Fredag 10. februar
A conto
Har du styr på økonomien?
Women my age
Bente Troense blogger om tidens udskejelser
Levinsen Live
Om kunst og kræmmere
Profil
Kasper Støvring blogger om kulturens afgørende betydning i aktuelle konflikter nationalt såvel som internationalt. Bloggen er en fortsættelse af hans blog om vagtskiftet i den borgerlige regering.
Baggrund:
Kasper Støvring er forsker i kultur og litteratur, forfatter, foredragsholder og debattør.
Andet:
Forfatter af bl.a. ”Blivende værdier” (2004), ”Det etiske kunstværk” (2006), "Sammenhængskraft" (2010) og medredaktør af ”Den borgerlige orden” (2008). Arbejder p.t. på en bog om den konservative tænkning.
Sted:
Sorø
Website:
Besøg
Afghanistan
assimilation
bandekrig
carsten jensen
civilsamfundet
demokrati
domstole
EU
folkekirke
folkestyre
frihed
huntington
integration
islam
islamisme
konservatisme
kriminalitet
kristendom
kultur
kulturalisme
kulturkamp
kulturkonflikt
kulturradikalisme
kulturrelativisme
kunst
moralisme
Muhammedkrisen
multikulturalisme
nation
nationalstat
politik
sammenhængskraft
storby
Sverige
Sverigedemokraterne
tillid
Udlændingepolitik
universalisme
værdikamp
værdipolitik
velfærdsstat
venstrefløj
Vesten
vold
ytringsfrihed
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38
Blogchef
Agnete Stoffregen
Blogredaktør
Tage Clausen
Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen
Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen
Udgiver
JP/Politikens Hus A/S
Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse
Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07
Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten
RSS
DelKulturkritik (arkiv)
De tillidsskabende civile bevægelser
Dato: d. 02.11.09, 16:14
Af: Kasper Støvring
Emner: civilsamfundet, kultur, sammenhængskraft, tillid
Af: Kasper Støvring
Emner: civilsamfundet, kultur, sammenhængskraft, tillid
At Danmark er et land med en stærk sammenhængskraft vil sige, at landet bygger på en stærk tillidskultur. Tilliden består i tætte sociale relationer, der fremmer samarbejde om fælles mål. Denne tillidskultur er bl.a. baseret på uformelle normer for gensidighed, ærlighed og pålidelighed, og det er den, der er med til at gøre danskerne til et af verdens mest tilfredse og velstående folk.
Så langt, så godt. I mit sidste indlæg skrev jeg, at sammenhængskraften især hang sammen med de frivillige foreninger. Dermed var alt jo ikke sagt, og jeg fik mange gode kommentarer, som jeg gerne vil tage op.
Tillidskulturen er veldokumenteret
Men først: At danske borgere ikke blot nærer en meget høj grad af tillid til deres nærmeste, men også en generel tillid til fremmede og til de statslige institutioner, dokumenteres gang på gang i internationale spørgeundersøgelser om værdier som de såkaldte World Values Surveys.
Den høje grad af tillid måles netop også på danskernes aktive foreningsliv og politiske deltagelse samt på den lave grad af sociale dysfunktioner som kriminalitet, sagsanlæg, nepotisme og korruption.
Samtidig er danskerne et relativt kulturelt homogent folk, som påvist af demografen Hans Kornø Rasmussen, der ligefrem taler om “den danske stamme”. Dertil kommer så, at danskerne har en meget positiv nationalfølelse.
Konklusionen ligger lige for: Det er den kulturelle integration af borgerne, der skaber en stærk medborgerlig samhørighed og vidtstrakt tillid mellem borgere og stat. Der er en intim forbindelse mellem sammenhængskraft og tilhørsforhold til en nation forstået om et historisk fremvokset kulturfællesskab.
Der er mange kilder vedrørende dette forhold mellem civile bevægelser, foreningslivet og tillidskulturen. Man kan bl.a. nævne den amerikanske forsker Robert Putnams bog Bowling Alone (2000), hvor der findes et fuldt udfoldet fokus på netværk, normer og tillid i den amerikanske befolkning.
Ifølge Putnam skyldes tillid et civilt engagement, der statistisk kommer til udtryk i antallet af medlemskaber af frivillige foreninger. At man bowler alene er på en og samme tid et udtryk for forfald i den sociale kapital og et forfald i foreningslivet.
Andre kilder er danske, bl.a. Gert Svendsen og Gunnar Svendsens bog Social kapital (2006), og journalisten Egon Clausen har skrevet kritisk om velfærdsstatens forhold til foreningslivet i bogen Ildsjæle (1998).
Det civile guld
At idrætsforeningerne er et eksemplarisk udtryk for den danske tillidskultur, betyder jo ikke, at der ikke fandtes sammenhængskraft før. Hvad kom først?
Det er klart at sammenhængskraft gør det muligt for folk at finde sammen i bl.a. civile bevægelser - og sammenhængkraften opretholdes og styrkes også derved. En sidste begrundelse er altid svær at finde, måske endda mulig, også når det gælder sammenhængskraft.
Men fælles kultur mener jeg er en god forklaring på en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for sammenhængskraft (det skal også være den rigtige slags kultur), og det er kulturen, der tillader civile bevægelser, som f.eks. foreningslivet, at flyde frit.
Når jeg så kobler mit synspunkt sammen med en kritik af staten og dermed politikerne, skyldes det deres blindhed over for kultur. Altså almindelige menneskers livsform, der er et resultat af en lang historisk udvikling, hvor man gennem frivilligt samarbejde har udviklet tillid til hinanden.
F.eks. i de civile bevægelser, som jeg har kredset om på denne blog. De kan være økonomiske, som andels- og husmandsforeninger, eller kulturelle, som valgmenigheder, foredragsforeninger, ungdomsforeninger, sportsforeninger og borgerforeninger.
Karakteristisk for disse bevægelser er jo, at de har skabt fælles bygninger i form af folkehøjskoler, brugsforeningshuse, fri- og valgmenighedskirker, forsamlings- og missionshuse, friskoler, andelsmejerier og -slagterier, sognegårde, sportshaller og kulturhuse.
Det har skabt en stærk tillidskultur, fordi den regelmæssige ansigt til ansigt-kontakt er blevet stimuleret, og fordi mange af disse bevægelser, f.eks. idrætsbevægelserne, appellerer til medlemmerne uanset social baggrund og er lokaliserede i decentrale mødesteder, som medlemmerne ofte selv ejer.
Et godt eksempel på et lokalt liv med en høj beholdning af social kapital eller sammenhængskraft er den relativt lille by Sorø, hvor jeg just er flyttet til. Her findes der et meget lavt niveau af sociale dysfunktioner og samtidig et blomstrende foreningsliv. Langt over 100 foreninger!
Balancen
Den loyalitet, der har at gøre med den civile dimension i borgernes tilværelse, er en loyalitet, der hverken kan reduceres til skrevne love og regler, politisk forvaltning og retslige procedurer eller tænkes i rene socio-økonomiske begreber.
Værdien ved civil forpligtelse og ansvar ligger i gensidigheden, i de dyder, der binder borgerne sammen. Denne loyalitet og solidaritet bygger på balancen mellem individuel frihed og forpligtelse for fællesskabet.
Hvis denne balance tipper, bliver udfaldet en spaltning mellem egoistiske retssubjekter på den ene side og kollektivt orienteringsløse borgere på den anden side.
Samfundet risikerer simpelt hen at blive sprængt i atomer uden de velfungerende, formidlende institutioner, der ligger i civilsamfundet som naboskaber, familier og frivillige foreninger.
Hvad har det så med velfærdsstaten at gøre? Alt, kan man sige. Jeg vender straks tilbage!
Kommentarer
Kurt Dejgaard, Montreal |
Citat:
“Ifølge Putnam skyldes tillid et civilt engagement, der statistisk kommer til udtryk i antallet af medlemskaber af frivillige foreninger.”
Kommentar:
Med andre ord: Det er fællesskabet der skaber foreningerne og ikke omvendt.
Hvad var det jeg sagde?
Citat:
“Men fælles kultur mener jeg er en god forklaring på en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for sammenhængskraft”
Kommentar:
Ordet er Lokalitet!.
Opvokset i en mindre by i det midtjyske, er det åbenlyst at se hvordan det er gaaet den “forkerte vej” i en lille menneskealder. Byen er blevet lidt stoerre, siden jeg var barn. Men der er blevet mindre lokalt engagement og færre deltagere.
Vendepunktet kan jeg finde som en forudsigelse i min farfars lokalhistoriske værk om byen (”Soender Omme Sogn” skrevet i de tidlige halvfjersere).
Han forudsagde at kommunesammenlægningen i 1970 ville få en stærk negativ indflydelse på det lokale engagement, og det fik han ret i.
Før da, var det lokale engagement tårnhøjt, fordi alle beslutninger blev truffet lokalt af sognerådsfolk man kendte og mødte, mere eller mindre dagligt. Halvdelen, havde man selv gået i skole med og for restens vedkommende, havde man gået i skole med deres børn.
Folk stimlede i kirke hver søndag - ikke fordi folk var mere religiøse før 1970, men fordi før og efter Gudstjenesten var den ugentlige mulighed for at møde og snakke med alle (de andre) beslutningstagere og initiativtagere på samme tid, og tale sin sag eller høre andre tale deres og fremsætte forslag. Sådan blev forsamlingshuset foreslået, finansieret og bygget. Sådan blev idrætsforeningen foreslået og oprettet. Sådan blev høstfester, dyreskuer, kræmmermarkeder, byfester, fælles udflugter, inviterede foredragsholdere (f.eks. forstandere fra de nærmeste højskoler o.l.) og alle andre aktiviteter arrangeret og sat i værk: Via ugentlige samtaler ved kirkedøren eller i præstegården, bagefter.
-Nej, kulturlivet og foreningerne skabte ikke samhørigheden. Samhørigheden skabte kulturlivet og foreningerne!
Motoren der drev det, eksisterer ikke mere: Den lokale beslutningsmyndighed eksisterer ikke mere.
Hvor mange byrådsmedlemmer kender gennemsnitsdanskeren idag, personligt? Hvor ofte taler gennemsnitsdanskeren med en besluttende myndighed, idag? For en generation siden, ville svaret være “stort set ugentlig”, alle andre steder end i regulære købstæder.
Jo længere væk besluttende myndigheder befinder sig, jo større lokal passivitet og jo mindre lokalt engagement og skabertrang.
Det blev konsekvensen og det er der faktisk intet overraskende i.
Upassende ? Klag over indlæg
Søren Ferling, København NV |
Jeg tror Dejgaard har ret i at størrelsen af ‘enhederne’, centraliseringen og ensretningen af de enkelte områder til kun at være bolig, erhverv osv. er en væsentlig faktor.
Og ironisk at netop Venstre står for afviklingen af landbobefolkningen og centraliseringen, når de for få år tilbage stod for lokaldemokrati og havde ‘det nære samfund’ som slogan.
Jeg kan også genkende den samfunds- og menneskeforståelse man får af at gå i en så lille skole i en så lille by at man går i skole med både kommunaldirektørens børn og dem, hvis far ligger på sofaen og læser Anders And-blade midt på dagen.
Iøvrigt i en by af Sorøs størrelse - desværre er byen idag mere opdelt, så folk bor udenfor byen og i sorterede områder.
Selv venstreorienterede sociologer som Habermas taler jo også om at vores liv på den led bliver stadigt fattigere.
Nå ja, det blev lidt negativt, men det kommer af at jeg er enig i oplægget, men ser en erosion af de ting under udvikling.
Upassende ? Klag over indlæg
René Olsen, Sorø |
Casper Støvring! Du påstår vi har en kultur med høj grad af tillid i Danmark. Det kan da også godt være vi har haft det engang, men vi skal nok også tilbage til 50´erne eller længere tilbage.
Alle de fine statistikker der bliver skrevet om det danske folks lyksalighed lyder også meget smukt, men Støvring statistikker og spørgsmål kan også udarbejdes, så man får et bestemt svar, eller rettere sagt det svar spørgeren ønsker.
Er det lyksalighed og tilfredshed når Danmark er et af de mest medicinforbrugende lande i verden? her tænker jeg på depressiver, lykkepiller, ferietabeletter eller kald det hvad du vil. Danskerne er blevet et stresset og forvirret folkeslag, med en total mangel på familiære netværk, eftersom de fleste familier er i opløsning.
Er det tilfredshed når Danmark er et af de lande hvor skilsmisseraten er størst? igen et tegn på forvirrethed, stressethed og ulyksalighed. Det kan da godt være at Danskerne er velstående, men penge gør ikke alt, ihvertfald ikke lykke og glæde.
Du kan ikke åbne en avis uden der står om rovmord, voldtægt, dyremishandling, hærværk, brændende biler, borgerkrigslignende tilstande samt rå og brutal vold. Er det et land med en beskeden kriminalitet? Nej Danmark er på lige fod, hverken værre eller bedre end andre europæiske lande, hvor utryghed, usikkerhed og mistillid til myndighederne hersker.
I øjeblikket kører DSB en kampagne om at vise hensyn til togførerne, fordi de gør bare deres arbejde når de kontrollerer billetter. Tror du den kampagne er til ren underholdning? Kommunalt ansatte har et farefuldt arbejde, fordi de dagligt bliver truet af deres klienter, er det tillid mellem myndigheder og borgere?
Vores politikere fylder os med løgn og latin fra vi står op til vi går i seng.
Vi har skam mangel på arbejdskraft! Hvor! den ene store danske virksomhed lukker og flytter ud af landet efter den anden, pga. lønnen siger virksomhedsejerne. Jeg tror ikke kun det er lønnen, danskerne er blevet troløse overfor deres arbejdsplads, hvor det ikke var ualmindeligt før, at opleve både 25 & 40 års jubilæum. I dag er det flot, hvis de ansatte magter bare et par år på samme arbejdsplads.
Jeg troede faktisk, at journalister skulle give et realistisk billede af Danmark til oplysning for befolkningen i stedetfor et skønmaleri, hvor I efterligner vores uduelige og vattede politikere, som udviser en selvglæde, der kun er til grin og til latterliggørelse.
Upassende ? Klag over indlæg
Jens Ingvarsen, Bovbjerg |
“Kære” Kurt Dejøre, Montreal, eller hvilken anstalt du nu sidder i: Når man gang på gang er nødt til (hurtigt) at skimme forbi dine tåbelige kommentarer på denne og andre blogs, står det pludseligt lysende klart hvorfor kønslig omgang mellem bror og søster er forbudt og frarådes mellem fætter og kusine. kort sagt: Du bidrager ikke med noget.
Upassende ? Klag over indlæg
Peter B. Jensen, Frederiksberg |
Jeg tror du har ganske ret i din pointe at kendskabet til hinanden også skaber en større tværgående tillid, og aktiv medindflydelse på beslutningerne er vel grundideen i et demokrati - omend tanken er blevet perverteret til en popularitetskonkurrence med en yderst gavmild præmie.
Et andet aspekt jeg gerne vil inddrage er betydningen af hvad der står på spil for den enkelte. Vi har nok været mere tolerante og overbærende så længe selve vores eksistensberettigelse har været sikret uanset vores valg og eventuelle fejldispositioner. Ganske som man kan være mere afslappet i et venligt spil kort end hvis hus og hjem er i spil.
Skal man tage tidens tone for pålydende er denne sikring under voldsomt pres. Hver fløj har sine kæpheste for hvilke farer der lurer, men enslydende for dem begge er at de frygter for sig og sine hvis modparten får for frit spil.
Måske endnu en sideeffekt af globaliseringen hvor vi får mere oplyst syn for sagen, at livet slet ikke er så værdifuldt som vi gjorde det til i Danmark i det 20 århundrede?
Upassende ? Klag over indlæg
René Olsen, Sorø |
En affekt af den politisk tilbedte globalisering, kan forhåbentligt være at politikerne graver deres egen grav og befolkningen får øjnene op for, hvor dårligt/elendigt forretningen Danmark fungerer.
Der går ikke en dag uden der kan skrives om den ene skandale ovenpå den anden.
Politikerne er ved at blive kvalt i selvglæde, når de roser deres egen indsats.
Vor Herrre bevares
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
@ Peter B. Jensen
Citat:
“Et andet aspekt jeg gerne vil inddrage er betydningen af hvad der står på spil for den enkelte. Vi har nok været mere tolerante og overbærende så længe selve vores eksistensberettigelse har været sikret uanset vores valg og eventuelle fejldispositioner.”
Kommentar:
Jeg mener at historien tjener som eksemplet der beviser det modsatte.
Naar jeg læser optegnelser igennem fra sognerådsmøder fra attenhundredetallet igennem, er de spækket med lokale udgiftsbeslutninger som tjener det fælles bedste. Men også ofte med konkurrerende beslutninger fra andre sogneråd som voldte mange hovedbrud, lokalt.
Som f.eks. vejen fra Sdr. Omme som skar tværs over Hoven Mark til Ølgod, som sogneraadet i Sdr. Omme bruget penge paa at vedligeholde men som sognerådet i Hoven boykottede deres andel af vedligeholdelsen af, fordi en alternativ rute trak trafikken gennem Hoven by, men øgede afstanden for Sdr. Omme-boerne med 10 kilometer. -Eller oprettelsen af et lokalt andelsmejeri, fremfor at lever mælken til mejeriet i Ørbæk - udenfor sognet.
o.s.v.
Alle, var kollossale anlægsudgifter med betydelige ricisi (nogen gange gik investeringerne faktisk galt!) som tvang lokale sogneråd til at tænke, handle og stå til ansvar, kollektivt. Det er netop - netop - fordi der stod noget på spil, at sammenholdet og tolerancen måtte tage over, fra andre småskærmysler og naboskænderier.
“Tillidsskabelsen” (for nu at bruge Kasper Støvrings ord fra blogoverskriften) lå oprindeligt deri at man befandt sig i en situation hvor alternativet ikke var noget alternativ! Man var pisket til at skulle få det til at fungere, med - til gengæld - en udsigt til kontant gevinst både kollektivt og for den enkelte, når det lykkedes.
Det er hele fundamentet ikke bare for andelsbevægelsens opblomstring i anden halvdel af attenhundredetallet, men også alle de andre tiltag man satte i værk (så som oprettelsen af store plantager på aktie-basis) og som spredtes til det mere folkelige (det var derefter - derefter - man begyndte at organisere også lokal adspredelse, med forsamlingshuse, idrætsforeninger o.s.v.: Man HAVDE fået det til at fungere på gesjæftssiden med success, og nu kunne man lige så godt blive ved, nu man var igang, for det gik jo igrunden så godt).
Der er mange grunde til at det ikke kan lade sig gøre, idag. For det første kan afgørelser ikke træffes lokalt. Man kan heller ikke effektuere lokalt over en kop kaffe: Man kan ikke spørge den lokale murer (som naturligvis osse sad i sognerådet) hvad han skal have for at bygge et forsamlingshus. (Idag vil den slags skulle behandles på rådhuset, 40 kilometer væk, i 5 år, af politikere hvis interesse i forsamlingshuset er et rundt nul, beliggende i et hjørne af kommunen de aldrig kommer i. Så skal der måske en tilladelse til fra indenrigsministeriet for at kommunen kan få lov. Hvis projektet overhovedet har overlevet så langt, skal hele molevitten i licitation og udbuddet vindes af et murerfirma i Polen, som der bagefter skal lægges sag an mod for byggesjusk, o.s.v. o.s.v. o.s.v….)
I 1920 var lokal interesse fra forsamlingshusets senere brugere alt hvad behøvedes. Så solgte man “folkeaktier” lokalt for 10 kr. stykket og fik måske et beløb doneret af sognerådet, indtil man havde hvad mureren mente han skulle have for at bygge det. Og 3 måneder efter stod det færdigt.
Upassende ? Klag over indlæg
Kasper Støvring, Sorø |
Jannik Thorsen: “I hvilken udstrækning kan institutionen velfærdsstaten skabe sammenhængskraft? Eller er det således at det er en kultur funderet på tillid som skaber muligheden for en velfærdsstat?”
Godt spørgsmål. Det er et stridspunkt i forskningen. Det drejer sig om kausalitetsspørgsmålet: Skaber velfærdsstaten sammenhængskraft, eller er den omvendt afhængig af den. Det har jeg selvfølgelig en mening om - i mit næste indlæg.
Til de mere pessimistiske af jer:
Der er naturligvis faretruende tendenser, men overordnet er det ikke mit indtryk at foreningslivet er dalenede; den gensidige tillid, som den nu engang kan måles, er i hvert fald ikke.
Det handler om at anlægge den rette konservative vinkel på sagerne, så vi kan bevare den danske tillidskultur. Det er i al beskedenhed det, jeg kredser om på denne blog.
Upassende ? Klag over indlæg
Kurt Dejgaard, Montreal |
Citat:
“Det handler om at anlægge den rette konservative vinkel på sagerne, så vi kan bevare den danske tillidskultur.”
Kommentar:
Nej!
Det handler om at analysere objektivt!
Politisk spindoktorerede vinklinger af en observation, hører hjemme i en partipolitisk vuggestue - ikke i en samfundsanalyse!
Vil man frem til en politisk konservativ handlingsplan, baseret på samfundssituationen, må det blive en handlingsplan baseret på så objektive årsags- og effektvurderinger som omstændighederne muliggør.
Man “vurderer” i praksis ingenting, hvis konklussionen er skrevet på forhånd. Det er den i nærværende tilfælde, da konklussionen implicit kan læses i overskriften: “De tillidsskabende civile bevægelser”
Jeg mener at argumentere for at de civile bevægelser er resultatet af en i forvejen eksisterende tillid og tror ikke på bloggens (påståede, uden opbakning med argumenter)
spin om det modsatte. Det fundamentale problem her er at bloggens påstande er løsrevet fra den historiske udvikling og langt hen ad vejen direkte modsiger den.
Det går - de bedste intentioner upåagtet - bare ikke.
Upassende ? Klag over indlæg
Søren Ferling, København NV |
@ Kurt Dejgaard, Montreal | Skrevet: 3. nov 09 kl. 15:34
Men så gælder det vel om at bekæmpe liberalismen, der idag optræder som en totalitær ideologi - som i dit udmærkede eksempel, hvor markedsmekanismerne netop ikke giver den bedste løsning.
Upassende ? Klag over indlæg
Peter B. Jensen, Frederiksberg |
@Kurt Dejgaard, Montreal
Jeg er ikke uenig i din analyse om at vi mennesker er risikovillige hvis motivationen er stærk nok eller alternativet for skræmmende. Og der er nok få ting der er så effektivt indre samlende som en ydre fjende, som jeg tolker din historiske beskrivelse.
Jeg holder dog stadig ved at tryghed er en væsentlig faktor som spiller ind på vores tolerance overfor andres særpræg, omend betydningen ikke skal overvurderes i relation til andre forhold.
Vi kan dog blive helt enige om at vi har fået for stor demokratisk distance så det helt kan føles som om vi har ringe indflydelse i vores eget liv. På det punkt var det lettere dengang det var et lokalt beslutningsorgan der suverænt var øverste myndighed - ihvertfald for lokale forhold. Og denne afmægtighed har garanteret også indflydelse på vores engagement i samfundsforhold, for hvem gider blande sig hvis det ikke nytter?
- - -
Jeg hører desværre til pessimisterne som synes udviklingen går den forkerte vej, og tendensen bliver forstærket nu hvor det er så meget lettere at finde ulve der hyler i samme tone. Selv vores beskrivende medier skal finde en bestemt vinkling for at tilfredsstille deres segment.
Foreningslivet er nok stadig i fuld vigør, men der er et skifte i hvad vi forenes om og desværre har den politiske dagsorden kuppet nærmest alle spørgsmål så blot det at have en holdning til klima, dyreetik eller sportspræstationer skal tolkes som et eksistentialistisk spørgsmål ud fra den bedagede fløjopdeling.
Jeg tror at vi som flest er meget ens, men magtkampen udspilles på vores banale forskelle. Og så er vi tilbage ved hvad man står til at miste eller vinde - noget magthaverne gerne vil overbetone fordi det for dem betyder forskellen på handlingslammet opposition og enevældig beslutningsmyndighed (overdrivelse fremmer forståelsen).
Upassende ? Klag over indlæg
JP Blogs: Kulturkritik - Blog forum - deltag i debatten , |
[...] Eksemplet er her analyserne, der viser, at tillid blandt mennesker beror på kulturel homogenitet og et levende civilt samfund. Tillidssamfundet Danmark er et resultat af en lang historisk udvikling, hvor borgerne har gjort fælles erfaringer gennem utvunget samarbejde hovedsageligt i de mange civile bevægelser. [...]
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
til M Madsen, Næstved. Jeg kan ikke rigtigt se, at Sven Borgens undersøgelse er noget vrøvl, og jeg kan slet ikke se, at jeg har påstået, at
Læs mere
Tak for et smukt oplæg.
Jeg funderer over, om de ti biskoppers enstemmige men groteske udmelding om, at Danmark ikke fører religionskrig i
Læs mere
@Niels-Erik Beyer, København.
I rapporten står:
”Anbefaling 7. Sammen med kommunerne og Danmarks Lærerforening opretter ministeren en
Læs mere
Jeg glemte lige at nævne feminiseringen af folkeskolen - undskyld! (altså at der blev alt for mange kvindelige lærere, og deres måde at gøre
Læs mere
der var engang, hvor formålet med folkeskolen var at gøre eleverne til selvstændigt tænkende og kritiske mennesker i et demokratisk samfund. Men
Læs mere
Seneste blogs
Arkiv
januar 2011 (2)
december 2010 (3)
november 2010 (5)
oktober 2010 (3)
september 2010 (5)
august 2010 (4)
juli 2010 (2)
juni 2010 (3)
maj 2010 (4)
april 2010 (2)
marts 2010 (5)
februar 2010 (4)
december 2010 (3)
november 2010 (5)
oktober 2010 (3)
september 2010 (5)
august 2010 (4)
juli 2010 (2)
juni 2010 (3)
maj 2010 (4)
april 2010 (2)
marts 2010 (5)
februar 2010 (4)
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.
Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/
@Kasper Støvring
God lettilgængelig artikel, som giver gode eksempler på forholdet mellem civilsamfund, foreninger og tilllidskultur.
Det ville værre spændende om du gad kommentere noget af litteraturen vedrørende kultur og institutioner, og dets kausale sammenhæng med tillid/sammenhængskraft.
I hvilken udstrækning kan institutionen velfærdsstaten skabe sammenhængskraft? Eller er det således at det er en kultur funderet på tillid som skaber muligheden for en velfærdsstat?
Det bliver spændende at følge opfølgingen.
Upassende ? Klag over indlæg