Profil

Jette Elbæk Maressa kommenterer internationale begivenheder, tendenser og dansk udenrigspolitik.

Baggrund:
Jette Elbæk Maressa er uddannet journalist. Tidligere leder af Jylland-Postens Christiansborg-redaktion. I 2006 blev hun udnævnt til udlandsredaktør. Har været bosat i Italien og arbejdet som korrespondent derfra.

Andet:


Sted:
Sjælland

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Du vilde verden

Skrevet af Jette Elbæk Maressa

Kan du blive tysker?

Dato: d. 10.03.09, 10:19
Af: Jette Elbæk Maressa
Emner: ,

Svarene på, hvornår det danske kvindehåndbold vandt VM i håndbold, hvem der har instrueret Olsen-banden, eller hvilken lampe Poul Henningsen tegnede, kan være afgørende for, om man får dansk indfødsret.

De tre spørgsmål figurerer på den testversion, som Integrationsministeriet oprindeligt lagde ud på sin hjemmeside for at orientere ansøgerne om, hvad der kunne vente dem, når de gik op til ”danskertesten”, som prøven kaldes.

Her er der krav til viden om såvel dansk hygge (Olsen-banden og håndbold), de oplystes foretrukne belysning (PH-lampen), ungdomsoprør - en ansøger forventes således at kunne svare på, hvad ”blomsterbørn” står for. Men ikke nok med det, en vis velbevandrethed i Saxo, H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Karen Blixen skal også være paratviden.

Tyskernes egen test

Efterhånden er Danmark langt fra ene, når det gælder om at teste kommende statsborgere. Flere europæiske lande er kommet med. Tyskland er et af de seneste. I snart et halvt år har det været et krav for at opnå tysk statsborgerskab, at ansøgeren kan svare rigtigt på 17 af 33 spørgsmål i en ”Einbürgerungstest”, som man har en time til at udfylde.   Skal ansøgeren så svare på, hvornår det tyske herrelandshold vandt guld ved OL i hockey? Hvem der instruerede ”Goodbye Lenin”, eller hvem der har tegnet folkevognen? Selvfølgelig skal han ikke det.

Den tyske test afspejler helt andre forventninger til den viden, som en kommende statsborger må formodes at have tilegnet sig. (Hvilket i øvrigt også viser sig ved, at man kan springe testen over, hvis man har en tysk uddannelse svarende til mindst studentereksamensniveau).   Tysk identitet er i høj grad knyttet til forfatningen, retsstaten. Den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas introducerede begrebet ”forfatningspatriotisme”, det vil sige en bekendelse til den demokratisk indrettede nation og ikke til nationen i sig selv.

Individets rettigheder

Tyskernes smertelige historie under Anden Verdenskrig gjorde, at fædrelandsfølelse og nationens symboler som flag og nationalsang længe var ilde sete. Selv om det i forbindelse med VM i fodbold for tre år siden igen blev legalt at feste med det tyske flag, så viser ”tyskertesten”, at fortællingen om at være tysker i høj grad er bygget op omkring forfatningen og individets rettigheder. ( I øvrigt meget lig den amerikanske test, som også har individets rettigheder som omdrejningspunkt).

Kun et par spørgsmål om den tyske nationalsang er med i de 300 nationale testspørgsmål, som ligger på internettet. De omfatter også spørgsmål til historien, typisk omkring nazismen, Holocaust og DDR, hvorimod hverken Bismarck eller Preussen er med. Europa har en fremtrædende plads.

Ansøgerne skal således forholde sig til det berømte billede, hvor Helmut Kohl og Francois Mitterrand holder hinanden i hånden på kirkegården i Verdun. Også billedet af den knælende Willy Brandt i Warszawas ghetto er med.

»Hvad ønskede Willy Brandt at udtrykke med sit knælen i den tidligere ghetto i Warszawa?« lyder spørgsmålet.   Borgernes rettigheder som ytringsfrihed, pressefrihed og boligens ukrænkelighed fylder meget. Tyskerne undviger ikke deres smertefulde historie i materialet.

Navlebeskuende historie

På det område illustrerer den danske test en noget mere navlebeskuende udgave af historien: Hvad var navnet på Københavns grundlægger, hvem byggede Rundetårn og (selvfølgelig): »I 1864 afstod Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hvorfor?«

Kanonerne fra det tabte slag er en del af sejrssøjlen i Berlin. Men det behøver man altså ikke vide for at blive tysk statsborger.   Skal tyskere svare på, hvornår herrelandsholdet vandt OL- guld i hockey? Selvfølgelig skal de ikke det.

Tag selv testen på Welt Online



Kommentarer
Niels Henrik , | Skrevet: 10. mar 09 kl. 15:29

Egentlig ikke så svær. 90% rigtig = 3 fejl.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per , | Skrevet: 10. mar 09 kl. 16:31

Den engelske test, som kan hos http://www.sueddeutsche.de, har de maerkeligste spoergsmaal:

- hvor stor en procentdel af den britiske befolkning er joeder?
- hvad skal en hund altid have paa sig?
- hvor mange medlemslande hr Commonwealth?
- hvad er spaendingen paa elektricitet i UK?
- hvor kommer julemanden fra?
- hvor stor en procentdel af boern bor sammen med deres biologiske foraeldre?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens , | Skrevet: 11. mar 09 kl. 17:01

Den danske test er alt for let. Det er muligt at den tyske historie har gjort dem mange for at vise lidt patriotisme, men det er heldigvis ikke vores byrde.
Hvis man ønsker at være dansk statsborger bør man være mere end almindeligt interesseret i Danmark, og det er man ikke hvis man ikke med lethed kan svare korrekt på alle spørgsmålene.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lisbeth , | Skrevet: 12. mar 09 kl. 07:57

Lisbeth
Den Danske test er for let; det bliver som alt andet her næsten en konstant børnehave.
Jeg mener hvis man bosætter sig i et andet land, burde man være absolut interesseret i at lære alt om dette lands istorie.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per , | Skrevet: 12. mar 09 kl. 10:23

@Lisbeth - at man bosætter sig i et andet land er langtfra ensbetydende med at man også vil have et andet statsborgerskab. Desuden er der sandelig mange ting der er ligeså væsentlige som historien. Hvad med geografi, politik osv.?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thorbjørn , | Skrevet: 12. mar 09 kl. 20:18

@Per - din forumkriger ! godt der altid står folk som dig parat til at misforstå hvad andre skriver.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Anne , | Skrevet: 13. mar 09 kl. 12:21

Jeg interesserer mig ikke for håndbold det fjerneste - og har aldrig syntes Olsen-banden var specielt uforglemmelig. Fri mig for tanken om, at det gør mig uværdig som dansker. Den der småborgerlige sang om hyggeværdier og “kulturelle milepæle” gør mig dårlig. Historie, geografi, sociologi kan give et prej om, hvad det vil sige at være en integreret del af vores samfund og værdigrundlag - men bevares - håndbold, Olsen-banden og alskens andet kakkelbordspis er en meget lille parantes i det, det gør Danmark til Danmark.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jesper Lauridsen, 8000 | Skrevet: 16. mar 09 kl. 13:56

Jeg har lige taget den tyske test. Spørgsmål nummer 3 var:

Deutschland Test 3/30
In den deutschen Kinos startete 2004 der Film “Das Wunder von Bern”. Auf welches sportliche Ereignis nimmt der Film Bezug?
Der 10:2-Sieg Deutschlands gegen Italien im Jahr 1954
Der 3:2-Sieg Deutschlands gegen Ungarn im Jahr 1954
Der 1:0-Sieg Deutschlands gegen Frankreich im Jahr 1954

Upassende ? Klag over indlæg

 
maria dp, Odder | Skrevet: 17. mar 09 kl. 19:10

At blive tysk statsborger er ikke det samme som at blive tysker.

Det kunne jeg aldrig blive, fordi jeg er opvokset i Danmark. Men mine børn kunne være blevet det, hvis de var blevet født i Tyskland og hjemmet havde bakket op om “forvandlingen”.

Da vi boede i udlandet blev de kraftigt opfordret af os forældre til at forstå, at det var os, der skulle tillempe vore danske vaner efter det nye lands, og de blev også slæbt på museer for at lære det nye lands historie at kende.

Jeg synes, at den danske test er noget primitiv og flov. Den tyske er bedre. Den engelske storslem, hvad i al verden skal jøderne at gøre i en sådan test?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Peter Dyhr, 3080 Tikøb | Skrevet: 21. mar 09 kl. 00:51

Det lykkedes mig at bestå den tyske test, men kun med 80% for sportspørgsmålene kunne jeg ikke svare på.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Hans Lembøl, Gørlev | Skrevet: 21. mar 09 kl. 20:43

Bag ved de 33 spørgsmål, der stilles i “Einbürgerungstesten” ligger der en samlet “pulje” på i alt 300 spørgsmål, ud fra hvilke de 33 vælges, således at der sikres en stor forskelighed i prøverne. Bare for at prøve, gik jeg alle 300 igennem og havde 287 rigtige. Knap så pæn en svarprocent havde jeg “danskertesten” - den er ganske vist også meget mærkelig i sine spørgsmål, og nogle af spørgsmålene var også meget tvetydige. F. eks. et spørgmål om, hvad vikingerne var (krigere, købmænd, agerdyrkere tror jeg man kunne vælge imellem) og vikingerne var mig bekendt alle 3 dele. Jeg er født i Danmark og er dansk statsborger, dog kulturelt tysk, men kunne jeg vælge, ville jeg hellere være statsborger i et land, der ikke var så udlændingefjendsk og stillede så tåbelige krav for at opnå statsborgerskab som Danmark gør. Tyskland,for eksempel.

Upassende ? Klag over indlæg

 
maria dp, Odder | Skrevet: 22. mar 09 kl. 12:06

Hans Lembøl skrev, at han er kulturelt tysk og hellere ville være statsborger i et land, “der ikke var så udlændingefjendsk og stillede så tåbelige krav for at opnå statsborgerskab som Danmark gør. Tyskland,for eksempel.”

Det skulle jo være muligt at opnå, hvis det er et stort ønske, og det er da bare med at komme væk, hvis man lider af så stor lede ved sit fædreland, som altså ikke betragtes som sådant i gængs forstand.

Der kan selvfølgelig være problemer med job og andre ting, det forstår jeg godt, for i øjeblikket går strømmen den modsatte vej, og mange tyskere er vældig glade for at arbejde i Danmark og for den danske mentalitet og kultur, der er blidere end den tyske. De er efterspurgte af danske kolleger, og i Tyskland er det ligefrem blevet et hit at studere dansk.

Ang. det udlændingefjendske er det en grov overdrivelse. Jeg har selv været gift med en udlænding, der aldrig havde problemer med at bo i Danmark. Han blev tværtimod feteret overalt, hvor han kom, og havde store fordele af det.

Der findes en lille bog, som er beregnet til forberedelse til den danske test. Den er meget hurtigt læst, hvis man altså har sat sig ind i det danske sprog, og teksten er relativt sparsom med mange store mellemrum, har jeg ladet mig fortælle.

Et statsborgerskab er en stor og værdifuld gave, og det er vel ikke for meget forlangt, at man skal bruge lidt tid på forberedelse. Folk havde haft mindst en måned til det.

Jeg havde en fejl i den danske test, og det skyldes, at jeg ikke vidste, at man har pligt til at opgive nogle data, når man bliver anholdt. Det har jeg nemlig aldrig prøvet, og jeg har som sagt heller ikke læst den lille forberedelsesbog.

Hvis man ikke kan læse forberedelsesbogen og sætte sig ind i emnerne, fatter jeg i forøvrigt ikke, hvordan man fx kan få et dansk kørekort, som mange af de dumpede sikkert har erhvervet sig.

Upassende ? Klag over indlæg

 
henrik petersen, København | Skrevet: 22. mar 09 kl. 12:26

93 %, men jeg har også visse forudsætninger.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Hans Lembøl, Gørlev | Skrevet: 23. mar 09 kl. 14:43

Til Maria D.P.: Jeg lider ikke af lede ved Danmark som sådant. Men jeg lider rigtig nok af lede ved den danske udlændingepolitik. Når jeg siger udlændingefjendsk, tænker jeg f.eks. på den (vist nok) hviderussiske speciallæge, som ikke fik lov til at opholde sig i Danmark sammen med sin danske mand. Hun og hendes mand blev smidt ud af landet på trods af, at hun gerne ville arbejde, at der er mangel på speciallæger, og trods bønner og opfordringer fra lægekolleger. Nej, hun kunne ikke opfylde et eller andet krav (tilknytningskravet, formentlig), og så kunne den lille familie ryge og rejse. Dog ikke længere end til Flensburg - for i Tyskland - og de fleste andre lande - er man ikke så negativt indstillet overfor udlændinge, der oven i købet gerne vil gøre sig nyttige for det land, de bor i. Og dette er ikke det eneste eksempel på en så besynderlig politik overfor udlændinge - vel at mærke af den “slags” der gerne vil yde og ikke kun nyde. Men nej tak. Kan du ikke opfylde en masse mere eller mindre underlige krav (som at vide hvem der vandt et eller andet mesterskab i 19hundredeoghvidkål), kan du holde dig væk. Jeg tror nu også, at der er mange “danske” danskere, der finder det trist, at det er sådan.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bjørn Arne Skinnerup, Hørning | Skrevet: 28. mar 09 kl. 17:08

Man kan altid finde enkelteksempler der understreger ens synspunkter. Lægen er et flop og tåbelighed. Hvad nu hvis det var en formodet terrorist der var udvist? Vi har jo haft flere der gemte sig i Danmark på grund af vore slappe regler og drog i krig i hjemlandet. Jeg synes måske også der bør tænkes på hvilken pris indvandringen har. SÅ vidt jeg er orienteret 50 - 60 milliarder årligt til infrastruktur, hospitaler, skoler med videre. Folk vil ikke betale skat, så nævnte kan vedligeholdes. Skal vi have flere uarbejdsdygtige indvandrere der skal forsørges og plejes, så kan vi vel regne med 100 milliarder. Vil vi betale det? Nogle vil sige, at vi skal give dem arbejde, men hvilket arbejde, når der fyres fok i hobetal. Tror man skal være Radikal for at få de ender til at nå sammen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Nicolai J, Ebeltoft | Skrevet: 29. mar 09 kl. 21:32

En meget stor procentdel af Danmarks befolkning er indvandrere fra de sidst 30-40 år eller deres efterkommere, og det er derfor urimeligt at påstå, at Danmark er et lukket eller vanskeligt tilgængeligt land.

Vi taler jo her om mange adskillige hundrede tusinde og det til trods for, at Danmark har en lov, der siger, at landet ikke er et indvandrerland.

Jeg har flere speciallæger i min nærmeste familie, og blandt dem er det ingen hemmelighed, at man på landets hospitaler ofte har problemer med udenlandske læger, der ikke lever op til den standard, som man troede, at de havde. Både læger og sygeplejersker må ikke så sjældent holde øje med udenlandske læger, der er sluppet for nemt gennem nåleøjet. Jeg ved ikke, hvordan I har det med det, men jeg bryder mig bestemt ikke om tanken.

Dermed være ikke sagt, at der ikke findes dygtige udenlandske læger, som er værdsatte og bidrager til at styrke standarden.

I øjeblikket har vi i Jylland nogle indiske læger, som man var stolt af at få lokket til. De mener ikke, at vi lever op til lokkemaden og er utilfredse med forholdene.

Hvad skal man sige til det, bortset fra at de måske var små konger og dronninger i hjemlandet, og at sådan er det ikke her? De finder sig vel snart et andet land. Tyske læger er værdsatte i Danmark. Det gamle nag er heldigvis borte.

Upassende ? Klag over indlæg

 
jenni christensen, udland | Skrevet: 1. apr 09 kl. 16:12

Såvidt jeg blev oplyst, da den danske test blev indført, blev testen med spørgsmålene OG svarene lagt ud på Nettet af ministeriet, så “eksaminanderne kunne lære alle krydserne, træne og lære dem udenad, længe inden prøven.

De behøvede ikke engang, at kunne LÆSE dansk, eller forstå, hvad der stod, for at sætte krydserne.

Galimatias.

Upassende ? Klag over indlæg

 
jenni christensen, udland | Skrevet: 1. apr 09 kl. 16:27

Nicolai J, Ebeltoft | Skrevet: 29. mar 09 kl. 21:32
@
Om importerede læger:
Jeg synes, at det er ansvarsløst af politikerne, og det er klart, som du siger, at de danske sygeplejersker og læger, er nødt til tjekke hele tiden - og sproget skal de jo også hjælpe med.

Og hvor meget ved politikerne om de udenlandske læger uddannelse.
Når det er læger fra fjerne steder, har stedets befolkning jo et helt andet sygdomsbillede, end det danske, og det er jo det, - og de lokale traditioner for behandling, der er dér i landet, de har lært.
Ikke de nordiske.

Det med de indiske læger er en skandale, som nogle samvittighedsløse har tjent en formue på.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Skriv en kommentar [Regler]
Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
By*
e-mail*
Telefon**

*
For at sikre kommentarerne imod spam, beder vi dig venligst skrive ordet du ser i billedet til højre.

Anti-Spam Image



* Skal udfyldes.
** Valgfrit.
Kun fornavn, efternavn og bynavn vises på sitet.
Kommentarer uden korrekt navn fjernes.
Når du kommenterer, accepterer du JP Mediers vilkår

Annonce:





Ja Niels HANSEN, tak for kommentaren, jamen det er da så rigtigt det du der siger,det kan vi da blive enige om, ------men det siger jo også Læs mere
@thomas moller, 7700 thosted Helt enig. Når politikere benytter facebook så meget, så tror jeg, at det skyldes den store opmærksomhed Læs mere
Jamen FACEBOOK er da såvidt jeg kan se kun for folk der har en ubændig trang til at promovere sig selv, hvordan kan man ellers tro at andre folk Læs mere
Ja FRU. du skriver også ser jeg nu(at her i europa står vi sammen), ja det gør vi vi står sammen om velfærdskasserne, men der er bare det Læs mere
Her i EUROPA der kører det ikke så godt i øjeblikket------det gør det vel ingen steder. Men jeg er bange for, at vi inden AMERIKANERHADET Læs mere


Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/