Det var dråben

Yquem & Co.

Da Thomas Jefferson i slutningen af 1700-tallet var i Frankrig som De Forenede Staters udsendte, forelskede han sig i landet og ikke mindst vinen. I mange forskellige vine, men vinen fra Château d’Yquem forblev noget særligt. For ham og mange andre

Han nåede sikkert også at smage årgang 1787, men han tømte ikke lageret. Én flaske af den årgang blev for nogle år siden solgt for 100.000 dollars, den dyreste flaske hvid vin nogensinde, for det er situationen; Château d’Yquem er noget helt for sig selv, og det vidste man allerede i 1855, da slottene blev klassificeret.

Château d’Yquem fik sin helt egen status.

Det er ikke så tit man smager den, men når det sker, bliver oplevelsen hængende nogle dage. De gange, jeg har smagt f.eks. årgang 2001 har jeg i hvert fald været meget lykkelig en tid efter, selv om det selvfølgelig går over igen. Det er jo kun vin, trods alt.

Årgang 1997, som jeg lige har smagt, er en gylden drik. Prisen kalder også på klicheen >>flydende guld<<. (1300 kr., H.J. Hansen)

Farven er gylden, smagen dyb med noter aftørret abrikos, karamel, honning og dog med en lethed og friskhed i stilen, som er ret fantastisk. 93+ point

Jo, Château d’Yquem er i sin egen liga, men den er dog også en sauternes og dermed en del af en sammenhæng, som desværre er gået af mode.

En ældre vinelsker (det har sikkert været en englænder) bemærkede engang, at han købte omkring 100 flasker om året, hvad han fandt, var et passende forbrug for et civiliseret menneske. Det er der noget om, men civilisationer er ikke, hvad de har været. Og næppe mange har et forbrug, der ligner 100 flasker sauternes om året, heller ikke selv om de har nogen at dele med.

Det er ikke desto mindre en historisk vin, og det var mere almindeligt at drikke engang. I dansk litteratur nævnes vinen tit, og ofte uden det nødvendige s til sidst, så det blev >>en Sauterne.<<

Færre begår den fejl i dag, for færre har brug for at bruge ordet sauternes.
Sauternes består af fem kommuner i Graves distriktet (Bordeaux), der producerer sød vin på især sémillion-druen på rundt regnet 1700 hektar jord. Enkelte tørre vine produceres også her under AC Bordeaux, men det er uomtvisteligt de søde, der tæller.

Miraklet sker, når druen angribes af svampen botrytis, hvad der i de heldigste giver en helt fantastisk sødme kaldet ædel råddenskab. Når det lykkes perfekt, er resultatet hinsides alt, heraf prisen for de bedste.

Sauternes ligger ud til floden Ciron, som løber ud i den varmere Garonne-flod. Netop denne temperaturforskel er kernen i projektet, for når kølige efterårsmorgener møder de to vande, kommer disen. Mosekonen brygger, det er det gamle danske udtryk, men i dette tilfælde er det ikke gammel Carlsberg, der er i mosekonens fad.

Tre druetyper er i spil.

Sémillon er hovedaktøren, i Sauternes udgør den omkring 80 procent af det beplantede areal. Den er fed og tung i smagen og dejligt modtagelig for den ædle råddenskab, der dog typisk når den senere, end det er tilfældet for sauvignon blanc, der er en friskere og mere syrerig drue, som virker godt i blandingen. Friskhed og krydderi fås også fra druen muscadelle benyttes også, primært for at give lidt krydderi og aroma til blandingen.

Men det er nødvendigt at vente på sémillon, og med ventetiden opstår risikoen for, at det hele kan gå helt galt. Efterårsregnen kan ødelægge det
hele, og problemet er også, at ikke alle druer angribes samtidigt. Man må høste i flere omgange, nogle steder op til ti gange, hvor man må hele marken igennem. Med håndkraft.

Læg dertil det lave udbytte, grænsen er 25 hektoliter per hektar, omkring to glas vin per vinstok, og mange er endnu længere nede (Yquem nede på omkring 9 hektoliter per hektar), så er det ikke svært at forstå, at Sauternes er dyrere end industrielt produceret chilensk vin.

Man kan faktisk godt undre sig over, man i dag faktisk kan få sauternes til meget rimelige priser, men det kan man:

Chateau Piada
Barsac 2005
100 kr. (60 kr. for en halvflaske), Philipson

Ejendommens små 10 hektar mark ligger mellem berømtheder som Coutet, Doisy-Daëne og Doisy-Vedrines, men derfor kan man jo godt lave dårlig vin. Det gør de ikke. En gylden drik med klar botrytis-karakter og noter af krydderurter, honning og citrus. Stilen er cremet og i god balance, ikke så dyb og hedonistisk som de bedste Sauternes-vine, men ikke et godt eksempel til en rørende pris. 90 point. Årgang 2002 (100 kr. for en helflaske) er endda et lille nøk bedre med en dybere og endnu mere honningkarakter. 91 point.

Clos du Roy
Sauternes 2005

60 kr. (halv flaske, Philipson)
Clos du Roy er Château Piadas andenvin og næsten 100 procent semillon, men virker ikke desto mindre både lettere og friskere end storebroderen. Citrus dominerer sammen med krydderurter, længden er pæn, men både dybde og kompleksitet taber den til storebror. 89 point.
Château Tirecul la Graviere
Cuvée Madame de Tirecul
AOC Monbazillac 1999

850 kr. H.J. Hansen

Lige ved siden af Sauternes laves gode, søde vine. I Loupiac, f.eks., og ikke mindst Monbazillac lidt sydøst for Bordeaux ved byen Bergerac. Dette er den vel nok ultimative Monbazillac, og den fremstilles ved samme omhu som Yquem, dvs. et udbytte nær de 10 hektoliter per hektar og en høst, der foregår drue for drue. Resultatet er overvældende. Duften er ekstremt aromatisk, og den ravgyldne drik er så tyktflydende og nektarlignende, at klicheen om det flydende guld falder en ind. Her er honning, krydderurter, abrikos og orangeskal i smagen, der holder meget længe i munden. Man kan godt spise noget til, f.eks. ost, men det er næsten synd. 96 point. Lillebroderen samme hus (250 kr. for årgang 2002) har en vis beslægtethed, men har mindre af det hele, også hvad angår balance - sammenlignet med topvinen har sødmen en tendens til at tage over. 90 point.

Le Sauternes de Ma Fille
(Bernard Magrez)
AOC Sauternes/Barsac 2006

190 kr. H.J. Hansen

Magnaten Magrez har selvfølgelig også en sauternes. Her er fin, delikat lethed, der fastholder sauternens elegance. Moderat botrytis, men stadig en grundlæggende og gennemgående sødme. 91 point.

Rousset Peyraguey CDT
Crème Tête
Sauternes/Barsac 2001

400 kr., H.J. Hansen

Her begynder der virkelig at ske noget igen; honning, abrikos, konfiteret frugt, en raceren vin fra topårgangen 2001, som bliver bedre og bedre med årene. Domainets marker ligger omkranset af alle topnavne, herunder Yquem og Suduiraut, og er i øvrigt biodynamisk drevet. 94 point.