Profil

Christian Andersen blogger om bryg, danskernes nationaldrik.

Baggrund:
Christian Andersen (1964) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og diplomjournalist i strategisk kommunikation fra Update.

Hans speciale er sundhedsvæsenet. Her har han fungeret som kommunikationskonsulent, presserådgiver og journalist.

Christian Andersen har skrevet om og anmeldt øl i Jyllands-Posten siden januar 2007.

Han har bl.a. også bidraget med artikler og anmeldelser i Ølentusiasten, Danske Ølentusiasters medlemsblad.

Arbejder som pressekonsulent for Yngre Læger.

Andet:


Sted:
København

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Durst

Skrevet af Christian Andersen

Godt øl i grimme flasker

Dato: d. 21.02.12, 17:02
Af: Christian Andersen
Emner:

Vi skulle være så gode til design i Danmark, danish design.

Der er de verdenskendte ikoner som Wegner, Juhl, Mogensen, Kjærholm og Panton, som i 40′erne, 50′erne og 60′erne satte standarden inden for møbelkunst.

Vi må endelig ikke glemme geniet Thorvald Bindesbøl, som ud over formgivning af keramik, sølv, tekstiler og andet brugskunst skabte Carlsbergs logo i 1904.

Og så har vi de danske mikrobryggerier…. ups, hvad skete der lige her!?

Mikrobryggerierne svigter den stolte, danske designtradition, og det er utvivlsomt til ugunst for forretningen.

Jeg er klar over, at Nørrebro Bryghus og Indslev Bryggeri har vundet priser for deres design i både ind- og udland.

Jeg er også klar over, at mikrobryggerierne ofte er meget små, og derfor ikke har råd til at hyre internationale design-guruer.

Men mikrobryggerne bør sætte design på dagsordenen.

Det handler om image. Ikke kun for det enkelte bryggeri, men for branchen.

Danskerne er ikke længere nyforelskede i håndbrygget øl. Der skal mere til for at holde liv i parforholdet mellem mikrobryggerne og forbrugerne. Et professionelt design kan være med til at fastholde og udbygge interessen for det gode øl.

Hvis prisen for en øl fra et af vores udmærkede mikrobrygerier skulle fastsættes af kvaliteten af designet, var det ene bryggeri efter det andet gået konkurs.

Et grundprincip inden for branding er, at formen på og æstetikken omkring produktet skal svare til indholdet.

Et andet grundprincip, som er lige så væsentligt, er, at forbrugerne skal opleve, føle, at produktet er anderledes end konkurrenternes.

Det virker som om æstetikken er det sidste, bryggerierne tænker på eller det første, som de sorterer fra.

Hvis ikke det er tilfældet, er der i dén grad brug for nye, professionelle kræfter.

Lad mig vove pelsen og give tre eksempler på uprofessionelt design:

1. Bryggeriet Refsvindinge. Det lille, sydfynske familiebryggeri har en stor plads hos mange ølelskere, primært på grund af øllen med det spooky navn AZ Ale No. 16. Etiketterne er ofte ikke blot naivistiske, men også naive. De kunne være produktet af et billigt designprogram, som fatter sidder og pusler lidt med ved pc’en, før han daffer i seng efter en lang dag i bryghuset. Det hollandske bryggeri De Molen har mentalt handicappede til at pakke de prisbelønnede øl, og det er al ære værd. Man skulle tro, at etiketterne til Refsvindinges øl var lavet på et beskyttet værksted.

2. Amager Bryghus. Jeg kan se, at der er tænkt meget over etiketterne på de gode øl fra ølnørdernes darling Amager Bryghus. Absolut. Øl er navngivet efter forskellige steder på øen, fx Sundby, Amager Fælled og Dragør. En lille stregtegning af, tror jeg, Amager pryder alle etiketter. I bogstavet “A” i logoet er der monteret en tappehane, hvor der kommer, tror jeg, øl ud af. Alle anstrengelserne virker bare ikke. De gamle grækere opererede med et designprincip, som kaldes horror vacui, angsten for det tomme rum. Alle tomme flader skulle fyldes med farver og former. Amager Bryghus har samme problem.

3. Trekantens Bryghus. Endnu et bryggeri på vej med godt øl til danskerne. Endnu et bryggeri med et design, som ikke giver mig lyst til at lære det at kende. Symbolikken er vist løbet løbsk. De tre små stjerner symboliserer byerne i trekantsområdet, altså Vejle, Kolding og Fredericia. Den store stjerne er Børkop, brygmesterens hjemstavn. Rørende! Mest af alt ligner det et logo fra en frimurerloge.

Stronzo Brewing Co. er undtagelsen blandt danske mikrobryggerier.

Sat på spidsen er Stronzo det eneste mikrobryggeri, som satser (hele butikken) på at skabe et stærkt brand.

Med PR-bureauet Dreyer & Kvetny og succes- og provokunstneren Kristian Hornslet i ryggen fremstår det kun et halvt år gamle Stronzo allerede i dag som et af de absolut stærkeste brands blandt bryggerierne.

Fræk, kompromisløs og en rebel blandt de andre mikrobryggere, der sov i timen, da der var markedsføring på skemaet.

Kristian Strunge, direktør i Stronzo, siger om de andre mikrobryggeriers evner udi kunsten at markedsføre sin forretning:

“Markedsføringen virker kedelig , kønsløs. og konservativ. Bryggerierne gør, som de altid har gjort inden for markedsføring. Jeg savner mod hos mikrobrygggerne til at udfordre forbrugerne med budskaber og skarp, professionel markedsføring.”

Kristian Strunge fortsætter:

“Jeg er kompromisløs med mine øl, men tænker markedsføring med som en naturlig del. I visse kredse blandt mikrobryggerne handler det udelukkende om, hvad der er inde i flaskerne. Resultet bliver desværre, at man pakker et supergodt produkt ind i noget, der ligner lort. Mange mikrobryggerier gør nærmest en dyd ud af ikke at markedsføre sig selv. Det virker som om bryggerne tænker, at penge til markedsføring er penge direkte ned i et sort hul. Der er ingen tvivl om, at de fleste bryggere hellere ville bruge 100.000 kroner på en ny gærtank frem for på et et reklamebureau. Jeg ville vælge reklamebureauet.”

Det har ikke været svært for Stronzo at skille sig ud fra de andre mikrobryggerier.

Konkurrencen har været ikkeeksisterende.



Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her

Annonce:





Morten Ejlertsen skriver
16.05.12 10:37
DØE ville ikke oplyse hvornår de ville holde deres festival, Mikkeller kan altså ikke have lagt deres festival samtidig med vilje! Få styr på Læs mere
Hanne Frosta skriver
14.05.12 21:37
Hei. Jeg er ganske uenig. Etter å ha vært på sour & bitter. Sist torstag. Ølentusiadtene fredag og mikellers festival lørdag. Det ble en Læs mere
Morten Aggerholm skriver
14.05.12 18:28
Prøv White Baltas fra Netto, en hvedeøl til Læs mere
Gustav Jørgensen skriver
14.05.12 11:45
At Mikkeler har valgt å vifte med sin ølfestivalklut rett opp fjeset til ølentusiastene kan ikke bety annet enn at de ønsker å slå seg på Læs mere
Big surprise here another crappy blog post. Mikkel Borg Bjergsø was not alone at the fest you know. There was loads of other brewers and a handful Læs mere


Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/