Brændpunkt

Hvad kan man gøre? og hvordan skal man standse over befolkning i specielt i Asien, Paskistan og Kina….jeg tror,at det kan være simplet, et barn for familien, og på den måde begrænses over befolkning i regionen, og også i andre dele af verden. Hvis man kigger tilbage for 100 år siden, bestod familien af far, mor og 10 el 15 børn. Lige nu er far, mor og 1 til to børn. Det, vi mangler i verden, er information, uddannelse og bedre livsvilkår for alle. En bedre fordeling af resourcer, hvor alle har mulighed for mad,gratis uddannelse, sundhedfaciliterer og job. På denne måde kan vi leve i en bedre verden.
Det skal ikke kunne tænkes, hvordan vi bruger de naturlige ressuorcer, som vinden, sol og vand, hvis man ikke tænker på at uddanne verdens befolkning først og derefter begrænses den unødvenlig overbefolkning.
Man skal procuceres mad til alle, dette betyder forudrening på alle tænkelige måder….om hvis København bliver en succes, som jeg tror ikke på, at det sker, ligger det ikke i danskernes hænderne den succes, som værtsby.
Magten er det værste, som en menneske kan få, og jo mere magten de har, jo være er det, og de glemmer dem, som realt lider i dette spil, nemlig de fattige i verden, børnene og gamle. Tænk et øjeblik, vil du gå 20 - 30 km. hver dag på arbejde, vil du spise en måltidsmad daglig og resten deles med din næste?, det tvivler jeg på….man skal starte i sit eget miljø for at ekstandere sig over resten af verden.

Upassende ? Klag over indlæg

I en verden med utroligt mange overfladiske og uigennemtænkte forslag til “løsninger” på den globale opvarmning, så tager forslaget på denne blog alligevel prisen: ’Hvis mødet i København skal blive en succes, er det vigtigt, at hver eneste dansker gennem sine handlinger viser, at man er parat til at ændre livsstil. Når hele verdens fokus bliver rettet mod Danmark, er det vigtigt, at vi cykler trods regn og vintervejr.’
Mon ledelsen i det kinesiske kommunistparti vælger at bygge atomkraftværker i stedet for kulkraftværker fordi de ser danskerne cykle i regnvejr? Mon den indiske regering tænker: Når danskerne cykler i regnvejr, så kan vi heller ikke tillade os at blive rigere? Mon amerikanske senatorer fra midtvesten tænker: Når de cykler i regnvejr i København, så er jeg ligeglad med arbejdspladserne i mit valgdistrikt?

Upassende ? Klag over indlæg

Ulrik Larsen. Frederiksberg.

Pointen er netop, at atommagter som Kina og Indien ikke kan overvindes med militære trusler længere. Vesten er nødt til at tage den nødvendige debat: Er vi parate til at ændre livsstil?

Tro det eller ej, men andre nationer synes, at det er vældig interessant med cykelstier. Jeg cyklede 7 år i træk 6 dage om ugen til skolen i min by i Indien i al slags vejr. Men i fremtiden vil den slags være noget af et særsyn, for inderne er godt og grundigt i gang med at kopiere vestlig livsstil. Således vil alle gerne køre biler og motorcykler. Resultatet er, at det i dag er livsfarligt for børn at cykle i Indien. Sundhedsmæssigt betyder det formentlig, at man vil se en stigning i livsstilssygdomme, eksempelvis børn med Type II diabetes.

Tredjeverdenslande vil til december fortsat spørge: Hvornår reducerer I jeres eget forbrug? Et helt legitimt spørgsmål.

Upassende ? Klag over indlæg

Mrutyuanjai mishra, malmö

”Er vi parate til at ændre livsstil?”

Der er de, der vil beskytte naturen… koste hvad det vil! Og så er der de, der vil beskytte deres overforbrug… koste hvad det vil!

Da de sidste er de fleste, da har de første selvsagt et problem.

Nemlig demokratiet!

Det er nemlig grunden til man ikke kan beskytte naturen i et demokrati!

Vil de første så affinde sig med et demokrati, der er nedbrydende naturligheden med naturlighedens modsætning til følge? Eller vil de kæmpe for det naturlige på bekostning af det naturnedbrydende demokrati?

Nu er sagen jo den, at vi ikke blot må, for det forventes rent faktisk af os, at vi i verdenssamfundenes interesse forsvarer miljøet ubegrænset, og med alle til rådighedstående midler.

Sagen er vel den, at en meget stor del af verdens befolkning i forvejen er meget lidt informeret om ret meget andet, end blot dagen og vejen. Hvorimod størstedelen af dem, som burde være informeret, og derfor burde kunne begribe tingene i de større sammenhænge, alene bruger deres ”intellekt” til at berige sig selv, så de kan forbruge endnu mere, end i dag. Hvorfor de bestemt ikke ønsker, at der skal ske ændringer af nogen art, som kan true deres økonomiske interesser, og dét, som de mener kun er et yderst rimeligt forbrug (der omregnet til et globalt ressourceforbrug svarer til tre jordkloder). Tilbage er der ganske få, som også er informeret, men som ikke tænker kortsigtet, men tænker langsigtet på helheden og fremtiden.

De få vil da være op imod de mange!

De mindst begavede af de mest oplyste tror naivt, at dette problem kan klares indenfor demokratiet. Hvor jo netop de fleste af vælgerne end ikke tænker på fremtiden. Derfor siger det sig selv, at den demokratiske vej ikke er farbar – i traditionel forstand. For der vil, p.gr.a. egocentrismen, hverken være et vælger-flertal, endsige nogen interesse for en ændring. Derimod har de tusindtallige gode undskyldninger for ikke at gøre noget… Før den dag, hvor det kan gøres uden at skade det hellige privatforbrug. Desuden findes det politiske parti ikke, som har en helhedspolitik, der disponerer med en opbremsning, eller noget andet alternativ til det accelererende overforbrug.

Det er derfor det bliver en krig at overleve!

Ifølge den vestlige tænkning er det derimod velkendt og anerkendt, at man må angribe forebyggende, dersom nogen eller noget udgør en trussel mod verdenssamfundet. Bush-doktrinen kaldes dette princip, som de demokratiske lande mere eller mindre accepterer, som værende en fuldgyldig og nødvendig politik. Danmark er bl.a. på den baggrund en aktiv del af besættelsesmagten i Irak og Afghanistan.

Det er derfor helt legitimt at angribe dén eller de, som man blot antydningsvis mener udgør en trussel mod verdenssamfundene. Ifølge Bush-doktrinen forudsætter doktrinen ikke et demokratisk flertal, forinden man kan angribe dén eller dem, som man vurderer, som værende en trussel mod verdenssamfundene. Man kalder blot sine handlinger: ”Krigen mod terror”.

Udgør en politik eller en aktivitet en trussel mod det miljø, som jo er en forudsætning for verdenssamfundets overlevelse, da er det en politik eller aktivitet, som omfattes af Bush-doktrinen. En politik eller en aktivitet, som betinger sådanne trusler er derfor helt legitime mål for forebyggende angreb. For dén eller de, som afstedkommer sådanne trusler, er, igen helt i overensstemmelse med Bush-doktrinen, at betragte som terrorister!

Bidrager man, f.eks. på grund af fanatiske økonomiske interesser, til at ødelægge miljøet, som er en forudsætning for verdenssamfundenes overlevelse, da er dén eller de naturligvis at betragte som øko-terrorister, og som sådan en reel trussel, der skal bekæmpes!

Bush-doktrinen åbner dog mulighed for at vælge side. Princippet er her, at enten er man med, eller også er man imod. Derfor må det enkelte menneske træffe et valg. De, som herefter er imod, er efterfølgende at betragte som øko-terrorister.

Det bliver på den måde en nødvendig krig mod øko-terroristerne, om verdenssamfundene da skal overleve. Men det positive er, at denne krig kan holdes indenfor de principper, som er almindeligt accepteret i et civiliseret samfund.

Hvilket jo må siges at være et godt udgangspunkt!

På spørgsmålet om, hvad vi kan gøre for at modvirke den omfattende nedbrydning af miljøet, må svaret naturligvis blive, at vi ikke blot må, for det forventes rent faktisk af os, at vi i verdenssamfundenes interesse forsvarer miljøet ubegrænset, og med alle til rådighedstående midler. Hvilket er normal praksis, og helt i overensstemmelse med Bush-doktrinen.

Man skal blot huske at understrege sine handlinger med, at de udvirkes i overensstemmelse med de gældende principper i henhold til ”Krigen mod terror”, og at de som sådan er til fordel for verdenssamfundenes overlevelse.

Upassende ? Klag over indlæg