

Da Darwin for i dag præcis 150 år siden udgav sin fuldkommen revolutionerende bog om Arternes Oprindelse, og derved grundlagde teorien om biologisk evolution, var det faktisk lidt af et hastværk. Årsag? Hans kollega Alfred Lawrence lå syg og havde i febervildelse skrevet et brev til Darwin, hvori han forklarede nogle sammenhænge, han var ved at få øje på. Det så, skrev han, faktisk ud til, at arterne udviklede sig og slet ikke bare stod stille, som Gud havde skabt dem. Darwin skrottede det kæmpeværk, han var i gang med og krattede med lynets hast – i løbet af bare et år – små 400 sider sammen. Bogen var en øjeblikkelig succes. Hele oplaget var udsolgt på én dag.
Nogle år senere oversatte den danske videnskabsmand og romanforfatter J.P. Jacobsen femteudgaven af Darwins litterære Missing Link. Og man skulle jo tro, at den var flot oversat, for det var jo en kyndig sprogmand, der havde fat i teksten.
Ikke desto mindre var virkeligheden – efter manges mening – en anden. Selv garvede biologiprofessorer er gået ned med læsebrillen, når de har lagt arm med J.P. Jacobsens kringlede tekst. Det er bare en af årsagerne til, at man på Statens Naturhistoriske Museum besluttede at nyoversætte hele teksten – og vel og mærke i førsteudgaven, der ikke indeholder alle de rettelser, som Darwin lavede, og som man siden har kunne vise var, tja, forkerte.
Manden bag den nye oversættelse er biolog og formidlingsmedarbejder ved museet, Jørn Madsen. Han har siddet med de 400 sider i et år – ligesom Darwin gjorde, og resultatet er imponerende. 6000 styks er der trykt af den flotte, nye bog, er har et utrolig flot omslagsdesign lavet af Harvey Macauley fra firmaet Imperiet. For, som Jørn Madsen siger, så er der jo mange år frem at sælge den i.
Så nu er der ingen undskyldning. På med monoklen og frem med den fossile viden, der måtte findes fra folkeskolens biologi-timer. Nu skal din abehjerne evolutioneres!
Charles Darwin: Arternes Oprindelse ved Naturlig Selektion eller Bevarelse af de Bedst Tilpassede Racer i Kampen for Tilværelsen, oversat fra engelsk af Jørn Madsen. Udgivet af Københavns Universitet.
Hele tre myter i en kort artikel i anledning af 150-året for Darwins udgivelse er tre for mange.
1) Det var ikke Alfred Lawrence, men Alfred Russell Wallace.
2) Darwin skrottede ikke sit kæmpeværk til fordel for en hastigt nedkrattet version.
3) Menneskehjerner er ikke udviklede abehjerner.
Det var Alfred Russell Wallace der sideløbende med Darwin kom frem til ideen om at arterne udviklede sig. Wallace havde allerede i 1855 udgivet en artikel, “On the Law Which has Regulated the Introduction of Species”, hvori han beskrev nogle af de grundideer som han havde tilfælles med Darwin.
I starten af 1858 udgav Wallace så sin artikel “On the Tendency of Varieties to Depart Indefinitely From the Original Type”, som han sendte til Darwin, der fik den d. 18. juni, 1858. Darwin skrev allerede sammen med Wallace, og så med det samme, at Wallace havde fanget hvad han selv, gennem videnskabelige studier, også selv havde opdaget, nemlig at arter udvikler sig fra fælles stamfædre. Ideen faldt på plads, efter at Wallace havde ligget syg af feber. Da han blev rask, skrev han artiklen, og sendte den til Darwin. Darwin og to andre kolleger, Charles Lyell og Joseph Hooker, medvirkede til at Wallaces artikel blev præsenteret for The Linnean Society of London i sommeren 1858.
Darwin skrottede ikke sit kæmpeværk til fordel for en hastigt nedkrattet version, men havde allerede siden maj 1856 arbejdet på en kortere version. Darwin var først og fremmest grundig, hvorfor han var tilbageholdende med at udgive noget han måske ikke selv syntes var helt perfekt. Wallaces artikel gav Darwin det nødvendige spark bagi, hvilket betød at “On the Origin of Species” udkom i første udgave d. 24. november, 1859.
Til slut må det pointeres, at menneskehjerner ikke er udviklede abehjerner. Mennesker og aber har fælles stamfader.
Vi har myter nok om Darwin fra kreationisterne.
Upassende ? Klag over indlæg
@Claus Larsen
“Til slut må det pointeres, at menneskehjerner ikke er udviklede abehjerner. Mennesker og aber har fælles stamfader.”
Nej Claus, den fælles forfader vi har med nulevende aber var selv en abe. Mennesket er en abe, den femte abe.
Upassende ? Klag over indlæg
Rasmus,
Som det er stillet op i artiklen, lyder argumentet, at vi nedstammer fra aberne, at vores hjerner er videreudviklede abehjerner, og dermed at vi ikke er en abe længere. Netop det at vi er aber betyder at vi ikke “nedstammer” fra dem - vi har fælles forfader med de aber vi ser i dag. Mennesker og f.eks. chimpanser er fætre (af en eller anden grund er vi aldrig kusiner).
Det er en vigtig pointe, for det forplumrer forståelsen af hvad evolution er, hvis vi blot siger at mennesket er en videreudvikling af aber. Det er vi ikke: De aber vi ser i dag er sideløbende arter til os, med hvem vi har fælles afstamning. Aber i dag er også langt mere udviklede end vores fælles forfader var.
Det er ideen om fælles afstamning, der er nøglen til forståelse af evolution. Ikke nok med at vi udvikler os som arter, vi er også knyttet sammen til alt levende.
Upassende ? Klag over indlæg
Hele indlægget holder af én eneste årsag, og det er formuleringen:
“Selv garvede biologiprofessorer er gået ned med læsebrillen” (…).
Skøn formulering. Rasmus og Claus: Pak læsebrillen prik, prik, prik!
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Tak for tippet…:-)
Upassende ? Klag over indlæg