Evolution i dag (arkiv)

Om arternes oprindelse 150 år

I dag d. 24. november er det 150 år siden, Charles Darwin udgav Om arternes oprindelse. Darwin studerede livet på jorden og han forstod dets grundlæggende mekanisme. Men bogen rakte langt ud over videnskabens verden og skaber stadig debat.

Sammenhæng i videnskaben. Sammenhæng i naturen
Darwin viste at en naturlig forklaring er nok. I 2009 er han blevet fejret og husket over hele verden. Den bedste måde at fejre ham på er at præsentere forskningsfronten i dag, at fortælle om den levende forskning og alt det vi har lært gennem de 150 år, der er gået siden Om arternes oprindelse udkom. Og her overser vi ofte den måske vigtigste arv fra Darwin: styrken ved den tværfaglige evolutionsforskning.

Darwin var ikke en videnskabelig specialist, men bevægede sig frit mellem alle de biologiske og geologiske discipliner. Det gav ham en frihed og et overskud til at se sammenhænge i både videnskaben og i naturen. Det gav os den moderne videnskabelige forståelse for liv: at alt liv på jorden har udviklet sig gennem gradvise forandringer over meget lang tid og har resulteret i det mylder af liv, vi ser omkring os i dag.

Darwin så rigtigt. Det ved vi i dag. Al vores biologiske forskning viser det samme mønster og bekræfter hans generelle teori. Det er derfor vi fejrer udgivelsen af Om arternes oprindelse i dag. Darwin kunne for 150 år siden tage skridtet videre, fordi han ikke var bundet af snævre faggrænser og traditioner - fordi han ikke havde hovedet nede i en videnskabelig skyttegrav.

Vi kan lære meget af Darwin. I dag hvor videnskaberne er mere specialiserede end nogensinde før og dialogen på tværs af fagene vanskeligere, er hans blik for sammenhænge på tværs det vigtigste. Og det er nødvendigt, hvis vi i dag vil tage samme store videnskabelige skridt, som Darwin gjorde, da han udgav Om arternes oprindelse.

Udgivelsen for 150 år siden
Alle bøgerne blev afsat til boghandlere den første dag, og blev omgående centrum for både videnskabelig og offentlig interesse. I løbet af Darwins levetid udkom ikke mindre end seks udgaver. Andenudgaven i 3.000 eksemplarer var klar allerede d. 6. januar 1860.

Darwin kaldte selv bogen for “et langt argument”. Det centrale var opgøret med den fremherskende ide, at arterne var uforanderlige og skabt på en gang. I et flot og rigt sprog præsenterede Darwin et overvældende materiale. Darwin havde selv indsamlet en stor del af dette materiale gennem mere end femogtyve år på rejsen med HMS Beagle, gennem samtaler med avlsfolk og i omgivelserne omkring sit hus i en landsby lidt uden for London. Men Darwin samlede også den relevante faglitteratur og fik hjælp fra kolleger og korrespondenter fra hele verden som svar på konkrete spørgsmål.

Uanset hvad man mente om Darwins ideer, kunne man ikke ignorere Om arternes oprindelse. Den blev oversat til en lang række sprog og debateret af høj og lav overalt i verden. De der ikke selv læste bogen, kendte alligevel både til indhold og forfatter. Emnet var godt stof. Det gav nemlig folk en anledning til at tale om enhvers yndlingsemne: os selv.

Folk jublede, tvivlede og skældte ud. Alle var på banen med meninger om de helt store spørgsmål, om hvem vi er, og hvor vi kommer fra. I centrum for diskussionen stod Om arternes oprindelse. Uanset hvor uenig man var med Darwin, kunne man ikke komme uden om ham og hans bog. Det gælder også i dag.

Om arternes oprindelse ændrede synet på naturen og os selv. Verden var en anden efter Darwin.

******

I dagens anledning udkommer førsteudgaven af Om arternes oprindelse for første gang på dansk. Den er oversat af biolog Jørn Madsen og har indledning af Peter C. Kjærgaard. J.P. Jacobsens klassiske oversættelse af femteudgaven kan læses her. Alle de engelske udgaver kan læses her.