Det var dråben

Neuf i nul ni

Autoroute de Soleil, solens motorvej, hedder vejen ned gennem Rhône-dalen, og netop fornemmelsen af sol og varme er uden tvivl en væsentlig grund til populariteten af den vin, der hedder Châteauneuf-du-Pape. Vor sol er bleven kold, som digteren siger, og så må man have noget at varme sig på. F.eks. vine fra Rhône.

Appellationen Châteauneuf-du-Pape er indstiftet af længst afdøde baron Le Roy, ejeren af Château Fortia, så tidligt som i 1923. Han trak de geografiske grænser og indførte regler for tilladte druetyper, minimum alkoholprocent (de stadig gældende 12,5 procent er den højeste minimumsgrænse noget sted i Frankrig), forbud mod rosévine og forbud mod chaptalisering (tilsætning af sukker) etc. AOC Châteauneuf-du-Pape blev i øvrigt forbillede for hele det AOC-system, der i dag bruges i Frankrig, ikke bare til vine, men også til f.eks. oste.

Selv om ruinen af pavens sommerslot stadig findes i byen, ligesom pavepaladset findes i den nærliggende Avignon, så har byen Châteauneuf-du-Pape faktisk haft sit navn længe før paven gik i eksil her omkring. Ikke desto mindre har paven og hans meget tørstige hof haft betydning alene på grund af den øgede efterspørgsel.

Johannes XXII var meget engageret i vindyrkningen, og han kunne også godt lide at spise og drikke. Ved en bryllupsfest for pavens grandniece i 1324 indtog man blandt mange andre delikatesser 55 får, 690 kyllinger, 580 fasaner, 270 kaniner, 8 svin, 4 vildsvin, 40 hjejler, 37 ænder, 50 duer, og man havde naturligt nok havde brug for en del vin til at skylle menuen ned med. Også mere end appellationen Chateuneuf-du-Pape kunne levere, selv om den med sine i dag 3200 hektar både er stor og ret varieret.

Den inddeles i dag i små hundrede såkaldte lieux-dits af varierende størrelse, og navnene stammer i mange tilfælde fra Napoleons såkaldte cadastre, der delte Frankrig op i jordlodder efter frugtbarhed, naturligvis med henblik på beskatning.

Så der er forskel, men de fleste danskere har utvivlsomt en ide om, hvad en god neuf skal smage af; sødmefuld grenache, rank, pebret syrah og krydret, landlig mourvèdre til en enhed, der luner i novembers uendelighed. Intetsteds lykkes den populære blanding så godt som her. Ganske vist er berømt for sine tretten tilladte druer, men det er mere myte end realitet. I de fleste af de største vine, er det så absolut med grenache, der er i hovedrollen med syrah og mourvèdre som medspillere

Efter at have været i dyb krise i 1970’erne, fik området en renæssance i firserne. Det kan de lokale bønder ikke mindst takke amerikaneren Robert Parker for, og de har da også udnævnt ham til æresborger.  Parker må så til gengæld også tage sin del af skylden for nogle af de uheldige bivirkninger, der er fulgt med den kommercielle succes. Dels de mange alt for dyre, bombastiske prestigevine, der fremstilles i håb om medieomtale og som er med til at trække kvaliteten ud af domainernes øvrige produktion. Dels de rigtig mange producenter, der er mere optaget af at udnytte navnets kommercielle potentiale end at udforske et terroir, der knap nok er kortlagt tilfredsstillende og i hvert fald ikke udnyttet kvalitetsmæssigt fuldt ud.

Selv om Parkers indflydelse er faldende, så vil mange utvivlsomt dele hans begejstring for Châteauneuf i 2009. Det er alkoholrige, sødmefulde vine, i nogle tilfælde helt enormt kraftige med procenter på over 16, så vi nærmer os hedvinsniveau. Men det plejer ikke at genere danskerne, hvis absolutte yndlingsluksusvin stadig er amarone.

Fornævnte Parker har også været umanerlig glad for 2009, og det betyder normalt, at vinene er revet helt væk. Men enkelt kan faktisk stadig købes:

Clos St. Jean 2009

H.J. Hansen, tlf. 63 12 82 00 & The Wine Company, tlf. 22 24 68 82

Udpræget saftig og tilgængelig vin, vraiment 2009, men ikke for varm eller for alkoholisk, det er faktisk lykkedes at bevare en vis friskhed. Man kan sagtens gemme den i ti år, men tanninerne er venlige og søde, så der er faktisk ingen grund til det vinen glider nærmest alt for let ned. Meget lækker og meget typisk for den omkringfarende ønolog, Philippe Cambie (se billeder nedenfor), som styrer tingene her. 92 point.

Château de Vaudieu 2009
170 kr. Philipson

En ualmindelig saftig, nærmest sexet og stærkt drikkelig vin i den semimoderne stil. Her er fin balance trods den varme årgang, hverken alkohol eller fad stikker ud, her er fokus på frugten, røde og sorte bær - man mærker Philippe Cambies sikre hånd. Vinen er signeret familien Bréchet, der var blandt de første til at forlade olivendyrkningen til fordel for vinen. Château de Vaudieu er i øvrigt nabo til sagnomspundne Rayas, men det skal man nu ikke lade sig forlede af, stilen er en ganske anden, mere kraftfuld og klassisk sydlig Rhône. 90 point

Clos du Mont-Olivet

Châteauneuf-du-Pape 2009

172 kr. (tilbud), Jysk Vin, tlf. 86 40 44 44

Trods den varme årgang holder balancen fint her i den helt klassiske chateuneuf, der har både sødmefuld frugt og et væld af de provencalske krydderurter, der stemmer sindet mildt og minder om varmere tider. der er en god friskhed i vine, og den kan sagtens drikkes nu, men vinene herfra holder erfaringssmæssigt længe, og ti års lagring skulle ikke blive et problem. 91 point

Clos du Mont-Olivet
Cuvée Papet

Châteauneuf-du-Pape 200p

425 kr. , Jysk Vin, tlf. 86 40 44 44
Stedets prestigevin, og en ganske anderledes sag. Typisk længelevende, og det viol denne også være, tror jeg, selv om den virker umiddelbart mere åben, end Papet plejer. med sine 15,5 procent alkohol er den typisk for årgangen, men balancen og friskheden holder, synes jeg, og noter af garrigue, lakrids og kirsebær finder sammen til en komplet vin. 10 år er ingen alder for denne her. 94+ point.

Domaine de la Jannasse
Châteauneuf-du-Pape 2009

Jysk Vin, tlf. 86 40 44 44

Som sædvanlig en meget tæt og rig og mørk vin, som i en ung lader vil glæde folk, der kan lide kraft og julekrydderier (chokolade, rosin, svekse) i glasset. Purister vil finde den en anelse anmassende, men kan så erfaringsmæssigt vente 10-12 år, hvor den plejer at finde en ny balance. 92+ point

Domaine Clos de Caillou
Les Quartz

525 kr.  H. J. Hansen, tlf. 63 12 82 00

En meget flot vin som altid herfra. Altid 100 procent afstilkning, 85 procent grenache og 15 procent syrah (der ser ny eg), og det er lykkedes at bevare en vis friskhed her. Den smager godt nu og virker atypisk mineralsk for årgangen med masser af frisk bær også, men jeg ville nok vente, til det hele for alvor finder sammen. Jeg tror, den lever længe. 93+ point

Domaine St. Prefert
Châteauneuf-du-Pape 2009

240 kr. hos Vinova (www.vinova.dk)
Dette er historien om en renæssance, for den tidligere bankier Isabel Ferrando, købte disse 13,2 hektar så sent som i 2002. Vinstokkene var gamle, men det hele var også meget nedslidt og meget måtte kasseret. Vinene produceres med hjælp af den efterhånden allesteds nærværende ønolog, Philippe Cambie. Han har altid fokus på frugten, også her, hvad der giver en rig, men ikke brændt vin. Stilen er cremet og moderne, men der er ikke brugt nye fade, og det er først og fremmest den moden frugt, der dominerer. Kan drikkes nu, men vil nok vinde ved at ligge et par år. 90+ point

Domaine Saint-Prefért
Collecion Charles Giraud, 2009

450 kr. Vinova.dk

Dette er altså meget seriøs vin - og den er alt for ung. Tæt, tig, fed, sødmefuld med en imponerende længde. 60 procent grenache og 40 procent mourvedre, der har lagret på de i områdetr meget almindelige demi-muids.¨Her er masser af garrigue og en tæt bærfrugt, og brugen af mourvedren giver den let rustikke karakter, som vi er niogebn, der bare elsker. En vin, der vil holde meget længe. 94+ point
Domaine Saint-Prefért
Châteauneuf-du-Pape Colombis (Isabel Ferrando)

350 kr.

En 100 procent Grenache vin fra sandede jord, elegant og meget lækker, sødmefuld grenache i en umiddelbar stil, som man nok ikke skal lade sig narre af. Jeg er ret sikker på, at der er masser af potentiale her. 92+ point
Domaine Saint-Prefért
Châteauneuf-du-Pape Reserve Auguste Favier

350 kr.

Meget mere åben og umiddelbar, og denne kan bestemt drikkes nu. Stilen er ikke ulig de andre i sættet med provencalske krydderurter som det liflige element midt i al den mørke frugt, men tanninerne er mere venlig. 92 point