I dag for præcis to år siden ramte ”Det Arabiske Forår” Bahrain. Den lille ø-stat var egentlig et af de mest liberale og demokratiske steder i Golfen. Det er ikke længere tilfældet. Kongen slog hårdt ned på demonstrationerne, adskillige blev dræbt og efterfølgende faldt der hårde fængselsstraffe, bl.a. til den danske statsborger Abdulhadi al-Khawaja. Han sidder fortsat fængslet på livstid.  

På toårsdagen for oprørets begyndelse er interessen for Bahrain forsvundet. Hestekød og Findus har totalt stjålet dagsordnen og som en repræsentant fra fødevaremyndighederne udtalte i TV2 News: ”Situationen udvikler sig fra time til time”. Man skulle tro han talte om en naturkatastrofe eller en pandemi. Udenrigsminister Villy Søvndal er også optaget af andre gøremål: Fulde gymnasieelever i Prag, der har raseret hotelværelser og ødelagt et par lokummer på et lurvet hotel i den tjekkiske hovedstad. ”Det er pinligt” udtalte Søvndal med en alvor, som galt det nationens overlevelse. Ærligt talt så burde udenrigsministeren, og alle de journalister som har hovedet nede i køledisken på jagt efter hestekød, overveje om der ikke er væsentligere problemer i verden? Hvis man mod forventning skulle have fået nok hestekød, så har Amnesty i Norge taget et sympatisk initiativ for at sætte fokus på de politiske fanger i Bahrain, og navnlig de fire der er idømt fængselsstraffe på grund af opdateringer på Twitter. De fire mænd er idømt mellem fire og seks måneders fængsel for i ”offentlighed at have fornærmet kongen”.

Bahrain er en vestlig allieret, og derfor har vi en moralsk forpligtelse til at støtte landets demokrati- og menneskerettighedsforkæmpere. En del af konflikten i Bahrain skyldes, at størstedelen af befolkningen tilhører shia-islam, mens kongefamilien er sunnier. Frygten for sekterisk vold – og øget indflydelse fra den shiitiske nabo Iran er desværre med til at legitimere regimet. Kongefamiliens fortsatte brutale greb om magten er et bolværk mod Iran og det får desværre omverdenen til at lukke øjnene for vold, undertrykkelse og intimideringer. Det eneste sikre bolværk mod det iranske præstestyre vil imidlertid være en demokratisering af Bahrain, og et stop for undertrykkelsen. Brutalitet og undertrykkelse avler kun øget radikalisering og det har ingen - udover Iran en interesse i.