Skulle du have glemt det i farten, så husk, at Homo-OL nærmer sig med kæmpeskridt. Om små to måneder lægger København krop til denne begivenhed, der ret beset hedder World Outgames med det erklærede formål at synliggøre det globale miljø af lesbian, gay, bisexual og transgender.
Er du stadig ikke på sporet, så vid, at Københavns Kommune har støttet arrangementet med 30 millioner kroner. Jeg gentager: 30 millioner kroner. Hjælper det på hukommelsen?
Nå, heller ikke.
Så kan arrangørerne oplyse, at næsten 6000 deltagere forventes at deltage fra mere end 80 lande. Det fremgår af et interview i Politiken med arrangementets chef Uffe Elbæk, som selv regner med at deltage i motionsløbet “Run for Love”, der er tænkt som en hyldest til kærligheden. Eller som journalist Ditte Giese skriver i det komplet ukritiske interview:
“Kærligheden mellem mænd, kvinder, mandlige kvinder, kvindelige mænd, fimsede bøsser, bestemte lesbiske, machomænd, tøsede tøser, dem, der har skiftet køn, dem, der gerne vil skifte køn, dem, der identificerer sig som et andet køn, dem, der tænder på begge køn.”
Man forstår straks, at det er en ægte radikal verdensforbedrer, der taler i Uffe Elbæks skikkelse. Da han blev tilbudt jobbet som chef, så han straks muligheden for at brande Danmark som lyserød foregangsnation:
“Jeg så Outgames som en mulighed for at sende en positiv, progressiv historie ud i verden om Danmark i en tid, hvor udlandet kun hører om os i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset, Muhammedkrisen og truslen mod Christiania.”
Progressivt? Nu må du have mig undskyldt, Uffe Elbæk.
Skulle det være progressivt, at homo-, bi- og transseksuelle ikke kan konkurrere på lige vilkår med andre? Siger du, at de løber langsommere eller ikke kan svømme? At de er biologisk svagere? At de ikke kan score mål? At de ikke kan sidde på en racercykel? At de ikke kan tåle at tabe til heteroseksuelle? At de har nemt til gråd?
I så fald: Skulle det være progressivt?
Var jeg var homoseksuel, ville jeg protestere over denne eklatante nedvurdering. Som sportsmand finder jeg arrangementet latterligt. Nej værre: Det er en hån mod al sport.
Hvorfor skal der være en særlig kategori eller et specielt kommunalt finansieret arrangement for dem, der ikke går i seng med medlemmer af det andet køn? Hvorfor denne apartheid og særbehandling? Hvorfor dette fokus på noget, der absolut ikke vedrører sporten eller disciplinen selv?
Hvad rager det mig, at min konkurrent er homoseksuel? Jeg er sgu da 300 pct. ligeglad. Jeg vil bare gerne slå ham, tvære ham ud, på sportens betingelser. Ikke fordi han er homoseksuel, men fordi jeg gerne vil vinde.
Og henvendt til Borgerrepræsentationen: Hvorfor har I valgt at bruge 30 mio. kr. på det? Er I blevet splitterravende sindssyge? Er det mon Klaus Bondam igen-igen?
Hvis der går 30 mio. kr. til Homo-OL, hvad så med alt det andet, der skriger på kommunalt tilskud. Jeg tænker ikke på nedslidte børnehaver, skoler uden skolebøger, eller at politiet knap nok har råd til at fylde benzin på deres biler. Jeg tænker såmænd på verdensmesterskabet i skak for svagt begavede, maraton for folk på bistandshjælp, sprint for beboere i husstande uden flexlån, golf for nylige konvertitter, 100 meter fri for analfabeter, petanque for kristne nymfomaner eller moderate muslimer? Fortsæt selv listen. Verden skriger på minoritetsidræt.
Hvorfor skal disse minoriteter ikke have penge, hvis de trans-, bi- og homoseksuelle skal have 30 mil? Hvad retfærdiggør denne falden på halen for folk, blot fordi de ikke er heteroseksuelle? Hvad har seksualitet med sport at gøre?
I psykologiens verden taler man om, at børn kan have en anal fiksering eller periode. Det samme gør sig gældende her. En gruppe af mennesker, der oplever deres egen seksualitet som vanvittigt rasende interessant – for os alle – har planlagt at indtage byen med et arrangement, der handler om dem selv og deres seksualitet – mens vi andre forventes at spytte i kassen. Det er da anal fiksering; hovedet oppe i egen og så videre.
Tænk hvis Uffe Elbæk og andre homoseksuelle så det som deres opgave at være individer og borgere i stedet for ofre eller helte? Tænk hvis Uffe Elbæk og andre homoseksuelle gav pokker i al den seksualitet og kvalificerede sig til de rigtige Olympiske Lege eller de rigtige verdensmesterskaber – eller blot tonsede igennem Grejsdalsløbet uden at skilte med, hvilket køn de går i seng med lørdag aften eller søndag morgen?
Korrekt: Det er utænkeligt i en verden fuld af Uffe Elbækker, fuldkommen utænkeligt! Uffe Elbæk er ligeglad med sportsånd og konkurrencens natur; han aner sikkert ikke engang, hvad jeg hentyder til. Uffe Elbæk vil i virkeligheden bare gerne gøre Muhammedkrisen god igen, genopføre Ungdomshuset eller frede Christiania.
Jeg har læst mig til, at World Outgames blev opfundet for et par år siden, men opfindelsen må forstås som en rest fra de ubekymrede 1990’ere, hvor enhver minoritet skulle have et frimærke at stå på, en parcel, de kunne kalde deres. Der var her, i uskyldens årti mellem afslutningen på Den Kolde Krig og Civilisationernes Sammenstød, at der var tid til at tænke som Uffe Elbæk - og kaste om sig med kollektive rettigheder til enhver minoritet, der var talstærk nok til at fylde en telefonboks.
Uanset hvad: Homo-OL er i København fra den 25. juli til den 2. august. Kære læser: Kom ikke og sig, at du ikke blev advaret.



Enig. Mig bekendt er det ikke forbudt for homoseksuelle at deltage i det ordinære OL. En del af “ulriks” håndboldpiger i 1996 var jo homoseksuelle og mig bekendt konkurrerede de homoseksuelle blandt håndboldpigerne på lige vilkår med de heteroseksuelle.
World Outgames er vist for homoseksuelle idrætsudøvere, der har set en mulighed for at opnå “5 min. of fame” for et meget begrænset publikum, og som ikke har tilstrækkelig talent til at opnå berømmelse på sportens vilkår.
kor sagt: Se mig, se mig, se mig