Er det bare mig? (arkiv)

Gør nettet glade amatører til drevne eksperter?

Ja! jeg ved godt, at overskriften på denne blog kan føre til mange morsomheder blandt kommentarerne. Men jeg vover alligevel pelsen.

Når du skal købe ny mobiltelefon, rådfører du dig så hos eksperterne, tjekker du så andres anmeldelser på nettet eller forhører du dig hos venner og bekendte?

Når du skal finde svar på et spørgsmål, tager du så indholdet på Wikipedia for gode varer, eller læner du dig helst op ad et af de ikke-brugerdrevne opslagsværker?

Når du skal vælge film, bøger, restauranter, etc., læser du så andres anmeldelser før du bestemmer dig?

Hvorfor skal vi overhovedet bruge kræfter på at læse anmeldelser for at kunne vælge mellem kaskader af næsten ens produkter?

Vi danskere vænnet os til, at det trykte, skrevne ord er nogenlunde sandt, og vi har ”altid” været beskyttet af Markedsføringslovens §4, som forbyder skjult reklame. Når noget er en reklame, så skal det ikke være til at tage fejl af – og hvis det er til at tage fejl af, så skal det mærkes med ordet ”Annonce”. Men den regel gælder ikke på Internettet.

Jeg har netop læst bogen med den provokerende titel: Fuck Forbrugerne, udgivet af det Århusianske reklamebureau Envision. Bogen er vel nærmest at betragte som et diskussionsoplæg, en provokation, som gør op med Internettets brugergenererede indhold, web 2.0 eller ”Amatør helvede” som bogens forfattere Signe Kromann og Mari-Louise Jonsson har valgt at kalde fænomenet.

Og det er da også interessant at vi (jeg selv inklusive) i den grad tager det vi læser på nettet for gode varer, selv om vi inderst inde godt ved at store dele af Wikipedias indhold er skrevet af forskellige ildsjæle, og ikke redigeret af andre. En procent af Wikipedias indholdsleverandører leverer faktisk 50 procent af indholdet.

Kort sagt ved vi, at alle kan skrive hvad som helt, hvor som helst, når som helst, men stiller kun sjældent spørgsmålstegn ved det skrevne ords ægthed, validitet og kvalitet. Når informationen er skrevet - så er den sand, eller ”Når jeg har tid til at skrive det, så har du vel for fanden også tid til at læse det..” som en af mine tidligere chefer en gang belærte mig.

Hvor rimeligt er det lige, at jeg, efter at have truffet beslutninger og foretaget valg gennem en hel arbejdsdag, skal sætte mig ind i - og vælge mellem 50 ”ens” pakker spaghetti?

Ifølge bogen viser undersøgelser at 93 procent af forbrugerne er tilbøjelige til at indlede en købsbeslutning på baggrund af anmeldelser på nettet, men mange bog- og filmanmeldelser på fx Amazon.com kan sagtens være skrevet af enten forlaget eller måske af forfatteren selv. Mange af de blogs og debatter som findes på interesse- og hobbysites er skrevet af professionelle, sponserede bloggere, som betales for at holde positive samtaler i gang for at stille et udvalgt produkt i et bedre lys. Faktisk siger visse modefirmaer at man bruger mere tid på at please trendsættende bloggere, end på traditionel PR.

Men hvad skal man tro, og hvorfor skal vi overhovedet bruge kræfter på at læse anmeldelser for at kunne vælge mellem kaskader af næsten ens produkter?

Den almindelige, aktive danske forbruger præsenteres hver dag for tusindvis af valg. Ikke blot på jobbet og i hjemmet, men især i forbindelse indkøb. Tjek fx supermarkedets reolmetre med pasta, vaskepulver, toiletpapir eller shampoo, hvor stort set ens produkter konkurrerer om vores surt tjente sparepenge. Hvor rimeligt er det lige, at jeg, efter at have truffet beslutninger og foretaget valg gennem en hel arbejdsdag, skal sætte mig ind i - og vælge mellem 50 ”ens” pakker spaghetti? Der er vel ikke noget at sige til, at mange forbrugere vælger de samme varer igen og igen.

Mens amerikanske butikskæder har succes med tydeligt at skilte med basisvarer, så forbrugeren kan undgå at vælge – blot ved at følge skiltningen, lancerer en københavnsk mesterkok et bageri i Store Kongensgade med verdens mindste udvalg. Bo Bechs surbrød er det eneste produkt, som det nye brødudsalg tilbyder kunden, som så til gengæld kan ånde lettet op, og slippe for at vælge mellem 25 forskellige slags bagværk.

Bogen beskriver også hvordan Nokia tilbyder en almindelig mobiltelefonkunde 76 modeller og Sony Ericsson tilbyder 27. Det er logisk nok, at vi tager Internettet med på råd, når vi skal vælge mellem 103 forskellige mobiltelefoner, men hvad nu hvis de råd vi støtter os op ad, er skrevet af producenterne selv? At Apple har succes med at tilbyde forbrugeren én model, og kun én – er ingen tilfældighed.

Paradoksalt nok skriver jeg så det her på en blog. En brugergenereret anmeldelse af en bog, som skal skabe debat om brugergenererede anmeldelser….! Og hvem ved om det jeg har skrevet er rigtigt? Findes bogen overhovedet, og er de fakta jeg har opremset korrekte?

Men hva’ si’r du, skal vi stole på nettets uendelige strøm af guider, tests og anmeldelser? Hvad ska vi sortere fra, og hvordan? Kom gerne med eksempler på god og dårlig anvendelse.