Vi skal hjælpe de langtidsledige. Selvfølgelig skal vi det. Og det gør vi også allerede. Men vi skal også hjælpe alle andre ledige. Alt for mange danskere er i denne tid uden arbejde. Fordi der er krise, fordi der er mangel på arbejdspladser, og fordi der er hård konkurrence. Alle vil gerne have et job, og vi skal arbejde hårdt for, at alle kommer i job eller uddannelse.
Allerede nu har vi særlige indsatser for de langtidsledige dagpengemodtagere. De såkaldte akutpakker giver dem særlige rettigheder og fordele, men nu vil Enhedslisten og Socialdemokraterne i København gå endnu videre i særbehandlingen af dagpengemodtagerne. I dag siger socialborgmester, Mikkel Warming (Ø) og børne- og ungeborgmester, Anne Vang (S), at de vil gennemtvinge en ny ansættelsesproces i kommunen, så det ikke længere behøver at være den mest kvalificerede til jobbet, men automatisk skal være en langtidsledig akutjobber, der får stillingen. Den fundamentale ændring, mener jeg og radikale i København er en glidebane og en vej, vi ikke ønsker at gå. I vores verden er det kvalifikationerne, som må og skal være det afgørende, når vi besætter stillinger i det offentlige.
Vi er bekymrede for den farlige cocktail Socialdemokraternes og Enhedslistens nye krav medfører. Vi risikerer at give stillinger til ledige, som reelt slet ikke er arbejdsmarkedsparate, i stedet for at prioritere de ledige eller jobsøgende, som er de bedst kvalificerede. Problemet med de langtidsledige akutjobbere, der reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet - og nu måske bliver ansat i København Kommune - pointerer både 3F og KLs magasin, ligesom Arne Hardis har skrevet om det i Weekendavisen.
I mine øjne er det misforstået godhed at forskelsbehandle på denne måde. Dels risikerer vi, at vi ikke yder den bedst mulige service til borgerne, og dels risikerer vi, at de langtidsledige ikke får den mest relevante hjælp. Hvis a-kasserne har matchet borgerne forkert, skal de vurderes igen og hjælpes, så det giver mening for dem og deres situation.
Dertil kommer, at det er i modstrid med den tillidsdagsorden, vi ellers har aftalt at fremme i kommunen. Vi mener, at det er en uskik, at partierne reelt fratager deres egne ledere retten til at ansætte de medarbejdere, der passer til arbejdspladsen og opgaverne. Vi frygter, at det vil give bagslag og hverken være en god hjælp for arbejdspladsen eller den ledige. Faktisk risikerer vi, at vi gør den akutledige en bjørnetjeneste, da det ikke nødvendigvis er den rette måde at vende tilbage til arbejdsmarkedet på.
Selv om udmeldingerne formentligt kommer fra et godt hjerte - for det gør det uden tvivl - er det ikke rigtigt at lave den store forskelsbehandling, som de to borgmestre nu gør. Det er ugennemtænkt og jeg frygter negative konsekvenser, for som Enhedslistens socialborgmester rammende selv siger, er der tale om et desperat forsøg på at lappe på en reform, man er uenig i.
