

Kan du græde på TV ? Et spørgsmål jeg i sommers fik stillet i en jobsamtale mhp eventuelt dommer-hverv, i det underholdningsshow som disse (fre)dage lægger gader, stræder, og endnu ikke fallitgåede musikspillesteder øde .
Kan du græde på TV ? Måske ikke - men jeg kan godt græde over den behandling musikken får i DR pt. , hvor Public-Service forpligtelsen har nået det snævre lavpunkt, at musik-elskende licensbetalere nu kun har valget mellem konkurrence-programmerne MGP eller X-faktor tilbage .
Udbuddet af musik og genrer er ellers vildtvoksende og varieret – bare ikke I DR. Her blev glidebanen pudset allerede et par år tilbage, da jagten på seer/lyttertal gik ind og viden om og kærlighed til musik og bredde blev jaget vildt. En dag var jeg f eks inviteret i P 2 radio for at fortælle om den musik, som havde betydet noget for mig gennem livet – Til formålet havde jeg mellem Rolling Stones, Ingemann salmer, Nina & Frederik og Bob Dylan medbragt et stykke Wagner, nemlig den stemningsfulde start af 3.akt Tristan og Isolde – ”Men er du nu sikker på at du VIRKELIG vil spille DET ” spurgte produceren faderligt formanende. Det var jeg – men det var han så ikke. Han mente Wagner var for ”dyster” (til P2!), og nu havde man jo lige fået besked ”ovenfra” om at spille ”lettere” musik ?– Et faktum som vist understreger, at det nok ikke kun er udefra kommende islamitiske strømninger, der formår at påvirke den danske kunst og medieverdenes selvcensur !!
Men altså MGP/X-FAKTOR ? er det virkelig en rimelig størrelse vingefang på et Public-Service musikudbud ?
For havde det så bare været to show-talent programmer og ikke to egenhypede MEGA events som sluger så megen selvsvings-ilt i DR-lokalet, at der næppe findes et DR-nyheds-whatever program uden emnets omhyggelige behandling. Osse udenforstående proffesionelle musikere som jeg selv forventes at deltage i festen. Som når man udsender cd`er , spiller koncerter og disse dage fejrer 30 års jubilæum som sangskriver og møder pressens ” og hvad synes du om x-faktor ?” spsm ligemeget om man har arbejdet et par år på at fremstille en udgivelse nye sange man da godt kunne fortælle om, eller hvad man nu kommer med .
Så lad det være sagt herfra, jeg synes absolut INGENTING om X-faktor mere ! Lad mig kun blæse min sidste salut : Man kan lave alle de talentshows man vil. Det dækker bare ikke DR-ansvaret for at orientere og berige os med eksempler på resten af musikken i verden.
For X-faktor er ikke et musikprogram, men et følelses-show hvor vindere sorteres fra tabere med musikken som gidsel. Tidens fjernsyn er umiddelbare følelser, følelser vi er for reserverede til at vise selv, men som banker så dejligt tydeligt udenpå stangstive karle og teen-age bikinipiger på paradisiske hotelophold(som får Robinson–ekspeditioner til at ligne MENSA-seminarer) eller som i familien Danmarks store rørende engagement i udvælgelsen af nabosønner og døtre til MUSIKSTJERNER og udsigt til den helt specielle berømthed de efterfølgende 15 minutters op og nedtur i sladderpressen kan afstedkomme
X-faktor er følelses-tv til det moderne familie-danmark, som så rigtig kan fredagshygge med at lære de små hvor morsomt det er at focusere på andres fejl og mangler, og som det foregår på skærmen, at håne både syngende børn og landsbytosser, når de sådan fører sig frem i bedste fredagssendetid……..
X-faktor er ikke et musikprogram, men et show hvor kunsten og poesien, den menneskelige henvendelse og følelse som musik kan berige os med, forlængst er forduftet i kopiernes kamp for at lyde som originalerne i tunge svimle skyer af stjernedrømme, royalties, hårlak, kendisrøgelse og Kig Ind overskrifter.
Hårde ord i februar – men tilgiv mig på mit hjertebarn musikkens vegne. Lav alle de amatør-shows I vil – men tag ikke musikken som gidsel – og hvis man absolut ikke kan undvære genren så tillad mig at citere fra et intw med mig selv ( EB 15/2-10):
”Hvad med om man lavede X Factor for at finde politikere i stedet? Eller nye tv-direktører? Og hvis det er nogen, der skal kunne klare sig i offentligheden, så kan man jo tage Sidney Lee og Anni og Erik ind som dommere for at finde ud af, om de som politikere er gode nok til at kommunikere folkeligt. Jeg er træt at, at det er musikken, det skal gå ud over.
Men altså: Folk må have sådan nogle talentkonkurrencer herfra og til Påske – man skal bare huske på, at der findes meget mere og meget mere spændende musik andre steder
Men du var jo selv i spil som dommer til X Factor?
Ja, det var jeg, og jeg åbnede mig for det. ’Har verden brug for mig som X Factor-dommer’, spurgte jeg mig selv. Og så søgte jeg i min hjerne og mit hjerte og alle mulige andre steder, og der var sikkert meget lækkert hår og mange penge i det, og jeg kunne sikkert osse få 15 minutter ekstra ude på Fisketorvet til et imageløft. Jeg søgte en masse gode grunde til at gøre det, men jeg kunne ikke finde dem. Og jeg er rigtig glad for, at jeg i stedet skal ud og spille i samme periode” …..
F eks fredag d 19/3 Elværket Holbæk og lørdag d 27/3 Godset Kolding
og her fra 27/2 Bremen,Kbh
Bravo Elisabeth - det er så sandt som det er sagt.
Og tillykke med de 30 år i branchen og god turne - det har stort set altid været en fornøjelse at høre din musik - hvornår kommer du til Roskilde-egnen?
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg tror egentlig godt, at jeg ku græde på TV
Men - Her spiller Elisabeth
lø 20.02 Det Bruunske Pakhus Fredericia
sø 27.02 Bremen Kbh.
fr 05.03 Bygningen Køge
lø 06.03 Gimle Roskilde
fr 19.03 Elværket Holbæk Holbæk
lø 27.03 Godset Kolding
Upassende ? Klag over indlæg
Godt sagt Elisabeth - Det undrer mig at man i DR’s underholdningsafdeling tilsyneladende har så svært ved at finde på noget mere originalt end blot at gøre ukendte mennesker kendte. Selvom det kan være nok så sympatisk bider det sig i halen, for når de først er blevet kendte kan de ikke bruges mere men ryger for en stor dels vedkommende ud i glemslen, hvorefter man kan begynde forfra, men det højere mål er måske at give os alle de nok så bekendte 15 minutters berømmelse - så har vi da fået dét for licensen!
At mange TV udsendelser i almindelighed og underholdningsprogrammer i særdeleshed kobles sammen med en bevidstløs brug af SMS afstemninger, er efter min mening bare et ekstra irritationsmoment.
Man har jo lov at søge sine behov dækket andre steder, men det er jo nok en tendens i tiden at det vi gerne vil se, er mennesker som kvajer sig for åben skærm, og set fra den vinkel ligger vi som vi har redt, for gud nåde og trøste den formastelige programchef der tillader sig at trække “rigtig” kultur ned over masserne på andet end halvhemmelige radio og tv kanaler.
Upassende ? Klag over indlæg
Enig…
Men der er også lyspunkter på DR, som vel retfærdigvis skal nævnes:
Liga-DK, da det blev sendt.
Backstage, var da musik for musikkens skyld, hvor kunstnere man ikke så sammen ellers spillede sammen.
P3 Guld, et godt show der hylder noget af det bedste nye danske musik.
Ud over det spilles der ofte “ikke-mainstream-pop” på P3, Det Elektriske Barometer, kan da bla. nævnes.
It’s not all bad…
Upassende ? Klag over indlæg
Det, der i denne forbindelse, kunne være interessant at vide er om de droppede dig som dommer - eller du droppede dem. Bare sådan set i lyset af de meget kritiske kommentarer om programmet…
Upassende ? Klag over indlæg
Hej Elisabeth
Bruger du Auto tune når du optræder live? Hører det hjemme i en konkurrence om sangtalent?
Upassende ? Klag over indlæg
Godt sagt / skrevet, Elisabeth Gjerluff Nielsen. Og ja, det er ulideligt at det er seertal der skal lægge “bunden” / niveauet for musik programmer. Synd at vi ikke mødet talenter, men skal spises af med amatørers tragiske optræden for åben skærm, - hvad er “vi” dog for mennesker der kan svælge i andres nederlag og fravælge mennesker der aldrig ville blive noget ved musikken, - men højst sandsynlig har andre glimrende talenter. Følelsesporno af værste skuffe, - ærgerlig for de spildte licenspenge at man må sappe væk eller slukke for TV´et.
Men tak fordi du er på banen ( osse her på bloggen) med ny musik og drager på turne, - det bliver helt sikkert en god oplevelse.
Upassende ? Klag over indlæg
svar til flere spørgere : 1) jeg spiller i Roskilde ( Gimle) lørdag d 6/3
2) jeg droppede jobbet mens jeg afventede svar
3) nej jeg bruger ikke autotune live - ikke fordi jeg ikke kunne ha brug for det, men fordi jeg synger med det næb jeg nu engang har fået –og vdr spsm om det hjælpemiddel hører hjemme
i x-faktor, er problemet måske at det bliver nødvendigt i en sådan iscenesat konkurrence, mhp at få os til føle med askepothistorien og de store tabere/vindere/talenter !
mvh elisabeth
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg har lidt fornemmelsen at kritikken af x-factor er en anelse billig omend nok så berettiget.
Du har dog været med i 30 år. Dvs. du har sådan set levet i en konstant x-factorkonkurrence i de 30 år.
Du har konkurreret med diskomusikken, dansktopbølgen, rapbølgen, klynkerockbølgen og hvad de musiske tendenser nu er blevet kaldt af pressen og fansene. En evig konkurrence med det øvrige musikmarked om at slå til som pladesælger, så din næste plade kunne blive finansieret.
Nu hedder bølgen så lige for tiden amatørtalentshows. Det handler, og har stort set siden firserne handlet, om indpakningen mere end indholdet. X-factor er vel blot den yderste konsekvens af den overfladiskhed, der startede med puddelhåret?
Seriøse kunstnere har altid kæmpet mod den slags.
Jeg respekterer dine grunde til fravalget af dommerposten. De virker gennemtænkte.
Jeg kan dog bare ikke lade være med at undre mig over valget, fordi jeg ser det som en forskertset mulighed for at ændre status quo.
Kunne du ikke have valgt at deltage på dine egne præmisser og måske dermed ændret på vilkårene for showet, så vi forbrugere virkelig kunne have fået noget talent præsenteret, i stedet for at skulle trækkes gennem endnu et karaoke-show?
Er det egentlig ikke dit ansvar som seriøs kunstner at føre netop den kamp, hvor du nu kan komme til det, om det så bare er som undergravende, rebelsk dommer i et ligegyldigt talentshow.
Tænk en gang hvilken sæbeboks de dommere har at stå på. På hvilken magt den sæbeboks har. Du kunne have udfyldt den plads med andet end ligegyldige, inferiøre one-liners. Ledt oprøret mod nulliteterne.
Jeg brugte ordet “forbruger” lidt tidligere, for at drille/provokere lidt. Det er nemlig der, jeg synes fejlen ved dagens muiskbrug ligger. Vi er ikke længere fans - vi er forbrugere.
Der var en gang, hvor musik også var liv eller død for os fans. Den gang sloges vi i skolegårdene om hvem der var bedst. Stones eller Beatles. Gasserne eller Shubberne.
Du kunne, efter min ringe mening, have prøvet at give os lidt af den indstilling tilbage, ved at deltage og gøre oprør i fjendens lejr.
Det gjorde du muligvis også. Det kan vi jo ikke vide, da vi ikke har været med til nogle af dine møder med DR. Vi har ikke set kontraktvilkårene.
Upassende ? Klag over indlæg
JO- Niels Kristensen - Først tænkte jeg osse selv netop i muligheden for at kunne tilføje det JEG synes mangler i den her slags programmer. Men man skal vælge sine kampe med omhu ! . X-faktor er altså et BRAND- et varemærke- et koncept- som hverken Løkke , Obama eller Elisabeth nok sådan lige er i stand til at ændre form på . De første udvælgende afsnit er f eks ikke direkte tv - men klippet og redigeret alt efter hvad tilrettelæggerne finder interessant!.Herudover er det for mit vedkommende også meget afgørende at det er SANGERE man søger - og altså ikke mennesker som SKRIVER sange eller i det hele taget SKABER musik . Så havde jeg nok været mere interesseret i at kæmpe for indholdet - idet man jo kunne vælge at satse på nye spændende musikalske udfoldelser/udtryk som evt ville komme for dagen - og ikke bare skulle sidde og køre op over om 16 årige Sasja fra Silkeborg nu synger næsten ligeså godt og rent som et af sine (amerikanske) forbilleder . Så for mig er der mere mening i at ta ud at spille live som jeg gør netop lige nu . Og der ville bli endnu mere mening hvis hr og fru min musik-generation nu slap fjernbetjeningen fredag aften og tog ud i virkeligheden og mødte hinanden og nogle nye toner !!
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg, og jeg tror en hel del af seerne, er godt klar over at de første afsnit, de som ikke er live, bliver klippet på en bestemt måde.
Det gælder for DR om at præsentere karakterer. Rent ud sagt at tildele de deltagende roller. Blachman er et skoleeksempel på dette fænomen. Han blev jo tildelt rollen som “den onde dommer”.
Det kan man vel føle som en voldtægt.
Set sådan kan jeg godt forstå at du sagde nej tak. Sagtens.
At de søger sangere og ikke musikskabere.
Er det ikke dommerne, der suverænt vælger deltagerne? Det giver jo en lille åbning til at pille ved tingenes ulidelige tilstand trods alt. Man kan jo se om ikke der dukker skabere op til prøverne. Man kan jo selvfølgelig være uheldig at det kun er “16 årige Sasja fra Silkeborg” at vælge mellem.
Man behøver vel ret beset ikke være komponist, for at kunne skabe musik? Der findes masser af eksempler på fortolkere, der har skabt kunst uden egentlig at komponere. Hele opera-genren er da for eksempel bevis på at det kan lade sig gøre. I det hele taget lever den klassiske musik da stort set af at fortolke. Det burde man da kunne overføre til populærmusikken?
Hvis dommerne ikke suverænt har valgretten, så er det jo ikke så lidt af en sensation og det alene burde kunne give dødsstødet til konceptet.
Det er vel også dommerne og de udvalgte, der suverænt vælger sangene, ud fra det koncept, eller den “overskrift”, hvert enkelt afsnit har?
Her er det jeg må stille spørgsmålet om det er tilladt deltagerne at “tilpasse” - altså fortolke - de udvalgte numre til deres egen stil?
Det er vel egentlig netop der, muligheden for kunst kontra karaoke ligger i det koncept og hvis det ikke er tilladt, så gjorde du helt ret i at sige nej. Det ville nemlig ikke alene være kunstnerisk totalt uforsvarligt - det ville være ren voldtægt. Tidsspilde.
Ja, jeg er jo nødt til at spørge, for vi seere ser jo kun det par timer, der foregår på skærmen fredag aften. vi er ikke med bag kulisserne i Dr-byen.
Fænomenet fascinerer mig lidt og derfor er jeg videbegærlig. Jeg ser nemlig kun “amatørbølgen” som en retning, ligesom blues, jazz og rock er musikalske retninger. Det går over, når der kommer en ny bølge/retning. Jeg ved at mange musikere hader de bølger, men vi mennesker er notoriske rammeskabere. Det ligger i generne.
God turné. Kommer der en Liveplade ud af den? Jeg elsker den slags.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg synes der ligger nogle store kunstneriske begrænsninger i at det f eks er samme orkester/musikere der spiller alle de optrædendes cover-numre - For mig signalerer det at
man ikke focuserer specielt på at få personlige / nyskabende toner ud af anstrengelserne - Og selvfølgelig kan fortolkere skabe stor kunst , jeg oplever bare måden man spiller/synge på mere som gående ud på at ramme en vedtaget stil f eks at lege “rock”-sanger - hvilket for mig ligner en fuldstændig uinteressant og overfladisk musikalsk show-leg ift hvad der historisk er kommet og stadig kan komme ud af personer der træder i karakter som sig selv in real life rockmusik. Så for mig ligner den her amatør-bølge stadig mest en iscenesat dokumentar om at skille tabere fra vindere med alle de seertal tårer smil og følelser der aktiveres i processen - og i tilfældet x-faktor er det så musikken der er overskrift/gidsel.
Live-plade tror jeg vist ikke - men jeg har lagt link til smagsprøve nederst i min blog - mvh elisabeth
Upassende ? Klag over indlæg
Lige en uden-for-emne kommentar: Tak for “En sømand som dig” - elsker den sang
Kan stadig afspille den i mit hovede selv om jeg ikke har hørt den i årevis nu.
Upassende ? Klag over indlæg
Fanme et sjovt og velskrevet indlæg. Tag det for, hvad det er og lad være med at tud.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
X-factor for politikere, det har vi da, det kaldes bare for valgkamp. Det varer sikkert ikke længe, inden man kan stemme pr. sms.
Upassende ? Klag over indlæg