De betroede mænd (arkiv)

Cirkus forlader byen

Stjerner og glamour, sikkerhedsvagter og pansrede limousiner fyldte i mange dage de københavnske gader og hoteller – og de danske tv-skærme. IOCs betroede mænd og deres gæster bevæger sig i cirkler langt fra den danske idrætsvirkelighed.

Men en eftertanke må på et tidspunkt melde sig – hvad har dansk idræt fået ud af den megen virak? Har dansk idræt formået at sætte en idrætspolitisk dagsorden? Har dansk idræt fået eksponeret nogle af de særlige værdier og kvaliteter, vi bryster os af?

DIF har gjort et meget flot arbejde med afvikling af arrangement, det skal de have stor anerkendelse for!
Men sammenligner vi med klimakonferencen i december, falder forskellene i øjnene. Danmark har med Connie Hedegaard lagt sig spidsen for at få et godt resultat hjem. Hvilke dagsordner har DIF lagt sig selen for – og hvordan gik det med dem? Det er ikke synligt i offentligheden – ud over ønsket om at få valgt en kronprins ind, der som udgangspunkt har valgt ikke rigtig at mene noget. Den strategi er han da kommet godt fra start med.

Og hvor ser vi IOCs betroede mænds bekymring for de frivilliges vilkår? Har IOC nye ideer til rekruttering af frivillige? At rugby og golf bliver olympiske idrætsgrene vil ikke ændre noget i dansk idræt. Og Ungdoms Ol vil heller ikke bidrage til at ændre faldet i unges idrætsdeltagelse.

Og på verdensplan: Hvor har IOC været i diskussionen om spil og sport? Skal spil fortsat finansiere bredden eller skal markedet liberaliseres så meget at idrætten – og dermed eliten primært støttes gennem sponsorkroner.

Det er et tema, hvor IOC måske for alvor kunne have gjort en forskel. Da diskussionen om en artikel om sport i EU Traktaten var på sit højeste, gik IOC meget aktivt ind i processen og spillede en ikke ubetydelig rolle. Men da stod selvfølgelig også andre interesser på spil. Da drejede det sig – groft sagt - om at bevare de internationale specialforbunds indtægtskilder.

Men i spørgsmålet om at sikre det økonomiske grundlag for den frivillige idræt i de enkelte europæiske lande har IOC været fuldstændig usynlig. Det er ikke bare bekymrende – det er skuffende.

IOCs grundlægger Pierre de Coubertin var selv meget betænkelig ved den megen medieopmærksomhed og al postyret. For at bevare fokus og de rene idealer, skulle idrætten sikre ”Mindre støjende foromtale og reklamering, færre restriktive organisationer… og tyngende hierarkier.” Det burde IOC måske lægge sig på sinde.

Det var en flot fest – og fin eksponering af Danmark. Og det var så det.