

Det nye fælles skatteudspil fra Socialdemokraterne og SF har fået en fortjent positiv modtagelse. Den samlede opposition har med den nye alliance taget et syvemile skridt mod de lokkende kontorer i statsministeriet.
De få kritiske røster har delt sig mellem på den ene siden “den borgerlige automatreaktion”, hvor udspillet - helt ude af proportioner - er blevet betegnet som klassisk socialisme, mens en række fagforeninger og undertegnede på den anden side har “ytret et ydmygt ønske” om et endnu mere ambitiøst udspil, hvor bl.a. ejendomsværdibeskatning, rentefradrag, befordringsfradrag, samt fradrag for kontingent til fagbevægelse og A-kasse blev sat på dagsordenen. Læs Ceveas anmeldelse af udspillet her.
Blå stue versus rød stue
På blå stue har Søren Pind vanen tro benyttet lejligheden til at holde en skåltale om Reagan, mens Ralf Pittelkow kalder udspillet noget så farligt som “klassisk rød politik” . På den mere lyserøde stue kritiserer de ellers overvejende positive fagforeninger som BUPL, DLF og FOA det nye udspil for at videreføre regeringens skattestop.
Jeg mener klart, at udspillet pragmatisk og strategisk ligger linjen et sted midt i mellem yderpunkterne. Netop denne balance beskriver den altid veloplagte centrum-venstre kommentator Kristian Madsen præcist i et interessant blogindlæg om “myten om det røde skatteoplæg”.
Hård medfart til konstruktiv kritik
Men den konstruktive kritik er ikke faldet i god jord hos oppositionen og særligt ikke hos SF, der slår hårdt ned på samtlige kritiske røster. SF’s chefstrateg Ole Sohn taler med store bogstaver til de offentligt ansatte: “Jeg vil godt sige så klart, at det ikke kan misforstås, og så selv en offentligt ansat kan forstå det, at hvis man ikke har en overordnet styring af landets økonomi, så vil man i den grad tilte økonomien”. (Mener SF virkelig at offentlige ansatte er langsommere i optrækket end andre?), mens det politiske stortalent Jesper Petersen (MF-SF) går til frontal angreb på Politikens lederskribenter: “Al ilten må være forsvundet fra luften på Rådhuspladsen, når man som Lars Trier Mogensen kan lave så fejlskudt en analyse som i onsdagens Politiken”
Kritik legitimere S-SF’s fælles kurs
Sandt nok skulle det bedste forsvar være et angreb, men man kan undre sig over, at en stadig stærkere opposition ikke udviser større overskud i svaret på den milde kritik. De kritiske røster bekræfter jo netop, at S-SF har fundet en fin balance og valgt den bløde middelvej, hvor fløjene bliver trukket tydeligt op. Den begrænsede kritik udgør udelukkende en strategisk legitimering af det konkrete forslag (Helle & co. kunne jo kopiere Cepos).
Under alle omstændigheder markerer det nye udspil et klart alternativ til regeringens uansvarlige laissez-faire politik.
“S-SF har [...] valgt den bløde middelvej, hvor fløjene bliver trukket tydeligt op”
Ah hva’ for noget ?
Upassende ? Klag over indlæg
Hvilken “nyliberalisme” er det i øvrigt der henvises til i forfatterens profil? USA har bevæget sig væk fra liberalisme de sidste 100 år. Nærværende krise skyldes et nationaliseret monetært system!
Hvad er forfatterens alternativ til “det nyttemaksimerende menneske”? Skal mennesket sætte en ære i ikke at gøre noget godt for sig selv eller andre?
Sandheden er jo at der stort set ikke eksisterer en liberal fløj i dansk politik. De få liberale der måtte findes i vores parlament tør næsten ikke offentligt bekende sig til deres overbevisning. Vi er alle kollektivister …
Upassende ? Klag over indlæg
I hvilken forstand pragmatisk?
Direktør Steen forholder sig ikke til økonomi. Han kunne f.eks. have taget stilling til Enhedslisten kritik af forslaget:http://www.180grader.dk/nyheder/Enhedslisten_tr_kker_t_ppet_under_S-SF-skatteplan.php
Jeg grinte min røv i laser, da jeg så det.
Og så må Ole Sohn ikke sige, at offentlige ansatte altså også skal arbejde. Har direktør Steen selv været på en almindelig arbejdsplads, som Gucci Helle heller ikke har.
Størstedelen af indlægget er et internt opgør mellem socialistiske kaffeklubber. Det kan da ikke interessere andre, men kun mennesker, der er målrettet mod “de lokkende kontorer i statsministeriet.”
Så i hvilken forstand pragmatisk? - Udelukkende m.h.t. afvejningen af interesser ml. S og SF. - Men det kan nok også blive svært nok. Smarte Villys forsvindingsnumre er jo ikke lige frem tillidsvækkende.
Når direktør Steen har gennemgået sit skrivekursus på Cevea, bør han søge om et økonomikursus. Der er nok offentlig hjælp til det også.
Upassende ? Klag over indlæg
Jens Jonatan Steen. Naturligvis finder du ikke S/SF’s udspil ambitiøst nok.
Dit udgangspunkt er jo, at de værdier der skabes af den enkelte dansker først og fremmest tilhører staten. Slet ikke de mennesker der har præsteret en arbejdsindsats. Efter så at have brændt en meget betydelig del af disse værdier af på bureaukrati, kontrol og administration, fordeles resten efter et ‘behovsprincip’, der motiverer mennesker til at skaffe sig de behov, der udløser støtte, frem for at motivere til selvforsørgelse og yderligere værdiskabelse og velstand.
Det er fantastisk at en venstrefløj, der ellers hævder at besidde en højere moral og mere ædelt menneskesyn, kan slippe af sted med at beslaglægge frugten af frie menneskers anstrengelser, simpelthen ved tvang, og under trusler om frihedsberøvelse.
Samtidig skabes et skatte- og afgiftstryk, der mere end fordobler lønniveauet, da under halvdelen af lønsedlens pålydende jo kan omsættes i reel købekraft. Konsekvensen er, at mennesker med beskedne forudsætninger er ude af stand til at sælge deres arbejdskraft, fordi den bliver for dyr. Disse mennesker henvises derfor til et liv på passiv forsørgelse under emsig offentlig overvågning, frataget retten til den største livskvalitet af alle, nemlig glæden og stoltheden ved at kunne forsørge sig selv og sin familie ved egen kraft.
Socialistisk politik er intet mindre end menneskefjendsk. Den baserer sig på tvang, trusler, kontrol og formynderi, og den reducerer stolte og arbejdsomme mennesker til lemminger i et system, hvor det gælder om at rage offentlige ydelser til sig, i stedet for at skabe sine egne.
Socialisterne er i øjeblikket vældig fascineret af ordet ‘grådighed’, som de udtaler nærmest frådende. Men socialistisk skatte- og afgiftspolitik er jo, om noget, udtryk for grådighed. De klientgjordes og administratorens umættelige grådighed efter frugten af andre menneskers arbejdsindsats.
Upassende ? Klag over indlæg
110% enig, Erik R. Socialisme er udbytning af den del af befolkningen, som besidder skaberkraft for at give til den del af befolkningen, som er mindre motiveret. Rent statsorganiseret røveri.
Upassende ? Klag over indlæg
Pragmatisk kan man ikke kalde det håbløse udspil fra S-SF. Det er undsagt af vismænd, økonomer, fagbevægelse, enhedslisten, de radikale, regeringen, banker og erhvervslivet. Det er et kvælende stykke populistisk kontraktpolitik, der skal se ud som om alle får lidt, men fakta er at 2,3 mio borgere skal af med mere til statten. Flere skal på lommepenge fra mor helle og far Villy.
Udspillet vil koste vækst og velstand for at gøre os alle mere lige(fattige), de rigeste danskere vil overveje om de skal blive i DK eller finde mildere skattevinde - ligesom virksomhederne vil flytte til mere konkurrencedygtige lande som Irland.
CEVEA levere standard socialistiske svar og er ikke tilfreds før skatten er 100% og alt er nationaliseret - vi er nogen som ikke ønsker et lommepengesamfund og gerne selv vil tage vare på vores liv, det betyder ikke at de svageste i dette samfund ikke skal hjælpes, men hjælpen bør ku n tilfalde de svageste og ikke alle de som kan klare sig selv.
Upassende ? Klag over indlæg
“Positiv modtagelse” af skatteudspillet skriver Jens Jonatan Steen om skatteudspillet hvor Gucci-Helle og Rover-Villy vil brandbeskatte danskerne med nye afgifter på mad, øl, slik, cigaretter, biler, veje m.m. I dag kan man læse at dette skatteudspil kan koste den menige dansker op til godt 6.000,- kr. ekstra i nettoskat p.a.!! Hvordan tror denne JJS at pensionisten, kassedamen, arbejdsmanden m.fl. skal klare sig igennem denne massive ekstrabeskatning? Det ender jo med at vi får et skattetryk på 100% og skal have madkuponer som under krigen!!
Upassende ? Klag over indlæg
Ethvert system der kræver at jeg skal erlægge mere end 50 % af min indkomst for at skaffe velfærd til andre end min familie og mig er er AMORALSK.
Ethver system der beslaglægger mere end 50 % af lønindkomsten, for derefter at vil bestemme hvordan jeg skal leve, spise, drikke, bevæge eller arbejde er amoralsk.
Et progressivt skatte system, der inddrager mere af din indkomst jo hårdere du arbejder er amoralsk. Hvilken arbejdsgiver kan slippe afsted med at sige jo mere du arbejder jo mindre får du i løn, så skulle vi nok se venstrefløjen på barrikaderne, men det er netop det en millionær skat gør.
Føj for pokker, man vil hellere have 10 % i skatteindtægt af 100 kr fremfor 5 % af en million kr, det er venstrefløjslogik for viderkomne.
Velbekomme
Upassende ? Klag over indlæg
[...] videre haft markant mindre held med deres foretagende. Formanden Jens Jonathan Steens nylige blogkommentar på jp.dk illustrerer til dels [...]
Upassende ? Klag over indlæg
I næste uge i Luksus Fælden, TV3’s store redningsprogram til par der har dårlig økonomi tager vi på besøg hos Villy og Helle, med en planlagt underfinansiering på 24-100 mia. i 5 år og en hævelse af offentligt forbrug skal der virkelig bruges nogle revisor timer på at få balance i deres økonomiske mareridt.
Upassende ? Klag over indlæg
Den helt store svaghed ved oplægget er, at de ikke har fået checket det tilstrækkeligt med folk, der har forstand på tingene. Eksempler:
At pensionsloftet på 100.000 kr. også skal gælde for livrenter er meget vidtgående. S mener åbenbart, at højtlønnede ikke bør spare op til pensionen, eller kun så meget at de ikke bliver rigere end andre, når de er pensionister. De bør i stedet fyre pengene af på dyre drinks mens de er unge, synes S at sige.
Afgiften på aktiehandel er et slag i luften. Aldeles kontraproduktivt. Det kunne Nyrup se i 1999, hvor afgiften blev afskaffet. Det er klassisk venstrefløjstænkning at ville ramme “kapitalisterne og de rige”.
I stedet for at gå efter de rige, burde S og SF hellere overveje, om ikke de snarere skulle opmuntre nogle flere til at gøre de ting, der både skaber velstand for samfundet og for den enkelte, fx. uddannelse, arbejde og investering.
Upassende ? Klag over indlæg
Prøv lige at forklare, hvordan det at sætte skatten op i landet med verdens højeste skattetryk, og oveni tilføje en “millionærskat” som er ren symbolsk (det indrømmer de selv) og ingen indtægter af betydning vil give, kan kaldes pragmatisk?
Er det ikke nærmere ekstremistisk?
Upassende ? Klag over indlæg
Tja, jeg kan kun sige det, er du ikke på passive forsørgelse, så FLYGT!, før de kommer til magten.
Det har jeg i sinde!
Upassende ? Klag over indlæg
“har fået en fortjent positiv modtagelse”? Hvor har du læst det? I din egen blog?.
Ikke engang Politiken og Informationen har modtaget udspillet positivt.
Upassende ? Klag over indlæg
@ Michael Nielsen “Tja, jeg kan kun sige det, er du ikke på passive forsørgelse, så FLYGT!, før de kommer til magten. Det har jeg i sinde!”
Kan vi betragte det som et løfte?
Upassende ? Klag over indlæg
Direktøren er vist blevet journalist.
Her er ikke tale om andet end en journalistisk beretning om hvem der sagde hvad og hvornår.
Til slut en en kritik, som mest minder om et anklagende læserbrev.
Hvor er visionerne, hvor er nytænknigen, hvor, hvor, hvor?
Er det meningen, at befolkningen selv skal gætte sig til tænketankens ideer til samfundets bedre indretning og sammenhængskraft - for CEVEA synes, at holde dette skjult enten mellem linierne eller i det indforståede.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Hvordan kan en direktør for en tænketank forsvare et skatteudspil uden at komme med en eneste betragtning om de økonomiske konsekvenser af forslaget?
I stedet bliver vi præsenteret for en historie om at forslaget er “pragmatisk” fordi det har modtaget blandede reaktioner.
Og så er der påstanden om at regeringen fører laissez-faire politik. Gid det var så vel! Må jeg minde om at vi i Danmark har verdens højeste skattetryk og en af verdens største offentlige sektorer! Og hvad værre er: Regeringen er totalt mislykkedes med at ændre på dette faktum!
På hvilket planet befinder Jens Jonatan Steen sig?
Upassende ? Klag over indlæg