Det var dråben

Klar til VM

Kamfer. Den duft er næsten altid mit første indtryk af rødvin fra Sydafrika, og det er et indtryk, jeg deler med mange, selv om folk kalder det noget forskelligt. Asfalt eller brændt gummi er blandt de mere almindelige, men fælles er det, at der er noget ganske bestemt ved sydafrikanske vine, som oftest gør dem lette at genkende alene ved duften.

Jeg talte i sin tid med en lang række af producenter om spørgsmålet, og de placerede næsten samstemmende skylden hos de lokalt meget udbredte blue gum trees , hurtigt voksende eukalyptustræer, af hvis blade man netop udvinder olier til medicin. Omkring vinmarken er træerne ubehagelige naboer, for de dræber alt omkring sig, og smagen af dem sætter sig i jorden og sætter præg på vinen. Mente altså de vinmagere, jeg talte med. Videnskabsfolk har arbejdet videre med sagen, men birtset fra, at jorden omkring Cape Town er ret sur, foreligger endnu ingen endelige konklusioner.

Disse vine er ikke min stil, almindeligvis, det tør jeg godt indrømme, og netop denne afstandtagen er jo, hvad der gør dem nemmere at genkende.

Men lige nu er der jo en særlig grund til alligevel at beskæftige sig med sydafrikansk vin, så det gør vi selvfølgelig. VM i fodbold er kun hvert fjerde år, det er stort, det er altopslugende, det skal markeres, og så længe, der er liv, er der håb, også for det danske hold. Vi iler.

Der blev plantet vin i Sydafrika allerede i 1600-tallet, men det er først fra 1994, da handlen blev fri, der har været noget at komme efter for driftige folk med ambitioner. Dem er der mange af i dag. De er unge, stræbsomme, dygtige og meget berejste. Ingen tvivl om, at en udvikling er i gang, de sydafrikanske vinproducenter er gode til at arbejde sammen. Og arbejdskraft er der nok af, og den er billig.

De sorte arbejdere har brug for jobbet, og lønnen? Omkring syv kroner i timen, og når arbejdsdagen er forbi, er der halvanden times rask gang hjem til de kilometerlange rækker af forfaldne skure, der har bredt sig helt ud til motorvejen, de berygtede townships. Sådan er verden så pudsigt lille, for det er blandt andet denne ubeskrivelige fattigdom, der betyder, at den bedrestillede danske middelstand kan få billig hvidvin på bordet, når der skal udveksles rigtige meninger i sommerhuset hjemme i Danmark.

Nuvel, Sydafrika er andet end billige hvidvine, og hvert år afholdes auktionen Cape Winemarkers Guild Auction. Den seneste var nummer 25 i rækken og trods krise slog den rekord med de højeste priser, der nogensinde er opnået.

Cape Winemakers Guild blev stiftet i 1982 af en lille gruppe frustrerede vinmagere, der var trætte af, at apartheid forhindrede dem i kontakt med omverdenen. De ville vise, hvad Sydafrika kan, og det er stadig pointen i disse vine, som normalt ikke er i almindeligt salg. Nu om dage går overskuddet til gode formål, som f.eks. stipendier, og der er nok af værdigt trængende i syd.

De af vinene, der er nået frem til danmark, er røde, og de er kraftige og bastante, alle som én.

Etienne Le Riche’s Cabernet Sauvignon Auction Reserve 2007 (829 kr.) topper prislisten, og det er da også en ganske uhørt god vin; rank, præcis, uforskammet lækker at drikke nu, hvis man kan lide smagen af 24 måneder på ny fransk eg, og det er der jo mange, der kan. Personligt tror jeg mere på at åbne den om fem-ti år og få noget, der minder om stor Bordeaux-vin. Man kan smage, at vinmageren har arbejdet på Rustenberg, der så ubetinget står for noget af det bedste fra Sydafrika, stilen er meget langt fra det oversøisk slikne. 94+ point.

I Neil Ellis’ The Graduate 2006 (679 kr.) er der iblandet syrah (eller shiraz, som det hedder også her). En australsk mode, som den førende sydafrikaner altså har taget til sig. Han får væsentlig mere ud af det, end australierne gør, stilen er mere præcis og kølig, snarere end fed og fad, som det ofte er tilfældet blandt aussierne. Det er en ubetinget god vin, og den vil blive bedre, men jeg er ikke sikker på, at jeg er overbevist om denne druekombinations fortræffeligheder – selv om den da, bevares, blev brugt allerede i slutningen af 1700-tallet i Bordeaux og skabte berømtheder som Lafite Hermitagé.

Fra samme producent (Ellis) kommer Rodanos 2007 (670 kr.), en mere klassisk og umiddelbart tilgængelig af shiraz og grenache, selv om shiraz her, modsat i mixets hjemsted i det sydlige Rhône, spiller en hovedrolle med 61 procent.Den er fin, bestemt, og måske den af vinene, der lettest kan drikkes nu til en svinagtig bøf, hvis man skulle have sådan en på panden. 92 point.

Pinotage er Sydafrikas nationaldrue, en sær krydsning mellem pinot noir og cinsault, og det er normalt ikke noget, jeg dyrker, det skal indrømmes. Dog, på dette niveau lader det sig høre.

Beyerskloof Auction Reserve Pinotage 2007 (679 kr.) er en seriøs, maskulin vin, med står kraft, intensitet og længde. Her er frugt og fad, men det er holdt stramt sammen, og jeg gad godt smage den igen om nogle år. Her er solbær en masse, også et hint af den acetoneduft, som pinotage vinen er berygtet for, med både barriques og frugt vinder i længden, og her er stof til et langt liv, hvad man ikke skal kimse ad; pinotage kan med alder blive ret flot og ligefrem nærme sig noget elegant. 93 point.

Med Simonsig Auction Reserve Pinotage 2007 (310 kr.) er vi nede på jorden igen, selv om det er vellavet vin. En typisk moderne vin uden megen personlighed men masser af fadpræg, saftig og ret tilgængelig, og jeg skal ikke udelukke, at mange vil foretrække den for nærværende, den har i hvert fald sødme nok til at skylle selv det mest bitre nederlag ned. 90 point.

Se mere på www.capewinemakersguild.com

Import: Vinoble, tlf. 86 98 84 00 ell. Tedeum Vin, 45 86 00 50