Agenda på SVT viste i går et program om voksende anti-semitisme i Malmø. “Antisemitismen i Malmö. Möt judinnan i Rosengård som trakasseras om och om igen” stod der på SVTs hjemmeside. Programmet beskrev den hårrejsende historie om en jødisk kvindes mareridt. Hun fortalte, hvordan det er at være kvinde med jødisk baggrund i Malmø.
Had, chikane og trusler er hverdag. Malmø er ved at blive verdenskendt for dette fænomen, som selv den politisk korrekte klasse i Sverige har fået øjnene op for.
Som Agenda udtrykte det:
Barack Obama ved det også, og han har sendt diplomater til Sverige for at gøre svenske politikere i almindelighed og Malmøs socialdemokratiske borgmester Illmar Reepalu i særdeleshed opmærksomme på, at USA er bekymret.
Efter SVT udsendelse i går aftes blev det diskuteret, hvordan man kan håndtere den voksende anti-semitisme blandt beboerne i Malmø. Jeg mener, at ingen af de to parter, som var inviteret til at debattere, kom frem til det, som jeg mener er løsningen på problemet. Løsningen er en stramning af indvandringen til Sverige fra lande, som støtter anti-semitiske jihadister og islamister åbenlyst.
Sådanne anti-semitiske jihadister med en pan-islamisk agenda angreb i 2008 hoteller, forretninger og et jødisk kulturcenter i Mumbai. Politiet i Mumbai optog alle samtaler under angrebet, og af disse fremgår det, at terroristernes bagmand sad i Pakistan og opfordrede dem til at dræbe så mange som muligt under terrorangrebet.
Terrorangrebet i Mumbai betragtes som Indiens 11. september. Da terroristerne befandt sig i det jødiske kulturcenter, sagde den pakistanske bagmand til dem, at det at dræbe et menneske her var som at dræbe 50 mennesker et andet sted. Med andre ord var det altså vigtigere at dræbe jøder end at dræbe andre. Dette synspunkt fremgår også af den dokumentarfilm, der efterfølgende blev lavet om terrorhandlingen: “Terror in Mumbai“.
Anti-semitisme i Malmø og København kan ikke forstås som et isoleret fænomen i en stadig mere globaliseret verden. Anti-semitisme er et vigtigt punkt på dagsordenen for pan-islamiske jihadistiske organisationer, og denne anti-semitisme kommer kun til at vokse med den form for indvandringspolitik, som hidtil er blevet ført i Sverige og Danmark.


