Det var dråben

Jul igen

Jeg kan naturligvis ikke anmelde min gode kollega Niels Ehlers introduktionsbog om vin, så det gør jeg ikke. Jeg nøjes med at anbefale den, hvad man må forstå ud fra den betragtning, at havde jeg ikke kunnet anbefale den, havde jeg bare tiet helt stille.

Men den er altså god. I et meget roligt og prunkløst sprog giver pakker forfatteren siderne med gode råd, der kan gøre den almindelige vinnydelse højere. Niels Ehler har ingen dagsordener andet end denne, og heri …

Bobleblog (III): Håndholdte bobler

Småt er godt, sådan siger champagnemoden, og det er vel i det hele taget opfattelsen i vinens verden; der er noget mistænkeligt over folk, der kan producere flasker i millionvis hvert eneste år, tjener masser af penge på det og lader sig repræsentere af velmanicurerede salgsdirektør og glaserede PR-damer. Nej, må vi bede om bønder med jord under neglene, folk i pagt med naturen, med vinen og med Gud.

Det er credoet, men sandheden er, at småt ikke altid er godt. …

Bobleblog (II): Den søde tand

Det gode skib Jönköbing forlod i 1916 sin havn i Gävle med kurs mod Finland, der dengang var russisk territorium. På denne sin tiende rejse havde hun lasten fyldt med alskens gode ting tiltænkt især officererne i den russiske hær. Cognac, vin og også nogle adskillige flasker champagne fra huset Heidsieck, årgang 1907.
En tysk u-båd U22 kom i vejen, og skibet sank. Skib vraget blev fundet igen i 1997, og det satte gang i ideen om en større redningsaktion. Dykkerne …

Bobleblog (I): Pink party

>>Kan du lide rosé-champagne?<<

En kollega var inviteret til en lille soirée hos forfatterinden Erica Jong i hendes enorme lejlighed på Upper East Side i New York, og hvad skulle man så ellers drikke?

Og hvad man drikker på Manhattans solside, er det, man drikker, når man drikker med de rigtige mennesker. Det er Richs, der drik’s, lød det gamle slogan, men det stammer fra anderledes nøjsomme tider, og de rigtig rige mærker jo ikke krisen, så mon ikke afsætningen på roséchampagnen …

Den italienske udfordring

Det var en smuk sensommerdag, så jeg havde besluttet mig for at cykle til Søllerød. Der er noget ved udsigten til champagne, der fremmer den slags letsindige beslutninger. Til gengæld fremmer den boblende fornemmelse ikke en i forvejen ikke eksisterende stedsans, så jeg kom selvfølgelig for sent efter at have drejet forkert et eller andet sted inde i alt det grønne.

Det gjorde nu mindre, for det var italienere, der sad for bordenden denne dag, og italienere kan godt lide at …

Stor glæde og jubel

Man udtaler s’et til sidst. Der gør man altså, stol ikke på Deres fransklærerinde.

Det gør man i hvert fald nede sydpå, og i virkeligheden var det faktisk romerne, der fandt på navnet. Gigondas kommer af Jocunditas, det betyder stor glæde og jubel på latin, og fest har der været.

Byen Gigondas i det sydlige Rhône blev grundlagt som rekreationssted for legionærerne fra Anden Legion. De drak også vin.

Senere overgik markerne til kirken, herunder nonnerne fra Saint André klosteret, der dyrkede både …

Bourgogne 2002: En smagning med visse overvejelser

Først en advarsel: Hvis De ikke bryder dem om stærkt specialiserede overvejelser om vin, eller om det, man med et slidt udtryk kalder nørderi, skal De ikke læse videre. Med mindre De da elsker at blive forarget, for det er der jo også nogen, der gør, og i givet fald er jeg kun glad for at kunne være behjælpelig, for der er sandelig nok at forarges over.

Det handler nemlig om Bourgogne. I sig selv en farlig foreteelse, for det er …

Neuf i nul ni

Autoroute de Soleil, solens motorvej, hedder vejen ned gennem Rhône-dalen, og netop fornemmelsen af sol og varme er uden tvivl en væsentlig grund til populariteten af den vin, der hedder Châteauneuf-du-Pape. Vor sol er bleven kold, som digteren siger, og så må man have noget at varme sig på. F.eks. vine fra Rhône.

Appellationen Châteauneuf-du-Pape er indstiftet af længst afdøde baron Le Roy, ejeren af Château Fortia, så tidligt som i 1923. Han trak de geografiske grænser og …

Den menneskelige faktor

Med mellemrum gennemføres små drilske eksperimenter med vinsmagere, som bliver beskrevet vidt og bredt, ofte med skadefryd. Senest i en amerikansk bog, der beskriver den drillende øvelse, som også denne gang går ud på at sige til folk, at der er dyr vin i det ene glas og billig vin i det andet for så at konstatere, at de bedst kunne lide den dyre, selv om der i virkeligheden var den samme i glassene. Ha ha. Husarerne slår sig på lårene …

Yquem & Co.

Da Thomas Jefferson i slutningen af 1700-tallet var i Frankrig som De Forenede Staters udsendte, forelskede han sig i landet og ikke mindst vinen. I mange forskellige vine, men vinen fra Château d’Yquem forblev noget særligt. For ham og mange andre

Han nåede sikkert også at smage årgang 1787, men han tømte ikke lageret. Én flaske af den årgang blev for nogle år siden solgt for 100.000 dollars, den dyreste flaske hvid vin nogensinde, for det er situationen; Château d’Yquem er noget …