

Vi har nu i dag den 2. januar været tilbage i Ptriots Hills, som var vores klargøringsområde inden ekspeditionsstart i 2 dage.
Efter en super velkomstmiddag, hvor vores fantastiske placering som de 2. hurtigste nogensinde til at gå fra kanten af Antarktis og ind til Sydpolen blev fejret, har vi tilbragt det meste af tiden i vores lille Helsport telt.
Det har blæst meget, imellem 15-35 m/s stort set hele tiden, imens vi har været her i Patriots, så det er ikke blevet til meget aktivitet. Vi kan i hvertfald konstatere, at det kan lade sig gøre at være søvnig uafbrudt i 12 timer. Så der er en chance for, at vores søvnunderskud kan blive indhentet, inden vi når tilbage til Danmark.
I morgen har vi planlagt en mini bjergbestigning til nogle af de bjergtoppe, som ligger i nærheden af Patriot Hills.
Vi forventer, at hvis vejret ellers arter sig, at vi flyver her fra Antarktis på mandag d. 4/1, men det er jo som alt andet hernede på Antarktis totalt afhængig af vejret og især vinden.
Vi glæder os meget til at komme tilbage til Danmark og starte vores foredragsturne. Så hvis du/I ikke allerede har reserveret en dato kontakt os snarest på info@bigice.eu for at sikre Jer et formidabelt spændende og indlevende arrangement med masser af billeder og video omhandlende vores ekspedition.
Hvis du har fået lyst til at prøve dig selv af, store naturoplevelser i polarmiljø og i det hele taget oplevelsen af at være på ekspedition i et ekstremt miljø, er der stadig ledige pladser på mine ekspeditioner over Indlandsisen på Grønland i maj og på ekspeditionen til fantastiske Baffin Island i Canada i april. Du kan finde mere information på www.g-unit.dk
Annonce:
Tillykke med den vel overståede tur til Sydpolen.
så I nogle tegn på umiddelbart forestående smeltning af iskappen?
Upassende ? Klag over indlæg