Brændpunkt

Helt ærligt: hvem tager barselsorloven? Hvem går på nedsat tid? Hvem bliver hjemme ved barns første sygedag? Hvem søger ikke lederjob for at kunne passe familien? Hvem passer indkøb og køkken?

Den dag mænd kan dokumentere, at de yder halvdelen indsatsen, vil mænd også få medhold i halvdelen af forældremyndighedssagerne.

For øjeblikket er det kvinder, der kan dokumentere overensstemmelse mellem krav og ressourcer. Med bilag og det hele.

De kan fremlægge bevis på, at deres forældreindsats hidtil har været den største og den mest kompetente.

Mænd kan jo bare levere varen, hvis de vil have det ændret.

Upassende ? Klag over indlæg

“Gordon Brown udtalte, at han ved at træde tilbage som premierminister forlod det næstvigtigste job, han nogensinde havde haft. Det vigtigste job havde han imidlertid fortsat i behold, nemlig jobbet som ægtemand og far.”

Ja og han takkede udtrykkeligt sin søde hustru for hendes indsats ved samme lejlighed og hun stod ved hans side ved afskedstalen ligesom hun også gjorde, da han tiltrådte. Og senere så vi mand, hustru og to børn forlade Downing Street nr. 10.

Det er sådan, det skal være, for uden ægtefællens opbakning og deltagelse er det svært at udfylde en så vigtig post. Ægtefællen deltager uformelt, frivilligt og ud fra kærlighed, men gør dog en prisværdig og stor indsats for landet. En indsats, som ikke altid betales i form af løn, men som hun får indirekte via manden.

Sådanne forhold har vi lidt svært ved at forholde os til, fordi vi er begyndt at hylde individet og den rigide ligestilling på en måde, så vi overser hvordan samfundet egentlig hænger sammen. Derfor er det dejligt at blive mindet om hvad ægtefæller i virkeligheden betyder for hinanden.

Spørgsmålet er så om vi er i stand til at vise mandlige partnere til ledende kvinder samme hengivenhed, som vi viser kvindelige partnere og om mandlige partnere ønsker at udfylde den rolle, som kvinder traditionelt udfylder i forhold til deres mænds karriere.

Mit indtryk er, at mandlige partnere til succesrige kvinder ofte er mere usynlige og at det er en noget utaknemmelig rolle.

Jeg synes at mænd, som bakker deres kvinde op fortjener samme respekt som kvinder, der bakker deres mand op.

Upassende ? Klag over indlæg

Det er flot af Misrha at tage dette emne op, som har været fortiet og underbelyst i årtier i medierne. Det er også tankevækkende at det er en indisk og ikke en dansk journalist som tager det med fædres og børns menneske-rettigheder op. Og som har frihed til at skrive om det her. Mange andre steder havde man nok ikke ‘haft plads’.

Tænke sig, det har i tre årtier nærmest været et tabu-emne når danskere fik deres menneske-rettigheder krænket. Ja, adskellige aviser har nærmest sat en ære i at hindre sandheden i at komme frem. Selv når det var sagesløse familier som blev mishandlet af “systemet”. Det at tusindvis af uskyldige børn og forældre fik en brutal, uretfærdig og korrumperet behandling måtte ikke komme frem. Det at Danmark var en DDR stat på familieområdet, skulle der ikke snakkes om. Kun i ny og næ og med lange mellemrum (så man var sikker på det ikke medførte for mange protester eller ændringer til det bedre) blev der plads til nogle små pip eller enkelte artikler om overgrebene og uretfærdighederne.

Altså, krænkelser af MR i fjerne lande, kunne man lave kæmpekampagner om. Men når de foregik lige foran ens egen dør, henne hos naboen, i det nærmeste kvartér og overalt i ens eget land, så var det ligemeget, så pyt da med det.

Sandheden er at familiepolitikken i årevis har været kommunistisk/totalitær/direkte menneskefjendsk. Der har været politiske kræfter på spil længe. Ikke barnets tarv eller familiens ret var det som var i højsædet, selvom det var de to begreber der blev snakket mest om i den officielle retorik. Nej, det var politik og ideologi det handlede om.

Feminister, rødstrømper, kvindesagskvinder og ligestillings-aktivister som blev bakket op af den yderste venstrefløj og diverse bureaukratiske kliker og særinteresser, fik tilsammen strikket et system sammen, som i mange år uantastet har ført sig frem med systematiske krænkelser af de børn og forældre, som var så uheldige at blive indfanget af systemet.

Et mere familie- og børnefjendsk system findes næppe i hele Europa, eller i hele verden. Tænke sig, man har i dette land Danmark, som i den officielle propaganda uafbrudt fremstilles som et forbillede for alle lande og kulturer på hele jordkloden, etableret et system som på alle mulige måder håner og mishandler mændene og børnene, og som bekæmper familiens enhed.

Samfundets grundlæggende enhed, familien, bekriger man med økonomiske midler, bureaukratiske overgreb, grove krænkelser og ‘ordninger’ som intet ordner. Hertil kommer brug af politi og retsforfølgelse af fædre, og politi- og foged-forretninger for at fjerne børn fra deres forældre, hjem, søskende, venner og bedsteforældre.

I Danmark kan en far blive tiltalt, retsforfulgt og fængslet som KIDNAPPER hvis han har taget sit eget barn ved hånden og har taget det med på en udflugt eller en rejse. En far kan få en sag på halsen, hvis han har sagt eller gjort en lille bitte ting som har mishaget moren. F.eks. kom der en sag ud af at en far havde givet sin søn en ispind på en tivoli-tur. Ethvert påskud kan bruges til chikane af manden. Åbenlyst falske anklager kan risikofrit fremføres, og reducere en mand til et retsobjekt.

Og hvis en fader ikke bare lader sig kyse væk, men for børnenes skyld tager kampen op mod systemet, kan det ruinere ham og lade ham vandre rundt i bureaukratiske labyrinter i årevis. Og selv de mindste ting kan bureaukratiet sylte og forhale. En gammel frihedskæmper skrev, at han hellere ville have gestapo som modstander end dette røde betonkompleks.

Tusinder og atter tusinder af danske mænd har fået en så svinsk og sjofel behandling i dette system, at det næsten ikke kan beskrives. De er blevet gjort til undermennesker, til ikke-personer, til 5. rangs borgere i deres eget land, til retsløse, nedtromlede og udplyndrede fædre som ’systemet’ pissede på fra først til sidst.

I dette system, domineret af feminister og rødstrømper og lignende kvinder, er mænds værdi blevet i den grad nedvurderet. De er en lavere kaste, et affaldsprodukt, i systemets øjne. Sådan opfører det sig ihvertfald.

Men det er ikke engang det værste. Behandlingen af børnene er i mange tilfælde nærmest barbarisk. For det store familiebureaukrati har mange forgreninger, og tager sig af både familieproblemer, skilsmissesager og børneværn m.m.

Her er hvordan en pige på 11 år blev tvangsfjernet, fra forældre som intet ondt havde gjort, som klarede sig udmærket økonomisk i gode jobs, som ikke kunne anklages for nogetsomhelst, som altid havde taget sig godt af deres barn, og som havde et pænt og nydeligt hjem.

Men pigen kom på besøg hos skolepsykologen. Hun tegnede en uskyldig tegning af et hus, et træ, en kat og solen og nogle blomster. Så mente psykologen at hun led af ‘ubevidste forestillinger om en dominerende moderfigur’. Og vupti, blev barnet tvangsfjernet fra sit hjem.

Så lidt skal der sommetider til. Fagligt forsvarligt? Nej, idioti eller svindel. Efter en stor og omfattende sag kom pigen dog hjem igen, nogle lange og grimme oplevelser ‘rigere’.

Der kunne skrives en bog om bare denne ene sag. Der kunne fyldes et bibliotek med hvad der er foregået af uhumsk magtmisbrug overfor utallige børn og forældre i den lille yndige bananstat.

I dagens moderne Danmark har man fået oprettet børnenes eget ‘Gulag Ø-hav’. Hvor 14-15.000 børn er anbragt, og for så vidt er fanger.

Det er klart at enkelte forældre ikke passer deres børn ordentligt og forsvarligt. Men det store, store flertal ønsker kun det bedste for deres børn, og de gør deres bedste for dem. Og når børn i tusindvis fjernes fra hjemmet, ofte på et tyndt, tyndt, tyndt grundlag, som i ovennævnte sag, så er det jo indlysende at man griber ind overfor mange familier man bare skulle have ladet i fred.

I Sverige har man tvangsfjernet børn fordi der hang juleplatter på væggene. I så ’småborgerlige’ hjem kunne man da ikke lade børn vokse op. Kan det blive mere gak-gak?

I alle kredse er der brådne kar. Således er der forældre som er rå og usle overfor deres børn. Men der er jo også pædagoger og børneværnsfolk som er afsporede og perverse overfor børn. Hvis ALLE børn blev overført til statens og systemets varetægt, ville antallet af børnemishandlinger snarere stige end falde. Det fremgår af mange oplysninger om hvad der i tidens løb er foregået i den professionelle pleje og pasning af børn. Forældres kærlighed og omhu kan man ikke erstatte med professionelt personale. Og hjemmet kan man ikke bare skifte ud med en institution. Hvad børn er blevet påført af tab og lidelser, af invaliditet og psykisk sygdom pga. overdreven brug af tvangsfjernelser og nedtromling af familiebånd, er ikke småting. Ja, adskellige børn har forsøgt eller begået selvmord i fortvivlelse over en adskillelse de ikke forstod.

Hvert barn ‘man’ kan få fat i, kan blive til et sugerør ned i statskassen. Derfor kan det ikke udelukkes at der er gået korruption i ’systemet’. Antallet af fjernelser er i hvert fald enormt, i forhold til landets størrelse, og i forhold til andre landes brug af dette krasse middel.

Een ting er sikker: Børn er retsløse. Selv i en velfungerende familie er et barn retsløst hvis en socialpatrulje kommer forbi. Der er større retsbeskyttelse af familiens sofa eller hund, end af barnet. Kan det blive mere rablende vanvittigt?

Det er Danmark: Familiens enhed og hjemmets fred respekteres ikke. Fædre og børn er retsløse. Var der nogen der sagde retsstat?

I snart ti år har regeringen intet effektivt foretaget sig for at rette op på disse misforhold. Da oppositionen var ved magten, var den lige så ringe.

Så er der også det med demografien og små årgange, samt det med manglen på ungdom og arbejdskraft. Men havde politik og lovgivning ikke været så kortsynet, kommunistisk og familiefjendsk, så havde vi nok slet ikke haft disse problemer. Det vender vi tilbage til.

Det korte af det lange er: Vi har et samfund hvor ondskaben, uretten og vanviddet ligger på lur lige under overfladen. Et samfund som lystigt og grusomt river hjertebåndene over mellem børn og forældre, som forlanger at fædre skal glemme deres børn, som forlanger at børn skal glemme deres hjem og far og mor…. et samfund som gerne splitter og opløser familier og gør den fraskilte kvinde til en heltinde.

Og de troede at hjertebånd kan briste, og de troede at glemmes kan vor ret….. hed det i den gamle modstandssang fra sønderjylland. Nu er det dog ikke længere prøjserne som er fjenden, men et perverst, afsporet og grusomt bureaukrati-system.

Hvorfor tager Danmarks mænd/forældre dog ikke et opgør med al denne råddenskab som piner og ødelægger så mange børn og voksne.

Upassende ? Klag over indlæg

Carl Trams

hvem tager barselsorloven? Hvem går på nedsat tid? Hvem bliver hjemme ved barns første sygedag? Hvem søger ikke lederjob for at kunne passe familien? Hvem passer indkøb og køkken?

Har du spurgte Connie Hedegaard eller Lene Espersens mand?

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg er mega ræt af alle de patetiske udtalelser fra politikerne om deres familie/børn. Der skal selvfølgelig være en grad af overenstemmelse med den retning politikerne vil have resten af samfundet til at bevæge sig og så det de selv gør. Når det så er sagt så synes jeg det er uskik, at Gordan, Lene, Helle, Mette osv. bruger deres børn som en undskyldning i deres politiske argumentation. Jeg er bedøvende ligeglad med deres børn, men jeg er ikke ligeglad med om de i deres arbejde fremstår som troværdige personer. Dette gør ingen af dem, når man enten undsiger deres egne politiske udtalelser eller melder afbud til møder med ministre fra andre lande. Politikere skal ikke bruge deres familieliv til at undskylde deres egne dumheder.

Hvis politikerne vil have et familieliv ligesom en der har faste arbejdstider fra 8-16 og har fri i weekenden, så skal de holde op med at være politikere.

Der er ingen tvivl om at der er en pris at betale for politikerbørn, og derfor virker det også hyklerisk, når politikerne hiver dem fra i pressede situationer eller i situationer når de har lidt et nederlag. Hvad med alle de øvrige situationer, hvor barnet måtte give afkald på forældrenes opmærksomhed som følge af, at forældrene har prioriteret deres politiske karriere benhårdt.

Hvis jeg var barn af en politiker, så vil jeg blive rasende over at høre en sådan hyklerisk udtalelse fra min en af mine pressede eller nederlagsramte forældre.

Upassende ? Klag over indlæg