Kulturkritik (arkiv)

Du har til en vis grad ret. Jeg synes at Zenia stampes udtalelse er helt hen i vejret. Man kan kun “be” til en vis herre om at bevare DK, hvis deri vælgerhavet eksisterer tilstrækkelig mange, der giver hende en plads på tinge efter næste valg.

Mht til domstolene kan jeg ikke se, hvorledes et opgør er muligt. Det skyldes internationale domstole såsom Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg og EF-domstolen i Luxembourg. Disse domstoles afgørelser vil fra tid til anden betyde, at de nationale parlamenter og regeringer og dermed det du kalder “folkestyret” bliver underkendt.

Vi er på vej mod et politisk integreret Europa uanset om du vil det eller ej!!!

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg er helt enig med Kasper Støvring.

Og noget af det værste er, at man rent faktisk kan dømmes efter § 266b for at fremsætte faktuelle og bevislige sandheder.

Det faktum gør at min tillid til og ærbødighed for paragraffen er ikke-eksisterende.

Upassende ? Klag over indlæg

@ Jens Hansen, Gentofte

Mener du helt alvorligt, at 90 folketingsmedlemmer skal kunne ignorere 49% af Danmarks befolkning - og IKKE give dem nogen ankemulighed?????

Det er fandme uhyggeligt!

Upassende ? Klag over indlæg

@Hans Nielsen, København

OK - så vrøvler jeg.

Diskussionen handlede - efter min mening - om det skulle være muligt for domstole UDENFOR Danmark at træffe afgørelser, der ikke fulgte de 90 mandater.

“90 mandater kan derfor også beslutte, at nu trækker vi os ud af det internationale samarbejde, men at det er urealistisk og at det vil have store omkostninger er der ingen tvivl om!!! ”

Dette var min pointe.

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg er fuldstændig enig med Kasper Støvring i hans synspunkter.

Situationen er jo den, at siden 1992 har EMRK været en del af dansk ret og står således over den danske Grundlov. Til forskel herfra er FNs verdenserklæring ikke bindende for medlemsstaterne. Der er derfor tale om en hensigtserklæring. Da der til de europæiske menneskerettigheder er tilknyttet en domstol er det således ikke længere de danske domstole som der fortolker hvor grænserne går, men udpegede dommere ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. På grund af denne domstols retsaktivisme sker der i praksis det, at politiske afgørelser i stadig større omfang bliver til juridiske afgørelser som træffes af dommere, som ikke er demokratisk valgte og ikke står til politisk ansvar for deres afgørelser.

Når dertil lægges, at Danmark som de andre medlemslande af den Europæiske Union gennem årene har afgivet stadig mere suverænitet til Unionen, så er det efterhånden et godt spørgsmål, hvor meget demokratisk indflydelse de danske borgere har på hvordan lovgivningen bør være i Danmark.

At borgernes demokratiske indflydelse siden medlemsskabet af EF i 1973 konstant er blevet mindre som følge af suverænitetsafgivelser for at opfylde integrationsbestræbelserne om at ændre samarbejdet fra et statsforbund af suveræne stater til en forbundsstat, således som denne aktuelt er defineret i Lissabon-traktaten, er evident.

I FN har de islamiske stater i årtier målrettet arbejdet på at få sidestillet de såkaldte islamiske menneskerettigheder med FNs ligesom de har forsøgt at anvende antidiskriminationsideologien mod Vesten selv for at friholde islam fra kritik.

Danmarks forhold til islam og til muslimsk indvandring bestemmes således ikke længere primært i Folketinget og af de danske vælgere, men fastlægges inden for det ret begrænsede råderum som Danmarks internationale forpligtelser til EU, EMRK og andre internationale traktater muliggør.

Dermed er vort demokrati og nationens selvopretholdelse kommet under alvorligt pres og såfremt vælgerne ikke via den politiske proces vender udviklingen, får Danmark i fremtidens Europa endnu mindre indflydelse på lovgivning og politik end en mindre delstat som Hawai har i USA i dag.

Upassende ? Klag over indlæg

Det må være det dummeste, jeg har læst længe. Domstolene følger de love, Folketinget har vedtaget, inklusive tilslutningen til EU, så overskriften burde være “Folketinget ødelægger folkestyret”

Upassende ? Klag over indlæg

@Kasper Støvring
Du har evig ret. Men hvad kan jeg som borger gøre? Hvis vi melder os ud af EU, bliver vi fattige. Hvis vi bliver mister vi vores frihed.

Upassende ? Klag over indlæg

Den Europæiske Menneskeretigheds Konvention står ikke over Grundloven. I praksis står ERMK ved siden er grundloven, der hvor Grundloven ikke sikrer det enkelte individ deres individuelle rettigheder overfor staten. Problemet er at vi her til lands har en totalt udtidssvarende grundlov, hvad angår de individuelle rettigheder. Vi har en grundlov der meget stor udstrækning beskyter staten. Vi burde have en Grundlov der beskytter borgene. Man skulle jo ellers tro at en borgerlig/liberal regering gik meget op i at beskytte individet mod staten.

Regering og Folketing kunne fjerne dette problem ved at sikre de individuelle rettigheder i en ny moderne Grundlov, men det ønsker skiftende regeringer sjovt nok ikke fordi en moderne Grundlov, næsten undgåeligt,vil begrænse de ret vide rammer som Folketinget har til at lave lovgivning om snart sagt alting.

Vi mangler i øvrigt også en aktiv domsstolskontrol af om Regering og Folketing overholder Grundloven. Højesteret burde kontrollere Regering og Folketing, men med begrebet “retlig interesse” har man gjort det stort set umuligt at få en sag om grundlovsbrud for retten. En aktiv domstolskontol burde også indebære at domstolen selv sager op.

Det modsatte problem har vi i forhold til EU-domstolen. Her begraver de forskellige lande deres uenigheder i brede vage vendninger når de laver direktiver og forordninger og giver derfor EU-domstolen ret og pligt til at fortolke lovgivningen. Det er altiså regeringernes egen skyld, når EU-domstolen lave fortolkinger, som I ikke lige går ind for…

Upassende ? Klag over indlæg

Ole Iversen, Århus | Skrevet: 10. mar 10 kl. 13:24

Hellere fattig og fri end velhavende under islamiske forhold.

Upassende ? Klag over indlæg

Hvad der foregår er egentlig en logisk konsekvens af EU’s “uophørlige tilbageskridt mod én europæisk nation”. Der sidder faktisk eurokrater i Bruxelles som tager det ganske alvorligt med at arbejde for de europæiske nationalstaters undergang. Hvad eurokraterne vil erstatte det med er straks mere tåget. Noget bonderomantik om forbrødring af gamle naturlige fjender. Noget ambition om global(iseret) supermagtstatus og sidst men ikke mindst; erhverslivets evige stræben efter stordriftsfordele med samtidig effektiv trynen af lønmodtagerne.
Heldigvis kniber det gevaldigt for eurokraterne med at få folkene med på deres pilrådne galej - thank god.

Upassende ? Klag over indlæg

@Krister Meyersahm, Malmö | Skrevet: 10. mar 10 kl. 14:25

…”har EMRK været en del af dansk ret og står således over den danske Grundlov…”.

Det er ikke helt rigtigt - Grundloven rangerer altid øverst. Der findes, udover den juridiske logik en højesteretsudtalelse om dette.”

Den højesteretsudtalelse bedes du venligst fremlægge.

Lad mig tydeliggøre hvad jeg mener med, at EMRK står over den danske Grundlov.

Før inkorporeringen af EMRK i dansk ret var Højesterets afgørelser endegyldige. Det er de ikke længere, idet de kan blive underkendt af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Et eksempel herpå er Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen om eksklusivaftaler fra 2006, der underkendte en Højesteretsdom.

Sagens omstændigheder.

Klagerne, som begge er danske statsborgere bosiddende i Danmark, er Morten Sørensen, som er født i 1975 og bor i Aarhus, og Ove Rasmussen, som er født i 1959 og bor i Haderslev.

Sørensen – Den 10. maj 1996 ansøgte Hr Sørensen, som var studerende og som netop stod overfor at skulle begynde et universitetsstudium, om en stilling som ferieafløser for virksomheden FDB Distributionen (FDB). Han blev tilbudt jobbet med ansættelse fra 3. juni og indtil 10. august og blev underrettet om, at ansættelsen forudsatte obligatorisk medlemskab af fagforbundet SID, som er medlemsorganisation af Landsorganisationen (LO). Hr Sørensen blev medlem af Danmarks Frie Fagforening (DFF), som ikke er blandt LO’s medlemsorganisationer.

Den 23. juni 1996 meddelte han sin arbejdsgiver, at han ikke ønskede at betale kontingentet til SID, fordi han var blevet informeret om, at han som ferieafløser ikke kunne få fuldgyldigt medlemskab af SID. Han blev afskediget den følgende dag under henvisning til, at han ikke havde levet op til kravene for den stilling han skulle besætte, da han ikke var medlem af en LO-forbund.

Hr Sørensen lagde sag an mod FDB i Vestre Landsret under henvisning til, at den danske Lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold var i modstrid med Konventionens artikel 11, i det den tillod en arbejdsgiver at kræve medlemskab af en bestemt organisation som betingelse for ansættelsen.

Den 18. november 1998 fandt Vestre Landsret, at der ikke var tale om en krænkelse af artikel 11, og denne dom blev stadfæstet af Højesteret d. 8. juni 1999.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har den 11/1-06 under en offentlig høring i Storkammeret afsagt dom i sagen Sørensen & Rasmussen mod Danmark (ansøgning nr. 52562/99 og 52620/99).

Domstolen fandt, at der var sket en krænkelse af artikel 11 (foreningsfriheden) i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i sagen vedr. Hr Sørensen (med 12 af 17 stemmer) og Hr Rasmussen (med 15 af 17 stemmer).

Under henvisning til Konventionens artikel 41 (Passende erstatning) tilkendte Domstolen Hr Sørensen (med 12 af 17 stemmer) en erstatning på EUR 2.000 samt EUR 33.689 for sagsomkostninger og Hr Rasmussen (med 15 af 17 stemmer) EUR 37.678 for sagsomkostninger.

Problemet med Menneskerettighedsdomstolens retsaktivisme stikker imidlertid langt dybere end at have kompetance til at underkende afgørelser fra Højesteret. Det andet aspekt er, at det forrykker forholdet mellem den dømmende og lovgivende magt her i landet, som er fastslået i Grundloven. Efter dommen, der underkender den danske retstilstand med hensyn til eksklusivaftaler, er lovgiver nødt til at ændre loven, så den bringes i overensstemmelse med afgørelsen fra Menneskerettighedsdomstolen. Således indskrænkes Folketingets lovgivningskompetance, idet det nu ikke længere er Grundloven og Højesteret der sætter grænserne, men dommere ved en international domstol, der på denne måde tiltager sig en politisk magt i Danmark.

- Hvilket netop var et af de argumenter Kasper Støvring anvendte for hovedargumentet for påstanden i overskriften: DOMSTOLENE ØDELÆGGER FOLKESTYRET!

Upassende ? Klag over indlæg

Marx har det fint. Til gengæld er der en del flagelanter, der ønsker at stater i Europa skal have lov til at save familier i stykker efter forgodt befindende, der ikke har det så godt (og det er da synd for dem, at vi ikke har mulighed for at skrue et behandlingstilbud sammen til dem der virker).

De pågældende har store problemer med at forstå, at staten ikke er Gud, og den derfor ikke står over mennesket, og staten bare hviler på den suverænitet, som mennesker har overdraget den.

Staten kan ikke overskride den modtagne suverænitet, der er grundlaget for dens virke, og gør den det så mister den sin legitimitet, og bliver en nulitet.

Der er derfor et korpus af universelle rettigheder som staten ikke kan overskride uden at miste legitimitet.

Det nytter ikke, at forsøge at overskride denne grænse, for hermed mister flertallet sin ret til at bestemme, da den bortfalder uden for det område hvor den er defineret at kunne bruges.

Sagt på en anden måde er sagen, at flertallet ingen ret har til at bestemme. Det kan ikke hente denne ret fra noget, andet end hvis vi som frie og lige individer enstemmigt giver flertallet, en sådan ret på betingelse af, at flertallet ikke overskride de fastsatte beføjelser.

Det tilkommer således ikke flertallet f. eks at skille familier ad, fordi alle har ret til en familie.

Man oplever desværre ofte den ureflekterede tanke hos disse ekstremistiske, at flertallet har en ret til at beskæftige sig med, hvad det vil.

Det har det naturligvis ikke. Det ville forudsætte, at flertallet har en medfødt ret til at bestemme, som er afledt fra noget højere end det selv.

En sådan ret kan flertallet ikke fremvise. Flertallet må gives retten til at bestemme, og en sådan ret gælder kun så længe flertallet overholder vilkårene.

Disse forslag om at flertallet blot kan gøre som det passer det, er det rene bodegasnak. Grundloven kan man naturligvis ikke klare sig med. Det er et vanhjemmelsdokument, hvor en (Kongen) giver giver noget han ikke ejer (den legitimte magt over landet) til et flertal (der ikke har legitim ret til at bestemme).

Det er sådan det mere formelle. I praksis duer Grundloven overhovedet ikke. Iflg. § 77, kan Folketinget indføre så meget eftercensur, at ytringsfriheden reelt forsvinder.

En Grundlov uden Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil give Danmark en forfatning, der minder meget om Tysklands under nazisnmen. Tyskerne har prøvetr den. De ønsker den ikke igen.

Upassende ? Klag over indlæg

Citat

“Multikulturalisme = værdiopløsning = domstolsstyre”

Kommentar:
Berettiges den påstand af bloggens indhold?
Nix!

Er der nogen oplagt grund til at multikulturalisme = værdiopløsning?
Ikke på vilkår (Hvad bl.a. lande som Canada er et eentydigt bevis på!)

Bloggeren synes at lade sit personlige had til ordet “Multikultur” løbe af med sig, og skyder den beskyldninger i skoene som intet objektivt grundlag har.

Citat fra bloggen:
“I et samfund med en stærk sammenhængskraft vil borgerne lettere kunne finde sammen og løse deres problemer på en ofte pragmatisk, politisk måde.

Men i et multikulturelt samfund, hærget af opløsning af fælles værdier og normer, vil domstolene være de steder, hvor folk mødes for at løse de konflikter, der konstant vil opstå.”

Kommentar:
Uspecificerede armbevægelser som bloggeren ikke ville kunne argumentere sagligt for.
Hvis bloggeren ønsker at kalde sig noget somhelst der indeholder ordet “konservativ”, mener han implicit at “Med Lov skal Land Bygges”. Det, er en ufravigelig konservativ kerneværdi som bl.a. stålsat modsætter sig -netop og især- udenomsretslige afgørelser af sager som hidhører retsplejen!

Upassende ? Klag over indlæg

Til alle

EF-domstolen (ikke EU-domstolen) i Luxembourg er en Forfatnings-domstol, så skal den på-se, vogte og påtale (og dermed ændre politikken), når og hvis Forfatnings-teksten (og ånden) bag den trædes under fode, eller et medlemsland mv. er i færd med ovennævnte. Er det virkeligt så svært at forstå?

I USA og i Tyskland har man også en Forfatnings-domstol, i USA er det The Supreme Court, i Tysklland er det BundesverfassungsGericht i Karlsruhe. Og deres funktion er netop at påtale overgreb mod det enkelte, individuelle menneske fra statens side.

Og det netop baggrunden for både Forfatnings-domstolene i USA og Tyskland. Begge lande har i deres fortid haft problemer med statens indgreb, ofte hårde indgreb overfor individuelle enkelte borgere. USA, skulle nogen have glemt dette, er vokset ud af et opgør med briternes hårde måde at føre politik på. Tysklands Forfatnings-domstol, og dens beføjelser, giver sig selv i forhold til den nyere tyske historie.

Og som jeg har spurgt på en anden blog eller tråd et andet sted i dette univers:

Hvad nu hvis et nationalt parlament vedtager at alle mennesker med sort hår og brune øjne bare skal ud af landet? eller måske ligefrem interneres? Det var, set i et perspektiv, præcist det der skete i et vist land i 1930erne i Europa. Folk glemmer nemlig ofte, at Nürnberg-lovene, som et vist parti lavede, skam var vedtaget på behørig vis i et nationalt parlament…

Upassende ? Klag over indlæg

@ Jan Aage Jeppesen

Undskyld.

Jeg havde ikke set dit senere indlæg.

Upassende ? Klag over indlæg

Knud Børgesen: ” Kasper hvad mener du med : “Man bør også modgå den politiske tendens især i oppositionen og i den EU-begejstrede elite,” den EU-begejstrede elite er det fordi du ikke har lyst til at skrive regeringen.”?

Nej, jeg tænker mest på interesseorganisationer som Institut for Menneskerettigheder og andre eksperter bl.a. på universiteterne. De borgerlige partier har været skeptiske; men efter min mening slet ikke skeptiske nok.

Niels Hansen: ” Mener du virkelig, at vi skal melde os ud af det internationale fælesskab i FN og EU - noget et stort flertal i Folketinget går ind for.”

Ole Iversen: ” Du har evig ret. Men hvad kan jeg som borger gøre? Hvis vi melder os ud af EU, bliver vi fattige. Hvis vi bliver mister vi vores frihed.”

Der er andre muligheder end et totalopgør, altså fuldkommen udmeldelse, om end det er en mulighed. Politik er jo øvelsen i at finde løsninger på svære problemer – i dette tilfælde hvordan man kan undlade at adlyde kendelserne gennem forbehold osv. – og jeg efterlyser netop politisk vilje til at tage et opgør. Der er ingen grund til at Danmark skal være duks i EU, hellere klassens uartige dreng.

I øvrigt kunne det være særdeles interessant at undersøge de reelle økonomiske og juridiske konsekvenser af et opgør med EU og andre overnationale enheder.

Upassende ? Klag over indlæg

Vi kan hverken sidde EF-domstolens eller EMD afgørelser overhørrige.

Gør vi det, så så vil markedsdirektiverne og menneskerettighederne kun eksistere i det omfang det passer en tilfældig dansk regering.

Det er der ingen, der vil acceptere og erhvervslivet vil flytte de sidste rester til mere solide baser i EU.

EU vil formentlig heller ikke føle sig forpligtet til at støtte kronen, og således vil vi se en krone i frit fald, en rente på vej mod Mars.

De tilbageblevne i landet vil opleve at hesten og sild i tønder får en renæssance sammen med tællelys og gåsefjer og sengehalm.

Upassende ? Klag over indlæg

En glimrende og meget vigtig artikel/blog af Kasper Støvring. Lader vi demokratiet skubbe ud i mørket af et juridisk system, lader vi tilfældige juristers tilfældige fortolkninger af snørklede og uklare paragraffer fortrænge de folkevalgte politikere, så er vi i fuld fart på vej mod diktaturet og nationalstatens sammenbrud. Det her er yderst alvorligt. Nok kan vore egne politikere være umuliusser i en del tilfælde, men vi kender dem og kan skifte dem ud ved valgene. Men anonyme jurister som sidder bag lukkede døre i et fjernt land og udøver regeringsmagt i Danmark, det bør give enhver demokrat og dansker kuldegysninger.

Det her er virkelig slemt.

Upassende ? Klag over indlæg

er det ikke en mulighed nogen 20000 stk., jeg vil godt samle halvdelen eller det hele for den sags skyld, hvis blot nogle vil bakke op og vaere kompetente til, at staa stille paa taburetten de bliver stillet paa, mens der er hjerneaktivitet samtidig.

Upassende ? Klag over indlæg

Stoevring.

Som det danske samfund har udviklet sig under den nuvaerende regering og DF, ville det vaere en katastrofe, hvis Danmark meldte sig ud af internationale organisationer som EU og FN.

Ligeledes hvis vi ikke havde EMD at anke til.

Taenk hvis den nuvaerende regering ledet af Loekke og foer af Fogh fik frit slag. To regeringschefer som regerer paa DF’s naade og barmhjertighed.

Man er meget naiv, hvis man tror at borgernes rettigheder og frihed er sikret, hvis vi ikke er medlemmer af internationale organisationer.

I oevrigt er Stoevrings tanker bare utopi.

Ingen ansvarlig regering vil melde Danmark ud af internationale organisationer.

Saa glem det Stoevring. Dine tanker har ingen grobund. Bortset fra her i JP. Hvor det jo bare er fyld sammen med de andre hoejreextreme blogs.

De 25 personer som bakker dine tanker op her aendrer intet.

Upassende ? Klag over indlæg

Med Peter Skårups konstante og utidige indblanding i verserende retssager virker det nu nærmest, som om politikerne ikke har forstået og respekterer magtens tredeling. Retssikkerheden flyder og Dansk Folkeparti har ændret Folketinget til et juridisk galehus.
Stop dog jeres national-konservative raslen med sabler, hvis I er utilfredse med EU m.v., så tag det op i Folketinget og fremsær et forslag om, at Danmark skal meldes ud.
Det er nok kun de national-konservative, der ikke har opdaget, at verden har forandret sig, - Bush er altså ikke længere præsident i USA, og hans korstog er afblæst.
Gør det ondt, at vikeligheden banker på??

Upassende ? Klag over indlæg

@Axel Axelsen, Svendborg | Skrevet: 11. mar 10 kl. 07:51

“Skulle der være tale om grundlovsbrud, ville dette være sket ved adoptionen af EMRK som en del af dansk lov.”

Så vidt jeg kan se, indebærer selve implementeringen af EMRK i dansk ret ikke en suverænitetsafgivelse til mellemfolkelige myndigheder, hvorfor der ikke kræves kvalificeret flertal på 5/6 eller folkeafstamning, jfr. Grundlovens §20.

Begrundelsen herfor er, at konventionen som andre konventioner er en aftale mellem nationer indbyrdes og ikke i sig selv skaber forpligtelser på dansk grund uden om den danske lovgiver.

Folketinget har imidlertid ved loven om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bestemt, at konventionen skal gælde som lov på dansk grund, hvorfor danske domstole kan dømme direkte efter den.

Men den tilknyttede domstol er for mig at se en mellemfolkelig myndighed hvis domme og aktivistiske domspraksis har retsskabende karakter hvorfor der må være tale om en suverænitetsafgivelse i ikke nærmere bestemt omfang, idet danske domstoles kompetance derved indskrænkes ligesom lovgivningsmagten kan tvinges til at ændre eller udforme dansk lovgivning så den bringes i overensstemmelse med menneskerettighedsdomstolens domme.

Hvad mener Kasper Støvring og de øvrige debattører om denne problemstilling?

Upassende ? Klag over indlæg

JAN AAGE JEPPESEN, Almunecar.

Jeg beklager - men kan ikke finde dokumentation for min udtalelese om Højesteret.

Det jeg reagerede på var din udtalelse; “at siden 1992 har EMRK været en del af dansk ret og står således over den danske Grundlov”.

Som jeg skrev, så rangerer Grundloven over alting - t.o.m. Folketinget. Som jeg læser dit indlæg, så tror jeg, at hvor du skriver Grundlov - så mener du, Højesteret. Er det tilfældet, så er vi enige.

Upassende ? Klag over indlæg

@ HANS NIELSEN, KBH.

Du skriver:
“Mht. til domstolene kan jeg ikke se, hvorledes et opgør er muligt. Det skyldes internationale domstole såsom Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg og EF-domstolen i Luxembourg. Disse domstoles afgørelser vil fra tid til anden betyde, at de nationale parlamenter og regeringer og dermed det du kalder “folkestyret” bliver underkendt. Vi er på vej mod et politisk integreret Europa uanset om du vil det eller ej!!!”

VÅGN OP KÆRE DANSKERE! Danmark er et SUVERÆNT land så længe DANSKERNE kræver at det er et SUVERÆNT land!

Hverken Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg, EF-domstolen i Luxembourg eller andre OVERSTATS-institutioner kan tvinge Danskerne og de danske domstole til at danse efter deres pibe! DET ER SUVERÆNT DANSKERNES VALG!

HVIS danskerne vel at mærke får LOV til at vælge! For danskerne vælger desværre folkevalgte, der FRARØVER dem muligheden for selv at vælge (FOLKE-afstemning)!

Men lad nu være med at lyde så ynkelige kære danskere! Det her er JERES nation! JERES kultur! Og JERES folk! ALENE I bestemmer suverænt indenfor jeres egne nationalhjems-vægge!

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg synes, at artiklen peger på et reelt problem, som dog ikke er nyt. Til gengæld mener jeg, at vinklingen og overskriften er forkert.

Domstolene gør vel det de er sat i verden for, nemlig bedømmer sager og afsiger domme, og det gør hverken bedre eller dårligere i dag end før i tiden.

Problemet er, at nogle strukturer i samfundet har ændret sig i retning af større centralisering og marginalisering.

Derfor er det forkert at rette skytset mod bestemte befolkningsgrupper - eller som her mod dommerstanden, der blot passer sit arbejde.

Det er en primitiv og skadelig tankegang at udpege syndebukke, fordi det blokerer for en reel analyse af problemerne.

I det konkrete tilfælde er det jo folketinget og EU, der har lagt rammerne for domstolenes virke. Derfor er det mod de folkevalgte, at man skal rette skytset. Ikke mod dommerne.

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg tror det er Meyersham, der skriver:

“Ingen over og ingen ved siden af Folketinget, som har sin magt fra folket”.

Og det er faktisk problemet.

Grundloven vedtages med flertal, uden flertallet har en ret til at bestemme. En sådan ret står i Grundloven, men reglen kan naturligvis ikke anvendes forud for Grundlovens vedtagelse eller til at få vedtaget selve Grundloven med.

Sagt på en anden måde, så kan flertallets ret til at bestemme kun indføres blandt frie og lige mennesker (der jo ikke har ret til at bestemme over andre end sig selv)i eenstemmighed.

Det var ikke tilfældet med Grundloven. Den blev indført (ikke af folket), men af et flertal, der ingen legitim ret havde til at benytte sig af flertalsafgørelser.

Det betyder at Grundloven er illegitim, og at intet legitimt kan flyde herfra. Forestillingen om at Kongen kunne give flertallet ret til at bruge flertalsafgørelser, strander jo på, at Kongen heller ikke kan vise at han er legitim magthaver. hans påstand er jo at han magten fra Gud, og så har vi tabt jordforbindelsen.

betyder dette så noget? Ja, for “fejlen” var den samme i alle europæiske forfatninger, og alle som en havde de samme mangler - nemlig mindretalsbeskyttelse.

Ideelt set så havde man for at kunne indføre flertalsstyre været nød til at opnå eenstemmighed om forfatningen.

Det kunne formentlig kun have været opnået, hvis selv den mest mistroiske overfor hvad flertallet kunne finde på, hvade fået skrevet sin frygt ind i forfatningen som en beskyttelse mod at flertallet skulle finde på sådan og sådan.

Og det var præcis, hvad vi manglede da vi så på Europa efter 2. Verdenskrig. Mindretalsbeskyttelse! Den manglede fuldstændigt i forfatningerne, fordi flertalsvælde i virkeligheden var givet illegitimt, og som et flertalsdiktatur.

—

Det var så anledningen til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. En konvention, der kunne reparere staternes forfatninger, så de fik den mindretalsbeskyttelse, de skulle have haft for at kunne antages at bygge på eenstemmighed.

Hvad betyder det så idag? Det betyder at vi sammen kan betragte Grundloven og EMRK som et hele - et hele, der er så godt, at ingen i landet ville have rationelle grunde til at modsætte sig dets vedtagelse.

Hermed kan vi altså opfatte forfatningen (Grundloven + EMRK)som et korpus, der er vedtaget i eenstemmighed, og derfor forlegner Grundloven, og hvad heraf flyder som et legitimt som givet og afledt af højere nemlig befolkningen.

Det betyder også, at skulle en dansk regering nogensinde finde på, at opsige EMRK, så saver den den gren over den sidder og statens styre bliver et illegitimt diktatur - et flertalsdiktatur, hvis det betjener sig af flertalsafgørelser.

Upassende ? Klag over indlæg

JAN AAGE JEPPESEN, Almunecar.

Tak for dit svar. Jeg er ikke enig.

Upassende ? Klag over indlæg

Det er klart at hvis folkevalgte udskiftes med paragraf-ryttere langt væk fra Danmark, så har vi et yderst alvorligt demokrati-problem. At give regeringsmagt over Danmark til ukendte, anonyme, ansvarsfrie jurister i fremmede lande, er jo vejen til folkestyrets undergang og nationalt selvmord.

Men hvordan kan det overhovedet komme så vidt, at danskerne er ved at miste magten over deres eget land? Ja, der er mange årsager, men en af de vigtigste er nok, at det danske demokrati længe har fungeret som et udhulet, undergravet og manipuleret demokrati. For ethvert ægte folkestyres grundlag er jo en åben, folkelig, ucensureret og kritisk offentlig debat. Som følges op af seriøse og sandhedssøgende massemedier, der ønsker at forsvare nationens og befolkningens langsigtede interesser.

Men længe, længe har debatten jo været manipuleret i massivt omfang. Debatten har på mange områder hverken været åben, folkelig, ucensureret eller kritisk. Masser af kritik og relevant information er blevet holdt tilbage, eller er blevet omformet til tandløse og ligegyldige små pip. Og en del medier er præget af at man ikke er engageret i landets og borgernes vé og vel. Kun på skrømt anvendes disse medier til at forsvare borgernes værdier og rettigheder. Godt nok er der skandale-sager i radio, tv, blade og aviser hver dag, men de virkelige og mest alvorlige samfunds-problemer behandles ofte meget overfladisk, eller man bortforklarer og bagatelliserer dem, eller fortier dem helt over lange stræk.

System-kritikere og folk der kan berette om systematiske overgreb, kan have meget svært ved at komme til orde, eller de bliver ligefrem hetzet. Selv i dette forum er der visse blog-indehavere som sletter kritik af feks. sundhedsvæsnet, tv-stationers udskejelser og familie-politikken mm.

At demokratiet humper afsted, fordi dele af pressen, især DR, TV1 og TV2, har glemt det etiske og moralske ansvar som følger med når man er den fjerde statsmagt, kan ses af en lang række miserable tilstande i dagens Danmark. Tilstande der aldrig var blevet så slemme eller uhyggelige, hvis en del journalister havde haft en mere demokratisk og loyal indstilling. Men man har haft så travlt med at trække både politikere og borgere rundt i manegen, at demokratiet mere og mere er blevet et spil for galleriet, og et spørgsmål om at følge op med politiske “signaler” og hælden vand ud af ørene, når et eller andet er blevet pustet op med popsmart journalistisk, vilde overdrivelser, hyklerisk forargelse eller direkte løgn og forvrængninger.

En række medier er mere loyale overfor ideologier og partier eller fjerne lande, end overfor deres eget fædreland. Og man er kynisk i sin holdning til de lidelser som “de svage” i eget land påføres pga. lovsjusk, svigt og slendrian m.m.m.

Lad os tage den groteske sag, eller rettere sagt kæmpeskandale det er, at hundreder eller tusinder af danske patienter på danske hospitaler er blevet udleveret til falske lægers kvaksalveri. Altså læger uden papirer eller med falske papirer, uden uddannelse som læger eller uden det minimum af kvalifikationer og kompetancer der skal til, for at man overhovedet kan tale om en læge efter dansk standard. Nogle af de “læger” man har importeret fra Asien og Afrika mv. var end ikke i stand til at tage en simpel blodprøve. Andre af dem som kom ind, var, eller er, så uduelige, at de er blevet berygtede for de skader de har påført patienter. Det er “læger” som er livsfarlige, og alligevel har man sluppet dem løs på hospitalerne.

Men skandalen går tilbage til 2002, hvor regeringen eller en minister bestemte, at den hidtidige kontrol med indrejsende udenlandske læger skulle nedlægges. En mildt sagt besynderlig, for ikke at sige forrykt beslutning.

Men hvorfor er der gået O-T-T-E år inden de uhyrlige tilstande er blevet afsløret? Der har jo længe, længe gået rygter, og nogle journalister har givet for flere år siden modtaget opringninger eller breve om at noget var galt. Og hvordan kan nogen minister, styrelse eller embedsmand have troet at uddannelser i Asien og Afrika var magen til de skandinaviske uddannelser??

Her er en sag som virkelig trænger til at blive kulegravet og taget op i en afslørende artikel-serie. Bl. a. kunne man jo undersøge hvor mange unødige lidelser og dødsfald denne læge-svindel har været skyld i.

Havde demokratiet fungeret, og pressen været vaks ved havelågen, så var skandalen jo aldrig opstået, eller den var hurtigt blevet bragt til ophør. Nu foregik tingene nærmest hen over hovedet på befolkningen, beslutningen skete nærmest i det skjulte, og patienter og pårørende og almindelige borgere anede i begyndelsen intet om dette øksehug eller attentat mod patient-sikkerheden.

Ligger det udenfor visse journalisters fantasi, at de også selv kan havne blandt “de svage”? At en ulykke, en sygdom, et overfald eller alder en dag kan anbringe dem på et sygehus. Ville de så bryde sig om at blive behandlet/opereret af en “læge” der var aldeles ukvalificeret, eller ligefrem livsfarlig?

Det her er en sag som er et klart eksempel på at hvis medierne ikke fungerer ordentligt, så fungerer demokratiet heller ikke ordentligt, hvorefter velfærden og hospitalsvæsnet heller ikke virker som det burde.

Man kunne blive ved længe. En lang række politiske og ideologiske tåbeligheder har påført danskere i hundredtusindvis en masse unødvendige økonomiske tab, sociale ulykker, sygdomslidelser, indbrud og overfald osv., osv. Alt sammen som følge af at den offenlige debat i årtier er blevet afsporet af visse medier, som er uden respekt for folkestyret og virkeligheden, og uden interesse for sandhed og retfærdighed og deres eget lands fremtid.

Hvis ikke mange flere medier, journalister og borgere vågner op og indser at nationen, folkestyret, velfærden, friheden, sikkerheden og det civiliserede samfund er truet, så vil det gå Danmark som så mange andre lande og kulturer, der kollapsede og gik rabundus.

Upassende ? Klag over indlæg

Far Jensen, 6100 | Skrevet: 11. mar 10 kl. 14:44

Du skriver at medier og journalister ikke gør deres pligt og oplyser om rigets sande tilstand–og du dokumenterer det i mange fine indlæg !

I DK er der jo ikke ret mange chefredaktører i antal, der lægger linien og censurerer de artikler og vinkler, de ikke ønsker kommer til folkets kendskab !

Har du en ide om, hvem der styrer chefredaktørerne og hvordan de bliver styret, til at forfladige de farlige områder–eller er det bare de smarte amoralske der er til fals for ussel mammon der bestrider posterne ?

Det er jo besynderligt at Jp og Politiken har samme ejer og kan rumme en Seidenfaden der jo gerne ser DK nedlagt mens Jp virker mere dansk patriotisk.

I USA et det jo åbenlyst at den gamle Rockefeller sidder til bords med den nyudnævnte præsident og at han finansierer begge kandidater-han kan dermed ikke undgå at vinde og har sikret sig indflydelse for egne interesser i de næste 4 år !

Ejerkredsen til USAs medier er vist i dag kun en håndfuld-mod et par tusinde for 100 år siden !

Hvem sidder med tøjlerne i DK ?

Afventer dit svar–spændende om du har gennemskuet den sande magtstruktur og ikke al vrøvlet med grundloven eu folketing osv !

Upassende ? Klag over indlæg

@Ole Burde

Folkestyret er ikke et tyndt lag fernis, men der er klare grænser for, hvad Folkestyret kan og må. Disse grænser er ikke givet specielt i Grundloven (den er faktisk mangelfuld på dette område), men er givet i EMRK.

Upassende ? Klag over indlæg

@ Alex Nielsen, Virum

Desværre er jeg nok ikke i stand til fuldt ud at besvare dit spørgsmål om magtstrukturen. Men jeg har i tidens løb oplevet en masse svigt i medierne, som jeg vil kalde redaktørernes personlige svigt. Altså, et samfund afspejler jo til syvende og sidst summen af borgernes moral og klogskab, som den er i gsnit. Når debatredaktører personlig sidder og piller debatindlæg i stykker, omskriver dem, fjerner hvad der er af bid eller vid, og sletter synspunkter der ikke er “politisk korrekte”, så KAN det selvfølgelig skyldes et pres ovenfra, men de har jo også et personligt ansvar, og nogle redaktører er bare så sølle, indskrænkede, kyniske og amoralske, at de er ligeglade med samfundet og deres medborgere. Kun penge og karriere tæller for dem. Resultatet er selvfølgelig at mange ikke gider deltage i debatten, hverken med læsning eller skrivning. Feks. JV har siden ca. l98o haft en debat så friseret, forudsigelig og korrekt, at den nærmest har været til at falde i søvn over. For kort tid siden havde de en søndags-debat med et kæmpe-indlæg fra Carl Holst, og så to små pip fra menig-mand. Læserbreve om samme politikers meriter vil jeg gætte på bliver stærkt forkortet.

Men det med at det er den enkelte politiker, redaktør, embedsmand, journalist, læge, dommer, borger eller kunstner der personligt svigter, akkumuleres jo efterhånden op og giver et udemokratisk, uretfærdigt, tosset eller totalitært samfund. Jeg tror altså at det personlige ansvar spiller en stor rolle, og

Upassende ? Klag over indlæg

@Ole Burde

Bruxelles, EF-domstolen og embedsværket dér har den fornemme opgave et vedligeholde det Indre Marked. det er det de er der for, og det de skal.

Hele ideen bag det Indre Marked er, at de nationale politikere ingen indflydelse har på varer- og tjenesteydelsers og kapital og arbejdskrafts bevægelser over landegrænserne.

Ethvert nationalt forsøg på at indføre regler, der kan påvirke disse strømmes uhindrede bevægelse vil omgående blive fjernet med en knasthøvl.

Det har vi afgivet suverænitet til, og det må politikerne selvfølgeligt respektere.

—

Hvad er ideen bag det indre marked?

- Kort fortalt, at få alle til at konkurrere mod alle, for henigennem at opnå den mest effektive og optimale ressourceudnyttelse.

Men - der er et problem - for med 27 småstater og parlamenter, der kan lave valuta- og handelskrige mod hinanden i en jagt på kortsigtede nationale gevinster - så vil der være to forhold (to rationelle grunde), der kan tilbageholde eller mindske varer- og penge- og arbejdskraftstrømmene (hvis man f. eks. omdanner EU til blot en intern toldfri zone).

Det ene forhold er valutarisikoen, altså det forhold, at virksomheden ikke ved, hvad den betaling den vil modtage for sine vare er værd, når den modtages.

Det problem kan virksomheden løse ved at indgå en aftale med professionel gambler (bank) om, at banken køber valutaen til en i forvejen aftalt kurs, men det koster for virksomheden, og vil fordyre varerne.

Det andet problem er den politiske risiko. Altså det forhold, at man ikke ved, hvad regeringen i ens eget land eller i andre lande, som man er afhængige af i produktionen, kan finde på.

Også dette forhold fører til forhøjede priser og træghed og manglende opfyldelse af aftaler som følge af force majeure osv..

—

Ved at løse disse to problemer i samtlige 27 lande (Euroen løser valutarisikoen og suverænitetsoverførslen af alt, hvad der vedrøre det indre marked, fra nationalstaterne til EU (EF-domstolen)fjerner den politiske risiko), så har vi fået skabt en intern effektiv konkurrence i EU som har givet os en betydelig velstand.

Man kan altid lave regnestykker, der viser hvad hvis vi som Kasper Støvring vil have, genindfører valutarisico og den politisk risiko.

Resultatet bliver naturligvis et konkurrenceevne- og velfærdstabtab af en størrelsesorden på vel en 10% (det vil i hvert fald ikke overraske mig).

—

Jeg har vist skrevet det før, men Kasper Støvrings ide om at genindføre den politiske risiko er en død sild.

Regningen (som han altid glemmer at fortælle om) vil blive dyr, og efter min opfattelse også dyrere, end nogen har lyst til at betale for.

Naturligvis forringer vores suverænitetsoverførsel af suverænitet fra de nationale politikere til EU-værket de nationale politikeres handlemuligheder, men det var for p….. også det, der var meningen, og det, der en væsentlig del af fidusen.

Upassende ? Klag over indlæg

BEGRUNDELSEN FOR DEMOKRATIETS BERETTIGELSE

De løbende grundlovsrevisioner siden junigrundloven af 1849 viser for mig at se en bestræbelse - en politisk frihedskamp om man vil - på at bringe denne demokratiske basislov i bedre og mere konsistent overensstemmelse med det abstrakte etiske princip der er forudsætningen for etableringen af en ægte demokratisk orden: Den politiske ligeværdighed.

Denne politiske kamp bølgede frem og tilbage. I provisorietiden gik det tilbage, og først med indførelsen af parlamentarismen og den reviderede grundlov af 1915 var der skabt en basislov som i princippet levede op til fordringen om politisk ligeværdighed. Først fra 1915 kan man tale om, at det efter 66 år politiske kampe var lykkedes den danske befolkning, at etablere en egentlig demokratisk samfundsorden, en platform i et nationalt folkestyre hvorfra demokratiseringsprocessen kunne fortsættes og udbygges.

I denne debat er det tydeligt, at der blandt debattørerne hersker vidt forskellige opfattelser af hvad demokrati er. Her må man gøre sig klart, at ens demokratiopfattelse afhænger af den begrundelse man giver for demokratiets berettigelse.

Min demokratiopfattelse er speciel derved, at den bygger på - er en logisk implikation af - et universelt rationelt etisk grundprincip som alle personer er underlagt qua person og i princippet kan tænke sig frem til.

For andre, der ikke bygger deres demokratiopfattelse på en universel etisk fordring, er demokratiet blot et formelt system af regler og love der lige så godt kunne være udformet anderledes, blot de sikrer, at regerings- og lovgivningsmagten kan udskiftes gennem periodiske og fredelige valghandlinger.

Denne demokratiopfattelse gør retspositivisten Alf Ross sig til talsmand for i bogen: “Hvad er demokrati?” (1945):

“Sammenfattende kan det repræsentative demokratis ideologi måske udtrykkes således: Mennesket er ikke overvejende et fornuftsvæsen. Den store mængde er overvejende træg og konservativ, behersket af fordomme og traditioner, mistroisk mod alt nyt. Folket behøver ledere. Tanken om den enkeltes selvstyre og ansvar bør forbindes med tanken om ledelse i tillid. Sideordnet med trangen til selvstændighed ligger hos mennesket trangen til tillidsfuld tiltro, til ledelse af dem, der er klogere og mere indsigtsfulde end en selv. Medens det direkte demokrati alene bygger på selvstændighedstrangen og diktaturet alene på behovet for ledelse, forenes de to tendenser på harmonisk måde i det repræsentative demokrati: Ledelsen står under folkets kontrol og er betinget af, at den fortsat formår at beholde folkets tillid på grundlag af fri kritik og meningstilkendegivelse”.

Min demokratiopfattelse bygger på tilslutning til den danske filosof Kai Sørlanders filosofiske teorier. I bogen “Om Menneskerettigheder” (2000) lyder den kortfattede argumentation for demokratiets berettigelse således:

”Når udgangspunktet er det etiske konsistenskrav, så er det en forudsætning, at bestemmelserne skal tages i overensstemmelse med, at de enkelte borgere hver især kan leve som personer. Men derudover er der ingen, som har en særlig ret til at tage samfundsmæssige beslutninger. Set fra den synsvinkel står de alle i princippet lige i forhold til at være beslutningstagere. De står lige under det etiske konsistenskrav. Og det er en konsekvens af denne lighed, at den politiske magt i samfundet – magten til at fastsætte love ved samfundsmæssige beslutninger – må bygge på en elementær ligeværdighed mellem borgerne. En sådan ligeværdighed kan kun opfyldes under en eller anden form for demokratisk orden.

Det etiske konsistenskrav implicerer altså, at der bør stræbes mod at demokratisere den politiske magt. Hvorledes demokratiet konkret skal udformes – om det skal være direkte eller indirekte – må være et empirisk spørgsmål. Det må afhænge af, hvad der er praktisk muligt i lyset af vore erfaringer med de politiske problemer og med menneskene sådan som de nu engang er.

Demokratiet betyder, at det i den endelige afgørelse må være flertallet, der er udslagsgivende (hvad enten det så er direkte eller gennem repræsentanter). Men det betyder også, at flertallet etisk er bundet til at tage beslutninger inden for de rammer som sættes af de politiske konsekvenser af det etiske konsistenskrav.

Det er de rammer, som basalt udgøres af basissikringen og demokratiet selv. Der er altså et krav til demokratiet – og dermed til flertallet – at det tager politiske beslutninger, som fortsat skaber mulighed for en general basissikring og for demokratiets egen opretholdelse.

Dette krav er en følge af selve den måde, hvorpå demokratiet her er begrundet: at det er begrundet som en konsekvens af det etiske konsistenskrav. Da er demokratiet også et system, som stiller etiske krav til den enkelte. Det er ikke blot et system, hvor det er meningen, at den enkelte skal give udtryk for sine egne ”rå” og ureflekterede præferencer. Det kan demokratiet degenerere til, hvis det ikke er sin opgave voksen; og så kan det undergrave sin egen eksistens. Den enkelte bør forstå, at hans demokratiske forpligtelse ikke kun er at give udtryk for sine egne egoistiske præferencer, men at det først og fremmest er at tage stilling til, hvorledes samfundet bør løse den opgave, som består i at skulle skabe forudsætningerne for, at demokratiet både kan opretholde sig selv og skabe en generel basissikring for alle. I modsat fald overlader demokratiet sin skæbne til tilfældighedernes spil.”

Denne demokratiopfattelse betyder, at det danske folk er demokratiets suveræne magthavere inden for de etiske rammer som sættes af det etiske konsistenskrav og den politiske ligeværdighed.

Det er ikke basisloven (grundloven) der skaber demokratiet, men bestræbelsen på at etablere en demokratiske samfundsorden inden for rammerne at det politisk/etiske grundprincip der skaber og løbende tilpasser basisloven så den bringes i bedre overensstemmelse med det abstrakte ideal.

Derfor bliver det også et demokratisk problem når beslutningskompetancen for loves udformning og deres fortolkning samt hvilke love parlamentet overhovedet kan vedtage flyttes fra folket og deres folkevalgte repræsentanter i det nationale parlament til overnationale organer som ikke er bundet af den primære etisk/politiske fordring om at sikre det nationale demokratiets evne selvopretholdelse.

Dommere i en international domstol står ikke til demokratisk ansvar for den måde de fortolker en international traktat på. Intet kan forhindre, at de qua deres afgørelser tiltager sig en politisk magt uden at de har et folkeligt demokratisk mandat til en sådan politisk funktion.

Den problemstilling var vore grundlovsfædre selvfølgelig opmærksom på, hvorfor det ikke er muligt for et tilfældigt politisk flertal i parlamentet at overlade beføjelser som tilkommer danske myndigheder til overnationale organer.

Grundloven forbyder direkte, at beføjelser overlades til overnationale myndigheder såfremt omfanget af den derved afgivne nationale suverænitet ikke er begrænset og specifik. Grundloven anvender betegnelsen “i nærmere bestemt omfang.” Hvis omfanget er begrænset og specifikt så kan parlamentet med 5/6 flertal eller gennem en folkeafstemning ved lov overdrage en sådan begrænset suverænitet til overnationale organer.

Bestemmelsen i Grundlovens §20 er en væsentlig beskyttelsesforanstaltning der skal sikre opretholdelsen af det nationale demokrati. Efter implementeringen af EMRK og den tilknyttede domstol, hvilket skete med simpelt flertal i parlamentet og uden folkeafstemning, er vi havnet i den absurde situation, at det ikke længere er Højesteret der afgør om Grundlovens §20 herved er brudt, idet dens afgørelse kan blive underkendt af Menneskerettighedsdomstolen. Princippet er her, at fortolkningen af vor egen Grundlov ikke må være i uoverensstemmelse med EMRK.

Dermed afviser jeg ikke, at EMRK udmærket kan indeholde artikler der i højere grad beskytter de demokratiske frihedsrettigheder end det er tilfældet i vor Grundlov.

Et oplagt eksempel herpå er ytringsfiheden. Grundloven beskytter alene den formelle ytringsfrihed, men ikke den materielle ytringsfrihed. Det vil sige, at der i princippet ikke er nogen grænser for hvilke ytringer der kan gøres strafbare. Et synspunkt som Alf Ross har gjort sig til talsmand for ud fra hans formalistiske demokratiopfattelse:

“Grdl. § 77 indeholder ingen regel til beskyttelse af den materielle ytringsfrihed. Der er altså efter denne paragraf intet til hinder for at det ved lov forbydes at kritisere den demokratiske statsform, at nedbryde troen på guds eksistens og sjælens udødelighed, at agitere for kommunismen eller nogen anden politisk doktrin, at bringe udenrigspolitiske efterretninger, at omtale kongehuset – ja selv at referere sportsbegivenheder.”

Af det ovenfor citerede fremgår med al tydelighed Ross´ skelnen mellem ytringsfrihed som en demokratisk idé og som retsvidenskabelig disciplin.

Det er dog ikke nødvendigt at afgive national suverænitet og derved undergrave demokratiet for at få styrket ytringsfriheden ved at overlade en overnational domstol trække grænserne på dette område. Den politiske opgave må derimod bestå i gennem den politiske proces at overbevise befolkningen om manglerne i Grundlovens § 77, med henblik på at styrke ytringsfriheden og andre frihedsrettigheder ved en kommende grundlovsrevision. Således som vi konstant har gjort i vort folkestyre qua den politiske frihedskamp siden 1849.

Upassende ? Klag over indlæg

@Jan Aage Jeppesen

”Forfatningskampen” i Danmark er jo det forsinkede drøn fra den borgerlige revolution (og højrekræfternes og Kongehusets forsøg i Danmark på et udhule folkestyret).

Faktisk skal vi nok helt frem til efter 2. Verdenskrig før demokratiet (sådan da) er i “sikker havn” (vi har f. eks. en Påskekrise og blandt andet Højgaard-kredsens forsøg på statskup).

—

For mig at se fejler Sørlander og du, fordi I ikke forholder jeg til, hvor magten kommer fra og hvorledes staten kan udøve den legitimt.

Man kan sige, at spørgsmålet om “urtilstanden” og statens opstående ikke er løst. Spørgsmålet om, hvor magten kommer fra, og hvor den var før den er, hvor den er nu - er helt grundlæggende.

Først når spørgsmålet om med hvilken ret noget menneske kan bestemme over et andet er løst, kan man forfalde til diskussioner af, om demokrati er at foretrække frem for oligarki eller tyranni, når bestemmendes udøves.

For mig at se, er Sørlander ude i et forsøg på, at undgå at mennesket har rettigheder forud for statens dannelse, således at menneskets rettigheder blot bliver, hvad den enkelte stat konkret vil give.

—

Det er måske lidt i overkanten at sige, at Grl. § 20 sikrer det nationale demokrati (den sikrer nærmere et vist nationale selvbestemmende, da Grl. åbner vide muligheder for forskellige former for undtagelsestilstand).

Situationen, hvor statens domstol selv er øverste instans i sager om, hvorvidt staten krænker menneskets umistelige rettigheder er betænkelig. Spørgsmålet må være, om en national domstol (der er afhængig af statens bestående, og sat i verden for at forsvare statens bestående) er tilstrækkelig uafhængig til at kunne dømme i en sådan sag.

En overnational domstol uafhængig af parternes interesser virker til at være den eneste rigtige til at sikre menneskenes umistelige rettigheder.

Upassende ? Klag over indlæg

Dommerne er som en gris fra en spf - besaetning der ikke kan taale frisk luft. Lige efter uddannelse gaar de paa de lukkede gange og ser kun efter at komme hoejere op i hirakiet. Vejen derop gaar via formaliteter og procedurer, synes det. Det er ikke formaalet, dommerene skal over ret tjene rimelighed.

Upassende ? Klag over indlæg

@Carsten Nielsen

- Staten er jo sjældent part i sagen, men det sker f. eks. i skattestraffesager. Her virker dommerne til at mene, at det er mere alvorligt at stjæle penge fra staten eller fra allemulige andre. Man kan sige, at dommerne virker til at være for nært bundet til den skadeslidte.

—

En opgørelse vistnok lavet i Justitsministeriet viste, at stort set alle domsmænd i de såkaldte “selskabstømmersager” var “venstreorienterede” (dvs. medlemmer af venstreorienterede partier.

Baggrunden skulle have været, at sagerne var så langstrakte og omfattende, at kun offentligt ansatte kunne få fri med løn i 200 og 300 dage for at være domsmænd, hvorfor man altså var endt op med en klar overvægt af venstreorienterede domsmænd.

Ikke godt for retssikkerheden. Dommernes mangel på indsigt i de samfundsforhold, såom sagerne foregår i, er naturligvis heller ikke betryggende. Hvad skal en 32-årig kvindelig dommer (der end ikke har født et barn) f. eks. lave i en sag om overbelåning af skibsanparter? Er der over 5 nuller i et tal, vil hun mene det er mange penge, og hun har aldrig haft med andre pengesager at gøre end optagelse af et studielån, og et møde med en kreditforeningsrepræsentant, da hun skulle købe sit rækkehus.

I forbindelse med to domsmænd, hvor den ene indalidepoensionist og den anden er børnehavelærer, er sådan en sag ikke i gode hænder, men det er niveauet i de danske retssale.

Retten skal ikke være partisk. Den skal derimod have indsigt i de forhold der angår sagens genstand. Og her er dommernes opdragelse i ministeriet en hæmsko.

Dommere er flinke og hjælpsomme (selvom de også har rundsave på albuerne og gerne spænder ben for kollegaer på vej op ad karrierestigen). Får en dommer en sag, der angår forhold han intet aner om (det er faktisk ganske almindeligt), så spørger han en kollega. Det kan være han får en sag om tvangsanbringelse af et barn på en psykiatrisk afdeling, og sagen er fuld af ord og vendinger, der intet siger dommeren. Så må han blive klædt på af en kollega. Det kan være en, der for otte år siden havde en sag om en mand, der havde tilbragt 12 år på enpsykiatrisk afdeling, og nu følte det var tid at komme ud.

Jeg siger ikke at det danske retsvæsen er ubrugeligt (selvom tinglysningen er brudt sammen - en skandale, der kommer til at koste familier hus og hjem og fremtid). De er trods alt bedre, end at slå plat og krone om sagernes udfald, og har det jo en vis berettigelse, men der rum til forbedninger - oghårdt brug for nytænkning.

Upassende ? Klag over indlæg

@Jan Aage Jeppesen

Trist du har fået afvist to sager ved EMD, men den lange ventetid giver et særligt og alvorligt problem.

Desværre sker det jo, at straffuldbyrdelse eller andre sanktioner iværksættes af en nationalstat, mens sager ligger hos EMD.

Det kan medføre groteske situationer, hvor mennesker tages til afsoning, og EMD så når til det resultat, at konventionen er overtråde, og en straf derfor efter praksis f. eks. skal ændres til betinget, men nationalstaten nægter at afbryde afsoningen eller ændre straffeattester osv. osv. (nationalstatens værring kunne i sig selv godt betragtes som en overtrædelse af artikel 13).

Jeg tænker f. eks. på vores 15 redaktører, der måske skal møde i London i et injuriesøgsmål.

Og lad os antage, at de engelske bevisbyrderegler i injuriesager i sig selv er en overtrædelse af EMRK artikel 6 om en retfærdig rettergang.

Lad os så antage at redaktørerne dømmes i England, og anlægger sag ved EMD.

Umiddelbart efter den nationale engelske ankemulighed er opbrugt, vil sagen så blive sendt til Danmark til inkasso via det danske retssystem. Her vil fogedretten så skulle inddrive sagsomkostninger og erstatninger hos de 15 redaktører.

Lad os så antage, at redaktørerne får medhold ved EMD, og så skal have den erlagte erstatning m. v. tilbage.

Den Danske stat vil i en sådan situation ikke være forpligtet til at foretage sig noget. Redaktørerne kan bruge en bondegår (eller et helt bladhus) på at opspore 94.000 efterkommere rundt om i verden og inkassere 1000 kr hos dem hver.

Sagt på en anden måde, så virker det ikke tilfredsstillende, at nationalstaterne, når sagerne ligger ved EMD, kan gå i gang med at effektuere de nationale afgørelser, fordi staterne sidenhen, hvis sagerne vindes af sagsøgerne ved EMD, hverken har evne, vilje eller mulighed for at godtgøre den pågældende den skade man har forvoldt.

Upassende ? Klag over indlæg

EF-domstolen er vi underlagt i overensstemmelse af vores egen beslutning (EF-pakken) og EMD er vi underlagt, fordi folkevalgte politikere har tilsluttet os.

Jeg kan ikke se, at det skulle være udtryk for et demokratisk underskud, eller mangel på legitimitet.

I øvrigt er jeg så enig med dig i, at politik er alt for vigtig en sag til at blive overladt til politikerne.

Men i det omfang befolkningen ikke gider politik, så bliver domstolene - og i særdeleshed de internationale - det eneste værn vi har mod vansindige politikere, der forsøger at overskride de grænser, vi har sat for dem.

At domstolenes sagsbehandlingstider skal ned må være indiskutabelt, ellers havner vi jo i en situation, hvor livet er for kort til at vente på retfærdighed.

Upassende ? Klag over indlæg

Diverse indlæg beskæftiger sig med muligheden af at den demokratiske orden kan bryde sammen.

Ja, man kan jo endnu ikke tale om et totalt sammenbrud for demokratiet, økonomien, velfærden, retsordenen, familiemønstret, freden, infra-strukturen, nationalstaten, indfødsretten og den personlige frihed mv.

Men er der ikke optræk til en kæmpemæssig katastrofe hvor alle ovenfor nævnte værdier bliver opløst, sønderrevet, lagt i ruiner, styrtet i en afgrund?

Demokratiet, økonomien, velfærden, retsordenen og familiemønstret er jo allerede begyndt at smuldre. Ja, alle kendte normer, værdier, ordninger, traditioner, rettigheder og institutioner er jo allerede blevet undermineret. Kan nogen sige at freden, friheden, nationalstaten, og den personlige tryghed ser ud til at være sikret fremover? Ser det ikke nærmere ud til at ALT er under angreb? Er det ikke som om totalitære og undergravende kræfter er i gang med at føre Danmark og hele Europa ind i en ny epoke af åndelig formørkelse, organiseret tyrannisk undertrykkelse og katastrofal konflikt?

Hvis man ser på hvad der efterhånden foregår af propaganda, skandaler, kriminalitet, sygehusrædsler og sociale ulykker samt politisk, juridisk og bureaukratisk vanvid i dagens Danmark, er det så ikke tydeligt at det er et samfund der er ved at opløses og falde fra hinanden? Endnu en snigende udvikling, men dog tydelig og ihvertfald kun bevægende sig i een retning: den vej hønsene skraber.

Eller hvad mener andre?

Upassende ? Klag over indlæg

PS: Ovenstående kan måske virke lidt irriterende fordi der nævnes så mange ting oveni hinanden. Men der er mange forskellige værdier i spil i disse år, og det er nok nødvendigt at overveje, medtage og forsvare værdierne på en sammenhængende måde. De hører sammen, og det vil være forkert at behandle dem hver for sig og løsrevne fra helheden, for så mister vi måske overblikket.

PS 2: Besynderligt. Først var PS 1 med, og så forsvandt det igen. Teknisk fejl, serverfejl eller hvad? Normalt forsvinder tekster da ikke af sig selv. Prøver at sende igen. Undskyld hvis der nu bliver tale om dobbeltkonfekt.

Upassende ? Klag over indlæg

Far Jensen, 6100 | Skrevet: 12. mar 10 kl. 23:55–skriver om hønseskrab og samfundsafvikling !

Her mit bud på et scenario i nær fremtid !

Titanic…menneskeheden… sejler mod afgrunden som en kæmpe supertanker med 7 mia mennesker-samtidig er der et kæmpehul…moralen… i nederste del af skroget og vandet…katastrofer så som natur penge olie… fosser ind !

Kaptajnen…politikeren… på broen holder udkik, men ser ingen afgrund !

Eliten de multinationale selskaber medier spindoktoren osv sidder i baren og skåler gevaldigt–hu hej hvor det går !

På soldækket annoncerer bookmakeren bettingen-oddset 2,0 for at Titanic synker før det sejler ud over afgrunden !

Bookmakeren har erfaring med supertankere-så som græske romerske babylonske osmannere alexander den store djengis khan det 3. rige osv så han regner ikke med at tabe væddemålet !

Inde på stranden overvåger bookmakeren Titanics videre færd og indkasserer indkomne bets ! Endnu en dag på arbejde ! SOM han siger- livet er ikke for svage sjæle-og tager endnu en svalende drink i skyggen !

Upassende ? Klag over indlæg

@t. petersen

Du siger at staten sjaeldent er part i sagen???

Naar feks. JAN AAGE JEPPESEN siger han har proevet at faa anerkendt en sag mod staten og feks. uforurettede sagsoeger staten for feks. erstatninger og ulovlige anholdelser, uforurettet ecstacypillesmuglingspige fra 90′erne, synes dette dette da at vaere en betragtelig del af domstolenes arbejdesomraade.

Er det ikke?

Upassende ? Klag over indlæg

Carsten N

Nu får JAJ lagt mig noget i munden jeg ikke sagde. Stater er naturligvis altid parter i sager ved EMD, her kan nemlig ikke rejses sager mod andre end stater.

—

Min udtalelse gik på sager i danske nationale domstolssystem (by- og landsretter og Højesteret), hvor straffesager ikke er den hyppigste sagstype.

Vi har tilgængæld en rækkee administrative organer “domstole” på områder for socialret, skatteret hvor staten (eller en af dens kommuner) ofte er part.

—

Jeg kan vanskeligt gå ind i JAJ’s EMD-sag, men har man ikke påtalt krænkelsen efter artikel 6 under vejs i sagen, så ender man den situation, at sagen ikke kan antages af EMD, da de nationale muligheder er er forsøgt udnyttet.

Danske dommeres begrundelser hører til de tyndeste i verden. Et hovedsynspunkt bør være, at enhver må have en afgørelse, så han kan tage stilling til spørgsmålet om anke.

Det spiller faktisk en vis rolle i Danmark, fordi en anke i Danmark ikke er “at sagen begynder forfra” som mange fejlagtigt tror.

En anke her i landet er en “klage”, hvor en højere retsinstans lægger til grund, at alt er rigtigt afgjort i den lavere retsinstans afgørelse, pånær det eller de par punkter, der påklages.

—

Det er vel 2400 år siden Platon spurgte, “hvad er retfærdighed?” - og ikke en kant har kunnet svare ham.

Man kan mene, at med til retfærdighed må høre, at rettensafgørelser er forståelige. Den positivistiske ide, om at retfærdighed er, at ens tilfælde behandles ens, falder til grunden, hvis kun retterne kender begrundelserne for sagernes afgørelse. I så fald mister samfundet nemlig muligheden for at kontrollere retten, og parterne mister muligheden for at tage stilling til ankespørgsmålet grundelement - nemlig sprøgsmålet “hvorfor?”.

Også i et andet perspektiv nmå man græve særdeles gode og fyldestgørende begrundelser af retterne, og det er inden for strafferetten.

Har sender vi den dømte til “afsoning”. Etymologisk kommer det fra det kristne ide om “soning”.

Den dømte skal i følge denne tankegang side i sin celle og tænke (for at angre og fortryde sin gerning), når den dømte har gjort de, såp har han “forsonet” med samfundet, men skal en sådan proces kunne forløbe, så kræver det - minimum - at den dømte klart og tydeligt forstår, hvad det er samfundet bebrejder ham.

Nu har vi så kun ordene til bage. Vi fandt ud af at indsatte blev sindsyge af at sidde dag ud og ind og kikke ind i en væg, og har derfor indført beskæftigelsespligt i fængslerne.

Det sværre må indsatte så ikke beskæftige sig med noget, der konkurrere med “erhvervslivet”, så de laver ting, de absolut intet kan bruge til, og slet ikke til at få et arbejde med, når de løslades - men det er en helt anden historie.

Jeg ved ikke om man skal følge JAJ’s råd og klage til Gud. Et sted viser historien jo at Gud, i det omfang han findes, slet ikke er god.

Upassende ? Klag over indlæg

@Jan Aage Jeppesen

Jeg er helt enig med dig i, at afvisninger og domme skal - om noget - begrundes. Du kan sælge din hund, eller lade sig skille, og ingen kan have krav på en begrundelse, men når det kommer til vi dømmer eller frifinder mennesker, så har vi i den grad brug for en begrundet afgørelse.

Upassende ? Klag over indlæg

[...] har tidligere skrevet, at domstolene ødelægger folkestyret og vores hævdvundne frihed. Tag eksempler som [...]

Upassende ? Klag over indlæg