Du vilde verden

I Thyras vold

Når man ser resterne af Dannevirke, er det svært at forestille sig, at man for alvor troede på, at denne jordvold kunne hindre indtrængen sydfra.

Ganske vist tåler dagens Dannevirke ikke sammenligning med det fordums fæstningsværk, som volden var. Med forværker, kanonstillinger, mure, volde og løbegrave har det efter datidens målestok utvivlsomt været ret imponerende, men altså ubrugeligt, da det endelig gjaldt.

Danskerne rømmede som bekendt Dannevirke ved udsigten til, at prøjserne ville løbe dem over ende i 1864.

I bogen “Slagtebænk Dybbøl” beskriver Tom Buk-Swienty, hvilken sentimental betydning Dannevirke havde for datidens politikere, der var påvirket af nationalromantikkens forestillinger om dronning Thyras vold: Ifølge sagnet grundlagde Thyra Danebod, Gorm den Gamles dronning, Dannevirke i 900-tallet.

Volden skulle fungere som værn mod tysk indtrængen. Gorm gengives som en træt og halvdoven konge, hvorimod Thyra er handlingens kvinde, der modarbejder truslen fra den tyske kejser.

Som Moder Danmark stod hun med list op mod det tyske herredømme. Den tyske kejser begærede hende, og Thyra udbad sig betænkningstid og krævede, at hendes folk ikke skulle betale skat til kejseren i tre år.

Pengene brugte hun til at bygge Dannevirke, og da kejseren kom for at hente hende, mødte han ikke den skønne Thyra, men solid dansk modstand. Myten om det uovervindelige Dannevirke bed sig fast og blev flittigt brugt af nationalromantikerne. Dannevirke fik store bevillinger, men ikke store nok til, at stillingen kunne holdes. Det ville have krævet mindst 100.000 mand. Parallellen til dagens diskussion om grænsebevogtning er slående.

Under valgkampen til Europa-Parlamentet stod spørgsmålet om kontrol af grænsen, underforstået grænsen mod Tyskland, centralt. Det Danmark, som Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt vil have tilbage, er udstyret med grænsebomme, toldere og politi, der kontrollerer pas og papirer. Socialdemokraternes Dan Jørgensen mente, at grænsekontrollen skulle genindføres for at forhindre, at våben og narko flyder ind over den danske grænse. Efter at Danmark i 2001 kom med i Schengen, er passagen til Tyskland blevet enkel.

Paskontrollen er nedlagt, man sætter farten lidt ned, og så er man i Tyskland. Faktisk indebar deltagelsen i Schengen også, at man ikke længere var henvist til de officielle grænseovergange. Grænsen kunne krydses hvor som helst. Ved mark, ved skel og for dem, som måtte lyste: Svømmende over Flensborg Fjord Set fra tysk side var det et fremskridt, der skulle fejres med “Bier und Bockwurst”.

Danskerne var mere tøvende og kerede sig mest om, hvor langt tysk politi måtte operere ind i Danmark og om, hvem der skulle hejse dannebrog ved de nedlagte grænsestationer. Der er næppe nogen politiker, som for alvor tror på, at grænsebomme og paskontrol i sig selv kan forhindre illegal indvandring og indsmugling af våben.

Det ville nøjagtigt som i 1864 kræve enorme ressourcer. Den megen tale om grænsekontrol viser til gengæld, at forestillingen om Thyras vold lever i bedste velgående. Det handler om at værne om en påstået danskhed.

Da tyskerne stod parat med festtelte til at fejre det åbne Europa, pakkede danskerne endnu engang sammen. Først i sidste øjeblik stillede danskerne op. Men i lang tid så det ud til, at det tyske stormløb mod grænsen ligesom i 1864 ville være blevet mødt med dansk tilbagetrækning.

(Tidligere kommentarer til dette indlæg er gået tabt på grund af et servernedbrud. Vi beklager. Redaktionen)