Det var dråben

Forrygende Friuli

Friuli fremkalder følelser hos folk.

Jeg besluttede mig for at skrive om områdets hvidvine og dermed trodse alle januar-februar-banaliteterne med kraftig vin og gryderetter. Hvorfor ikke kigge på dette oversete hvidvinsområde og drømme om lysere tider? Og øvrigt drikke hvidvin imens, for selv om danskerne i almindelighed i almindelighed synes at foretrække rødvin (cirka tre ud af fire solgte flasker røde), er der på dette punkt al mulig grund til at trodse folkeviljen.

Hvidvin er typisk nemmere at sætte til mad, det er lettere vine, ofte behageligere at drikke. Også i februar.

Jeg skrev til en importør, der var helt enig:

>>Jamen, det skulle bestemt glæde mig, hvis du vil belyse dette område. I nærmest absurd grad er overset i dansk presse, har faktisk aldrig set en stavelse, en smule provinsielt, nu når der laves hvidvin i klasse med nogle af verdens bedste. Hvor er nysgerrigheden, når madfolk og journalister mediterer over den mindste Noma-urt og (med rette) oversete bitre strandfrugt, og så overser paletten af dybt originale, autoktone druer, som ingen, eller få, danskere har pirret smagsløgene med?<<

Og så remsede han druerne op:

>>Friulano, Ribolla Gialla, Moscato Rosa, Verduzzo, Schopettino, Tazzalenge (ordret: bider i tungen)<< og tilføjede, at >>grundnaturen er den alpinske.<<

Og da han også er min gamle lærer fra universitetet, bemærkede han pædagogisk, at Hemingways >>Farvel til våbnene<< indeholder gode beskrivelser af området.

Det er sandt. Man kunne altså passende tage et glas fra Friuli med sig, når man fra lænestolen begiver sig til fronten i selskab med Signor Tenente i en roman, der efter Hemingways beskæftiger sig forbløffende lidt med mad og drikke. Man må med andre ord selv have vin med.

Fronten ligger i Italiens nordøstlige hjørne i den provins, der liggerøst for Venezia mellem Middelhavet i syd, Østrig i nord og Slovenien i øst.

Området, hvis fulde navn er Friuli - Venezia Giulia, er et meget gammelt vinområde. Plinius den Ældre, som skrev meget om vin, nævner vinene herfra, og området har været kendt og prist i historien, bl.a. skal Kejser Augustus have været stor fan, Friuli var ligefrem hans yndlingsvin. I 1700-tallet var vinen højeste mode, men først vinlusen og siden verdenskrigene satte en stopper for succesen. Efter Anden Verdenskrig var vinmarkerne mere eller mindre øde.

I 1950′erne begyndte en renæssance. En gruppe producenter begyndte at lave lettere, lysere, friskere vine, der slet ikke lignede de gammeldags Friuli-vine, der kunne være ret oxiderede (fortæller bøgerne, jeg smagte dem ikke).

Der blev og bliver produceret en del rødvin (Merlot-druen fandtes allerede her i 1800-tallet), det var endda dominerende dengang, men i dag er området primært kendt for sine hvide vine, i den retning kun overgået af Alto Adige.

De mest kendte vine kommer fra områdets østlige del, Collio og Colli Orientali del Friuli, tæt ved grænsen mod Slovenien. Der kommer en del ligegyldig vin også herfra, men de bedste er endog meget gode. Det er klare paralleller til Alto Adige-vinene, men Friuli-vinene fylder ofte lidt mere, selv om det stadig er det pikante og mineralske, der er i højsædet. Og så kan de tilmed lagre. jeg har smagt mere end ti år gamle eksemplarer, der var helt friske.

Hvordan smager de?

Importøren igen:

>>Som et vitalt, forfriskende og lidenskabeligt kys uddelt af de eruptive kvinder fra Udine - Italiens suverænt smukkeste, af keltisk, ikke romansk oprindelse, en aftentur igennem byen og du dør 20 gange, jeg gør i hvert fald.<<

Et hav af kærlighed, med andre ord, men man skal ikke kimse ad det. På hjemmesiden friuli.dk kan man læse den tidligere professionelle fodboldspiller Morten Bisgaards hyldest til området. Under fodboldkarrieren i Italien tabte han sit hjerte til disse vine i en grad, så han ligefrem er begyndt at importere nogle af dem, en glimrende, prisbillig serie:

Fra Friuli.dk, Morten Bisgaards hjemmeside:

>>Ivan Monai leder vingården “Anna Berra”, som er opkaldt efter moderen. Gården ligger i Ramandolo. Ivan og familien producerer ca. 25.000 flasker vin årligt.<<

Bisgaard tager vinene hjem, og det lyder som næsten som en klassisk ferieforelskelse, som de fleste vinrejsende kender til.

En vinterdag på Frederiksberg smagte de sådan:
La Bernadia
Friulano
CO Friuli 2010

65 kr.

Frisk med et let græspræget krydderi, duft a la sauvignon blanc. Fin, lille, sødmefuld frugt, let, kort, enkel, men liflig og behagelig vin, der kan gå både som aperitif (nok bedst om sommeren) eller til en let appetizer. 85 point
La Bernadia
Sauvignon
CO Friuli 2010

65 kr.

Meget typisk sauvignon duft, næsten aggressiv, eksotisk i den retning. Smagen følger trop med en frugt, der synes nærmest oversøisk, dog ikke så fed, snarere lidt vandet og noget kort. 84 point.
La Bernadia
Ribolla Gialla
CO Friuli 2010

65 kr.

Krydret, igen med lidt græs i duften, pæn længde, om end ikke stor. Syren stritter en anelse til sidst. 84 point.

Men Friuli har også mere ambitiøse vine at byde på. Fra Niche Vines hjemmeside om Roncús:

>>Marco Perco er kompromisløs i sin filosofi og i sine valg, der har som mål, at skabe de mest terroir-rene vine fra Collio. Høstudbyttet er lavt, og bliver faktisk lavere for hvert år. De 12 hektar vinmarker giver årligt ca. 40.000 flasker vin. Tilgangen til hele dyrkningen er økologisk, og alle druer gæres på de vilde gærtyper. Lagringen sker på en blanding af store slovenske fade (botti) og ståltanke, der anvendes ingen barriques. Til gengæld ligger alle vinene længe på botti og tank. For prestigevinen Roncùs Bianco Vecchie Vignes vedkommende hele 3 år inden aftapning.<<
Og smagt:

Roncús
Friulano
DOC Collio 2009

180 kr. Niche Vin

Sprød sag fra en tydeligvis ambitiøs producent. Vinen er sauvignon præget, her er høj syre, god friskhed - men også noget røget og mineralsk, der breder indtrykket. Flot vin - og for ung. 89+ point
Roncús
Bianco Vecchie Vigne
DOC Collio 2006

245 kr. 180 kr. Niche Vin

Virker betydelig større end ovenstående. Røget, dyb, halvfed cremet i strukturen, bærer mindelser om Corton-Charlemagne med dens spændstige balance mellem syre, frugt og mineraler. Lækkert. 91 point

Ermacora er en af de ældre producenter i området med debut i 1922. Import Adriat.
Ermacora
Pinot Grigio
COF 2010

120 kr.

Masser af sprødhed, friskhed - indtagende, let at drikke, men også ret kort sag, der savner kompleksitet. 86 point.
Emacora
Friulano
COF 2010

120 kr., Adriat

Spændstig, syrerig, men også med en vis krop, let røget, mineralsk. Læskende og frisk, decideret pirrende at drikke. Virkelig flot og typisk eksemplar. 90 point.
Emacora
Sauvignion
2010

120 kr. Adriat

Noter af græs, krydderurter, meget typisk for druen, lækker, liflig - måske en anelse banal. 88 point.
Doro Princic
Pinot Bianco
DOC Collio 2009

175 kr. Adriat

Krydderi & sødmefuld frugt med et hint af det eksotiske. Middel fylde med et let cremet udtryk, meget indsmigrende struktur, der slutter med et lille rapt bid, så det ikke bliver alt for glat. Bliver venligere og venligere med ilt. 91 point.

Doro Princic
Fruilano
DOC Collio 2009

175 kr. Adriat

Ganske markant, krydret næse. Fed frugt, mineraler, let røget, flot balanceret stil, ikke uden en vis intellektuel dybde, især når den får ilt. 91 point
Doro Princic
Pinot Grigio
DOC Collio 2009

175 kr. Adriat

Sprød sag, men en lille sødme bagved, let røget og meget mineralsk karakter, forholdsvis let, langt fra, hvad man ville forvente i f.eks. en pinot gris. Fin insisterende koncentration. Glimrende madvin, vil f.eks. være perfekt til charcuteri. 91 point

Og til sidst en af de klassiske kultproducenter
Jermann
Sauvignon 2009

210 kr. Theis Vine

Meget ren, en vis fylde, klassisk for druen, krydderi, lidt røg, svovl, velintegreret syre glimrende balance. 91 point.

Jermann Vinnaioli
Were Dreams
Venezia Giulia IGT 2009

490 kr. Theis Vine

Hverken vinen eller prisen er repræsentativ for Friuli, men den skal med alligevel, fordi den er så berømt. Silvio Jermann i Giulia og specialiserer sig i hvide enkeltdruevine, her chardonnay, som selvfølgelig er en international disciplin. Vinen, der bærer undertitlen >>now it’s just wine<< og i begyndelsen hed >>Where Dreams Have No End<< (titlen siger alt om ambitionen), produceres i små mængder, lagrer på nye egefade etc. efter alle kultkunstens regler. Det er virkelig spændende vin. Mineralsk, spændstig, intens og endnu ret lukket omkring en fuldfed frugt. Den er burgundisk og dog helt sin egen. International stil, men det bliver godt. 92+ point.
Friuli vine kan også blive gamle - i hvert fald de bedste. Et eksempel:

I Clivi “Galea”
D.O.C. Collio Orientali del Friuli 2007

Niche Vine

Lækker sag. Her er nogen fedme, en del krydderurter og en cremet struktur, holdt i balance af en præcis syre. Endnu ret lukket, giv den luft. Den er tør, streng midt i generøsiteten, seriøs vin, ingen banal pleaser, vraiment europæisk og alvorlig. 91 point
I Clivi “Galea”
D.O.C. Collio Orientali del Friuli 1999

Niche Vine

Fuldstændig frisk, ingens alderstegn, kun en vis modenhed at spore sammen med en burgundisk tone af smør. Mere kompleks, måske end ovenstående, syren mere diskret, ret mineralsk. Kunne minde om en god, moden chablis. Selv efter to dage åbnet, smager den glimrende, hvad der tyder på en vis holdbarhed men der er dog næppe noget forgjort i at drikke den nu. 92 point

Villa Russiz er en institution, grundlagt i 1869 af den franske greve Teodore de la Tour. Godset ejes idag af den velgørende organisation Institutio A. Cerruti, der viderefører familiens intentioner
Villa Russiz importeres af vinmaegleren.com, tlf. 86 72 53 01.

Pinot Grigio
Collio 2010

125 kr.

Frugtig, ren, let i en liflig, sommerlig stil. Ikke udpræget aromatisk, men med en mineralsk grund og en præcis syre. Som aperitif eller til lette fiskeretter. 89 point.
Sauvignon Blanc
Collio 2010

125 kr.

Blomstrende, overordentlig typisk sauvignon-duft med eksotiske strejf. Smagen mere behersket med faste mineraler, en god gennemgående syre og en middelfylde. Madvin. 88 point
Sauvignon Blanc
Graf de la Tour
Collio 2010

199 kr.

Væsentlig mere eksotisk, langt mere præcis, meneralsk og ultraren. Klasser over lillebroderen. 91 point-