*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
onsdag 20. august 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten blogs

Profil

Mrutyuanjai Mishra blogger om spændingsfeltet mellem krise og konflikt, vækst og udvikling i Indien, Pakistan og Sydasien generelt.

Baggrund:

Mrutyuanjai Mishra er europæisk master i menneskerettigheder og demokratisering, freelanceskribent og samfundsdebattør.

Mrutyuanjai Mishra blogger om menneskerettigheder og demokrati med fokus på internationale forhold og de perspektiver, som de rummer for Danmark.

Mrutyuanjai Mishra kommer oprindeligt fra Indien og behersker fire indiske sprog. Derudover taler han flydende engelsk og dansk.

Andet:

Mrutyuanjai Mishra bidrager jævnligt med kronikker og kommentarer i de landsdækkende aviser, hvor han primært beskæftiger sig med aktuelle emner med internationalt perspektiv.

Sted:

Malmø

Website:

Besøg

Emneord:

Brændpunkt

Villy Søvndal og Jacob Mchangama er enige om brugen af tortur

Dato: 17. marts, 2012

Emner:

 

 

Villy Søvndals berømte og bastante udmeldinger om afstandtagen til tortur overlevede ikke engang til mørkets frembrud, før det blev nødvendigt for ham at foretage en kovending for at gøre det klart for omverden, at Danmark rent faktisk er villig til at bruge oplysninger fra andre stater, som er fremkommet ved anvendelse af tortur.

Danmark vil ikke selv anvende tortur, men andre må altså godt. Med andre ord, vi vil ikke lave det beskidte arbejde, men vi har ikke noget imod, at andre gør det. Det er det signal, som nu både Udenrigsministeren og Justitsministeren har sendt rundt til verden. De to ovennævnte ministre er blevet forskrækket over den initiale kritik fra Chefjurist på Cepos, Jacob Mchangama, som derimod nu erklærer sig fuldstændig enig i Søvndals kovending.

Inden man vælger at gøre Jacob Mchangamas synspunkt til Danmarks officielle udenrigspolitik, er der god grund til at tage en dyb indånding.

Mchangama har i den seneste uge tordnet i de danske medier med blot et eksempel, som i virkeligheden faktisk modbeviser hans egen påstand. Han nævner sagen om den berømte terrorist, David Headley, som havde planer om at begå et terrorangreb mod JyllandsPosten. Danmark kunne i den forbindelse undtagelsesvis bruge oplysninger skaffet ved tortur i stater som eksempelvis Pakistan, mener han. Paradokset her er bare, at Headley sagen totalt modbeviser Mchangamas påstand. Headley sagen viser netop, at der i dag ikke er brug for at anvende tortur i kampen mod islamisk terrorisme.

For det første har amerikanerne skaffet opysningerne om David Headleys forehavende fra ham selv gennem en retfærdig rettergang. Oplysningerne fra Headley er blevet verificeret ved brugen af moderne teknologi. Amerikanerne har netop ikke brugt tortur. Det er faktisk et positivt eksempel, som tjener USA til ære over for den muslimske verden. Han bliver formentligt heller ikke idømt dødstraf.

For det andet modsiger alle David Headleys udtalelser Mchangamas hypotese om, at de pakistanke myndigheder skulle skaffe de nødvendige oplysninger fra den islamiske terrororganisation Lashkar-e-Toiba. Headley har sagt, at det pakistanske militær ved alt om Lashka-e-Toiba. Han har ligeledes fortalt, at den pakistanske efterretningstjeneste, ISI, støtter dem og giver dem de nødvendige midler og værktøjer til at gennemføre aktioner. Headleys påstand er blevet bakket op af den rapport, som NATO for nylig offentliggjorde. Heri bliver det med syv-tommersøm slået fast, at Taliban og andre islamiske jihadister nyder opbakning fra en del af det pakistanske militær.

Hvorfor skulle de pakistanke myndigheder torturere folk for at få oplysninger, som de allerede har? Det kan udmærket være, at det pakistanske militær ikke har interesse i at fortælle den vestlige lande, hvorledes bistandsmidlerne bliver brugt, men viden om de islamiske terrororganisationer har de i forvejen. Tortur er indtil videre blevet brugt i Pakistan ikke for at skaffe oplysninger til brug for vestlige stater, men derimod for at forhindre journalister i at formidle alt dette til den vestlige verden.

Mchangamas bruge af Headley og Lashkar-e-Toiba sagen er dybt problematisk af yderligere to grunde. Både USA og Indien har sendt klare signaler til omverden om, at de ikke vil bruge og ikke har brugt tortur. Tværtimod har den eneste pakistanske terrorist, som Indien pågreb i forbindelse med Mumbai terrorangrebet, fået en både retfærdig og meget dyr rettergang og sidder nu fængslet i Indien. Indien og USA har truffet de helt rigtigt beslutninger i denne sag. Det handler om at stå ved sine værdier. Brugen af tortur er unødvendigt og skal totalt afskaffes.

Både inderne og amerikanerne er klar over, at det var Headley, der lavede research før terrorangreb i Mumbai. Men begge lande, som har et tættere samarbejde end nogensinde før, har valgt at signalere til omverdenen, at man ikke vil anvende tortur og middelalderlige metoder. Det er ikke nødvendigt og faktisk direkte skadeligt i kampen mod islamisk terrorisme.

Indien kunne fortælle verden, hvad terrorister sagde under terrorangrebet i Mumbai:

Dræb flere jøder, at dræbe en jøde er ligesom at dræbe 50 indere”.

Denne oplysning blev ikke skaffet ved at torturere men ved at bruge moderne teknologi, som også giver bedre og mere klare beviser. Vi lever ikke i 1600-tallet men i 2012.

Brugen af tortur er simpelthen ikke moralsk forvarligt og heller ikke nødvendigt, hvis man har kloge videnskabsmænd. Amnesty International har ret i denne sag. Derfor er det ekstra ærgerligt for Danmark, at Villy Søvndal foretog sin kovending.

 

 

 

Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her

Seneste kommentarer

Martin Hansen skriver
04.11.13 14:02
"I dag er diwali en fest i Indien, der forener alle uanset religiøs baggrund." Javel ja. Jeg blander mig lige uden om Læs mere
God idé med lys i en mørk tid! God diwali Læs mere
Tak i lige Læs mere
I lige måde! Og Læs mere
Steen Andreassen skriver
04.11.13 07:32
Tak og i lige måde Læs mere

Arkiv