Kulturkritik (arkiv)

Har vi åndeligt set råd til velfærden?

I den vedholdende debat om, hvor vidt vi har råd til velfærden, fremføres der som regel kun økonomiske argumenter. Velfærdsstaten er for dyr, siger man, for alt for mange er på offentlig forsørgelse, og der bliver færre yngre til at forsørge de ældre.

Men sjældent stiller man spørgsmålet, om vi også åndeligt set har råd til velfærden.

Velfærdsstaten demoraliserer borgerne

Oprindeligt skulle velfærdsstaten omfordele goderne til gavn for dem, der har svært ved at klare sig selv, og som uforskyldt er blevet ledige.

Men …

Hvad forskningen siger om diversitet og sammenhængskraft

“Forskningen bekræfter ikke, at etnisk diversitet truer sammenhængskraften”, står der i underrubrikken til Nils Holtugs artikel i Weekendavisen den 16. juli (ikke online). Nu er Holtug jo ikke ansvarlig for redaktørens tilspidsning, der ganske enkelt heller ikke holder, hvis man ser på forskningen. Til sidst i min bog Sammenhængskraft gennemgår jeg på over 30 sider mange kilder, der bl.a. viser, at diversitet hæmmer sammenhængskraften.

Holtugs ærinde er da også at påpege, at man ikke skal konkludere entydigt ud fra forskningen, der …

Da en muslimsk indvandrer fra Syrien blev Danmarks mest populære mand

Danskerne er et chauvinistisk folk, der ikke vil anerkende indvandrere, især muslimer, som en del af dansk kultur. Assimilation vil derfor aldrig lykkes, modviljen (blandt danskerne!) er for stor.

Sådan lyder det ofte i debatten om dansk national kultur, om den forfejlede integration og om behovet for assimilation. Senest mødte jeg synspunktet, da jeg debatterede i Deadline 2. sektion i søndags.

Men det er forkert. Ganske vist er det svært at blive en del af den danske kultur, selv om det er …

Social kapital giver også økonomisk kapital

At økonomisk velstand er afhængig af faktorer som politisk stabilitet, en velfungerende infrastruktur og stærke netværk er velkendt. Mindre anerkendt er, at også kultur og værdier spiller en afgørende betydning.

Det er jo ikke tilfældigt, at de mest velstående lande også er højtillidskulturer, og at de fleste af dem har en protestantisk kernekultur. Det gælder landene i Nordeuropa samt Canada, New Zealand, Australien og USA.

Med andre ord: En stor beholdning af social kapital, altså sammenhængskraft, skaber høj økonomisk velstand. Det gælder …

Velfærdsstaten skaber ikke sammenhængskraft

I mine to seneste indlæg skrev jeg, at sammenhængskraft bliver til i det civile samfund og især i foreningslivet, der er så stærkt i Danmark. Det er ikke velfærdsstaten, der skaber sammenhængskraft - selv om mange mener det, og selv om det er et omstridt emne i forskningen.

De lande, der har den højeste grad af sammenhængskraft (tillid, social kapital) er især de nordiske velfærdsstater. Herfra slutter mange, at velfærdsstaten skaber en stærk tillidskultur ved hjælp af uddannelse og omfordeling. Lighed …

De tillidsskabende civile bevægelser

At Danmark er et land med en stærk sammenhængskraft vil sige, at landet bygger på en stærk tillidskultur. Tilliden består i tætte sociale relationer, der fremmer samarbejde om fælles mål. Denne tillidskultur er bl.a. baseret på uformelle normer for gensidighed, ærlighed og pålidelighed, og det er den, der er med til at gøre danskerne til et af verdens mest tilfredse og velstående folk.

Så langt, så godt. I mit sidste indlæg skrev jeg, at sammenhængskraften især hang sammen med de frivillige …

Foreningslivet skaber sammenhængskraft

At der hersker en stærk sammenhængskraft i Danmark, har at gøre med vores levende civile foreningsliv. Det er ikke nemlig velfærdsstaten, der skaber sammenhængskraft, hvilket politikere er tilbøjelige til at glemme.

Herom senere, men først lidt om den civile orden her til lands.

Den nationale kultur

Danskerne er et folk, der er dybt forankret i en national kultur. Det vil sige, at de i generationer har levet sammen på bestemte måder på et bestemt territorium og inden for rammerne af den samme stat.

Den …

Moralkrise, normopløsning, autoritetstab…

Ja, fortsæt selv, for hvordan skal man ellers beskrive det orgie af hærværk, som venstrekstremister hyppigt beruser sig i, senest i weekenden. Og hvordan skal man ellers forklare, hvorfor politiet ikke slår hårdt ned på uromagere, og hvorfor politikere undskylder “de unge” og ligefrem belønner dem med et ungdomshus?

Hvorfor tør ingen længere udøve deres autoritet? Lige fra politiet og politikerne til forældre, skolelærere og andre offentligt ansatte. Man skal åbenbart finde sig i at blive svinet til og acceptere vold.

De …

Efterlysning: National sammenhængskraft

I Lars Løkkes første tale i Folketinget som statsminister var der ikke meget om det, der for alvor udmærker landet, og som regeringen bør sætte alt ind på at bevare: sammenhængskraften.

Det er ellers værd at gentage den veldokumenterede viden om Danmark og danskerne: Der findes en positiv og udbredt nationalfølelse; landet er kulturelt homogent; der hersker fred og tryghed; der findes en meget høj grad af tillid, velstand og frihed; staten er præget af en lav grad af korruption; og …