Hvis en beboer fra Mars landede på planeten Jorden i morgen med det formål at danne sig et indtryk af, hvem danskerne er, ville følgende indtryk stå tilbage, hvis rumvæsenet orienterede sig i de danske medier:

‘Den typiske dansker er doven og blottet for arbejdsmoral. Var det muligt, ville han eller hun henslæbe tilværelsen på sofaen, som lykkelig og ugidelig kontanthjælpsmodtager.’

Og hvis det utænkelige - set med borgerlige-egennytte-briller - alligevel skulle ske og ‘den dovne dansker’ rent faktisk gik på arbejde hver morgen, ja, så ville det alene være på grund af de økonomiske gevinster, der er ved et lønnet job.

Seneste har de Radikale igen hældt mere vand på den udbudsøkonomiske mølle, hvor styrkede økonomiske incitamenter for at arbejde en par ekstra timer igen-igen skal redde Danmark. Den radikale skatte- og arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq udtaler således: “Der ligger en del fridage i foråret, og en af dem kunne man godt tilbagerulle. Hvis vi skal have råd til mere velfærd i fremtiden, bliver vi nødt til at arbejde mere“.

Det kan være fint at afskaffe St. Bededag og lignende feriedage - som også både arbejdsgivere og arbejdstagere umiddelbart er positive overfor - problemet er bare at den øge udbud af arbejdskraft ikke i sig selv kan bidrage til skabe nye arbejdspladser eller øge væksten.

Arbejde adler
Sandheden er, at danskerne er den befolkning i verden, der har den strengeste arbejdsetik. Det ved vi fra “The International Social Survey Programme”, ISSP, som beriger os med undersøgelser, der sammenligner analyser fra ca. 40 lande.

De seneste ISSP-tal fra 2005 viser, at danskerne ligger allerforrest i feltet på 40 lande, når det handler om arbejdsmoral. Hele 75 pct. af danskerne svarer således, at de “ville foretrække at arbejde uanset deres behov for pengene”. Det overgås kun af Norge (76 pct.) og Taiwan (80 pct.), men er pænt meget højere end befolkninger, mange ofte opfatter som ‘arbejdsomme’; f.eks. tyskerne (69 pct.), briterne (56 pct.) og - sågar - amerikanerne (64 pct.).

I Danmark er det en meget stærk norm, at man bør påtage sig et ærligt stykke arbejde, hvis man kan. Det hænger formentlig sammen med en markant protestantisk arbejdsetik om, at man skal tjene sit brød i sit ansigts sved. Men det kan også anskues som en stiltiende “social kontrakt” i vores samfund om, at vi alle er nødt til at bidrage til fællesskabet, hvis vores samfundsmodel skal kunne opretholdes.

Samme pointe har professor i Statskundskab Jørgen Goul Andersen netop understreget i en ny analyse til tidsskriftet Samfundsøkonomen: “Selv hvis dagpengenes varighed var ubegrænset, ville en rationel kalkule tilsige en præference for arbejde – med mindre der var tale om et kortvarigt dead-end job.”

Økonomisk tunnelsyn
Danskernes motivation for at arbejde er langt mere nuanceret, end den offentlige debat lader ane. Igen og igen messes mantraet om, at “det skal kunne betale sig at arbejde”. Og ja, det skal det. Men faktisk findes en bred vifte af motiver for at arbejde - ud over de rent økonomiske.

Stærkest er nok den nævnte norm om, at arbejde adler. Men dertil kommer, at arbejde giver mulighed for selvrealisering, identitetsdannelse og kontakt med andre mennesker.
Man skal derfor ikke tro, at man kan skabe mirakler ved at sænke de offentlige ydelser; reducere kontanthjælpen og forringe dagpengene. Og omvendt vil det næppe heller betyde det helt store for indslusningen på arbejdsmarkedet, at fattigdomsydelserne afskaffes (Men der er andre stærke sociale argumenter herfor). Selvom der måske findes et par procent af befolkningen, der kun har en begrænset økonomisk gevinst ved at gå på arbejde hver morgen, så har de nemlig typisk i forvejen en stærk arbejdsmotivation.

Masser af motivation - alt for få job!

Det afgørende bliver fremover at sikre, at de åbne jobmuligheder er til stede. At efterspørgslen stimuleres. Samt at uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervspolitikken bringes i samklang. Sker dette, skal danskerne nok knokle derudaf. Motivationen er der i hvert fald for langt langt langt de fleste.

Helt modsat det billede, man kunne få, hvis man kom fra Mars.