Onsdag 16. maj
Potentialefabrikken
Ann C. Schødt blogger om potentialet i den enkelte - og i virksomhederne
Set fra en sauna
Claus Elholm kommer med kritiske udfald om dansk politik
Den røde jyde
Per Clausens (EL) blog
Nye tider
Kristian Jensens (V) blog
Profil
Emilie Turunen, SF's nr. to til EU-parlamentsvalget, er for første gang på vej mod EU. Følg hendes blog fra valgkampen.
Baggrund:
Emilie Turunen, 25 år, er kandidat for SF til Europa-parlamentet.
Emilie er bachelor fra Roskilde Universitet i Socialvidenskab og Arbejdslivsstudier og tidligere landsformand for SF Ungdom (2008-2009)
Det er første gang hun er opstillet til EU-parlamentet.
Hun har været koordinator for Genstart Danmark - et samarbejde mellem LO Ungdom og den unge venstrefløj samt været frivillig for Folkekirkens Nødhjælp i Cambodja.
Under valgkampen vil Emilie Turunen besøge uddannelsesinstitutioner, deltage i debatter og føre intensiv valgkamp. Hun vil her blogge om sit møde med vælgerne.
Andet:
Sted:
Danmark
Website:
Besøg
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38
Blogchef
Agnete Stoffregen
Blogredaktør
Tage Clausen
Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen
Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen
Udgiver
JP/Politikens Hus A/S
Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse
Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07
Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten
RSS
DelEU med nye øjne (arkiv)
A New Green Deal
Dette indlæg har jeg skrevet sammen med SF’s miljøordfører Ida Auken, som lige nu er i New York. Vi er enige om, at verden har brug for A New Green Deal.
Nogle gange ved man, at man befinder sig midt i en historisk begivenhed. Sådan en begivenhed, som vores børn og børnebørn vil læse om i historiebøgerne. Man er fuldstændig klar over situationens alvor og dens historiske dimension. En sådan bevidsthed bør indfinde sig hos alle magthavere, nu hvor vi står midt i en økonomisk krise og midt i en klimakrise. De to kriser må og skal løses sammen gennem etablering af et nyt vækstparadigme, som tør kvalificere, hvad det er, vi vil have mere af: investeringer i vores fælles institutioner, bæredygtig produktion, grønne løsninger, energibesparelser og vedvarende energi. Investeringer, der skaber fremtidens jobs og velfærd. Tiden er kommet til en ” new green deal” for Danmark, Europa og verden.
The comeback kid
Den økonomiske krise har for alvor slået rødder, produktionstallene rasler ned og arbejdsløsheden stiger voldsomt. Desværre ser det endnu ikke ud til, at verdens ledere har forstået nødvendigheden af at flytte på de store strukturer netop nu. Under 1 % af investeringerne i de nationale redningspakker inden for EU er grønne, og intet land har endnu formået at lave en ægte ‘new green deal’. Danmark har en enestående mulighed for at vise verden, hvordan investeringer i infrastruktur, energirenoveringer af skoler og investeringer i energibesparelser og vedvarende energi, løser de to kriser på en gang.
I hele EU føres der på Kommissionens opfordring en aktiv og ekspansiv finanspolitik, endda fra nogle af de mest højreorienterede regeringsledere i Europa. I USA pumpes der milliarder af kroner ind i offentlige investeringer for at stimulere økonomien og skabe jobs. Det, vi ser for tiden, er en Keynes-renæssance på den verdensøkonomiske scene - et overbevisende comeback efter 25 år i skammekrogen. De eneste, der ser ud til at have misset den Keynes-inspirerede politik er den danske regering, der har valgt “at se tiden an”.
Vi spørger os selv, og vi spørger regeringen: Er det ikke nu, at vi skal i gang med vækstplaner, der kan sikre bæredygtig udvikling, jobs og velfærd? Er det ikke nu, at vi skal foretage langsigtede og holdbare offentlige investeringer? Og er det ikke nu, at vi skal udvise rettidig omhu, så vores børn ikke kommer til at betale ti gange tilbage, hvad vi undlod at investere? Vi vil blive ved med at spørge. Men vi kender også svaret. Politik handler om valg og om prioriteringer. Regeringens tøven er ikke tvivl, men benhård prioritering.
Bankernes business
Den finansielle og økonomiske krise har ikke blot givet medvind til Keynes de fleste steder i verden, men har også rejst en ny dagsorden med krav om øget regulering af finanssektoren. Krisen har vist os, at højrefløjens idé om markedets perfektion og politikkens imperfektion er en illusion. Det er lige før, at selv Merkel og Sarkozy er enige i dét standpunkt. Men mens de anser øget regulering som et nødvendigt onde, anser vi det for at være grundlaget for at skabe muligheder for den brede befolkning, ikke blot for spekulanter og bankdirektører. I vores optik er demokratisk kontrol, politiske krav til finansverdenen at tage ansvar for udviklingen i stedet for naivt at håbe på, at markedet har en iboende fornuft og omsorg.
Historien har med al tydelighed vist, at markedet ikke klarer sig bedst selv, når vi ikke blander os i, hvordan det udvikler sig. En skarp opdeling mellem politik og marked giver mindre frihed, ikke mere. Det oplever millioner af mennesker i dag, hvor de mister både arbejde og bolig på grund af markedets amokløb. Vi tror ikke på samfundsøkonomien som en videnskabelig disciplin med ét facit. Vi tror ikke på deregulering og stoler langtfra på, at de fri markedskræfter vil tage os til lykkeland. Vi tror på demokrati, gennemsigtighed og politisk styring af udviklingen. Sætter vi ‘gang i hjulene igen’ uden at styre, hvor vi vil hen, kører vi med sikkerhed ud over afgrunden en gang til.
Denne krisetid er ikke kun ulykkelig for mange, men også en mulighed for at vende skuden. Det kræver, at centrumvenstre formår at give gode, solide svar på fremtidens vækst og fremtidens finansielle sektor. Vores kodeord skal være aktiv styring af økonomien i en bæredygtig retning og ansvar for at skabe nye jobs og sikre social sikkerhed for alle de lønmodtagere, som vil blive arbejdsløse de kommende år.
Klimahysteri?
Den økonomiske krise og dens løsninger skal altså ikke ses isoleret, men må udvikles i sammenhæng med den anden store verdenskrise: klimakrisen.
I marts blev en stor international klimakonference afholdt i København, hvor den nyeste klimaforskning blev fremlagt. Resultaterne herfra viser, at havene stiger hurtigere end forventet, at permafrosten tør hurtigere end forventet, og at udledningen af CO2 stiger mere end forventet. De sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser er uoverskuelige, og forskerne kalder på politisk handling.
De politiske løsninger skal være et samspil mellem globale, europæiske og nationale løsninger. Vi må først og fremmest sikre en global aftale i København i december. Samtidig må vi sikre europæisk samling omkring en ambitiøs klimaindsats, hvor EU tager globalt lederskab i at forme morgendagens klima- og energipolitik. EU’s klima/energipakke fra december var et lille skridt på vejen, men langt fra nok. Vi skal fortsat arbejde for kontante reduktioner, mellem 35-40% i 2020. Vi skal sikre bindende aftaler om minimum 20 % energibesparelser i bygninger, boliger og el-apparater i år 2020. Og vi skal have bindende aftaler om udbygning af den vedvarende energi, som vind, sol, biomasse og bølgeenergi til mindst 45 % af energiforbruget i 2025. Danmark skal gå foran og igen blive en førende aktør indenfor klima og energi - målet om at gøre Danmark helt frit af fossile brændsler skal gå fra utopi til reel handlingsplan.
Men ikke alle er med på den vogn. Eksempelvis var EU’s formand og Tjekkiets præsident, Václav Klaus, i marts gæst på en skeptiker-konference i New York, arrangeret af Heartland Instituttet grundlagt af olie- og gasselskabet Exxon Mobil. Her benyttede Václav Klaus lejligheden til at kalde klimadebatten for hysteri og “et forsøg på at stoppe den økonomiske udvikling og føre menneskeheden tilbage med flere århundreder”.
Václav Klaus’ tilgang til klimaspørgsmålet viser, hvorfor en ambitiøs global klimaaftale bliver vanskelig at få i hus: Mange, særligt fattigere lande, frygter at en klimaindsats vil ske på bekostning af økonomisk vækst og social udvikling. Det vil derfor være en helt central opgave, ikke blot at argumentere, men også demonstrere, hvordan en ambitiøs klimaindsats kan kombineres med en ansvarlig økonomisk udvikling. Det vil blive brug for forgangslande, forgangsbyer og forgangspersoner i denne proces.
Hånd i hånd
Vi ved, at en ambitiøs klimaindsats ikke er en modsætning til at skabe vækst og finde en vej ud af den økonomiske krise. Tværtimod kan de to kriser være hinandens løftestang: med klimainvesteringer kan der skabes 5 mio. grønne jobs på 5 år i EU, fx ved at anlægge hurtigtog mellem Danmark og Europas storbyer, ved at energirenovere alle offentlige bygninger, ved at støtte nye energiteknologier, skabe bæredygtig byudvikling og ved at bygge vindmøller og solceller. FN kalder denne dagsorden for ‘A New Green Deal’. Vi kalder det den eneste fornuftige vej og håber endnu en gang at kunne råbe en klimadøv statsminister op.
Kommentarer
Niels B. Larsen, Svenstrup J |
De klimareligiøse bør nok tage Solen i ed før de begynder at smide om sig med alt for mange af skatteydernes penge. Ellers kan det vise sig at være endnu en offentlig fejlinvestering.
Underligt nok har CO2-mængden ved tidligere klimaændringer toppet efter temperaturen.
Giver det anledning til overvejelser blandt de klimareligiøse?
Upassende ? Klag over indlæg
Peder Kruse, Vinderup |
Kommentar til Niels B. Larsen
Nej - naturligvis giver det ikke anledning til overvejelse, at fundamentet for teorien smuldrer. Det er bare dig, der er reaktionær og üt. Du forstår ikke, at det står skrevet i IPCCs annaler, at menneskeheden har syndet og nu må betale aflad for sine gerninger. Det er politisk bestemt, at tingene hænger således sammen, og så skal du ikke bare komme her og spolere billedet ved at bringe virkelighedens ulideligt klare lys ind i mørket.
Som Moses på bjerget havde en direkte kontakt med Gud, har eksperterne i IPCC en viden og en forståelse, som langt overstiger din og min fatteevne. Husk - det står jo skrevet.
P.S. Vi kan løse problemet på en halv time, hvis vi virkelig vil. Mennesket udleder CO2 ved hvert et åndedrag. Hvis vi alle blev enige om at holde vejert i en halv time, ville tingene falde på plads af sig selv i løbet af meget kort tid, og vi ville alle få syndsforladelse.
Upassende ? Klag over indlæg
Niels B. Larsen, Svenstrup J |
@ Peder Kruse
Amen.
Og jeg indrømmer brødebetynget min fejl ved at bringe realisme ind i diskussionen. Jeg skal love bod og bedring i mit næste liv - men heller ikke før.
Upassende ? Klag over indlæg
Hans Henrik Hansen, Haderslev |
Tjaeh, ‘katolik/Bandit-kartoflen’ blev åbenbart for varm!? Og så er det jo bare om hurtigt at (op)finde et nyt emne, ikk’ oss’? 
Vedr. ‘klimabomben’:Læser Emilie (og Ida) mon overhovedet noget af, hvad der skrives på de øvrige blogs her på ‘organet’? Hvad med at kaste et blik på ‘Kirsten Halsnæs’ eller ‘Anna-Katarina Gravgaard’??
Upassende ? Klag over indlæg
Bjørn Holmskjold, Skanderborg |
Der er de, der vil beskytte naturen… koste hvad det vil! Og så er der de, der vil beskytte deres overforbrug… koste hvad det vil!
Da de sidste er de fleste, da har de første selvsagt et problem.
Nemlig demokratiet!
Det er nemlig grunden til man ikke kan beskytte naturen i et demokrati!
Vil de første så affinde sig med et demokrati, der er nedbrydende naturligheden med naturlighedens modsætning til følge? Eller vil de kæmpe for det naturlige på bekostning af det naturnedbrydende demokrati?
Nu er sagen jo den, at vi ikke blot må, for det forventes rent faktisk af os, at vi i verdenssamfundenes interesse forsvarer miljøet ubegrænset, og med alle til rådighedstående midler.
Sagen er vel den, at en meget stor del af verdens befolkning i forvejen er meget lidt informeret om ret meget andet, end blot dagen og vejen. Hvorimod størstedelen af dem, som burde være informeret, og derfor burde kunne begribe tingene i de større sammenhænge, alene bruger deres ”intellekt” til at berige sig selv, så de kan forbruge endnu mere, end i dag. Hvorfor de bestemt ikke ønsker, at der skal ske ændringer af nogen art, som kan true deres økonomiske interesser, og dét, som de mener kun er et yderst rimeligt forbrug (der omregnet til et globalt ressourceforbrug svarer til tre jordkloder). Tilbage er der ganske få, som også er informeret, men som ikke tænker kortsigtet, men tænker langsigtet på helheden og fremtiden.
De få vil da være op imod de mange!
De mindst begavede af de mest oplyste tror naivt, at dette problem kan klares indenfor demokratiet. Hvor jo netop de fleste af vælgerne end ikke tænker på fremtiden. Derfor siger det sig selv, at den demokratiske vej ikke er farbar – i traditionel forstand. For der vil, p.gr.a. egocentrismen, hverken være et vælger-flertal, endsige nogen interesse for en ændring. Derimod har de tusindtallige gode undskyldninger for ikke at gøre noget… Før den dag, hvor det kan gøres uden at skade det hellige privatforbrug. Desuden findes det politiske parti ikke, som har en helhedspolitik, der disponerer med en opbremsning, eller noget andet alternativ til det accelererende overforbrug.
Det er derfor det bliver en krig at overleve!
Ifølge den vestlige tænkning er det derimod velkendt og anerkendt, at man må angribe forebyggende, dersom nogen eller noget udgør en trussel mod verdenssamfundet. Bush-doktrinen kaldes dette princip, som de demokratiske lande mere eller mindre accepterer, som værende en fuldgyldig og nødvendig politik. Danmark er bl.a. på den baggrund en aktiv del af besættelsesmagten i Irak og Afghanistan.
Det er derfor helt legitimt at angribe dén eller de, som man blot antydningsvis mener udgør en trussel mod verdenssamfundene. Ifølge Bush-doktrinen forudsætter doktrinen ikke et demokratisk flertal, forinden man kan angribe dén eller dem, som man vurderer, som værende en trussel mod verdenssamfundene. Man kalder blot sine handlinger: ”Krigen mod terror”.
Udgør en politik eller en aktivitet en trussel mod det miljø, som jo er en forudsætning for verdenssamfundets overlevelse, da er det en politik eller aktivitet, som omfattes af Bush-doktrinen. En politik eller en aktivitet, som betinger sådanne trusler er derfor helt legitime mål for forebyggende angreb. For dén eller de, som afstedkommer sådanne trusler, er, igen helt i overensstemmelse med Bush-doktrinen, at betragte som terrorister!
Bidrager man, f.eks. på grund af fanatiske økonomiske interesser, til at ødelægge miljøet, som er en forudsætning for verdenssamfundenes overlevelse, da er dén eller de naturligvis at betragte som øko-terrorister, og som sådan en reel trussel, der skal bekæmpes!
Bush-doktrinen åbner dog mulighed for at vælge side. Princippet er her, at enten er man med, eller også er man imod. Derfor må det enkelte menneske træffe et valg. De, som herefter er imod, er efterfølgende at betragte som øko-terrorister.
Det bliver på den måde en nødvendig krig mod øko-terroristerne, om verdenssamfundene da skal overleve. Men det positive er, at denne krig kan holdes indenfor de principper, som er almindeligt accepteret i et civiliseret samfund.
Hvilket jo må siges at være et godt udgangspunkt!
På spørgsmålet om, hvad vi kan gøre for at modvirke den omfattende nedbrydning af miljøet, må svaret naturligvis blive, at vi ikke blot må, for det forventes rent faktisk af os, at vi i verdenssamfundenes interesse forsvarer miljøet ubegrænset, og med alle til rådighedstående midler. Hvilket er normal praksis, og helt i overensstemmelse med Bush-doktrinen.
Man skal blot huske at understrege sine handlinger med, at de udvirkes i overensstemmelse med de gældende principper i henhold til ”Krigen mod terror”, og at de som sådan er til fordel for verdenssamfundenes overlevelse.
Bjørn Holmskjold
Upassende ? Klag over indlæg
Klaus Spøhr, Brønshøj |
Det er egentligt helt omsonst at kommentere dette indlæg, som indeholder en automatisk og metodisk holdning til klimaproblemet (hvilket problem?), som kunne være skrevet af en hvilken som helst politiker, ekspert, forsker, organisation, NGO, virksomhed, der ser fordel i at promovere skrækscenariet om de katastrofale følger af global opvarmning eller, som det nu hedder i mangel af global opvarmning, klimaændringer (absurd, for ændringer i forhold til hvad?).
Jeg har udvekslet e- mails med Ida Auken om dette emne, og jeg har sendt hende links til hjemmesider, som er kritiske over for den almindelige mening på bjerget, men forgæves. Hun har ikke engang gidet sætte sig ind i problematikken og lytte til modsatte synspunkter og argumenter. Det samme, frygter jeg, er tilfældet med dig.
I dit indlæg beskæftiger du dig med den globale finansielle og økonomiske krise, som du mener er forårsaget af kapitalismen og den uhæmmede markedsøkonomi. Der tager du helt fejl, for krisen er ikke forårsaget af deregulering, men dårlig og forkert regulering. Først og fremmest USA har ført en uansvarlig monetær og økonomisk politik, der har inviteret til en uhæmmet kreditoptagning i bl.a. boliger, som Clinton var ophavsmanden til. Det er bestemt ikke kapitalismen, der har fejlet, men en form for statsregulering, som man skal holde sig langt fra. Der er ingen grund til at grave Keynes op igen. Hvis der er noget, der har fejlet, er det socialismen og den såkaldt realiserede socialisme i form af kommunismen. Du og Ida Auken kan ikke huske den kolde krig og den kommunistiske kommandoøkonomi, og I har garanteret ikke lært noget om det i skolen, men vi ældre glemmer ikke SF’s ynkelige rolle i den periode som et talerør for Sovjetunionen og fredsbevægelserne med Norden som atomvåbenfri zone, heller ikke Ole Sohns kysseri med Honecker i anledning af DDR’s 40 års jubilæum, og heller ikke den landsforræderiske fodnotepolitik sammen med S og R. Fy for satan. Se her Ole Sohn (måske Danmarks kommende finansminister?) på slap line: http://www.uriasposten.net/?p=3893. Og vi glemmer heller ikke det overdådige miljøsvineri og energispild, der fandt sted i de kommunistiske lande. Men alt det har I unge, veluddannede, forkælede kuvøsebørn for længst fortrængt, og I bruger en masse energi på at kritisere et samfund og en samfundsopbygning, som I i virkeligheden burde takke på jeres grædende knæ for alle de muligheder, I har fået i livet, herunder at stille op som kandidat til EU-Parlamentet, som vil sikre jer økonomisk i hoved og r…
Men tilbage til klimaproblematikken. Jeg (og forhåbentlig mange andre) er godt trætte af at høre, at ”En ambitiøs klimaindsats kan kombineres med en ansvarlig økonomisk udvikling. Der vil blive brug for foregangslande, foregangsbyer og forgangspersoner i denne proces”, og at der ”med klimainvesteringer kan skabes 5 mio. grønne jobs på 5 år i EU, fx ved at anlægge hurtigtog mellem Danmark og Europas storbyer, ved at energirenovere alle offentlige bygninger, ved at støtte nye energiteknologier, skabe bæredygtig byudvikling og ved at bygge vindmøller og solceller. FN kalder denne dagsorden for ‘A New Green Deal’”.
For det første aner I ikke en brik om, hvorvidt CO2 er en klimadriver eller ej. Der er i den grad gået politik i noget, hvad der burde være et spørgsmål for videnskaben og forskningen, for inden man kan gøre noget ved et problem, må det selvfølgeligt afklares, hvad der er årsag til problemet, og hvor stort problemet er.
En kommentar fra en “klimaskeptiker” opsummerer uenigheden på følgende måde: “Wow! Are you really saying that we have no idea what starts to warm up our world from an ice age but know with near certainty what has caused the warming of the last three decades? Der synes altså at være enighed om, at CO2 ikke kan have “startet” global opvarmning efter en istid. Uenigheden går på, om stigende CO2 mængde har en afgørende rolle som en slags “forstærker”, når opvarmningen er undervejs, herunder i de senere årtier, hvor CO2-indholdet er steget kraftig, og herunder også, hvor stor en del af denne CO2-mængde der er ”menneskeskabt”.
Det, der irriterer mig i den hjemlige debat, er, at (stigende?) CO2-indhold i atmosfæren af mange opfattes som forurening og måske derfor også som et grænseoverskridende miljøproblem, som vi mennesker kan og bør forholde os til, og som politikerne skal blande sig i og “gøre noget ved”. CO2 er forudsætningen for alt liv, og denne gasart kan derfor umuligt kaldes forurenende.
I betragtning af, at global opvarmning, eller, som det nu hedder, klimaændringer er udskreget som nærmest jordens undergang, er det forbavsende, så lidt politikere, eksperter og forskere kan komme op med af foranstaltninger, der kan “redde vores klode”.
For det andet kan I glemme alt om ”grøn vækst, grøn økonomi, grønne jobs”, og alt om, at vedvarende energikilder kan dække vores energibehov i en overskuelig fremtid, medmindre I regner kerneenergi med som vedvarende energi. En spansk undersøgelse http://www.juandemariana.org/pdf/090327-employment-public-aid-renewable.pdf viser, at for hvert job, der med massive tilskud “skabes” i “den grønne sektor”, forsvinder over 2 jobs i andre sektorer, bl.a. på grund af højere energipriser, og I kan lige så godt belave jer på, at kernekraft vil være fundamentet i den fremtidige energiforsyning. Som der står i Weekendavisen, ”er problemet med sol- og vindenergi, at det endnu ikke er en teknologi, der kan anvendes 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Du kan lade vindenergi fylde måske 20 % af behovet, men det kræver en enorm lagerkapacitet eller anden form for back-up. Solenergien vil komme til at spille en rolle, men det bliver ikke i dette århundrede løsningen på vores energiproblemer. Hvis jeg ser 100 år frem i tiden, har vi mange spredte vedvarende energikilder, men energiforsyningen skal stadig have en rygrad, og den rygrad er atomenergi”.
Sådanne problemstillinger, og især klimapolitikken, som jo i princippet berører os alle, opruller stærke følelser og interesser og deler ofte vandene i ”tilhængere” og ”skeptikere”, eller med det infame udtryk ”klimafornægtere” (associationer til Holocaust-fornægtere, altså folk, som benægter de faktiske kendsgerninger), som bl.a. SF’s Anne Grete Holmsgaard benytter sig af.
I en af de artikler, som Hans Henrik Hansen sendte et link til, http://www.spiked-online.com/index.php?/site/reviewofbooks_article/5956/, kan man læse en anmeldelse af en bog med titlen ”Red hot lies: How global warming alarmists use threats, fraud and deception to keep you misinformed”, som en Christopher Horner har skrevet. Han hævder, at den offentlige debat om klimaændringer ikke så meget er en uvildig efterforskning af videnskab og økonomi, men mere en beskidt gadekamp, og at vi får en meget ensidig diskussion af klimaændringer, fordi medier, politikere, aktivister og en betydelig del af erhvervslivet (big business) ønsker det på den måde.
Når man er vidne til en så ophidset debat om et emne, der i den grad deler vandene, må man stille sig selv det spørgsmål Qui bono, eller hvem gavner det? Skrækscenariet om global opvarmning gavner i første omgang politikerne, som får mulighed for at påtvinge befolkningen en god gang billig, moraliserende symbolpolitik, billig for dem, dyr for os. Det giver også politikerne et påskud til at lovgive, regulere, kontrollere og beskatte i første omgang energi og subsidiere såkaldte vedvarende energikilder, især vindkraft.
For utallige NGO’er, aktivistgrupper, interesseorganisationer, venstregrupperinger, medier mv. er ”klimaet” som sendt fra himlen efter den realiserede socialismes totale sammenbrud. Nu er der noget nyt at tro på, en ny religion, som kan opdele folk i gode og onde, troende og ikke-troende , ligesom bistand til u-landene kan det. Enhver kritik af ”enigheden” om global opvarmning betragtes som kætteri. Det er skræmmende at læse om Al Gores propagandamaskine i al almindelighed, men især lobbyarbejdet for at få det nyligt fremlagte lovforslag om global opvarmning, the Waxman-Markey climate change bill, igennen Kongressen, helst inden klimatopmødet i København i december (det kan garanteret ikke nås, hvis overhovedet). I forbindelse med dette lobbyarbejde sagde Al Gore:”Just laying the facts on the table is not going to do it on this issue. We have to win the feelings and opinions of voters in the country as a whole”. En vis propagandaminister kunne ikke have sagt det bedre.
Desuden står der enorme erhvervsinteresser på spil for virksomheder inden for især vedvarende energi (sol, vind, bio, bølge), energiselskaber, infrastruktur, rørlægning samt universiteter og forskningsinstitutioner. Det er ikke uden grund, at Vestas, Siemens, Novo, Grundfos, Danfoss, Dong, ABB og mange flere er på banen. Der er subsidier, forskningsmidler, kontrakter mv. i luften. Og det er ikke småbeløb, vi taler om. Allerede i dag betaler skatteyderne og el-forbrugerne ca. 10 mia. kr. om året i form af subsidier og højere el-priser til vindkraft.
Det mest skræmmende og afgørende er, at politikere er på vej til at træffe beslutninger, der, hvis de implementeres efter hensigten, får enorme konsekvenser for den økonomiske vækst og velstandsudviklingen både nationalt og globalt, og det på et uhyre løst, for ikke at sige helt manglende, grundlag. For de hellige er det ikke noget problem, da det er jordens og menneskehedens fremtid, der står på spil, og derfor er det bedre at være på den sikre side (forsigtighedsprincippet). Men hvad nu, hvis der slet ikke er noget “problem”, så har alle anstrengelserne, de utallige møder og konferencer og de enorme pengesummer ikke gjort nogen som helst gavn. Lige for øjeblikket ser der jo ikke ligefrem ud til at være noget stort problem, da klodens temperatur ikke har ændret sig væsentligt igennem de sidste ti år.
Jeg nævnte ovenover det amerikanske lovforslag, the Waxman-Markey climate change bill, som behandles i Repræsentanternes Hus. Den amerikanske (højreorienterede) tænketank The Heritage Foundation har analyseret forslaget og er kommet frem til, at energipriserne i perioden 2012-2035 vil stige med 55-90 %, som vil få arbejdsløsheden til at stige med 1.105.000 i gennemsnit. BNP falder med over $ 9,6 trillioner. Alle disse omkostninger falder i de første 25 år af et program over 90 år, som sandsynligvis ikke vil føre til nogen mærkbar sænkning af den globale temperatur. Men se selv: http://www.heritage.org/research/energyandenvironment/globalwarming/.
Med hensyn til klimatopmødet i København er det den store ståhej om ingenting. Uden endelig lovgivning vil USA få svært ved at forpligte sig, og uden USA vil de store u-lande som Kina og Indien ikke forpligte sig, og USA vil heller ikke forpligte sig, uden at disse lande er med. Se Indiens holdning her: http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2009/04/12/AR2009041202452.html. Selv om topmødet skulle gå hen og blive ”en succes” med en aftale om bindende mål for CO2 udslip i 2050, vil disse mål ikke have en kinamands chance for at blive realiseret, ligesom målene fra Kyoto ikke er i nærheden af at blive realiseret, tværtimod. Det er også ligegyldigt, hvis det ikke lige var, at omkostningerne ved de foranstaltninger, der vil blive iværksat for at nå målene, er så utroligt kostbare og vil have så store ødelæggende konsekvenser for den økonomiske vækst og velstandsudviklingen både nationalt og globalt.
Om Al Gores løgne se http://scienceandpublicpolicy.org/monckton/goreerrors.html.
Om vindenergi se http://www.ncpa.org/pub/ba467/.
Om Svendsmarks teori se http://www.dsri.dk/~hsv/html_Carls_solartikel.htm.
Om den store globale opvarmningssvindel se http://www.google.dk/search?hl=da&q=The+great+global+warming+swindle&btnG=Google-s%C3%B8gning&meta=.
Om omkostningerne for USA med en global klimaaftale se http://www.ncpa.org/pub/ba213.
Om global opvarmning se http://www.heritage.org/research/energyandenvironment/globalwarming/.
Upassende ? Klag over indlæg
Erik Lau, København |
“Den finansielle og økonomiske krise har ikke blot givet medvind til Keynes de fleste steder i verden, men har også rejst en ny dagsorden med krav om øget regulering af finanssektoren. Krisen har vist os, at højrefløjens idé om markedets perfektion og politikkens imperfektion er en illusion.”
Ida og Emilie,
Tilld mig at stile et par spørgsmål.
Hvordan kan I tillade jer at give “markedet” skylden for den finansielle krise (vi forholder os restriktivt til USA), når det var The Federal Reserve - altså en offentlig institution - som, med monopol på kreditstrømmen, styrede denne og satte udlånsrenten for lavt?
Endvidere, hvordan kan i sige, at Keynes’ “New Economics” oplever en renæssance når den aldrig har været ude af billedet siden den for alvor vandt frem ? George W. Bush gav i begyndelsen af sit embede (den første runde) skattelettelser til de rige, øgede det offentlige forbrug og lod gælden vokse; alt sammen for at “stimulere” økonomien. Med andre ord: Keynesian economics strict efter bogen.
Hele jeres blogindlæg er præget af fejlfortolkninger som bunder i simple, venstre-orienterede flosker og fejlagtige ide-sammenhænge. Det ville være klædeligt, hvis i rent faktisk have læst på de ting i vælger at vrøvle om. Jeres meninger er håbløst ukvalificerede så længe i ikke har de historiske og økonomiske fakta på plads.
Upassende ? Klag over indlæg
David mettstein, søborg |
hvordan hænger green deal sammen med import af muslimere som for 3 gange så mange børn som danskere, som bedre kan lide store BMW´r og Mercedes end milijøbiler, som ikke er opdraget til at spare på vand og strøm, hvor vil i starte? er det kun den “hvide mand” der skal makke ret og følge trop? eller skal der også stilles krav til de 35 millioner muslimere i eu som i en kedlig kombination af religion og marterialisme, sætter dyre biler og forbrugs genstande højere end velfærd og milijø, hvad med at lære muslimere i eu om prævention allerde der kunne man skåne milijøet
Upassende ? Klag over indlæg
jenni christensen, udland |
David mettstein, søborg | Skrevet: 3. jun 09 kl. 11:02
hvordan hænger green deal sammen med import af muslimere som for 3 gange så mange børn ..[..]..hvad med at lære muslimere i eu om prævention allerde der kunne man skåne milijøet.”
@
10-0 til dig.
Nemlig.
Problemet er jo, at vi er for alt mange.
Upassende ? Klag over indlæg
Mik Jensen, Herlev |
@ Erik Lau: man må formode at de unge nok ikke lærer så meget om økonomisk teorihistorie derude på det hæderkronede RUC.
@ David Mettstein: en lille præcisering: muslimer kan godt lide store BMW’er og Mercedes’er, især dem med svenske nummerplader, for så undgår de at betale afgift til statskassen (selv om man rent faktisk opholder sig her til lands, fx er der utroligt mange svensk indregisterede biler i den større klasse, der kører rundt i Ishøj-området).
Upassende ? Klag over indlæg
Bjørn Holmskjold, Skanderborg |
Nu er de store BMW’er og Mercedes’er kun interessante fordi de kan køre rundt. Kan de ikke køre rundt bliver de meget snart ret så uinteressante!
Upassende ? Klag over indlæg
Henrik Bøge, Charlottenlund |
@Erik Lau
For det første, så er den amerikanske centralbank ikke underlagt noget form for politisk styring. Det var den udvikling, der tog fart i især 1980erne over hele verden og som netop fratager politisk styring med økonomien. Det er en af årsagerne til, at vi står med den store krise, vi har i dag.
For det andet, så er det ikke keynesianistisk at give skattelettelser til de rigeste. Keynes argumenterede for store offentlige investeringer i krisetider for at sætte gang i hjulene. Det var den mest effektive metode til at få gang i økonomien igen. Liberalistiske økonomer mener, at skattelettelser til de rigeste er vejen frem. Det viser historien vist tydeligt er noget vås, hvilket USA under Bush er et glimrende vidnesbyrd om. Keynes har derimod gentagne gange bevist, at han havde fat i noget rigtigt, hvilket sås af den måde, især USA kom ud af krisen i 30erne på. Og den måde dansk økonomi er blevet styret siden krigen, hvor det jo på mange måder er gået rigtig godt (selvom det også kunne have været bedre selvfølgelig).
Upassende ? Klag over indlæg
Erik Lau, København |
@ Henrik Bøge
Officielt er den amerikanske entralbank uafhængig af Washington, men i praksis ikke. Jeg tror godt, du kan regne med at Bernanke tager sine ordre fra Obama, ligesom Greenspan tog dem fra Bush i 2001 da de re-inflatterede Nasdaaq-boblen; hvilket er en af de primære årsager til nuværende krise.
Liberalistiske økonomer mener at skattelettelser til ALLE er den rigtige vej frem, men KUN hvis det er ledsaget af nedskæringer i det offentlige forbrug. De argumenterer for et balanceret budget. Bush kørte med statslige underskud, hvilket IKKE, - lad mig understrege - IKKE er efter den liberal-økonomiske bog.
Desuden er Bush og de øvrige neo-ons hverken liberale eller kapitalister. De kommer oprindeligt fra venstrefløjen i det demokratiske parti, så den gruppering er altså hvad vi i Danmark ville kalde venstrefløjsfolk i en ny, klam indpakning.
Upassende ? Klag over indlæg
Erik Lau, København |
@ Mik Jensen,
Mit indtryk, efter at have haft den tvivlsomme fornøjelse af at føre samtaler med det trivielt frihedshadske produkt som de kalder RUC-studerende, er, at de har en unik tendens til at afkoble fra virkeligheden.
Ida Auken burde desuden skamme sig over sit efternavn. Magen til levebrødspolitisk familie kan man lede længe (hvis ikke forgæves) efter.
Upassende ? Klag over indlæg
jenni christensen, udland |
Emilie Turunen, dit snak om EU hjælper jo ikke i DK, når nissen er i Dk.
I Resten af EU anholdes bagmændene og de pædofilenetværk.
Men, men.
Dansk politi gør jo ikke noget, selvom de får navne og adresser serveret af Europol.
Dansk politi tager sgu ikke engnag ud og anholder gerningsmændene.
Og NITEC?
Hvor mange pædofile børnepornohandlere har de “fanget” ?
Skal sige 0.
Upassende ? Klag over indlæg
Per Hagemann, Rudkøbing |
Emilie Turunen og Ida Auken agiterer her for at kombinere Keynes økonomiske teori med CO2-teorien. Problemet er bare at ingen af teorierne kan klare en grundigere videnskabelig granskning.
Keynes tanker om at komme ud af en økonomisk krise med ekspansiv økonomisk politik er korrekt nok for midlertidige småkriser, men hvis vi tager krisen fra 1929-1939, så blev den så langstrakt, fordi F.D. Roosevelts New Deal trak depressionen i langdrag. Uden offentlige indgreb bliver krisen på kort sigt dybere, men den nødvendige udrensning på det frie marked overstås i løbet af få år, hvorefter væksten kan genoptages.
Drivhusteorien har vist sig ikke at holde stik. Den konstaterede sammenhæng mellem atmosfærens CO2-indhold og temperaturen er modsat, altså temperaturen styrer CO2, viser resultaterne fra isboringerne. Bortforklaringen med at CO2 måske stiger op gennem isen, virker noget søgt.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Seneste blogs
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.
Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/
Den økonomiske krise gør nok at klimainitiativerne bliver skudt til hjørnespark om denne omgang. Med mange fine hensigter, men ingen handling.
Iøvrigt er den økonomiske krise skabt af USA’s alt for lempelige pengepolitik i for lang tid. Det er farligt når der kastes for mange likvider ud i systemet, hvilket sætter gang i en kollektiv forbrugs-tsunami af dimensioner. Dvs. at krisen er skabt ved en indblanding i markedet (en alt for lav pengepolitisk rente). Der har været økonomiske bobler siden 1600-tallet (startende med en tuplipan-boble i Holland i 1647), og derfor bliver folk ikke klogere. Øget detailregulering vil ikke hjælpe på dette - andet end at det tjener til at politikerne viser handlekraft. Økonomiske kriser løses ikke ved at finde noget forlængst glemt arvegods fra 70′erne frem af skabet (fx en Statsbank som SF plæderer for - idet alle undersøgelser på området viser at en sådan konstruktion i høj grad er ineffektiv). Så derfor mener jeg at det er for tidligt at afskrive gode gamle Adam Smith, og erstatte ham med Keynes.
Upassende ? Klag over indlæg