Du vilde verden

Udenrigspolitik på sociale medier - frisk fra Facebook

Helsingfors

Finlands udenrigsminister, socialdemokraten Erkki Tuomioja, lignede det, han var: en slagen mand, da han midt i januar tog imod en gruppe skandinaviske journalister. Hverken det prangende fredsemblem i knaphullet eller det friske designerslips med røde roser kunne skjule, at Erkki Tuomioja netop havde tabt en kamp i regeringen.

Et par dage forinden havde udenrigsministeren på sin blog gjort sig til talsmand for, at euro-pagten i bedste fald var overflødig og i værste fald skadelig. Derfor mente Tuomioja, at det ikke nødvendigvis var nogen fremragende idé at lade Finland gå med i Euro-pagten.

Erkki Tuomioja var så fast i sin analyse, at han senere stillede op til et interview med Financial Times og truede med, at Finland om nødvendigt ville blokere for pagten.

Netop den udtalelse blev dråben, som fik bægeret til at flyde over hos statsminister Jyrki Katainen, som følte sig tvunget til at undsige sin udenrigsminister og understrege, at Erkki Tuomiojas synspunkter ikke var regeringens linje.

Samme omgang måtte den danske udenrigsminister Villy Søvndal (SF) som bekendt igennem, da han i december på TV2 News gjorde sig til talsmand for, at Danmark ikke skulle gå med i hele pagten.

»Vi har svært ved at se, at vi tilslutter os det hele. Der vil være ting, som er rigtigt vanskelige for Danmark,« sagde Søvndal, som, viste det sig senere, ikke udtalte sig som udenrigsminister, men som formand for SF.

Tuomioja er ikke partiformand, men højtuddannet og filosofisk anlagt. Derfor har man tidligere været tilbøjelig til at være overbærende over for hans filosofier, men i såvel Tuomiojas tilfælde, som det er tilfældet med flere af hans kolleger, så har sociale medier som Facebook og Twitter givet lommefilosofien en gennemslagskraft, som den ikke nødvendigvis er tjent med.

Under de vanskelige forhandlinger om en ny finsk regering i foråret, var det således Erkki Tuomioja, som på Facebook kunne meddele, at afsnittet i regeringsgrundlaget om udenrigs- og sikkerhedspolitikken var skrevet færdigt. Også dengang måtte Katainen dementere.

Meget tyder på, at også ministre lider af en trang til umiddelbart at meddele omverden, hvad de tænker og foretager sig. Den svenske udenrigsminister Carl Bildt er kendt for at være flittig på twitter og sin blog, som han eksempelvis brugte til at kritisere den danske aftale om grænsekontrol.

Tidligere udviklingsminister Søren Pind (V) brugte Facebook til at udnævne sig selv til »frihedsminister«. Da Søren Pind senere på sin profil gik til angreb på professorerne Marlene Wind og Claus Haagen Jensen, opstod der tvivl om, hvorvidt facebook var et lukket forum med private holdninger eller udtryk for ministerens offentlige synspunkter.

Sagen er, at især de sociale medier, men i nogen grad også medier som TV2 News på sætter det gængse diplomati ud af kraft. Når ministeren pludselig i sin ministerbil eller hvor han nu måtte befinde sig, føler trang til at gribe sin smartphone og dele sine tanker og synspunkter med omverden, er det ikke nødvendigvis altid forbundet med omtanke, eftertanke eller bare gennemtænkt. En kæk opdatering på Facebook kan i yderste tilfælde sætte et lands udenrigspolitiske linje over styr.