*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

onsdag 3. september 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten blogs

Profil

Mrutyuanjai Mishra blogger om spændingsfeltet mellem krise og konflikt, vækst og udvikling i Indien, Pakistan og Sydasien generelt.

Baggrund:

Mrutyuanjai Mishra er europæisk master i menneskerettigheder og demokratisering, freelanceskribent og samfundsdebattør.

Mrutyuanjai Mishra blogger om menneskerettigheder og demokrati med fokus på internationale forhold og de perspektiver, som de rummer for Danmark.

Mrutyuanjai Mishra kommer oprindeligt fra Indien og behersker fire indiske sprog. Derudover taler han flydende engelsk og dansk.

Andet:

Mrutyuanjai Mishra bidrager jævnligt med kronikker og kommentarer i de landsdækkende aviser, hvor han primært beskæftiger sig med aktuelle emner med internationalt perspektiv.

Sted:

Malmø

Website:

Besøg

Emneord:

Brændpunkt

Indiens forhold til EU landene har aldrig være bedre

Dato: 16. februar, 2013

Emner:

 

 

Men ovenstående kunne passende uddybes til at lyde, at Indiens forhold til EU landene - undtagen Danmark - aldrig har været bedre. Det ville være en mere præcis beskrivelse.

Den franske præsident Francoise Hollande har netop besøgt Indien med henblik på at øge samhandlen mellem Indien og Frankrig. Det er den franske præsidents første besøg i Asien, og ved at vælge Indien som mål for sin rejse signalerer han, at Frankrig prioriterer forholdet til Indien højt. Indien og Frankrig samarbejder på en række områder, og det er efterhånden ikke et særsyn, at indiske universiteter tilbyder fransk som sprogstudium.

I næste uge besøger britiske David Cameron sammen med centrale ministre også Indien for at følge op på forretningsmuligheder i Indien. Storbritannien øjner nemlig muligheden for at tjene milliarder. Både Frankrig og Storbritannien har i de senere år udviklet særdeles stærke bånd til Indien, og der samarbejdes nu på vigtige områder som forsvar, energi, uddannelse og bekæmpelse af terrorisme.

Danmark er blevet den berømte undtagelse, der bekræfter reglen. Lad mig gøre det klokkeklart. Jeg repræsenterer på ingen måde det officielle Indien. Jeg formidler med mine artikler blot et budskab om, hvordan der tænkes i Indien og herunder et indisk perspektiv på, hvorfor forholdet mellem Indien og Danmark mildest talt er gået i hårknude.

Nogle hævder, at jeg ikke er bekendt med Danmarks tredeling af magten. Men tredelingen af magten er ikke nogen dansk opfindelse. Det indiske samfund baserer sig også på en tredeling af magten, og det er netop en af årsagerne til, at Indien ikke bare kan lade Niels Holck sagen gå i glemmebogen. Jeg tror derfor heller ikke, at det vil føre noget positivt med sig, hvis Danmark, som rygtet går, gør alvor af at sende en delegation af jurister til Indien for at forklare om magtens tredeling.

Indien bruger netop det selv samme argument om magtens tredeling, når de redegør for, hvorfor indiske politikere ikke har mulighed for at lukke Niels Holck sagen. Så længe de indiske domstole kræver en udlevering, så længe der eksisterer klokkeklare beviser for, at Niels Holck har begået terrorhandlinger, og så længe den fjerde statsmagt - pressen - fastholder offentlighedens opmærksomhed på kravene, lige så længe vil det være en krænkelse af de indiske borgeres retsfølelse, at Niels Holck sagen ikke kommer for en indisk domstol. Ingen af parterne vil give sig. Hverken Danmark eller Indien. Sådan ligger landet lige nu.

De internationale normer er på Indiens side. David Headley sagen kan i denne sammenhæng ikke bruges til at drage paralleller, fordi USA ikke har udleveret en terrorist, som har begået terrorhandlinger i Indien. USAs præsident Barack Obama har jævnligt været i kontakt med den indiske premierminister om David Headley sagen. Han har lovet, at retfærdigheden vil ske fyldest. Og USA og Indien kom i fællesskab til den konklusion, at det var bedre, at man i USA indhentede alle oplysninger fra David Headley om den omfattende terroraktion og de andre terrorangreb, han var i færd med at planlægge. Disse oplysninger ville definitivt forhindre adskillige fremtidige terrorhandlinger.

Myndighederne i USA fik disse oplysninger, idet der kunne indgås en aftale om ikke at udlevere ham til Indien, men at han tværtimod skulle afsone sin straf i USA. det var et kompromis, som gavnede den globale kamp mod terrorisme. Og David Headley fik 35 år i et amerikansk fængsel.

Niels Holck går frit omkring, selv om han ifølge Indiske oplysninger selv har indrømmet sine ugerninger. Niels Holck holder foredrag i Danmark og anklager den indiske regering for at have kendskab til forhold relevante for hans sag, uden at de indiske myndigheder på nogen måde for mulighed for at besvare anklagerne.

Summa summarum, mens de andre EU lande arbejder hårdt og målrettet på at forbedre og udbygge deres forhold til Indien, så er Danmark gået i den helt anden grøft. Det kan altid være udfordrende at bevare et godt samarbejde mellem suveræne stater. I denne sag må man blot konstatere, at Danmark har forpasset en historisk chance for at forbedre sit forhold til Indien.

 

 

 

Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her

Seneste kommentarer

Martin Hansen skriver
04.11.13 14:02
"I dag er diwali en fest i Indien, der forener alle uanset religiøs baggrund." Javel ja. Jeg blander mig lige uden om Læs mere
God idé med lys i en mørk tid! God diwali Læs mere
Tak i lige Læs mere
I lige måde! Og Læs mere
Steen Andreassen skriver
04.11.13 07:32
Tak og i lige måde Læs mere

Arkiv