

Hvis unge menneske i fremtiden gerne vil vide noget om terror mod Danmark i perioden 1968-1990, skal slå op under Blüdnikow, Bent, nærmere bestemt hans nye bog Bombeterror mod København, der netop er udsendt af Gyldendal.
Her er der dokumentation for alle pengene, faktisk for meget til, at man som læser kan holde trådene adskilt. Over mere end 500 sider følger vi alle de palæstinensiske, libyske, armenske, mexicanske, japanske, græske, kurdiske og tyske målrettede galninge, der med base eller celler i Danmark forsøgte at forrette størst mulig fysisk og politisk skade. Først og fremmest i Danmark og Norden, men med det meste af verden som interessesfære.
Det er noget af en forsamling. Jordens bærme. Partisankrigernes ukronede konger med PFLP-gangsterne i forgrunden, ofte med naive danske og svenske blondiner som medhjælpere, disse langhårede håndlangere, der ikke stod tilbage for at smugle eksplosiver over grænserne, gemt i deres fisser. Ja, hvorfor ikke?
Som Niels Lillelund skriver i sin anmeldelse i nærværende avis, så understreger bogen, at der er brug for mere, ikke mindre, forskning på dette felt. Ikke mindst for at undgå, at der går Blekingegadebande og Peter Øvig Knudsen-æstetik i det hele.
Bent Blüdnikow er selv inde på dette forhold i et interview til Information. Her siger han bl.a., at Blekingegadebanden skygger for den store fortælling om trusselsbilledet i Danmark og tilføjer:
“Terroristerne opererede i celler på tværs af landegrænser over hele Europa. Den tidligere operative chef i PET, Per Larsen, har kaldt det et ‘kludetæppe’. Derfor må vi se det i et internationalt perspektiv. Hvis vi fortsætter med at fokusere på en dansk røveribande, så mister vi det større billede.”
Senere i interviewet peger Blüdnikow også på bz-bevægelsen. Den måtte han gerne have gjort noget mere ud af i bogen, måske kan det komme med i en andenudgave. For bz-bevægelsen er et overset kapitel i dansk historieskrivning. Altid, eller næsten altid, har de fået medvind i medierne og været omgærdet af mystik og romantik i dele af befolkningen, f.eks. hos forfattere som Carsten Jensen og Jan Sonnergaard. Det er tæt på, at bz’erne er blevet fremstillet som en frihedsbevægelse.
Billedmaterialet i Blüdnikows bog er ganske imponerende, men der mangler efter min mening ét foto, der er utroligt sigende for tidsånden, nemlig det af den hætteklædte og siddende bz’er med Franz Kafkas roman Processen mellem hænderne. Du kan godt huske det, når du ser det, det gik pressen rundt, og stammer vistnok fra en eller anden Berlingske-fotograf.
Hvad fortæller dette foto? At bz’erne var ligeså forfulgte af et urimeligt eller umenneskeligt retssystem som K, hovedpersonen i Kafkas roman? Come on. At bz’erne var sande intellektuelle? Right. At de havde overskud til at læse mellem de mere end 500 aktioner, de foretog i årene 1980-89? Skal man tro på, at fotografiet ikke er opstillet, dvs. orkestreret?
Jeg véd det ikke. Men fotografiet af den læsende bz’er rummer svaret på, hvorfor bz’erne er gået fri for kritisk granskning. Fordi de er blevet idylliseret og gjort til misforståede idealister. Det var de næppe. Langt mere sandsynligt er det at opfatte dem som voldsmænd, for det véd vi med sikkerhed, at de var, særdeles kapable voldsmænd, men desværre har offentligheden ikke fået kendskab til deres navne. Hvem var de? Hvad laver de i dag? Sidder de i Danmarks Radio? I Folketinget? Omtalte René Karpantschof må kende nogle af dem, når man tænker på hans engagement med de autonome på Nørrebro, men jeg gætter på, at han ikke afslører sine venner. Det kunne risikere at gå ud over hans karriere.
BZ-bevægelsen voksede frem i 80’erne og blev fra årtiets midte stadig mere internationalt anlagt med voldelige anslag mod sydafrikanske og israelske interesser, konsulater og ambassader gennem en tæt kontakt med de autonome i Tyskland, især Berlin. Hvad de lavede, var ikke drengestreger, men mest mulig vold og spektakel, som vi i offentlighedens tjeneste trænger til at få belyst.
Når nu politikerne i øjeblikket arbejder på at få nedsat en kommission til fornyet undersøgelse af Blekingegadebandens aktiviteter, ville det være mere end relevant at få perspektivet og kommissoriet bredt ud, så flere af slynglerne fra dengang kommer med. Disse flagermus tåler ikke dagens lys. Det er kun, så længe de får lov at leve i mørket, at folk romantiserer deres gerninger.
Bent Blüdnikow: Bombeterror i København, 536 sider, illustreret. 349 kr. Gyldendal
Bent Blüdnikow er en hædersmand, og jeg skal selvfølgelig også have hans nye bog. Det er takket være folk som Blüdnikow, at vi i det mindste har fået en smule opgør med alle de nyttige idioter fra den kolde krigs tid.
Upassende ? Klag over indlæg
BZ-bevægelsen og de autonome skabninger er ikke mennesker, men en blindgyde af evolutionens hidtil mest voldshærdede misfostre og burde straks have været elimeneret eller livstid i enerum med stive gardiner.
Upassende ? Klag over indlæg
Lyder spændende - glæder mig til at læse hans forhåbentlig grundige skildring af fx socialdemokraternes støtte til PKK-svinene, fx fra nu afdøde Lasse Budtz, og Anker Jørgensen, der vist stadig væk sidder i terrorkanalen Roj’s bestyrelse og forvalter PKK-penge.
Upassende ? Klag over indlæg
Der er bestemt brug for mere og ikke mindre forskning. Det er genstand for evig forundring, hvorfor venstrefløjen altid bliver snurret ind i syge handlinger udført af netop som Jalving siger: Klodens bærme. Jeg tror ikke på, at den danske venstrefløj er ond. Men jeg tror, den bare er mindre godt frankeret i forhold til at gennemskue, hvornår den bliver brugt som nyttige idioter. Det er ganske enkelt ikke overblikket og den rationelle analytiske sans, der er gledet ind sammen med studenterhuen, snarere en barnlig forurettethed, hvor nuancer er irriterende og forstyrrende omstændigheder.
Vi ser det samme igen i disse år. Kampen mellem vestlige værdier og islamister, der ikke sjældent overgår både kommunister og nazister i modbydeligheder. Men langt ind i danske intellektuelle rækker findes der højtstående mennesker, som tager deres trusler og forbandelser til sig og svarer med et “men”, når vi taler ytringsfrihed.
Alle dem, der bøjede sig, da det udefrakommende pres på vores inderste og mest elskelige værdier var størst, vil ikke blive glemt. De kommer til at havne i samme bås, som dem der i kampens hede synes, at nazismen eller kommunismen var systemer, der var værd at støtte. Senere, når rationaliteten og overblikket tager over, får man øjnene op, bortset fra Ole Sohn og Frank Aaen, og fortryder. Men vi vil ikke tilgive. Demokratiets spilleregler vil indhente dem, før eller siden.
Upassende ? Klag over indlæg
Godt perspektiv, at se globalt på terroren. Drab og bomber er noget svineri, uanset om det er forvirrede galninge, eller “velmenende” stater, der står bag. Og uanset hvilken etiket, der sættes på myrderierne. Jeg tvivler dog umiddelbart på, at Bent Blüdnikow har leveret en så bred fremstilling, som titlen lover.
Men måske har han inkluderet eksempler på terror, der ikke helt passer til hans filter. Som Bombemanden fra Gladsaxe, der angreb kommunisterne i Fælledparken, og bombedrabet mod Internationale Socialister. Og at PET diskuterede muligheden for selv at bombe et hus i Århus, for så at kunne aflytte nogle overvågedes reaktion på det fiktive angreb.
Men selv en mere indskrænket gennemgang af emnet er velkommen. Bare ærgerligt, at Bent Blüdnikow generelt er så sjusket og utroværdig i sin omgang med kilder, at bogen kun vil fungere som et langt holdningsstyret læserbrev.
Upassende ? Klag over indlæg
Egon Clausen udtaler sig på basis af personlig erfaring.
Upassende ? Klag over indlæg
@Egon Clausen, København
Har du noget substantielt at føje til emnet, eller har du ikke andet end den slags ad hominen angreb at byde på??
Upassende ? Klag over indlæg
@Hans Pind: Den tyrkiske regering er vist ikke helt uskyldig i hvordan situationen i Kurdistan har udviklet sig.
Tyrkiets behandling af mindretal har i snart en del år været en hindring under optagelsesforhandlingerne med EU.
Ikke at det gør PKK bedre i sig selv, men det er vigtigt lige at huske på hvem PKKs modstander er og hvad de har gjort.
Men….spændende emne; den ryger i (den efterhånden store) “stak af faglitteratur, jeg bør læse ved lejlighed”.
Upassende ? Klag over indlæg
Denne bog vil nok ikke blive solgt i så stort antal- men nu har Jalving reklameret godt for sin gode vens bog - fint arbejde på højrefløjen og for Dansk Folkeparti.
Upassende ? Klag over indlæg
@Kaal Andersen: Kan ikke lige se, at selv 11. september overgår KZ-lejrene, GULAG og Khmer Rouge. Vi taler om millioner af døde her.
Lad os lige holde på proportionerne her i diskussionen.
Upassende ? Klag over indlæg
@Jens Hansen:
Bent Blüdnikow postulerer, at Ulla Lyngsbys indsmugling af penge til Israel - sandsynligt - i virkeligheden er hendes planer om at fungere som selvmordsbomber i et attentat på bla. Herbert Pundik. Blüdnikow skriver - som Mikael Jalving - med raseriet og konspirations-teorien som eneste våben. Væk er enhver form for reflektion, koldt vand i blodet og alle overvejelser pro et contra.
Den eneste grund til at de får penge for det lort, i stedet for at være indlagt, er at højrefløjen mangler synspunkter i det hele taget, og så er man nødt til at udstille klinisk paranoia på tryk. Både Jalvings og Blüdnikows skriverier minder mest om det de mest stupide dele af venstrefløjen præsterede i slutningen af 70erne. Omend - indrømmet - noget mere underholdende.
Upassende ? Klag over indlæg
Kaal Andersen
“Det er genstand for evig forundring, hvorfor venstrefløjen altid bliver snurret ind i syge handlinger udført af netop som Jalving siger: Klodens bærme. Jeg tror ikke på, at den danske venstrefløj er ond.´´
Venstre og højre er betegnelser, som dækker over økonomi; industri. Faktum er at begge betegnelser er skabt af underklassen af arbejdere, landmænd, kapitalister, og tjenere, hvis partier har ført politik på et økonomisk-industrielt grundlag! De burde slet ikke have ført politik, men det gjorde de så bare alligevel, og det er så her vi står nu - med en underklasse af politikere, lige fra venstre og til højre.
Klodens bærme (terrorister) tilhører slet ikke underklassen, men det den, de er i færd med at opsluge! De har allerede klaret den første del, socialismen, og næsten klaret anden del i form af kapitalismen.
Upassende ? Klag over indlæg
Michael Jalving er en sjældenhed: en ung mand, der voksede op i de marxistiske 70ere, som alligevel HAR forstået, hvordan det hænger sammen. Han er en helt og fortjener beundring. Blüdnikow fortjener også beundring for sit utrættelige arbejde for at få sandheden og de moralske værdier frem - midt i et hav af Seidenfadens, DR1 og TV2 + SF præster, radikale og andre vestenhadere. Selv læser jeg en masse bla. amerikansk litteratur om væsentlige historiske begivenheder og perioder, som de “røde lejesvende” har forment os adgang til. Det er godt nok utroligt, hvordan man i generationer har løjet og fortiet i skoler og medier. Det, der er brug for, er en god, modig socialpsykolog, der kan forklare de “intellektuelles” fascination med voldsregimer og massemordere. Kan vi ikke vække Freud? BZerne ville være gået tilbage ind i deres mor, havde det ikke været for typer som Carsten Jensen og Jan Guillou - for bare at tage to ekstreme eksempler - udover DR og TV2, naturligvis.
Intellektuelle er i teorien godt begavet, men ser konsekvent bort fra logikkens og naturens simpleste love. Det må så betyde, at de mindre begavede er… bedre begavet. Sikke en verden Vorherre har budt os på. Ikke også, Egon fra København?
Upassende ? Klag over indlæg
@Mads Mikkelsen
Du er vist temmelig uvidende om PKK’s historie - en lille marxistisk terrorgruppe startet op med hjælp fra tyske og italienske terrorister (hvis mordkampagne du måske også finder berettiget) og som hovedsagelig har slået kurdere ihjel men også udenlandske turister. Jo, den tyrkiske hær har faret alt for brutalt frem men det kan man jo også sige om den amerikanske eller den columbianske og naturligvis skal der udvikling til i Sydøsttyrkiet (Kurdistan er kun navnet på den nordirakiske region, som du nok ikke ved), men det forsvarer vel ikke de mange mord på uskyldige tyrkiske læger og lærere der bliver udsendt til de egne for at hjælpe befolkningen? PKK er ikke bedre end IRA og ETA. Terror kan aldrig forsvares, selv om det er syndt for både den irske befolkning i Ulster og almindelige kurdere i Diyarbakir. Men prøv lige at sondre mellem terrorister og den almindelige befolknings behov for fred og udvikling. PKK er en forbryderorganisation med et medansvar for regionens tilbageståenhed i forhold til resten af Tyrkiet. Og mon almindelige kurdere er så taknemmelige for danske PKK-venners terrorstøtte der har holdt konflikten i live gennem årene?
Upassende ? Klag over indlæg
For de interesserede læsere kunne det måske være interessant at få en lidt mere nuanceret anmeldelse af Bent Blüidnikows bog, nemlig den, man kan læse i Berlingeren:
http://www.berlingske.dk/boeger/dengang-terror-var-til
Og så kunne Jalving måske have gavn af at læse, hvad baggrunden for BZ-bevægelsen var, nemlig den enorme boligmangel i København, samtidig med at boligspekulanter lod stå tomme.
Hvis jeg ikke husker helt galt, resulterede BZ-ernes aktioner, at der blev lavet en lov, som forhindrede mange bolighajers spekulationer i saneringsmodne ejendomme, som de undlod at sætte i stand og bare lod forfalde. Det var sådanne ejendomme, som BZ-erne indtog.
Selvom det ikke har med sagen at gøre, kan jeg fortælle, at i Holland er husbesættelser lovlige, og bruges i stor stil at unge studerende, som på den måde får et sted at bo.
Upassende ? Klag over indlæg
Nej nej nej Bennedsen. Boligmangel og spekulanter, lagde grunden til den bevægelse der kaldtes “Slumstormerne”. De var IKKE voldelige. Den ultra-voldelige BZ-bevægelse, kom efter. En eskalation.
Upassende ? Klag over indlæg
@Allan Thunø
“Slumstormerne”, der opererede i 70′erne og bl.a. besatte Christiania, var forløberne for BZ-bevægelsen, og der er kun benævnelsen til forskel.
Under alle omstændigheder var det både slumstormeres og BZ-eres formål at gøre opmærksom på den katastrofale boligmangel i især København, som især gik udover ungdommen.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg mangler en kritik af egne rækker…bliver altid betænkelig, når man ensidigt angriber.
Kaal Andersen: Jeg er hverken til højre eller til venstre, men mht. rationale, ja så er der altså nogle mennesker incl. migselv, der har en mavefornemmelse for, når der er noget galt. Det rationelle center i min hjerne er rationaliseret bort:) men min mavefornemmelse har tit og ofte vist sig at holde stik i den rationelle verden. Rationalitet kan jeg ikke bruge til en sk.. hvis den ikke er kædet sammen med resten af kroppen især hjertet.
BZ´erne var voldelige og ekstreme i deres holdninger. Slumstormerne var fredelige demonstranter, der påpegede noget uretfærdigt.
Upassende ? Klag over indlæg
Begrebet “autonome” er et gammelt teoretisk udtryk, der betegner den “ideelle” revolutionære kommunist.
Så vidt jeg husker, så var det en flok KU’eres besættelse af et hus, der fik lovændringen igennem. De deltog heller ikke i BZ-bevægelsens voldelige “aktioner” og opgav hurtigt de voldsromantiske bimsebørn i den egentlige bz-”bevægelse”.
Det var netop den type voldsromantiske idioter, der demonstrerede foran Lars Willemoes hus, da han afslørede en antisemitisk terrororganisation.
Det er typisk, at de idioter, der nu kalder sig autonome, ikke støttede Ritt Bjerregaards planer om at bygge femtusinde billige boliger, men i stedet udnævnte hende og resten af byens borgere til hovedfjenden, og smadrede byen, for at tvinge andre borgere til at finansiere et fritidhjem for deres lille, voldsromatiske (”aktivistiske”) klike af antidemokratiske fantaster.
Forbindelsen mellem de autonome og slumstormerbevægelsen er af rent historisk karakter. Der er tale om en lille, ekstremt fanatisk, revolutionsforberedende bevægelse, der har udnævnt deres fredelige, demokratisk sindede medborgere til fjenden.
Upassende ? Klag over indlæg
@a hansen
Slumstormerne brugte da nøjagtig de samme midler som også BZ-erne, nemlig at besætte tomme huse og barrikadere dem og forsvare dem, når politiet kom for at rydde husene. Ingen forskel der.
Upassende ? Klag over indlæg
Jalving foreslår en kommission til at klarlægge hvad der skete dengang og hvem det var der ville omstyrte samfundet.
En sådan kommission ender helt sikkert som PET kommissionen, hvor øvelsen istedet kom til at dreje sig om at frikende vennerne der havde dyrket omgang med dem på den anden side af muren.
Og det er jo også en kendsgerning at mange af dem der svigtede dengang idag sidder i centraladministrationen, DR og ligendende steder.
Det samme vil sikkert gøre sig gældende for disse terrorister.
Upassende ? Klag over indlæg
Det er naturligvis altid relevant og berettiget, at man tager generelle emner op som terrorisme MEN så skal det også holdes i ret kontekst. Nu har jeg ikke læst bogen, men udgangspunktet som beskrevet i indledningsteksten af Jalving virker ikke helt sammenhængende; ”terror MOD Danmark” kombineret med ” palæstinensiske, libyske, armenske, mexicanske, japanske, græske, kurdiske og tyske målrettede galninge”.
Mig bekendt har flertallet af denne lange række af forskellige terrororganisationer IKKE udøvet terror mod Danmark eller danskere. De har givet periodevis opereret ud fra DK eller fået dansk støtte, men det er sandelig en anden sag end hvad indgangsbønnen lægger op til.
Det vil desuden klæde både forfatter, bloggere og kommentatorer at tage lige så stor afstand til en lige så afskyelig gren af terroren i samme periode og være lige så indignerede over; statsterroren (pudsigt nok ofte udøvet af regimer, til ”højre for midten” af mangel på bedre definitorisk stedfæstelse)! Og denne sluttede ikke i ’60/’70/’80/’90 – den lever såmænd i bedste velgående flere steder rundt omkring på kloden, i forskellige afskygninger.
Ikke et ord er nævnt om Israels perfide forfølgelse og folkemord på civile palæstinensere, chilenske/argentinske/spanske fascistiske regimers mord og tortur på politiske modstandere, amerikanske overgreb i bl.a. Vietnam/Irak, Sydafrikas apartheid system, etc.
Så længe man ensidigt vælger EN vinkel på terror (venstreorienteret eller religiøs=islamisk) fremstår forsvaret af ”demokratiet og vestlige værdier” en kende hykleriske og dobbeltmoralske.
PS. Inden de forudsigelige anklager, småtbegavede angreb og mistænkeliggørelse, kan jeg meddele at mit politiske ståsted er LIGE I MIDTEN!
Upassende ? Klag over indlæg
Skulle vi ikke prøve at tage højrefløjens og kapitalismens forbrydelser rundt omkring i verden op til debat?
Det kunne da sikkert blive interessant. Og så kan vi jo altiv vædde om, hvilke systemer, der har været årsag til flest menneskers død!
Upassende ? Klag over indlæg
Muligt er det at Blüdnikow har ret. Men er der nogen der kan svare på hvorfor det først er efter 2001 at det politiske system begyndte angrebet på friheds-rettighederne i Vesten?
Jeg er faktisk så gammel at jeg kan huske slum-stormerbevægelsen (som bl.a. Gasolin støttede og boede de ikke også sammen med nogle fra slumstormerbevægelsen?). Nå, pointen er den, at jeg svagt kan erindre barrikadere huse fra en tv-avis omkring 1974, måske 1976, ovre i Københavnstrup (som vi jyder jo siger
). Og jeg kan skam også godt huske visse billeder af at der blev smidt noget ud af vinduet som måske ramte eller ikke ramte nogle politi-folk. [Måske var politiet bare mere tolerant og eftergivende den gang?]
Og hvor vi taler om dette emne:
Det undrer mig at Blüdnikow ikke taler om en vis ung mand, som sprængte telefonbokse? [og nej, jeg har ingen planer om dette; bare er det ment som oplysning] Kan I huske sommeren 1978 eller 1979?
Overalt var folk opskræmte…især i Gentofte…Og kan I overhovedet huske telefonbokse?
Upassende ? Klag over indlæg
I følge en anmeldelse omtaler Blüdnikow trods alt også Bombemanden fra Gladsaxe. Det bliver interessant om Bombemandens angreb på kommunister er blevet gjort til et internt opgør på venstrefløjen, eller et muslimsk komplot. Jeg husker ham som KUer, men grundlæggende var han vel blot en galning.
Upassende ? Klag over indlæg
Var det ikke et toilet der blev smidt i hovedet på politiet? Eller var det senere?
Upassende ? Klag over indlæg
Tak for rettelsen K. Bennedsen , jeg huskede forkert. Du er iøvrigt rigtig god til at give kvalificeret modspil. Kunne du ikke gøre alvor af at starte en debat om, hvad højreekstremister har gjort i tidens løb, så vi kan få noget ligevægt.:)
Upassende ? Klag over indlæg
Ja elller google “Lars Løkke, Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup, Ulla Tørnæs m.f.” som indsamlede penge til de muslimske hellige krigere Mujahedinerne i 1988.
Upassende ? Klag over indlæg
@ a hansen, Kolding. Bennedsen, Esbjerg. Karsten Aaen Kolding.
Op med humøret! Jeg har et par trøstende ord til jer fra Finn Barlby (som han skrev i 1973),som i sikkert vil kunne bruge, hvis i bytter ordet Bader- Meinhoff bande ud med ordene BZ-bevægelsen og slumstormerbevægelsen:
>Vi har hørt meget om de såkaldte terrorister og anarkister i Vest-Tyskland. Vi har hørt meget om den såkaldte “Baader-Meinhoff bande”. Vi har hørt meget om “bombekvinden” Ulrike Meinhoff og om “forbryderen” Andreas Baader. Men det har næsten fra ende til anden været løgn og bagvaskelse<.
Upassende ? Klag over indlæg
Her er der dokumentation for alle pengene, faktisk for meget til, at man som læser kan holde trådene adskilt.
Ikke ligefrem ord, som en forfatter ønsker i hans anmeldelse. For os med selektiv ADD, så anbefales denne side om samme emne:
http://www.medderesegneord.blogspot.com/
Upassende ? Klag over indlæg
@Morten Bro, Broager.
Er du blevet udelukket fra Ekstra Bladets læserbrevssider? Du er jo ellers et af de faste båthorn, sammen med Taleban-sympatisøren Carsten Kofoed, og de to miljøskadede Helge Fischer og Orla Døssing, der bare elsker at se deres navn i avisen.
Som den gode oppositionstilhænger du er, forsømmer du ingen lejlighed til at manipulere og fordreje. Mujahedin’erne kæmpede mod Rusland, altså på vestens side på en måde. De var ikke terrorister. Det er de stadig ikke. Det er derimod Taleban. At de så selv misbruger ordet Mujahedin, det gør dem ikke til sådanne.
Du synes at dyrke ideen om at hvis man engang har hjulpet nogle, og de så vender sig mod en senere, ja så er man selv skyld i det. Hvis jeg forærer dig en dolk til din fødselsdag, og du så flere år senere stikker mig ned med den, så skulle det altså være min egen skyld??? Det var jo mig der gav dig dolken. Det giver jo ingen mening mand…eller knægt…eller….ja hvad?
Upassende ? Klag over indlæg
Hvorfor kan man kun få Irmas sommersalat om sommeren ? - det er jo bare et navn.
Jeg behøver jo ikke tage til Italien for at få italiensk salat uanset årstid ?
Upassende ? Klag over indlæg
*Hvorfor kan man kun få Irmas sommersalat om sommeren ? - det er jo bare et navn.*
Egon Clausen! Det er af hensyn til radiserne. Og Italien.
Upassende ? Klag over indlæg
@Egon Causen: Du kan få Russisk salat hele året herhjemme; Men husk forklædningen!
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
D ajeg så rubrikken, var min første tanke: Jalving er nu i gang med at skide i egen rede ved at udnævne Blüdnikow til terrorist.
Det viste sig så at ikke at være tilfældet.
Rubrikken er misvisende.
Upassende ? Klag over indlæg