Fagre Nye e-Verden (arkiv)

California über alles!

Engang imellem er vi altædende græshopper. Hurra for det! Og hurra for at Hollywood eksisterer som massemenneskets frirum fra den såkaldt virkelige verden.

Det var med en blanding af ærefrygt og stille begejstring, at man i denne uge i Politiken kunne læse, at vi med Ole Christian Madsen har endnu en dansk filminstruktør på vej mod Hollywood.

Ærefrygt fordi den californiske ørken kan asfalteres med bristede drømme om at kunne begå sig USA’s filmhovedstad. Begejstring fordi endnu en dansk filminstruktør har så stor tro på sig selv, at det da selvfølgelig nok skal lykkes over there.

Ole Christian Madsen skal i hvert fald efter eget udsagn instruere en slags intelligent thriller i familie med Se7en og The Usual Suspects.

Der er altså tale om netop den slags film, som Hollywood er så fremragende til at søsætte, om end denne genres højdepunkter – som de to nævnte – ligger mere end et årti tilbage. Nuvel, uanset hvad skal det nok blive interessant at se resultatet.

Fascinationskraft

Objektivt set er det dog endnu mere fascinerende, hvordan Hollywood gennem tiden er blevet ophævet til drømmefabrik og til at være en stadig fascinationskraft for kreative hjerner over hele verden.

Lige meget hvor undergrund man kalder sig selv, og hvor meget man hader glitter og plat amerikansk konsumkultur, så er der alligevel et eller andet dragende ved den mytologiske position, som Hollywood har opbygget sig i løbet af de sidste hundrede år.

Hollywood har udviklet sig til at være et metabegreb, som alle på den ene side kender til, men som ingen på den anden side kan definere fuldstændigt. Det er næppe tilfældigt, at Hollywood ligger netop i The Golden State, der siden det nittende århundredes amerikanske renæssance har været den glimtende potte med guld for enden af prærievognens hjulspor.

Nathanael West

Ja, Hollywood er smagløs. Ja, Hollywood er over the top og larger than life. Men også ja, netop derfor fungerer Hollywood som storleverandør til de konsumerende masser – og samtidig modsat som negativt spejlingspunkt for modstandere af den megalomane amerikanske selvforståelse.

Som med alt er der en forside og en bagside. Sammenholder man de konsumerende masser med netop Hollywoods bagside, dukker den amerikanske forfatter Nathanael Wests roman The Day Of The Locust fra 1939 op.

Heri skildres kunstneren Tod Hackets gøren og laden i Hollywoods periferi. Han er en af de forsmåede, der kom til byen med store drømme, men som må finde sig i at arbejde som kulissemaler. Ligeledes møder man en rigtig cowboy, der må gøre karriere som cowboy-stand-in i forskellige film.

I en nøglescene farer hovedpersonen vild i et kulisselager. Uanset hvilken dør, han træder ud igennem, er det blot en ny fiktiv verden, han træder ind i – men nogen rigtig flugt lykkes ham ikke. Kritikken af symbiosen mellem verden og fiktiv verden, mediekonsumer og leverandør er til at tage at føle på.

The Simpsons

Alt ægte og oprindeligt er efter en tur i maskinen reduceret og banaliseret. Fiktionsmaskinen er blevet en fiktion i sig selv, en virkelighed man ikke kan nå frem til, uden at beskære sig selv og indtage en ny rolle.

Endelig er det også i The Day Of The Locust, at Homer Simpson-navnet første gang gør sin entre i den amerikanske kultur. Det er derfor naturligvis ikke uden syrlig elegance, at Matt Groening senere benyttede netop dette navn til The Simpsons-seriens fordummede familiefar.

Romanens bibelske titel skal forstås som et billede på den apokalypsetanke, der også er et stærkt referencepunkt i amerikansk film og litteratur. Græshopperne er de altkonsumerende menneskemasser, der æder alt råt, hvad der spyttes ud af filmfabrikken.

Bruce Wagner

Rykker vi frem mod den amerikanske litteraturs nutid, findes der i Bruce Wagner en forfatter, der ikke blot tematisk, men også stilistisk synes at have kigget Nathanael West over skulderen. Bruce Wagner forsøgte sig først med filmmanuskripter – for eksempel A Nightmare On Elm Street 3 - inden han fandt sin plads som romanforfatter.

Wagner portrætterer også Hollywoods bagside. Hans roman The Chrysanthemum Palace fra 2005 – der som den eneste er oversat til dansk - er et sorthumoristisk ridt igennem og omkring filmstudierne, hvor den fiktive rumopera Starwatch: The Navigators bliver indspillet.

Bruce Wagners stil kan virke overlæsset, på trods af at han også er blevet sammenlignet med F. Scott Fitzgerald og dennes The Great Gatsby, men iderig og svært underholdende læsning er han under alle omstændigheder.

Californication

Stærkest er Wagner i sine dialoger. Som referencepunkt kan man bruge den tjubang-dialog, der kendetegner Showtime-serien Californication om den pigeglade forfatter Hank Moody – David Duchovny i sin nok bedste rolle – der, om end på noget mere kødfuld vis, er ligeså sprælsk. (Det er ikke uden grund, at ordet fornication indgår i seriens titel.)

Ens for Nathanael Wests, Bruce Wagners og Californications hovedpersoner er, at de kommer til The Golden State for at lave kunst, men må se sig nødsaget til at nøjes med meget mindre.

Lad os håbe, at Ole Christian Madsen – og alle de andre danske instruktører og manuskriptforfattere, der i fremtiden tager livtag med fiktionen i fiktionen, ikke også ender på den forkerte side af Hollywood.

Dead Kennedys

Lad os i det hele taget håbe. Ikke kun på de danske kunstnere, der drager over dammen, men også på at den amerikanske filmindustri i de kommende år vil have mere fokus på indhold end på banale standardproduktioner.

Eller også skal vi netop ikke håbe på dette. Måske skal vi blot beskue Hollywood som hele den vestlige verdens frirum. Vi ved godt, at størstedelen af alt, hvad der kommer derfra, er glemt inden rulleteksterne, men gør det noget? Er det ikke rart engang imellem som massemenneske at agere altædende græshoppe?

Omvendt kan amerikaniseringen af massekulturen dog til tider føles som indeholdende næsten totalitære tendenser. Hvad det tyske metalband Rammstein mente med sangen i Amerika i 2003, var således ikke langt fra, hvad punkbandet Dead Kennedys udtrykte i slutningen af 1970’erne: California über alles!