Det var dråben

Laudrup-finten

Der er kommet en vin, der bærer Michael Laudrups navn. Det er ikke spor overraskende. Mere overraskende egentlig, at de ikke har gjort det før, når man betænker den succes, der er blevet vinhandler Philipson til del med hans udvalgte cuveer. Med al respekt for den entreprenante vinhandler i Kokkedal, så er navnet Michael Laudrup altså et helt ekstraordinært brand, og når nu nationalhelten faktisk har sin egen vinimport, hvorfor skulle han så ikke bruge sit navn?

Måske har han være tilbageholdende med at misbruge populariteten, hvad ved jeg, jeg ved kun, at det er … genialt, det der! Som Svend Gehrs sagde, da Laudrup scorede mod Uruguay, og de af os, der husker den kamp og i det hele taget har VM 1986 mejslet i erindringen, kunne vel finde på at købe vinen alene af den grund. Og risikere at blive slemt skuffede, selvfølgelig, for navnet er jo slet ingen garanti, det er det aldrig, evigt ejes kun det tabte og alt sådan noget, men vin er for en stor del også psykologi, hvad utallige undersøgelser har vist igen og igen.

Og Laudrup-navnet er på flasken med store bogstaver. Yering by Laudrup hedder vinen med henvisning til producenten, der hedder Yering Station, et ret kommercielt foretagende, ofte hjemsøgt af store turistgrupper og kendt for at producere store mængder boblevin i samarbejde med et champagnefirma. Det må ikke forveksles med det helt anderledes kultagtige Yarra Yering, som Laudrup også importerer.

Et stort navn kan jo godt skabe skuffelser i glasset, og så er det rart at kunne annoncere, at vinen faktisk er glimrende - uden dog, bevares, at være vinens svar på Michael Laudrup. Det ville også være for meget forlangt til en pris af 2 for 150 kr.  Det er prisen i Føtex (på tilbud første gang i uge 11), og det sted må, som mental tilstand, være noget nær antitesen til alt det, Michael Laudrup stod for som fodboldspiller, thi der er sågu ingen elegante finter i Føtex, kun forstemmende hensigter. Lige meget, når man skal købe vin, er det jo meget praktisk, at det fås lige i nærheden.

Der er en rød og en hvid. Den røde er en shiraz med en del viognier, som det stadig er stærkt på mode Victoria, naturligvis inspireret af blandingen i syrah-druens hovedkvarter i Côte-Rôtie, Rhône. Årgang 2008 er australsk i snittet, javel, med brombær, fed frugt, en del sødme og krydderurter, men vinene fra Victoria-regionen (en times kørsel fra Melbourne) er som regel friske og bedre balanceret end de fleste aussi-bulderbasser fra det sydlige Australien. Det er denne også, og bestemt god til pengene og til megen dansk vintermad. 85/100 point.

Den hvide er en chardonnay fra samme år og samme sted, meget frisk og relativt let i stilen, fin, forfriskende med en fin, gennemgående note af citrus. Ni måneder på franske barriques, det klæder den, ikke noget med egespåner her. 86/100.

Så jo, Laudrup kan godt være sine vine bekendt, og det er godt det samme, for han skal være forsigtig med sit navn. Det kan godt være, at det er hans, men for nogen af os er det bærer af umistelige erindringer.