

Nyhedsmagasinet Der Spiegel bragte for nylig en tankevækkende annonce. Over en hel side poserer en mand indsvøbt i det tyske flag.
I bedste amerikanske ”Onkel Sam”- stil rækker han pegefingeren frem mod læseren: »Dit land, din sang, din stemme,« står der på annoncen, som viser sig at være en reklame for det tyske melodi grand prix og en opfordring til tyskerne om at være med til at vælge, hvilken sang, der skal repræsentere Tyskland. Reklamen ville med sine stærkt nationale undertoner næppe have passeret selvcensuren for år tilbage.
Men der er sket meget med Tyskland, siden min tidligere bofælle fra bofællesskabet i Hamborg, Wim, som lille skoledreng på en lejrskole omkring Wolfburg i 1960′erne gav sig i kast med at farvelægge det tyske landkort. Han gjorde sig vældigt umage. Kronen på mesterværket var en indramning af Tyskland i det tyske flags farver: sort, rød og gul. Lærerne var forfærdede, og Wim fik besked på at viske det ud igen. Det gjorde han uden rigtigt at forstå hvorfor, og der skulle gå en del år, før han selv fandt ud af, hvori hans fejl bestod: Tysk nationalisme var ikke noget at flage med, og det kunne vi sådan set godt forstå den gang i 80′erne, da Wim fortalte historien over middagsbordet i Contastrasse.
Nu er tyskerne nået så langt, at de kan iklæde sig nationalflaget og heppe på foldboldholdet i fuldt sort, rød og gult out fit uden at møde et forfærdelsens ramaskrig. Det skyldes især, at frygten for, at Tyskland ville blive helt normal, underforstået agere som et stort land midt i Europa og pleje egne interesser, hidtil har vist sig ubegrundet.
Mange har ment, at når Kohl- og Genscher generationen havde udspillet deres rolle på den tyske scene, så ville deres efterfølgere ikke være bundet af samme personlige tilgang til historien som efterkrigstidens politikere. Bekymringerne fik næring under Gerhard Schröder. Med Guido Westerwelle som udenrigsminister synes den gamle orden næsten genoprettet. FDP-lederen har været i lære hos Genscher, og i en tale, som han for nyligt holdt i Forbundsdagen, betonede han i pagt med det regeringsgrundlag, som han skrev sammen med Angela Merkel, at Tyskland ikke vil agere alene, men fortsat vil bruge internationale organisationer som EU og FN som udenrigspolitisk platform.
Men hvor Genscher kunne betale en del af sin udenrigspolitiske gæld ved at hive checkhæftet frem, så er det ikke et middel, som Westerwelle har til rådighed i det kriseplagede Tyskland. Nu gælder de hårde fakta i jernindustrien. Tyskland er med i krigen i Afghanistan, men dog i den pænere ende, hvor risikoen for egentlige krigshandlinger er markant lavere end omkring den danske lejr i Helmand. Helt uden omkostninger har den tyske indsats dog ikke været, og den store diskussion og splittelse, der er omkring den tyske ageren i Afghanistan, illustrerer, at Tyskland endnu er et stykke fra at være ”normal”.
Sidste år fejrede tyskerne 20-året for Murens fald, i år gælder det 20-året for genforeningen, som dengang gav anledning til en vis bekymring i Europa for, hvordan et så stort Tyskland midt i Europa ville agere, oven i købet med Berlin som hovedstad.
Murens fald og genforeningen blev for mange danske EU-modstandere et vendepunkt. Pludselig stod det lysende klart, at netop Tysklands loyalitet over for det europæiske samarbejde ville sikre, at Tyskland ikke kunne tromle sine naboer.
Eller som den tyske præsident, Horst Köhler, som i dag kommer til Danmark, udtrykte det i sin nytårstale til ambassadørerne i Berlin: Den tyske genforening og det forenede Europa er to sider af samme medalje.
Tyskland har stadig travlt med at please Europa frem for at sørge for egen befolkning. Tyskland har alle dage været EF/EUs største nettobidragyder, og er det stadig, trods den nuværende ikke særligt gunstige økonomiske situation i landet. Genforeningen var langt dyrere end estimeret, og arbejdsløsheden er stadig tårnhøj i den østlige del.
Hvis man er glødende EU-tilhænger, bør man sende takkeskrivelser til Tyskland.
Hvis man er EU-skeptiker eller EU-modstander, bør man håbe på, at Tyskland snarest melder sig ud af dette morads og overlader Grækenland, Italien, Spanien, Danmark og de østeuropæiske fallitboer til egen skæbne.
Og genindfører D-marken, dengang blandt verdens stærkeste valutaer.
Blot til oplysning: Danmark var i rigtig mange år nettobidragmodtager fra EF/EU, grundet de planøkonomiske landbrugssubsidier.
Upassende ? Klag over indlæg
Köhler sagde: “Die Einheit Deutschlands und die Einigung Europas waren für die deutsche politische Führung immer zwei Seiten derselben Medaille.”
Die deutsche Einheit er ikke lig “genforening”. Genforening som ord er belastet, se min sidste kommentar, det er en sondring som man som dansker har svært ved at forstå. 20 år efter er grunden til dette ordvalg stadig aktuelt, selv om grunden ikke vil være kendt for alle.
En genforening ville have været indenfor 1937-grænserne. Tyskerne er genforenede , javist, men ikke Tyskland, derfor taler man om Tysklands enhed, så kan alle være glade. Mange millioner blev bortjaget fra deres gamle områder, mange af dem er endnu i live, de er genforenede i Forbundsrepublikken, men ikke i deres gamle hjemstavn.
Upassende ? Klag over indlæg
Den tyske, og europæiske, tragedie kan kort beskrives som, at Forbundsrepublikken bevægede sig mod selvudslettende internationalisme og ekstrem pacifisme for atter at blive accepteret i det gode selskab efter nationalsocialismens forbrydelser mod menneskeheden. At hævde tyskheden og det nationale blev nærmest betragtet som at hævde spedalskhed.
Denne politiske svaghed blev udnyttet af Frankrig da EF i december 1973 besluttede at kapitulere over for de arabiske landes trusler om olieboycot, hvorved fællesskabets udenrigspolitik blev omlagt til en pro arabisk og pro palæstinensisk og anti-amerikansk og anti israelsk linie, som har været fulgt lige siden.
Samtidig indledte EF et omfattende samarbejde med de arabiske lande stilende mod skabelse af et multikulturelt Eurabia. Men det foregik i dølgsmål bag ryggen på de europæiske vælgere der intet opdagede før EU var oversvømmet med millioner af integrationsresistente muslimer der var godt i gang med at islamisere Europa, med støtte fra de politiske eliter, der med vold og magt ville have gennemført den utopiske drøm om en ny euro-arabisk superstat.
Vi har behov for, at det nye forenede Tyskland træder i karakter rent politisk og nationalt og anerkender statens grundlæggende demokratiske forpligtelse til først og fremmest at sikre nationens og folkets selvstændighed, frem for muslimers ret til at islamisere landet og EUs ret til at opløse nationen gennem integrationsbestræbelserne og afgivelse af stadig mere suverænitet til de lidet demokratiske overnationale organer i EU.
Upassende ? Klag over indlæg
Wir sind wieder wer. Og heldigvis for det. 65 år efter det nazistiske styres kapitulation er det på tide, at Tyskland endelig bliver et almindeligt land, og at det er legitimt at være stolt over at være tysk. Det nazistiske regime, som i modsætning til hvad der ofte påstås, ikke kom til magten gennem demokratiske valg, men ved hjælp af terror og politisk manipulation, er vel den største katastrofe, der nogensinde har ramt det tyske folk.
På en vis måde kan man vel parallellisere til den katastrofe, den dansk-preussiske krig i 1864 var for Danmark, der mistede en trediedel af sit landområde ligesom Tyskland i 1945. Men menneskeligt var den tyske civilbefolknings skæbne naturligvis mange gange værre. Også hjemstavnsfordrivelsen kan man heldigvis begynde at tale “naturligt” om i dag. De grusomheder, især russerne og tjekkerne begik mod den tyske civilbefolkning hører til i kataloget over verdens største krigsforbrydelser - på linie med hvad nzisterne begik.
Dety er nødvendigt at huske på det for at prøve at lære af historien, men det er ikke noget, der må give anledning til eller grobund for had, nationalisme og revanchisme i dag, hvor nye generationer, der heldigvis ikke har oplevet 2. verdenskrigs ragnarok, er vokset op.
Vi har i dag et demokratisk Tyskland, der kan og skal udgøre et vigtigt økonomisk og politisk kraftcenter i Europa, og som igennem århundrederne har leveret væsentlige bidrag til den europæiske civilisation. Dets borgere er i deres gode ret til at svinge med den sort-rød-gyldne tyske tricolore, der jo i øvrigt er en frihedsfane med rødder tilbage til 1800-tallets borgerlige demokratibevægelser. Når man har været med siden 1944, hvis man kan sige det sådan, og oplevet efterkrigstiden, Tysklands deling, den kolde krigog alt hvad dertil hørte, kan man kun glæde sig over den udvikling, der har fundet sted, ikke mindst efter 1989 og murens fald - omend der endnu er et stykke vej tilbage, før det Tyskland, der med ordene fra DDR’s nationalhymne er “Auferstanden aus Ruinen” er vokset helt og fuldt sammen.
Upassende ? Klag over indlæg
Det lader til, at Jette Elbæk Maressa ikke rigtigt følger med i, hvad der sker hos den store nabo syd for grænsen. Det skyldes måske de manglende kundskaber i tysk, som præger alle danske journalister, eller det kan skyldes den udprægede germanofili, som kommer til udtryk i bloggen.
For det første: de unge tyskeres glæde over at være tyskere er bestemt ikke noget nyt; det begyndte for alvor med afholdelsen af VM i fodbold i 2006. Jeg opholdte mig i Tübingen i den sydlige del af Tyskland i 2008 og overværede den tyske festrus i forbindelse med det tyske landsholds præstationer ved EM i Østrig-Schweiz. At se grupper af unge, tysklandsflagklædtte tyskere synge “Deutschland über alles” og latterliggøre andre nationer fik mig til at lovprise de danske politikere, som gjorde Danmark til medlem af NATO i 1949 og fik os ind under den amerikanske-engelske militære paraply. Når de unge tyskere, som jeg fik lejlighed til at tale med, og som demonstrerede en eklatant foragt for den engelsktalende verden og for dem, som gjorde brug af det engelske sprog som første fremmedsprog, jeg overværede og blev selv udsat for chikane i forbindelse med brug af engelsk som kommunikationssprog, om 10 år overtager de vigtige stillinger i den tyske regering, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at vi naboer til Tyskland bliver sat under massivt tysk pres. Jeg mødte under mit ophold flere tyske akademikere, som hånende afviste de små nationers ret til at gøre brug af deres sprog; dansk skulle ikke længere være et officielt sprog i EU; alene tysk og fransk skulle være officielle sprog. Derfor er det også af største vigtighed, at fremsynende danske politikere afviser på det bestemteste de stadige franske forsøg på at ødelægge NATO; vi danskere får brug for organisationen om 10 år til at hævde vores ret overfor naboen i syd.
For det andet: den tyske udenrigsminister Westerwelle er bestemt ingen uskyldighed, sådan som Jette Elbæk Maressa gør ham til. Han har på det seneste fremsat et tysk krav om oprettelsen af en EU-hær under tysk-fransk ledelse; de nationale forsvar skal nedlægges og overtages af EU. Hans krav - som ikke er tilbagevist af Merkel og derfor må betragtes at være officiel tysk regeringspolitik; der er tilmed for for år siden udarbejdet en ministeriel rapport, som understøtter kravet - står i forlængelse af de franske bestræbelser på at undergrave NATO. Disse tyske og franske storhedsdrømme om et tysk-fransk EU, hvor de små nationer skal ofres, må naturligvis afvises. Dansk sikkerhed ligger i NATO, som har givet vores gamle land over 60 år med fred og fremgang. Der er ingen grund til at ødelægge, hvad der har vist sig at virke til gavn for Danmark. Jeg håber, at forsvarsminister Søren Gade, den eneste minister i regeringen, som tilsyneladende ønsker at slå et slag for vores gamle land, gør det klart overfor Westerwelle, at Danmark er en selvstændig nation, som fører sit eget forsvar, og at forsvaret er en integreret del af NATO samarbejdet. Danmark er nu en del af den engelsktalende verden; vi er ikke en tysk delstat, som modtager ordre fra Berlin.
For det tredje: Jette Elbæk Maressa skriver, at Tyskland har givet afkald på at føre udenrigspolitik per checkhæfte. Følger hun ikke med i, hvad der forgår? Læser hun ikke udenlandske aviser? Har den germanofili, som tydeligvis banker i hendes årer, gjort hende blind for, hvad der sker for tiden? Hun kan f. eks. læse den tyske avis Die Welt, som for tiden brovter og praler over, at den tyske regering gerne vil hjælpe Grækenland og de andre eurolande i økonomisk krise, men det bliver på den tyske regerings betingelser: 1) Grækenland skal sættes under økonomisk administration fra Bruxelles under en tysk kommissær, og 2) de tyske krav om f. eks. 20% lønreduktion for offentligt ansatte i Grækenland skal betingelsesløst efterkommes. Euroen som tysk magtinstrument skal reddes uanset prisen for mennesker i andre lande. (At Frankrig som tysk juniorpartner samstemmer med de tyske krav, er en ageren, som vi har set før i historien). Det er - om noget er - tysk magtpolitik per checkhæfte. Man kan ikke undgå at glæde sig over, at Westerwelles krav om et tysk-fransk styret EU-hær endnu ikke er en realitet: Hvad ville Berlin - og Paris som dens lystigt logrende hale - dog ikke kunne finde på at gøre med de militære kræfter overfor de sydlandske lande.
Det er dejligt, at tyskere atter glæder sig over at være tyskere, og man kan håbe, at den unge tyske generations stolthed over at være tysk, betyder begyndelsen på enden for den EU fanatisme, som har grasseret i Tyskland de seneste årtier. Vi ser for tiden som noget fuldstændigt nyt i tysk pressehistorie skarpe kritiske artikler om EU i tyske aviser. Men de unge tyskere skal glæde sig i en betingelsesløs respekt for andre nationers glæde over deres nationalitet. Og tyskerne må lære, at den tid, hvor de kunne udøve tysk herredømme over deres nabo, er og forbliver endegyldig fortid. Og vil de ikke det, men fremture, så må vi andre bare slås for vores ret igen.
Upassende ? Klag over indlæg
Helt kort kan man sige: hellere en EU-positiv og overnational glæde fra tysk side end en nationalistisk vækkelse i landet (det sidste har aldrig været kønt). Den mest kulturelt frodige periode i nyere tysk historie var i Weimar-republikkens tid.
Og ja - man har i de senere år - også før 2006 - bemærket det tyske flag i udvidet anvendelse ifm. sportsbegivenheder. Det behøver jo ikke være udtryk for dum nationalisme…
Upassende ? Klag over indlæg
romed bucher skrev:
”mofoe, ja jeg har tilpasset mig.”
Svar:
Du har tilpasset dig, skriver du.
Altså, det er i virkeligheden ”nogle andres” skyld, nogle andre, der har revet dig med, så du også slynger om dig med skældsord, ikke?
Det er jo en vældig moden holdning. ”Jeg opfører mig som et svin, for det gør de andre også.”
Nu er det jo en forholdsvis overskuelig tråd – kun 9 indlæg i skrivende stund. Og jo kun 5 indlæg, før du følte dig kaldet til at udnævne nogen til nazist.
De 5 indlæg er skrevet af:
B. Lund, Hamburg
Henrik Petersen, København Ø
JAN AAGE JEPPESEN, Almunecar, Spanien
P Larsen, Århus
P. Larsen siger bare tak for et tidligere indlæg – det gør ham vel ikke til nazist, vel? Han må være frikendt.
Tilbage er der altså tre. Jeg er ret nysgerrigt anlagt, så jeg kunne da egentlig godt tænke mig, at du redegjorde for, hvem af de tre, du mener fortjener ”Sieg heil”.
Gider du fortælle det?
Og helst med nogle begrundelser, hvis det ikke er for meget forlangt.
Upassende ? Klag over indlæg
@Vangslev. Jeg er ikke helt sikker paa hvor du vil hen med dine ikke alt for positive kommentarer i forhold til Tyskland.
Det burde ikke väre en nyhed, at danskerne gör hvad de kan for at levere til den tyske befolkning og specielt til den tyske industri.
http://www.ambberlin.um.dk/da/menu/Info+om+Tyskland/%C3%98konomiske+forhold+i+Tyskland/
Saa i mine öjne er DK med til at göre den Tyske industri/ökonomi stärkere - og dermed ogsaa selve Tyskland. Det samme gälder naturligvis ogsaa den anden vej. Det sätter naturligvis dine kommentarer i et helt andet lys.
Mht Gräkenland er jeg mere end tilfreds med at Tyskland endelig träder i karakter. Landets bidrag til unionen hat väret til at overse, og deres omgang med sandheden ligesaa.
Go’ Weekend
Upassende ? Klag over indlæg
JAN AAGE JEPPESEN, Almunecar, Spanien
Tak for en nøjagig analyse af hvad der er sket og vil ske..
Upassende ? Klag over indlæg
Til Jan Aage Jeppesen
Tak for et informerende indlæg. Jeg bor i Tyskland, og det er tydeligt at islamiseringen er statsanliggende. Målet er at etniske tyskere skal i mindretal. Det ligger i luften at det er udtryk for racisme hvis tyskland er for tysk.
Upassende ? Klag over indlæg
Til Lars Vangslev
Tyskland har ikke en selvstændig interesse i at dominere mindre lande. Men et land af Tysklands størrelse har naturligvis lov til at gøre sin indflydelse gældende. Størrelsesmæssigt svarer Danmark til en tysk delstat, men Danmark har betydeligt større indflydelse i f.eks. EU.
Den tyske ungdoms demokratiske bevidsthed er mindst lige så stor som den danske ungdoms. Derfor er dine oplevelser i Tübingen meget atypiske og kan ikke bruges i en karakteristik.
I år 2010 er det ikke Tyskland som sådan, man skal holde øje med. Herved vil man overse de strømninger, som går i en hel anden retning. Samtiden har det med at lade sig manipulere - og først opdage miséren, når der er for sent. Må jeg henvise til Jan Aage Jeppesen ovenfor.
Upassende ? Klag over indlæg
Et godt indlæg. Jeg har også i et par anledninger været i tysklandet og har bemærket blodskylden er langsomt ved at forsvinde. F.eks var jeg i Slesvig under VM i 2006 hvor der var fodbold og tyske flag overalt i butikker, indkøbscentre og på gaden.
Mit indtryk af tyskland er at det stadigt er et konservativt land. Der er stadig et udpræget hierarki mellem folk. Til valget sidste år var der f.eks mange valgskilte der reklamerede med at de var “dr”-er eller andet - forstil dig det i danmark. I dagligvare-butikerne kan man godt støde på en manager der klædt i hvid kittel med en notesblok i hånden. Man er heller ikke på fornavn eller “du’s” dernede. På navneskiltene står der enten “frau efternavn eller herr”
Jeg lod også mærke til at mange drog på søndags udflugt dernede. Desuden kunne man også høre i et dr-program, hvor man skulle gætte hvilket land de var kommet til, baseret på en rundvisning i et hus, at antallet af sexpartnere pr person i tyskland var næsten under halvdelen af hvad det var i danmark.
Små ting måske, men det er hvad jeg basere mit indtryk på
Men tyskland skal ikke frygtes. Det er nok hele Europa’s økonomiske motor.
Upassende ? Klag over indlæg
Til Lars Vangslev!
Så var vi to, der oplevede den tyske EM-rus i Tübingen, hvor jeg har boet i ni år - indtil 2007 og også har arbejdet blandt “akademikerne”. Men jeg oplevede rusen som dybt befriende. Jeg kan ikke genkende det billede, du tegner af “de unge tyskere”. Jeg har gennem de ni år, jeg arbejdede i Tübingen og boede ovenpå en beværtning - ikke mødt en eneste tysker, der matcher dine oplevelser.
Men jeg kan inderligt godt forstå min tyske mand, historiker, når han hårdt presset siger, at han så gerne ville se bare én film, hvor det var en tysker, der var helten. 2.verdenskrig er overalt og til stadighed present i dagspressen. De unge tyske af i dag er i skolen blevet udsat for en massiv exponering af Holocoust og Tysklands deres)SKYLD.
Og dét orker de ikke længere.
Ja, Tyskland, fortrinsvis den sydlige del er har stadigvæk en - for Danmark - lidt vel formel og konservativ form. Hospitalslægerne bærer slips. For det skal de. Det sociale hieraki har en reel virkelighed. Men det gælder så sandelig ikke kun for Tyskland. England, Italien, Frankrig er godt med.
Det er snarere Danmark, der adskiller sig ved sin uformelle form - og når vi ikke bruger “Des”, ja, så har vi andre signaler til at sætte en distance med. Min svigerfar mistede sit ene ben under Rommel og alene ham til ære, sætter jeg tyske flag ved siden af Dannebrog på lagkagen til børnenes fødselsdag.
Vi skal signalere den unge tyske generation, at vi anerkender deres forsøg på at vise en national stolthed. Alternativet giver bagslag.
Upassende ? Klag over indlæg
Et par grundlæggende ting: Det er vigtigt at skelne mellem at være national og nationalistisk. At være national er, at det godt for en dansker at være dansker, og at det er fint for en tysker at være tysker, og at det respekteres på begge sider. At være nationalistisk betyder, at det er bedre at være det ene end det andet. København-Bonnerklæringerne, som har været med til at skabe fred her i det krigshærgede Sønderjylland, er et sundt udtryk for det første - ligeledes er det, når tyskerne omsider, som alle andre, kan flage til festlige lejligheder som VM, hvilket jeg oplevede i 2006 Hamborg. En herlig oplevelser - som dansker at se. Derfor er det så vigigt at tyskerne ikke forsøger at skifte deres identitet ud med en EU-identitet, som “europæer”, men at de finder sig selv - og det er de heldigvis godt på vej til, tror jeg. “Europæeren” kan let blive en selvfed, frelst EU-nationalist, hvis identitet er bedre end de gamle nationale identiteter; tysk, dansk, engelsk, fransk osv…
Upassende ? Klag over indlæg
Hellere en tysk tysker end en europæisk ditto.
Tyskerne har naturligvis lige så meget ret til at være stolte af deres indsats efter krigen som alle andre har.
Der er intet galt i at være nationalist. Det er betydeligt værre at hylde internationalismen. For det er der kun vildledte europæere, der gør - og det koster.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
“i 1960′erne gav sig i kast med at farvelægge det tyske landkort.”
Der står intet om, hvilke grænser den lille Wim med det hollandske fornavn havde givet sit fædreland. Som i dag med forenet Tyskland; som BRD før 1990, eller som det fra officielt hold hed i BRD, i grænserne fra 1937? Det har nok været dét, som fik lærerne til at få kamilleteen galt i halsen. Grænserne var kontroversielle.
Upassende ? Klag over indlæg