Det var dråben

Vinmageren går af

Jacques Lardière ligner en dirigent eller en komponist, og hvis man støbte hans hoved i gips, ville han være Beethoven. Da jeg i sin tid besøgte ham i Jadots imponerende La Sabliere-vineri i Beaune, tog han imod med åbne arme og store fagter og spurgte om jeg talte fransk. Jeg sagde ja og nok og bad ham tale langsomt, hvorefter han satte gang i en talestrøm helt ude fra den yderste overhalingsbane.

Det gik over stok sten, og jeg nikkede, forstående som en spætte. Jeg kan ikke huske så meget af, hvad han sagde. Men hans entusiasme glemmer man ikke lige med det samme. Eller hans bedste vine.

I La Sabliere vineriet er der plads til at kæle for tingene. Der er bogstaveligt en gæringstank pr. vin, så der er intet pres på. Naturen kan tage sig sin tid. I 2009 blev man færdig med en ombygning, der gør at receptionen af druerne til røde og hvide vine nu er skilt ad - ud fra et ønske om at optimere hver del, for at øge kvaliteten.

Jacques Lardière får ikke for alvor fornøjelse af det, for han går på pension nu. Han har i mere end 40 år været vinmager hos Louis Jadot, et af de store negocinathuse i Bourgogne. I virkeligheden er han biolog, ikke ønolog, så ansættelsen var usædvanlig, og allerede den første høst blev en kæmpe udfordring med masser af hagl.

Men den klarede han flot, og siden er både han og Jadot vokset med opgaven.

Huset ikke kun køber druer, de har meget betydelige besiddelser i Côte d’Or; de har en ejendom Pouilly-Fuissé og de bestyrer Château de Jacques i Beaujolais. På egne og købte druer laver de vin fra flere end 100 appellationer.

Jacques Lardière er inde over dem alle.

Der er noget musisk ved Jacques Lardières måde at tale om vin på. Musik blandt med teknisk viden, som selvfølgelig er imponerende.

>>Jeg kan se meget med mine apparater, men smagen er det vigtigste,<< siger han, så i høsttiden er på farten fra årle morgen for at smage druesaft og allerede da ved han, hvor det ender.

Hvis han kendte Grundtvig ville han sige, at vinen er et guddommeligt eksperiment af støv og ånd. Det er et landbrugsprodukt, der kan analyseret rent kemisk, men det er ikke alt, man kan analysere sig frem til.

Jacques Lardière udstråler en åndfuldhed, der synes usædvanlig hos en mand, der har ansvaret for (anslået, det er hemmeligt) omkring 5 millioner flasker om året, og som i øvrigt indirekte arbejder for den amerikanske Kobrand, som købte Jadot i 1985. Men han har sit mærke på det store firma.
Spørger man hos Jadot selv, vil de heste ikke tale om særlig stil. Som alle burgundiske bønder taler de helst om terroir.

En stil er der nu alligevel. Især de røde vine kan have en høj ekstrakt med meget markerede tanniner. De kræver tid, også de mindste vine. En usædvanlig stil for et hus, der har så mange flasker at sælge, men al ære og respekt værd. Jadots vine er for så vidt gammeldags vine, men tankegangen bag er ikke.

Jacques Lardière insisterer på at macerere i minimum 30 dage, somme tider længere. 1997 Bonnes-Mares blev høstet med 12 hektoliter per hektar og macereret i 42 dage, og det er den slags, der skaber langdistancevine. I 1970′erne, der producerede mangen en tynd Bourgogne, var normen omkring syv-otte dage, men også i forhold til nutidens kolleger er det ekstremt længe.

Så giv tid. Eller køb en vin, der allerede har fået lov at modne, for det kan man faktisk i Danmark for nærværende.

Nogle eksempler (advarsel: nørdede, fyldige, forklarende og fortællende noter), alle fra Vinens Verden, som importerer Jadot:
Louis Jadot
Savigny-les-Beaune
Les Dominodes 2002

229 kr.

Alle husets parceller i Savigny dyrkes biodynamisk, men de må ikke skrive det på flaskerne, da det ville kræve separate kældre til de biodynamiske vine for at få certificering. Parcellen, der er en enklave i 1er Cru Les Jarrons, er måske den bedste parcel i Savigny, her i en moden udgave, for importøren har købt ganske kraftigt op i Jadots kælder. Den er lækker. Modne toner af læder og stald, harmonisk vin med en fyldig frugt i bunden, ikke atypisk for den rige og næsten altid meget venlige årgang. 91 point.
Domaine Louis Jadot
Pernand-Vergelesses 2007

279 kr.

Det er, siger importøren, egentlig Croix de Pierre, der er i flasken, en parcel, der er monopol under Jadot og enklave i Premier Cru “En Caradeux”. Det meste af parcellen er Premier Cru, men i 2007 har Lardière brugt en del af høsten fra den lille del, der ikke er Premier Cru, derfor må dermed nøjes med village appellationen. Vi er tæt på Corton-Charlemagne her, og det kan man smage i den mineralske vin, med en fin, velintegreret syre, en anelse træ, noter af smør og en cremet struktur. Et virkelig flot resultat for denne beskedne appellation. 90 point
Chassagne-Montrachet (Blanc) 2007

Dette er ikke en Domaine-vin, men vinificeret af Lardiere. Han deklasserer typisk en del Premier Cru, i denne er der omkring 40 procent Premier Cru vin, og denne er altså glimrende. Harmonisk og lige ud ad landvejen med citrus, lidt træ, lidt smør, en meget fin balance, som man bare må elske, for man finder den så sjældent i mindre vine fra udlandet (læs: oversøisk chardonnay). En klassisk vin. 89 point
Chassagne-Montrachet Premier Cru 2008

Et blend fra flere forskellige Premier Cru parceller. En ret rig sag med noter af smør og det træ, han også bruger med en god underliggende syre, mineraler etc. Meget flot for den beskedne appellation 91 point.

Chassagne-Montrachet Premier Cru Morgeot
Clos de la Chapelle
Domaine Duc de Magenta 2006

Jadot har lavet og markedsført vinene fra Domaine Duc de Magenta vinene siden 1985. Den udvikler sig normalt langsomt på flaske, jeg har en del 2004′ere i min kælder, og de er stadig til den unge side, denne er faktisk længere fremme. Ganske fyldig, harmonisk, stadig med spor af træ, men også en spændstig syre bagved, som holder vine i fin balance. 90 point.

Meursault Premier Cru “Genevrieres”
Domaine Louis Jadot 2004

Meget præcis syre med en gennemgående note af citrus. Her er mineraler en masse og en god friskhed, ingen spor af oxidering. Dog ingen synd at drikke den nu, mener jeg. 90 point.

Beaune Premier Cru Theurons
Domaine des Héritiers Louis Jadot 1999
Jadot familien købte denne parcel i Theurons i 1830′erne. Lardière er som så mange andre burgundere filatelistisk anlagt, når det gælder marker og terroir, så han laver typisk fire forskellige udgaver af Beaune Theurons, nemlig en fra Domaine des Héritiers Louis Jadot (parcellen ejet af Jadot familien), en fra Domaine Louis Jadot (ejet af firmaet Louis Jadot), en fra Domaine Gagey (ejet af CEO Pierre Henry Gagey personligt) og så en på købte druer. Jeg har ikke smagt dem op mod hinanden, men det siges, at direktørens egen vin ofte er den ringeste, men denne er altså familiens, og den bekræfter i høj grad, at Jadots vine skal ligge. Denne er kun begyndt at åbne sig og vokser i glasset med animalske, krydrede noter og en ganske fin kompleksitet. Ualmindelig flot for appellationen. 91 point

Gevrey-Chambertin Clos St. Jacques
Domaine Louis Jadot 1999

Jadot er en af de blot fem ejere, som faktisk var hovedemne for en ret opgraderet herreweekend for et par år siden - vi smagte simpelthen så meget Clos St. Jacques, vi kunne komme i nærheden af og konstaterede, at stilen, det være sig Jadots eller Rousseaus eller nogen helt andres, var let at genkende, men at selve identiteten på marken var svær at definere, selv om man normalt tror, at det er nemt, og selv om samtlige ejere faktisk har druer på hele skråningen. Jeg vil placere Jadot på en delt andenplads på denne mark (efter Rousseau), og de gør det markant bedre end naboen Bruno Clair, og er generelt flinke til Gevrey-Chambertin, hvor de ejer 1er Cru-parceller i Les Cazetiers, Estournelles St. Jacques, Lavaux St. Jacques. Denne 1999′er er først lige ved at åbne sig, og hvor er den dog flot. På én gang krydret, rig og elegant, en kompleks størrelse, vraiment bourgogne med et langt liv foran sig - ti år, tror jeg. 92+ point

Clos Vougeot Grand Cru
Domaine Louis Jadot 2001

Jadot er tredje største jordbesidder her og er (som i Clos St. Jacques) i den glimrende situation, at de har vinstokke fra top til bund på skråningen - bunden er altid det sværeste og deklasseres ofte. 2001 er en svær årgang, og det kan man godt svage. Vinen virker noget spinkel, mineralsk og noget hård., sådan set i forhold til, hvad det er, og hvad det koster. Det kan være en skæv flaske, men det tror jeg nu ikke. Til gengæld ville jeg ikke forbavses, hvis den om ti år er vågnet op og er blevet noget helt andet. 88? point
Corton-Pougets
Domaine des Hériteirs Louis Jadot 2002

Parcellen ligger på det sydøstlige hjørne af Corton-højen og nyder godt af strålerne, straks solen står op og får direkte sol hele dagen, men det er dog for meget at kalde dette for en varm vin. Den har tydelige mineralske toner og en flot kerne af frugt, jordbær og kirsebær sten. Krydret med en fortræffelig struktur og i modsætning til mange andre store vine fra årgangen, kunne denne godt bruge et par år til på langs. 92+ point.