft.
Jo mere lige samfundet blev, jo større blev fornemmelsen af, at vi alle havde del i samfundet Danmark og arbejdede til fælles bedste.
Der er nok ingen tvivl om, at både sportsforeninger og højskoler også har andel i fjernelsen af de (klasse)skel, der tidligere var fremherskende, men den vigtigste faktor var, at vi alle kunne føle os som ligeværdige i samfundet, fordi de økonomiske forskelle i høj grad var blevet udlignet.
De seneste 8 år, hvor der igen er kommet store forskelle på rig og fattig, særlig centreret omkring en stor gruppe fattige af anden etnisk herkomst, men også mange marginaliserede danskere, begynder samfundet igen at blive splittet.
Dertil kommer VKO’s bevidste værdikamp med opsplitning i ‘dem’ og ‘os’, samt en fokusering på forbrugerisme og individualisme, som gør, at mennesker alene har plads til solidaritet med den lille individuelle gruppe, de selv er en del af. Der er simpelthen ikke overskud, lyst og energi til også at være en del af helheden.
Upassende ? Klag over indlæg
Vagn Qvistgaard, Aalborg |
Det er hverken større lighed eller foreningslivet der skaber det man nu kalder sammenhængskraft, men sammenhængskraften der skaber og giver sig udtryk i foreningsliv. Sammenhængskraften er skabt af dels landets ringe størrelse og den fælles historiske baggrund.
Indtil 70′erne har diverse nytilkomne borgere uanset oprindelse assimileret sig med denne baggrund. Der er siden kommet nogle til som ikke vil det, og sammenhængskraften svækkes.
Upassende ? Klag over indlæg
Simon BJ, 8000 |
Nu forholder det sig heldigvis sådan, at denne debat falder lige ned i et stort akademisk forskningsområde, så man kan basere sine indlæg på viden i stedet for gætterier og ideologiske postulater. En mulighed blogskribenten og hovedparten af bidragsyderne desværre ikke benytter sig af.
Kasper Støvring postulerer at den danske ”sammenhængskraft” udspringer af civilsamfundets frivillige foreninger, og at staten (læs: velfærdsstaten) nedbryder denne kraft.
Hvis man prøver at se bort fra brugen af et så løst begreb som ”sammenhængskraft”, og fokuserer på indlæggets postulater, er der i den videnskabelige debat på ingen måde enighed om civilsamfundets betydning for ”sammenhængskraften” i samfundet. Jeg vil her henvise til Peter Nannestad, Dietlind Stolle og Marc Hooghe. Alle internationalt anerkendte forskere, der beskæftiger sig med disse emner, og som gennem en række artikler sætter spørgsmålstegn ved, at civilsamfundets foreninger har betydning for ”sammenhængskraften”. Frivilligt arbejde og foreningsdeltagelse har uden tvivl en række positive konsekvenser for individet der deltager, og for foreningen vedkommende deltager i, men der er ikke entydigt empirisk grundlag for at tro, at det skulle have positive konsekvenser for samfundet som helhed.
Derimod er der megen empirisk støtte til at fremhæve de politiske institutioner, deres opbygning, og borgernes syn herpå, som en væsentlig kilde til ”sammehængskraft” i samfundet.
Se evt. Peter Nannestad artikel ”What Have We Learned about Generalized Trust, if Anything?” eller Dietlind Stolle og Marc Hooghes bog ”Generating Social Capital” for en grundig gennemgang af civilsamfundets og de politiske instituioners betydning for tillid.
Dette er indlæg er ikke en opfordring til mere statsstyring eller velfærdsregulering, men en opfordring til at benytte den videnskabelige litteratur der er på området. Samfundet og dets sammenhængskraft er ubeskriveligt vigtige. Det er derfor uansvarligt og uacceptabelt, at blogskribenten, der bryster sig af at være forsker, ikke trækker på den tilgængelige viden, men i stedet slynger om sig med ideologiske postulater, og fremstiller dem som sandheder, i stedet for de reelt er – gætterier.
Simon BJ
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
@ Simon BJ, 8000
Uha uha uha… Nu forlanger du jo at Støvring rent faktisk skal sætte sig minimalt ind i de ting han postulerer omkring, istedetfor at kaste omkring sig med argumenter han opfinder til lejligheden.
Men hvorfor skal Kasper Støvring mene at eksperter du henviser til ikke er “halal-hippier”, hvis de professionelt er kommet til et andet resultat end det Støvring lige opfinder til lejligheden?
I det hele taget: Hvad skal vi med konkret viden om noget somhelst? Hvad nu hvis man politisk har brug for at resultaterne er noget andet. Er eksperterne så ikke bare “elitære” og sidder i deres “elfenbenstårne” og leger “politiske smagsdommere” for en bagstræberisk “venstrefløj”?
Hvilke andre argumenter behøver vi forresten nogensinde for at afvise hvadsomhelst, uden brug af hverken logik eller begrundelser?
Upassende ? Klag over indlæg
Kasper Støvring, Sorø |
Kære alle, tak for gode indlæg. Jeg er forhindret i at svare nu, men vender tilbage med uddybning senere.
Upassende ? Klag over indlæg
Vivi Andersen, 5500 Middelfart |
Kurt Dejgaard
Hvordan kan du dog holde ud at læse Støvrings blog,
manden (bland andre?) som du elsker at hade ?
Bemærk venligst den forskel der er på øhhh….tonen i de Dejgaardske indlæg og de fleste andres.
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
@ Vivi Andersen
Hvad er dit problem med at jeg læser og kommenterer hvad en selvudnævnt “nationalkonservativ” ikke forstår endsige marginalt om Danmarks samtidshistorie?
Overvej selv, følgende:
Andelsbevægelsen er ældre end diverse danske sportsklubber og andre fritidsforetagender.
Tror du selv andelsbevægelsen -med de enorme personlige ricisi det indebar for den enkelte deltagers oekonomiske overlevelse, udsigt til gældsfængsel og fattighus- kunne stables på benene med den rivende hast det faktisk skete i anden halvdel af attenhundredetallet, hvis ikke en “national sammenhængskraft” og “folkeligt fællesskab” allerede eksisterede?
Forsøger jeg dermed at give andelsbevægelsen kredit for “sammenhængskraften” istedetfor fritidslivet?
Ingenlunde!
Jeg erindrer derimod om det til overflødighed selvindlysende i at sammenhængskraften og fællesskabsfølelsen naturligvis - naturligvis - er disse tiltags FORUDSÆTNING, og ikke deres (som Støvring til udelt forbløffende påstår) resultat!
At bloggeren ikke er istand til at reflektere sammenhængende i de 2 minutter det burde tage at indse virkeligheden, mens han forelæser os andre om hvad den autoriserede nationalkonservative “sandhed” er for en størrelse, på Jyllandspostens hjemmesideog med deres velsignelse, kan jeg da godt forstå du er træt af at jeg dermed udpensler, hvis du så gerne vil at han skal være dit ufejlbarlige politiske orakel.
Men så er det dig der har et problem (på størrelse med Støvrings eget). -Ikke mig.
Upassende ? Klag over indlæg
Thomas Larsen, Aalborg |
@Simon BJ
Jeg har ikke set noget, der modsiger, at eksempelvis foreninger og højskoler har en positiv effekt på tilliden mellem mennesker. Faktisk tværtimod. Og jeg vil da også gøre opmærksom på, at der på ingen måde er konsensus i forskningen på dette område. Det er stadig et område, der diskuteres og undersøges, og hvor der på ingen måde er en facitliste.
Det er ganske rigtigt påvist i blandt andet Peter Nannestads rapport, at der er en korrelation mellem de basale samfunds-institutioners kvalitet og tilliden mellem mennesker. Vi behøver såmænd blot at kigge på Rusland for at finde empirien, der understøtter den påstand.
Men hvordan opbygger man tillid mellem mennesker? Det er jo ikke statens institutioner, der normalt regulerer den daglige interaktion mellem mennesker. Statens institutioner kommer kun i spil, når mennesker ikke længere har tillid til hinanden og f.eks. ringer efter politiet for at løse en konflikt.
I et heterogent samfund vil vi have tillid til mennesker, der umiddelbart ligner os. Men hvordan lærer vi så at have tillid til mennesker, der ikke umiddelbart ligner os?
Det gør vi gennem interaktion. I skolen, på arbejdspladsen, på højskolen og i foreningen.
Marc Hooghe lavede i 2003 en undersøgelse, hvor han påviste korrelation mellem nuværende eller tidligere deltagelse i frivilligt arbejde og “democratic attitudes”.
http://nvs.sagepub.com/cgi/reprint/32/1/47
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
@ Thomas Larsen
Citat:
“Jeg har ikke set noget, der modsiger, at eksempelvis foreninger og højskoler har en positiv effekt på tilliden mellem mennesker.”
Kommentar:
Det har jeg heller ikke, men det siger jo ingenting m.h.t. årsagssammenhæng.
Reflekter en stund over hvad kom først - Foreninger og organisationer eller samhørighed og sammenhængskraft:
Hvis foreningerne er skaberne af sammenhængskraften, så har Kasper Støvring, som jeg i min allerførste kommentar sagde det, sit Columbusæg til integrationsarbejdet.
Hvis sammenhængskraften og samhørigheden til gengæld er forudsætningen for og inspirator til foreningsarbejdet og ikke omvendt (altså at sammenhængskraften er “årsagen” og ikke “virkningen”) så vil du finde indvandrere ofte organiseret i indvandrer-sports- og andre -klubber og foreninger.
Hvordan ser virkeligheden fortrinsvis ud i det danske foreningsliv?
Når du har fundet ud af det alle i forvejen ved, så sig til! -Samme opfordring skal lyde til Kasper Støvring.
This isn’t rocketscience, you know!
Why complicate that which is simple?
Upassende ? Klag over indlæg
Carsten Petersen, 1318 Kbh K |
“Når f.eks. idrætsforeningerne gøres afhængige af offentlig støtte ødelægges i tiltagende grad ildsjælenes spontane lyst til at skabe fælles goder på frivillig basis.”
Det er stik modsat min erfaring.
Min erfaring fra frivilligt arbejde er, at folk er LYKKELIGE over at få støtte, for så kan de lave ENDNU FLERE ting.
Det er rigtigt surt arbejde at skaffe penge - og meget demotiverende. Resten er nemt i sammenligning.
“desuden er det bureaukratisk og omstændeligt at udfylde papirer til det offentlige.”
Det skal man da alligevel 
Til en sportshal slipper man aldrig for en masse parpirarbejde med diverse godkendelser og tilladelser.
Så det her hører ikke hjemme i vægtskålen omkirng offentlig støtte.
“Offentlige rammer, sagsgange, rutiner, procedurer og regnskabs- og budgetsystemer kan kort sagt kvæle de frivillige med det resultat, at iværksætterånden forsvinder.”
Ja det er da rigtigt nok, men det følger på ingen måde af det foregående.
Enhver kan da gætte at papirkram er kedeligt for frivillige.
Men enhver ved da også at der er papirarbejde i ALT idag - støtte eller ej.
Det er to helt forskellige diskussioner der ikke har en snus med hinanden at gøre.
Upassende ? Klag over indlæg
David Gress, 8000 Århus C |
Dejgaard i Montreal har åbenbart rigtig god tid til at beskæftige sig med noget for ham så uvigtigt som en jp blog. Ham om det.
Carsten Petersen skriver: Det er rigtigt surt arbejde at skaffe penge - og meget demotiverende. Resten er nemt i sammenligning.
Jamen klart, når det offentlige sidder på alt. Når undersåtterne kun har 30-40% af pengene at gøre godt af, når de også skal svare husleje og skaffe føde, hvad er der så til overs? Staten har ødelagt det frivillige, så Støvrings idyl om det danske foreningsmiljø er dels forpasset, dels forfalsket. De frivillige foreninger er jo mest til gensidig glæde, ikke til velgørenhed. Hvor mange foreninger kender Støvring, som systematisk indsamler midler til gavn for andre end sig selv?
Jeg tror ikke en døjt på fortællingen om den danske sammenhængskraft. Vi (her taler jeg med min danske halvdel, min mødrene arv) er blevet et samfund af smånassere og egoister, fordi staten, som vi alle åbenbart tror vil os det vel, har overtaget næsten alt ansvar. Men denne tro er naiv. Staten vil os det ikke vel, den består af magthavere, som har hver sin dagsorden. Og de sidder fedt, meget fedt, på flæsket.
Støvring kæmper en håbløs kamp. Han tror, der findes et dansk folk, hvis medlemmer har en fællesskabsfølelse. Men denne fællesskabsfølelse består efterhånden kun i, hvad man kan suge ud af kommunen eller én eller anden statslig myndighed, hvis penge jo kommer fra os selv, men det er der jo ingen, der husker, fordi alle er så underkuede, at de har glemt, hvad frihed var.
Bortset fra det, så har Støvring ret i, at et folk har en eksistensberettigelse blot derved, at det HAR den. Vi, danske, skal ikke undskylde over for nogen, at vi er danske, og at vi bor her. OK, jeg har dårlig adkomst til at være dansk patriot, fordi jeg er halvt amerikaner, men jeg tillader mig at være såvel dansk som amerikansk patriot. Derfor ærgrer jeg mig lige så meget over tabet af Skåne i 1658 (kunne være undgået, typisk dansk uduelighed), som over nederlaget i Saigon i 1975, hvor mit andet land, USA, stak halen mellem benene.
Sammenhængskraft? Jeg ser den ikke.
Upassende ? Klag over indlæg
Thomas Larsen, Aalborg |
@Kurt Dejgaard
“Reflekter en stund over hvad kom først - Foreninger og organisationer eller samhørighed og sammenhængskraft:”
Jeg anerkender fuldt ud, at det naturligvis er sammenhængskraften. Men læg mærke til, at Danmark ikke længere er et homogent samfund. Et homogent samfund vil altid have stor tillid (det siger al forskning på området), fordi vi umiddelbart har tillid til folk, der ligner os selv.
Men hvad nu med heterogene samfund? I visse områder af landet er helt om imod 50 procent af udenlandsk herkomst. Her er der mange, der ikke ligner os selv, og hvor tilliden altså ikke er givet. Her er der brug for steder at mødes, således at vi kan lære hinanden at kende.
Men sammenhængskraft er mange ting. Og jeg tror ikke på, at den kan forklares enkelt. Der er mange parametre i spil. Og de enkelte parametre kan være selvforstærkende.
Kvaliteten af de statslige institutioner er nævnt.
Det generelle kriminalitets-niveau kan både være en årsag - men også et symptom.
Pressens dækning af kriminaliteten påvirker også tilliden. Et eksempel er fra USA, hvor en undersøgelse påviste, at selv om kriminaliteten faldt, så steg pressens dækning af kriminaliteten eksplosivt.
En anden ting kan være befolkningens accept af basale demokratiske værdier.
Som sagt påviste Marc Hooghe i 2003, at frivilligt arbejde og medlemskab af en forening har en positiv betydning for en persons demokratiske værdier, såsom eksempelvis tolerance, plads til forskellighed, respekt for andre mennesker, o.l.
Den slags værdier er utrolig vigtige i et heterogent samfund i dag. Og min sunde fornuft samt egne observationer af unge mennesker i de efterhånden mange foreninger, som jeg har været i, siger mig, at foreninger er med til at skabe rummelige mennesker, fordi foreninger i sig selv er rummelige. Du kan ikke gå ind i en forening og få særbehandling - du er der på lige vilkår med alle andre.
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
@ Thomas Larsen
Nu skal du ikke misforstaa mig derhen at foreningsliv og fritidsaktiviteter ikke kan bruges i integrationssammenhæng og ikke kan gøres til en brobygger.
Det tror jeg bestemt det kan.
Men naeppe bedre end der hvor denne form for mellemfolkelige forstaaelse og gensidig respekt først og fremmest maa komme til udtryk i et dagligt møde: Ude paa arbejdspladsen.
Her moedes man da ogsaa dagligt og her er man pinedød nød til at faa samarbejde til at fungere, men høster saa ogsaa frugterne deraf.
Arbejdspladsen er i mine øjne integrationsskaber Numero Uno.
Det er da osse hvad mine oplevelser her i Canada siger mig.
Upassende ? Klag over indlæg
Vivi Andersen, 5500 Middelfart |
Dejgaard
Og hvad gør man så, når der ikke er arbejdspladser - nok- der kan aftage folk med elendige dansk kundskaber?
Hvordan bære vi os ad med at få de store grupperinger af unge, der er ikke evner at skrive, læse og tale et ordentligt dansk og som heller ikke evner at begå sig på engelsk, i arbejde ?
Det ER en del af vores hjemlige problemer, Dejgaard.
Hvordan løser vi det ?
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
@ Vivi
Nød lærer nogen kvinde at spinde.
Eller sagt på anden måde: Hvor motiverende er det danske forsørgersystem på arbejdsiver?
Det er sjovt som folk kan blive deciderede arbejdsnarkomaner, når andre muligheder for at få brød på bordet stort set ikke eksisterer.
-Og det gælder uanset etnisk herkomst!
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
Ups! “o” skal erstattes af et “ø” i første linie.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
til M Madsen, Næstved. Jeg kan ikke rigtigt se, at Sven Borgens undersøgelse er noget vrøvl, og jeg kan slet ikke se, at jeg har påstået, at
Læs mere
Tak for et smukt oplæg.
Jeg funderer over, om de ti biskoppers enstemmige men groteske udmelding om, at Danmark ikke fører religionskrig i
Læs mere
@Niels-Erik Beyer, København.
I rapporten står:
”Anbefaling 7. Sammen med kommunerne og Danmarks Lærerforening opretter ministeren en
Læs mere
Jeg glemte lige at nævne feminiseringen af folkeskolen - undskyld! (altså at der blev alt for mange kvindelige lærere, og deres måde at gøre
Læs mere
der var engang, hvor formålet med folkeskolen var at gøre eleverne til selvstændigt tænkende og kritiske mennesker i et demokratisk samfund. Men
Læs mere
Seneste blogs
Arkiv
januar 2011 (2)
december 2010 (3)
november 2010 (5)
oktober 2010 (3)
september 2010 (5)
august 2010 (4)
juli 2010 (2)
juni 2010 (3)
maj 2010 (4)
april 2010 (2)
marts 2010 (5)
februar 2010 (4)
december 2010 (3)
november 2010 (5)
oktober 2010 (3)
september 2010 (5)
august 2010 (4)
juli 2010 (2)
juni 2010 (3)
maj 2010 (4)
april 2010 (2)
marts 2010 (5)
februar 2010 (4)
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.
Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/
Citat:
“At der hersker en stærk sammenhængskraft i Danmark, har at gøre med vores levende civile foreningsliv. Det er ikke nemlig velfærdsstaten, der skaber sammenhængskraft, hvilket politikere er tilbøjelige til at glemme.”
Kommentar:
Det var jo en påstand der vil noget.
Hvad bygges den på?
Ingenting! Det er en ren påstand som får stå uunderbygget.
Påstanden udbygges med denne opfølgning:
“Idrætsbevægelsen i Danmark har f.eks. ført til bygning af de store sportshaller i især 1960′erne og 1970′erne. Den har været vital for etablering af fælles mødesteder og dermed for udvikling af gensidig tillid.”
Kommentar:
Jaså?
“National Sammenhængskraft” er altså noget vi især har fået siden 60erne og 70erne, takket være sportshaller?
Hvor længe mon blogskribenten brugte på at udtænke det rationale?
Hvis han faktisk selv troede på det vrøvl, ville overskriften have været en anden. F.eks.
“Her et integrationens Columbusæg!
Citat:
“Frivillighed bygger på hjælp til selvhjælp og glæden ved at se frugten af eget arbejde; af samme grund er der en stor risiko for at blive købt, omklamret og forstået ihjel af staten.
De frivillige organisationer viser vilje til autonomi og modstand mod umyndiggørelse. Hvis de frivillige bliver for afhængige af det offentlige forsvinder forestillingen om, at de kan og vil selv.
Offentlige rammer, sagsgange, rutiner, procedurer og regnskabs- og budgetsystemer kan kort sagt kvæle de frivillige med det resultat, at iværksætterånden forsvinder.”
Kommentar:
Hvor meget eller lidt tror bloggeren egentlig at sportsklubber m.v. modtager årligt i offentlige tilskud og hvor afhængige er de af det for deres overlevelse?
Jeg sad i min studietid i bestyrelsen for een af Danmarks største sportsforeninger (Aarhus Universitets Sport), så jeg ved det tilfældigvis.
Bloggeren aner helt åbenlyst ikke hvad han snakker om. Og det lader han lige så åbenlyst ikke stå i vejen for at levere lidt “ekspertudtalelser”.
Det er jo næsten skræmmende…
Upassende ? Klag over indlæg