Profil

Christian Andersen blogger om bryg, danskernes nationaldrik.

Baggrund:
Christian Andersen (1964) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og diplomjournalist i strategisk kommunikation fra Update.

Hans speciale er sundhedsvæsenet. Her har han fungeret som kommunikationskonsulent, presserådgiver og journalist.

Christian Andersen har skrevet om og anmeldt øl i Jyllands-Posten siden januar 2007.

Han har bl.a. også bidraget med artikler og anmeldelser i Ølentusiasten, Danske Ølentusiasters medlemsblad.

Arbejder som pressekonsulent for Yngre Læger.

Andet:


Sted:
København

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Durst

Skrevet af Christian Andersen

Kenderens klynk

Dato: d. 31.01.12, 15:03
Af: Christian Andersen
Emner:

Som ølkender har jeg et problem , som jeg tror, at jeg deler med andre kendere, fx sommelieren på Restaurant Le Sommelier, baristaen hos Coffee Collective og formanden for Foreningen til Svampekundskabens Fremme.

Problemet er, at det kan være træls og ensomt, når man er den, der ved bedst - eller tror, at man ved bedst.

Ja, om smagen på øl, dette raffinerede, oldgamle naturprodukt af en drik.

Det er ikke let at tage kenderminen på i almindelige sociale sammenhænge, hvor øl indgår som en naturlig del af begivenhederne.

Til det uddøende sociale fænomen fyraftensøl.

Til fest i fodboldklubben.

Til onkels fødselsdag.

Til koncerten.

Til havnefesten.

Til alle de overståede og overlevede julefrokoster.

Som hovedregel er det jo ikke kvalitetsøl - eller -vin for den sags skyld - som kommer på bordet.

Jo flere forskellige øl, jeg kender, desto mere kritisk over for øllets kvalitet bliver jeg.

Det er vel kenderens lod.

Kenderens klynk.

Jeg er set med et plastickrus med udpint øl. Fristelsen har været for stor. Min indbildningskraft fejler ikke noget. Det kunne jo være, at oplevelsen var god - eller i hvert fald god nok.

Som kender kan man næsten ikke undgå at føle sig udenfor.

Og det gør ikke sagen bedre, at nogen i selskabet kender kenderens svaghed for det bedste af det bedste øl og spørger løs om kvaliteten i plastickruset.

Hurtigt kommer man som kender ud i en dum forsvarsposition. Man forklarer og forsvarer rettten, lysten og den genetiske disponering for kvalitetsøl, og i samme ombæring er det vigtigt at være opmærksom på ikke at fornærme vært og gæster med sine hovskisnovski-meninger om det aktuelle indhold i plastickruset.

Modsat fx det politiske klima i den aserbajdanske enklave Nagorno-Karabakh, er øl et jordnært og lystfyldt emne, som alle som regel har en mening om. Det gælder også ham, der netop har været en tur til Otto Duborg med sækkevognen og med fare for at få en diskusprolaps har handlet stort ind med billigøl.

Det er med andre ord let at komme i tale med andre - og alligevel let at føle sig udenfor, for det er sjældent, at meningerne om øl tangerer hinanden.

Det er lidt paradoksalt at føle sig en smule udenfor i almindelige sociale sammenhænge, eftersom det er formålet med sociale sammenhænge, at man skal være inde i varmen, ikke?!

Udfordringen er ikke at nyde en raritet fra de bagerste hylder i ølkælderen en stille aften i selskab med sig selv og med Jens Lekmans “Your Arms Around Me” i baggrunden og en thriller af Jean-Christophe Grangé i forgrunden.

Øl smager bedst i selskab med andre gode folk.



Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
Ølkender blandt ikke øl eksperter , | Skrevet: 31. jan 12 kl. 15:29

[...] Kenderens klynk (Durts, jp.dk) Filed Under: Nyheder & mikro [...]

Upassende ? Klag over indlæg

 
per N, 8700 | Skrevet: 31. jan 12 kl. 15:42

Hvis man ikke stiller sig tilfreds med den samme smag som andre, så er man en snob. Det er ikke et spørgsmål om de andre er “eksperter”, men om de i det hele taget er interesserede i at kunne smage forskel.

Heldigvis trækker de fleste på skulderen når jeg (som en af de yderst få) udtaler mig negativt om “Royal Pinsler” til arrangementerne i Horsens, og siger “dig om det”.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Michael Unna, Højbjerg | Skrevet: 1. feb 12 kl. 09:29

Prøv at bland det med mad. F.eks lammekød med mynthe og bagte kartofler-øl fra Esrum kloster (jeg mener det er Brøckhouse der levere varen). Så er der det almene frokostbord,flæstesteg, Indisk karrymad eller især kinesisk mad med ingefær og chili, eller Thaimad. Generalt mad fra østasien. Bortset fra Sect (Champagne), så er Øl faktisk det eneste der dur.-At finde rødvin til den slag krydderede retter er faktisk synd og spild af god smag. Men netop øl til de retter kan passe fortrinligt. God ide at bedømme øl sammen med de retter.

Upassende ? Klag over indlæg

 
carl-heinz feddersen, 29770 Torrox | Skrevet: 1. feb 12 kl. 10:27

Hej Christian Andersen, jeg har samme problem som dig.
Jeg er uenig med hele Danmarks regering.
Social loven er dårlig.
Kriminal loven er dårlig.
Og sådan er det hele vejen igennem.
Nu har dem og jeg heller ikke samme baggrund og erfaring.
De har deres viden fra bøger på bl.a. diverse universiteter og så virke de lidt unge.
Jeg har min erfaruing fra et 76årig livsforløb og så kommer jeg fra en arbejderfamilie.
Jeg beklager, men drikker hverken øl eller sprut og holdt op med at ryge i 1970.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per Larsen, Ryomgaard | Skrevet: 1. feb 12 kl. 10:29

Christian Andersen:

Dit problem stammer først og fremmest fra din selvopfattelse, nemlig at du tilsyneladende betragter det at være “ølkender” som retten til også at vide hvad der objektivt smager bedst.

Problemet er bare at smag ikke er objektiv. Smag er i høj grad subjektiv. Så det som du som ølkender betragter som en god øl, er kun din egen stærkt subjektive opfattelse.

Så kom ned fra din piedestal og lær at acceptere at murerarbejdsmand Jensen har lige så meget ret til sin præference som du har til din.

Lev med det - og glæd dig så samtidig over at din ølinteresse giver dig nogle oplevelser, som andre så må undvære. Det er så deres problem.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Christian Andersen , | Skrevet: 1. feb 12 kl. 11:10

Kære Per Larsen

Smag er i høj grad en objektiv størrelse, men jeg tror ikke, at alle er lige gode til at smage. Også inden for smagning af øl gør øvelse mester. Det store spørgsmål er så, hvornår man er en mester, ekspert, kender, you name it. Mit bedste svar må være, at andre folk må vurdere og afgøre, om du er en kender. Kender du i øvrigt 10.000 timers reglen? Det er reglen om, at 10.000 timers koncentreret træning inden for et bestemt område vil gøre dig kompetent, give dig succes. Du kan læse om 10.000 timers reglen i bogen “Afvigerne” af videnskabsjournalisten og forfatteren Malcolm Gladwell: http://goo.gl/vllUO

Kh
Christian

Upassende ? Klag over indlæg

 
JP Redaktionen , | Skrevet: 1. feb 12 kl. 13:17

Velkommen til nye læsere. Anonyme indlæg slettes, angiv for- og efternavn. Læs mere om vores regler her: http://multimedia.jp.dk/static/jp/opinion/regler Fortsat god debat. Med venlig hilsen redaktionen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Helge Hübschmann, Tommerup | Skrevet: 1. feb 12 kl. 15:04

Nej, kære Christian - som du bruger ordet “smag” i forbindelse med øl, er det IKKE en objektiv størrelse. Det objektive kan alene være til stede i de få “grundsmage”, vi kan sanse: surt, sødt, bittert og “stærkt”. Det er altså “objektivt forkert” hvis een betegner en smag som “sød”, mens alle andre opfatter den som sur (citron f.eks.) Men at noget “smager godt” er ikke objektivt.
Jeg er så naturligvis enig i, at såvel øl som vin (og diverse andre frugtsafter) er af forskellig “objektiv kvalitet”, men prøv evt. at afgrænse disse kvalitetskriterier med ord….det bliver ikke nemt. Jeg er selv passioneret på mørkt øl, herunder naturligvis stout, men erkender også, at til megen mad passer en pilsneragtigtype bedre. F.eks. Fuglsangs “Hvid Bock”, som jeg både anser for at have objektiv høj kvalitet (men næppe vil kunne forklare hvorfor) og subjektivt passe fint til mine smagsløg.

Upassende ? Klag over indlæg

 
pia christensen, Århus C | Skrevet: 4. feb 12 kl. 08:22

Porter og sitronvand (kaldes vist en støvle)- uhm!
Da jeg for nogle år siden var rendt tør for ideer(man kan ikke blive ved med at give Herrelommetørklæder) til julegaver begyndte jeg at kredse om de mange -fandt jeg ud af -lækre årgangsøl ,Thy-bryg osv.osv.
Så det betyder at jeg i dag giver 2 -3 forskellige øl med forskellige procenter i gave så kan vedkommende jo derefter finde ud af om det er en blivende hus-drik.
Og til en 20 pr flaske -eller der omkring-er det da en fin nok gave.
Og der er nok at vælge imellem så emnet vil ikke være tømt foreløbig ,og det bedste er jo at det falder i god smag!

Upassende ? Klag over indlæg

 
per N, 8700 | Skrevet: 19. feb 12 kl. 21:22

Per Larsen, du vrøvler. Christian har på intet tidspunkt nægtet andre mennesker retten til deres egen smag. Han beklager kun at øl af hans egen er fraværende ved de fleste større sammenkomster.

Upassende ? Klag over indlæg

 

Annonce:





Morten Ejlertsen skriver
16.05.12 10:37
DØE ville ikke oplyse hvornår de ville holde deres festival, Mikkeller kan altså ikke have lagt deres festival samtidig med vilje! Få styr på Læs mere
Hanne Frosta skriver
14.05.12 21:37
Hei. Jeg er ganske uenig. Etter å ha vært på sour & bitter. Sist torstag. Ølentusiadtene fredag og mikellers festival lørdag. Det ble en Læs mere
Morten Aggerholm skriver
14.05.12 18:28
Prøv White Baltas fra Netto, en hvedeøl til Læs mere
Gustav Jørgensen skriver
14.05.12 11:45
At Mikkeler har valgt å vifte med sin ølfestivalklut rett opp fjeset til ølentusiastene kan ikke bety annet enn at de ønsker å slå seg på Læs mere
Big surprise here another crappy blog post. Mikkel Borg Bjergsø was not alone at the fest you know. There was loads of other brewers and a handful Læs mere


Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/