Profil

Mikael Jalving går i kødet på høj som lav, unge som gamle, blå som røde, levende som døde, imamer, kyllinger, kulturpaver og andre skabninger i Danmark og den omkringliggende verden

Baggrund:
Historiker og kommunikationsrådgiver

Andet:
Forfatter til bl.a. Absolut Sverige (2011), Mig og Muhammed (2010) og Magt og ret (2007)

Sted:
København

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Frontalt

Skrevet af Mikael Jalving

T for terror

Dato: d. 30.11.09, 09:00
Af: Mikael Jalving
Emner: , ,

Nå, vi kom fra Trotskij, og jo, jeg véd godt, at der var mange andre forbrydere i USSR end ham, men han er særligt interessant, fordi vi i ham ser en typisk europæisk intellektuel med blod på hænderne, velklædt og med store planer for menneskeheden.

Året er 1902, og Trotskij flygter fra Sibirien, sin kone og to små børn.

I første omgang med stop i Wien – som han siden skulle vende tilbage til – og videre til Genève og London, hvor Lenin opholdt sig på dette tidspunkt.

Lenin viste rundt i byen og hjalp Trotskij ind på læsesalen på British Museum, så han kunne passe sine marxistiske studier, hvorpå han blev sendt til Paris for at deltage i en politisk diskussion og blev stadig mere involveret i det russiske socialdemokratiske arbejderparti, og i Paris mødte han Natalya, sin kommende hustru, før turen gik til Bruxelles, Liège og Heidelberg, mens han skrev politiske artikler til det strengt ideologiske magasin Iskra om, hvordan proletariatet kunne vindes for marxisterne.

Som et ekko af Lenin advokerede Trotskij for et centraliseret, disciplineret parti, der skulle lede frem til en voldelig revolution, men han kørte træt i de evindelige klikedannelser mellem bolsjevikker, der ville have et eliteparti, og mensjevikker, der ønskede et masseparti.

Trotskij flyttede til München i 1904 og blev mere interesseret i, hvordan klikerne kunne gribe magten – sammen – gennem opildnende skrifter, støtte til strejker og demonstrationer. Hans tidlige kritik – Trotskij var 25 – lød, at Lenin var blevet for jakobinsk og i færd med at gentage jakobinernes fejl under Den Franske Revolution: Partiet var blevet sekterisk og diktatorisk, hvor det i stedet skulle favne bredere. Nu gjaldt det om at hverve arbejderne, ikke de intellektuelle.

Denne ungdommelige kritik af Lenins elitære strategi peger på Trotskijs talent og mod, og kritikken viste sig at være profetisk, når man ser på, hvad der siden skete under og efter revolutionen, ligesom kritikken siden var med til at give ham status som martyr blandt sympatisørerne i Vesten.

Det var bare ikke fremtiden, Trotskij forsøgte at beskrive, men nutiden, og nutiden har det med at skifte hele tiden. Trotskij skrev med et litterært overskud og kunne med sin retorik få ideologiske modsætninger til at mødes. Blot året efter lagde han igen afstand til jakobinerne, men “beundrede” nu deres fanatisme. Han mente ligeledes, at det russiske bureaukrati og officerskorpset skulle udraderes. Revolutionen måtte være permanent, som han understregede igen og igen.

Trotskij var ikke systematiker. Han var optimist og fulgte med tiden. Han var en organisk, ikke en kritisk intellektuel. Da Lenin atter kaldte på ham just efter Oktoberrevolutionen i 1917, stod Trotskij klar til at gøre det nødvendige arbejde, herunder indføre diktatur og terror mod masserne, på vegne af folket naturligvis, skønt foranstaltet af den revolutionære elite, og der var på intet tidspunkt i hans politiske karriere noget udtrykt ønske om at bruge lovlige, retlige, demokratiske midler. Demokrati? Vor Herre til hest. Så hellere en guillotine i hver en by:

“Jeg siger jer, der skal rulle hoveder, der skal flyde blod. Styrken ved Den Franske Revolution lå i den maskine, der gjorde fjenderne et hoved kortere. Det er en god maskine, og sådan en må vi have i hver en by.”

Trotskij var selv blevet jakobiner. Fordringen var revolution eller slet ingenting. Hvis ikke nu, hvornår så? Ét parti, én arbejderklasse og én revolution!

Lenin var indforstået hermed og annoncerede, at historien ikke ville tilgive dem, hvis ikke de greb magten nu. Partiet havde, fastslog han, allerede udstukket revolutionens principper. Nu var det alene et praktisk spørgsmål at komme i gang med sagerne. Da Vinterpaladset var besat og den provisoriske regering af Rusland var flygtet den 25. oktober 1917, istemte Trotskij euforisk:

“Massernes oprør behøver ikke at retfærdiggøre sig. Vi smedede arbejderne og soldaters energi af stål. Vi hamrede massernes vilje igennem (…) Til dem, der nu flygter eller foreslår kompromis, siger vi: I er patetiske individer (…) I tilhører historiens skraldespand.”

Få dage efter gentog han: “Der findes ingen middelvej. Vi kan ikke gå tilbage. Vi tager hul på proleteriatets diktatur. Vi vil tvinge folket til at arbejde (…) Her bruger vi ikke alene terror, men anvender ligeledes arbejdernes organiserede vold mod bogerskabet.”

Ingen, ikke engang Lenin, beskrev det kommunistiske projekt så klart, fremhæver Robert Service, hvorfor han da også ender med at konkludere, at der skal et ideologisk mikroskop til for at finde de små og ubetydelige forskelle på Trotskijs og Lenins lære, der i begivenhedernes midte blev siamesiske tvillinger, og at det er historisk forkert at tillægge Trotskij rollen som kommunismens reformator eller kritiker. Han var derimod en af dens travle fortalere, ja, måske dens bedste. 

Rollen som “kritiker” fik han netop tildelt af Stalin, som havde brug for at reducere ham til “forræder” for at kunne samle magten omkring sig selv og sin klike af folk.

Trotskijs styrke og svaghed var hans forfængelighed, der kørte i døgndrift. Den gjorde ham til en stor taler, publicist og populist med en løbers elegance. Han havde hele tiden gang i flere arbejder samtidig, og det var specielt, hvis han i løbet af en måned ikke havde en artikel i Pravda eller en anden avis på den yderste russiske venstrefløj. At skrive og tale var for ham som at trække vejret.

Men forfængeligheden gjorde ham desuden afhængig af den inflammatoriske rolle, han spillede før og under revolutionen. Han kunne aldrig koncentrere sig om at være politiker på fuld tid og lod sig distrahere og var desuden plaget af epilepsi og maveproblemer, men han var revolutionens største all round-aktivist.

Da så verdensrevolutionen udeblev, og socialismen skulle opbygges i et enkelt land, der i dette tilfælde var et enormt imperium, kunne han ikke hamle op med andre, mere robuste typer. De mennesker, der nu udgjorde partiets rygrad og sad på de afgørende kommandoposter i det udstrakte rige, var – som Bent Jensen har skrevet – ikke intellektuelle typer med dårligt helbred, men jævne og grove folk, som havde deltaget i den beskidte borgerkrig og kunne tåle mosten. Trotskilj, derimod, var tappet for kræfter, og da Lenin døde i 1924, befandt Trotskij sig på et kursted flere hundrede km. fra hovedstaden, der nu var Moskva. Op gennem 1920′erne måtte retorikkens mester Trotskij se sig slået af virkeligheden, og dette glidende nederlag blev fatalt. 1925 mistede han stillingen som krigskommissær, i 1926 sit sæde i politbureauet og året efter sin plads i centralkommiteen. Snart blev han også smidt ud af landet og måtte søge tilflugt på en lille ø ud for det nuværende Istanbul.

Denne nye, storslåede biografi rummer meget mere om Trotskijs ualmindelige liv, bl.a. får vi historien om, hvordan han knaldede Frida Kahlo i 1937, der dengang var i begyndelsen af 30′erne og endnu en sexbombe. Vi får også historien om hans anden deportation til Sibirien, rejsen til Amerika, hvor han modtages som revolutionær superstar af det socialistiske jetset på Manhattan, gensynet med Rusland i maj 1917, tids nok til alt det sjove, hans hverv som folkekommissær for militære anliggender under borgerkrigen mellem de røde og de hvide, hvor den røde terror blev igangsat og i visse perioder nåede op på 15.000 henrettelser om ugen, hans mere eller mindre forkvaklede forhold til sine børn osv. osv. frem til det bestilte mord på ham i Mexico 1940.

Når man læser om disse ekstraordinære, tyranniske supermænd Trotskij, Lenin og Stalin, skal man være noget af en træmand for ikke at blive fascineret af deres power. Derfor er det ikke bare godt, men nødvendigt, at der findes historikere som Robert Service, der mig bekendt er den første ikke-trotskist og ikke-russer, som har biograferet denne Trotskij, som gerne gik i lædertøj for, som han selv understregede, at fremstå mere dæmonisk.

Biografierne er gode og nødvendige, fordi Service yder os den service at pille slynglerne ned fra piedestalen ved at beskrive dem som de megalomane og ryggesløse mennesker, de var, og sætte deres gerninger op imod deres ofres konkrete lidelser.

Robert Service: Trotsky: A Biography, Macmillan, 600 sider, 27 euro.

Læs også om de danske trotskister i PET-kommissionens bind 9.



Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
Rønne Rasmussen, Værløse | Skrevet: 30. nov 09 kl. 11:04

Hmmm… Det er meget godt med kritikken af kommunismen og trotskijsmen. Men i øjeblikket er der over 1 milliard mennesker, der sulter her på jorden. Hvordan løser vi det problem?

Upassende ? Klag over indlæg

 
H Palm, Haslev | Skrevet: 30. nov 09 kl. 11:26

Hej Rønne Rasmussen
Det er da et godt og relevant spørgsmål, men erkendt jeg savner et bud fra dig.
Jeg fornemmer at dit bud er kommunismen og trotskijsmen, erfaringen taler klart imod at prøve den vej igen. Skulle vi vælge kommunismen vil det ikke kun være 1 milliard der sulter, men flere milliarder! Naturligvis fraregnet dem der omkommer i genopdragelseslejre og andre af kommunismens velsignelser.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Hugo Pieterse, Odense | Skrevet: 30. nov 09 kl. 11:31

Interessant artikel Michael, bare du nu ikke bliver alt for inspireret af disse forbrydere..

Rønne Rasmussen, Værløse: ‘… 1 milliard mennesker, der sulter her på jorden. Hvordan løser vi det problem?’

Bortset fra at jeg har svært ved at se hvad det har med Jalvings indlæg at gøre, vil jeg gerne spørge; Hvem er ‘vi’ i denne sammenhæng, og hvorfor er det et problem ‘vi’ skal løse? Hvem er ‘vi’ til at tro at vi skal eller skal løse alle andres problemer? Er det netop ikke verdens største problem at vi blander os i andres anliggender mens vi på ingen måder har styr på vores egne?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Rønne Rasmussen, Værløse | Skrevet: 30. nov 09 kl. 12:06

Svar til d’herrer Palm og Pietersen:

Sulten i den 3. verden har så vidt jeg kan se sin årsag i kapitalisme og imperiealisme - og historisk i kolonialismen og neo-kolonialismen. Her har vi alle i den rige del af verden et ansvar, hvad enten vi bryder os om det eller ej. Høje toldmure omkring f.eks. EU hindrer stadig i en fri konkurrence, der kunne medføre ligeværdighed mellem Europa og landene i den tredje verden.

Jeg siger ikke nødvendigvis, at socialismen / kommunismen kan løse problemet med sult i verden - men det er stillet overfor dette problem, at mange af os i 70′erne og 80′erne stillede os under de røde faner. Vi forsøgte - er det ikke bedre end ingenting at gøre - også selv om vi blev ført bag lyset? I det mindste blev vi en erfaring rigere.

Det er meget let for Mikael Jalving at kritisere Lenin, Trotskij og Stalin - men stiller han noget i stedet for f.eks. international solidaritet? Ikke det jeg kan se. Så vidt jeg kan læse, handler hans artikel om at bevare status quo - men det kan være, at jeg tager fejl.

Jeg siger stadig: Hvis ikke socialisme - hvad kan du så byde på, Mikael Jalving, som løsning på f.eks. sult-problemet? Ny teknologi? Kristendom? Nødhjælp? Survival of the fittest? Skal vi bare lade Fanden tage de sidste? Skal vi slet ikke bestræbe os på “godhed”?

Psykologiske undersøgelser viser, at ens politiske ståsted er medfødt. Det handler om, hvor “psykopatisk” man er. Føler man medfølelse, når man konfronteres med lidelse i et andet menneske - eller er man mest optaget af at sikre sig selv, sin familie og sin nation?

Jeg vil gerne vide, hvor Mikael Jalving står i forhold til dette problem, så jeg bedre kan danne mig et indtryk af ham end ud fra hans artikler alene. Det er det hele.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikael Jalving , | Skrevet: 30. nov 09 kl. 12:31

@ Rønne Rasmussen

Tja, svaret er i hvert fald ikke mere kommunisme eller socialisme; jeg er ikke sadist, så meget kan jeg afsløre.

”International solidaritet”, skriver du. Problemet er bare, at den har vi lissom hørt før, og lige lidt hjalp det, du er selv inde på det. Se også på bistandshjælpen i dag. Masser af international solidaritet, men ingen positiv virkning. Forskere strides i dag om, hvorvidt bistandshjælpen er direkte skadelig for modtagerlandene eller er lig med nul. Uanset hvad er den et enormt spild af ressourcer.

Jeg er derimod enig med dig i, at frihandel – hvis den bare var mere fri – er en af forudsætningerne for varige økonomiske fremskridt på kloden, ligesom det også er oplagt, at retsstater og pålidelige bureaukratier er nødvendige. Men hvordan fremmer man bedst den politiske kultur, der gør sådan noget muligt i verdens ulande? Her er mit svar: Ikke ved at påføre os selv en kollektiv skyld, sådan som også Trotskij havde for vane, men først og fremmest ved at lette de pågældende landes adgang til verdensmarkedet, så de selv har chancen for at skabe en bedre fremtid, og ved at vi støtter de grupper i de pågældende lande, der arbejder for politiske reformer og politiske rettigheder. Oparbejdelsen af en kollektiv skyld i forhold til fortiden hjælper ingen afrikaner i dag, men tjener kun til at give os selv bedre samvittighed i den rige del af verden, og det sidste er mildt sagt underordnet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Rønne Rasmussen, Værløse | Skrevet: 30. nov 09 kl. 12:57

Til Mikael Jalving

Da jeg i slutningen af 80′erne på TV kunne se, hvordan åndssvage børn blev behandlet på børnehjem i Rumænien og Kina, blev jeg klar over, at socialisme / kommunisme var for dennesidige til at kunne leve op til de idealer, jeg havde stillet op.

Jeg havde inden da besøgt Mother Teresa’s hjem for børn, der var blevet åndssvage, fordi de ikke havde fået næring nok i de første levemåneder. Jeg havde stået med et sådant barn i favnen, og det gjorde et uudsletteligt indtryk. I det mindste behandlede Mother Teresa børnene bedre end kommunisterne i Rumænien og Kina!

Men heller ikke Mother Teresa var ufejlbarlig. I bogen “The Missionary Position” kom det frem, at Mother Teresa må regnes for det forrige århundredes største svindler - et skøn siger, at kun ca. 7% af de milliarder og milliarder af dollars, hun indsamlede til de fattige gik reelt til de fattige - resten røg i Vatikanets bank til almindelig drift af den katolske kirke. Intet under, at paven var så glad for Mother Teresa!

Du skriver: “‘International solidaritet’, skriver du. Problemet er bare, at den har vi lissom hørt før, og lige lidt hjalp det, du er selv inde på det.”

Hertil må jeg svare, at vi jo faktisk ikke ved, hvor meget forskel det gør, når vi gør noget. I det store billede forsvinder den hjælp, den enkelte giver, som en dråbe i havet, men derfor kan den godt have haft stor betydning for de mennesker, som hjælpen er nået frem til.

Du skriver endvidere:
“Men hvordan fremmer man bedst den politiske kultur, der gør sådan noget muligt i verdens ulande? Her er mit svar: Ikke ved at påføre os selv en kollektiv skyld…”

Og senere skriver du:
“Oparbejdelsen af en kollektiv skyld i forhold til fortiden hjælper ingen afrikaner i dag, men tjener kun til at give os selv bedre samvittighed i den rige del af verden, og det sidste er mildt sagt underordnet.”

Mit svar:
Et eller andet sted bør der være noget, der driver den enkelte frem i retning af at gøre en forskel. Kald det samvittighed eller skyldfølelse - jeg tror nok, at modtageren i den anden ende er ligeglad med motiverne for mine handlinger, så længe jeg bare handler.

Problemet med dit svar og din artikel er efter min mening, at de meget let bliver en undskyldning og en sovepude for slet ingenting at foretage sig. Du mangler mao. et etisk perspektiv. Det, du gør, er for let.

PS: Jeg har aldrig beskyldt dig for at være sadist. Jeg brugte ordet “psykopat”, hvilket er en betegnelse for en person, der ikke kerer sig om andres lidelser. I sammenhængen var der tale om en graduering af psykopati, idet jeg mener, at de mest højreorienterede har mindst empati og de mest venstreorienterede har mest empati. Jeg skrev også, at der er tale om noget medfødt, dvs. ikke noget man kan gøre for. Endelig har jeg respekt for demokratiet - alle har ret til at have de synspunkter, de nu en gang har. Konkluderende vil jeg sige, at der ikke er tale om en bebrejdelse rettet mod dig eller f.eks. Pia Kærsgaard - det er mere en konstatering ud fra et ønske om at undersøge, hvordan verden hænger sammen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, lyngby | Skrevet: 30. nov 09 kl. 13:00

2Mikael Jalving

“…. men først og fremmest ved at lette de pågældende landes adgang til verdensmarkedet, så de selv har chancen for at skabe en bedre fremtid, og ved at vi støtter de grupper i de pågældende lande, der arbejder for politiske reformer og politiske rettigheder.”

Det er vel det, der kaldes international solidaritet?

Hvorfor i anførselstegn?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Karsten Aaaen, Kolding | Skrevet: 30. nov 09 kl. 13:30

Kære Jalving.

Som historiker er du sikkert helt inde i, at der i 1917 eksisterede både et borgerligt parlament, og arbejder-råd. Kommunisterne havde magten i arbejder-rådene, soc.dem. havde magten i Parlamentet. I en socialistisk stat er det således, at det er hos arbejder-rådene, magten ligger, ikke hos parlamentet.

Selve revolutionen den 7.november (eller 25.oktober) var såmænd ganske ublodig. Magt-overtagelsen (for nu at kalde den for det forløb fredeligt og roligt.

Jeg håber også du ved at samtlige lande angreb Sovjet-unionen i 1918, med ufattelige lidelser og borgerkrig til følge. Den varede frem til 1921, hvor Lenin som du ved blev skudt, og fik syfilis.
Og har et land du ikke ret til at forsvare sig mod angreb udefra? eller hur?

Og socialisme er altså dette: arbejderklassens diktatur over borgerskabet. Og det betyder ganske enkelt, at hvis det er nødvendigt for at arbejderne i byen kan få mad, ja så beslaglægger man storbøndernes korn mm. Er det så svært at fatte, Michael?

Trotskij så klart at stalinismen ikke var hverken socialisme eller international; tværtimod var den stats-kapitalisme. Her smelter staten og kapitalen sammen i et forsøg på at konkurrere med andre lande, ja man kunne ligefrem måske godt kalde det for konkurrence-kapitalisme. Kapitalismen bruges af staten til at sørge for arbejskraft mm; staten bruger kapitalismen til at sørge for - netop - ja kapital.

Noget andet er, at selv små virksomheder i dag taler om strategi-planer; store virksomheder taler om 5-års planer? Præcis som man gjorde i Sovjetunionen - og såmænd også i Tyskland i 1930erne..

Min pointe med dette indlæg er at jeg er træt af borgerlige historieskrivere, som ikke vil fortælle hele historien om f.eks. den russiske revolution.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lisbeth Andersen, Århus | Skrevet: 30. nov 09 kl. 13:35

@ Niels Hansen

Næh, det kaldes ikke for international solidaritet. Det kaldes for FRIHANDEL

Og til Rønne Rasmussen. Løsningen på sult-problemet ?
Jeg foreslår kapitalisme også til afrika og asian. Hvad for dig til at tro at kapitalismen ikke også kan skabe velstand der, såvel som den har gjort det her og i amerika. Man støder tit på ideen om at det er noget helt andet der skal til i afrika. Jovist, markedsøkonomi og økonomisk frihed har været godt for europa, men de har brug for noget helt andet dernede.

Det er i mine øjne den rene uforfalskede racisme der er bag sådan et synspunkt. Det er jo præmissen om de dumme og dovne sorte, i modsætning til flittige og kløgtige hvide.

Kapitalismen er et i det store hele velfungerende system. Det kræver et retssamfund der kan håndhæve ejendomsretten og loven iøvrigt. Men derfra udvikler det sig mere eller mindre af sig selv.
Afrika har desværre ikke et juridisk system der kan håndhæve nogen lovgivning og de politiske institutioner er dybt korrupte.

Lad os starte der, og så iøvrigt også have tillid til at afrikanerne selv kan løfte den store byrde, når blot de har fået lidt starthjælp.

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, lyngby | Skrevet: 30. nov 09 kl. 13:43

@Lisbeth Andersen, Århus

“Næh, det kaldes ikke for international solidaritet. Det kaldes for FRIHANDEL”.

Når Mikael Jalving skriver:

“….ved at vi støtter de grupper i de pågældende lande, der arbejder for politiske reformer og politiske rettigheder”….

så kalder jeg det IKKE frihandel, men international solidaritet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, lyngby | Skrevet: 30. nov 09 kl. 13:55

@Lisbeth Andersen, Århus

Sultproblemet er ikke kun et afrikansk problem.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/253572:Udland–Sult-i-USA-koster-500-milliarder-om-aaret

Upassende ? Klag over indlæg

 
Peter Krogsten, 6640 | Skrevet: 30. nov 09 kl. 14:04

Jamen kan vi så ikke blive enige om at det ikke er en enten-eller, men en både-og?
Giv dem adgang til verdensmarkedet, og støt dem der vi vælte uduelige og korrupte regimer. Jeg føler ikke en milimeter skyld over at det går værre og værre dag for dag i Afrika, jeg betaler det for kaffen der står på posen, og det vil jeg også gøre i fremtiden. Jeg køber også fairtrade og den slags i et måske naivt håb at det hjælper, men skyldfølelse? Absolut nej, og Folkekirkens Nødhjælp (som ikke har en pind med folkekirken at gøre) og den slags har gået forgæves til min dør i årevis.

Måske kunne vi protestere lidt mod at vi modtager personer som Robert Mugabe, Hugo Chavez, Girma Wolde-Giorgis, Ahmadinnejad, Alexander Lukashenko, - listen er lang, med stor ære og pompus om 10 dage, hvor de med hånden strakt frem vil have endnu flere penge af os - i stedet for at prøve at klare sig selv.

Måske kunne vi så bytte lidt viden om Trotski bagefter.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Rønne Rasmussen, Værløse | Skrevet: 30. nov 09 kl. 14:06

Lisbeth Andersen skrev:

“Jeg foreslår kapitalisme også til afrika og asian. Hvad for dig til at tro at kapitalismen ikke også kan skabe velstand der, såvel som den har gjort det her og i amerika. Man støder tit på ideen om at det er noget helt andet der skal til i afrika. Jovist, markedsøkonomi og økonomisk frihed har været godt for europa, men de har brug for noget helt andet dernede.

Det er i mine øjne den rene uforfalskede racisme der er bag sådan et synspunkt. Det er jo præmissen om de dumme og dovne sorte, i modsætning til flittige og kløgtige hvide.

Kapitalismen er et i det store hele velfungerende system. Det kræver et retssamfund der kan håndhæve ejendomsretten og loven iøvrigt. Men derfra udvikler det sig mere eller mindre af sig selv. Afrika har desværre ikke et juridisk system der kan håndhæve nogen lovgivning og de politiske institutioner er dybt korrupte.

Lad os starte der, og så iøvrigt også have tillid til at afrikanerne selv kan løfte den store byrde, når blot de har fået lidt starthjælp.”

Svar:
Hvor gammel er kapitalismen? Hvis vi bruger udgivelsen af Adam Smith’s “The wealth of Nations”, kan vi sætte et årstal på: 1776 - samme år som USA’s fødsel, hvilket er tankevækkende.

Det optimistiske sludder (undskyld mig udtrykket), som du fremkommer med, har vi hørt på i 233 år - samtidig med, at virkeligheden konstant har dementeret disse påstande i form af menneskelig lidelse.

Så kan jeg bedre kapere Karl Marx, der mente, at kapitalismen var en del af en udvikling:

- Ursamfund
- Slavesamfund
- Feudalsamfund
- Kapitalisme
- Socialisme
- Kommunisme

Dvs. i hans perspektiv er kapitalismen et skridt på vejen i menneskets historie - men den er ikke det endelige mål.

Hvorfor er det noget sludder, det, du siger? Sæt dig i den sultendes sted - og forsøg så at sige det samme een gang til! Dine ord mætter ingen, og de giver ingen støtte, intet håb - de er kun de velbjærgedes undskyldning for at blive ved med at rage til sig. Dine ord ændrer ingenting, de gør kun tingenes tilstand værre.

Problemet for både dig og Mikael Jalving er, at I en dag risikerer at blive ramt af en boomerang - præcis som den franske overklasse blev ramt af den franske revolution. Verdensordenen er ustabil - og ustabiliteten skyldes ulighed.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Martin Smith, Kbh | Skrevet: 30. nov 09 kl. 15:15

Jeg er bange for mine første billede at Lenin og især Trotskij, har været præget af deres sympatiske alter ego fra Animal Farm, Major og Snebold.

Jeg kan huske min overraskelse da jeg læste Gulag øhavet og opdagede at de systematiserede grusomheder var opstået længe før Stalin tog over.

God blog.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Rønne Rasmussen, Værløse | Skrevet: 30. nov 09 kl. 15:49

Socialismen - uanset hvilken form, den antager - opstår som et svar på et problem. Det er nemt at fordømme ideologien, især når man selv har det lunt og godt, men så længe man ikke forholder sig til det problem, som socialisme er et svar på, har man i virkeligheden slet intet gjort, der fortjener ros eller anerkendelse.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Torben Snarup Hansen, 2720 Vanløse | Skrevet: 30. nov 09 kl. 18:54

@ Rønne Rasmussen, Værløse: “Jeg brugte ordet “psykopat”, hvilket er en betegnelse for en person, der ikke kerer sig om andres lidelser…” I så fald bør du betragte flere generationer af Sovjet-tro kommunister, idet de benægtede eller ignorerede de ufattelige lidelser, Lenin, Trotskij og Stalin påførte russerne og de andre undertvungne folkeslag. Hvordan kan du undlade en komplet distancering fra noget så forrykt og ondskabsfuldt som kommunismen? Videre kan du bedre kapere “Karl Marx, der mente, at kapitalismen var en del af en udvikling: - Ursamfund - Slavesamfund - Feudalsamfund- Kapitalisme- Socialisme -Kommunisme. Dvs. i hans perspektiv er kapitalismen et skridt på vejen i menneskets historie - men den er ikke det endelige mål.” Et endeligt mål??? Hvad tænker du på? Hvad taler du om? Her er monismens evindelige dårskab, der fungerer som en pseudoreligiøs legitimering af tyranni og terror. Allerede i 1830′erne skrev den unge Marx: “Es wird in der Zukunft nur EINE Wissenschaft sein!” - altså een samlet erkendelse og forståelse af menneskehedens adfærd og behov. Skal det virkeligt være nødvendigt at overtage en sådan illusion om guddommelig alviden? Der er sult i verden, men hvorfor mener Rønne Rasmussen, at en intellektuel svindler som Marx får relevans i den sammenhæng? Sulten skyldes magthavere, der kun meler deres egen kage, og derfor hindrer produktion og produktivitetsstigning. Seneste eksempel er Mugabe, som ødelægger Zimbabwes landbrug for at skabe sig en politisk basis.
Karsten Aaen, Kolding: “Trotskij så klart at stalinismen ikke var hverken socialisme eller international; tværtimod var den stats-kapitalisme. Her smelter staten og kapitalen sammen i et forsøg på at konkurrere med andre lande, ja man kunne ligefrem måske godt kalde det for konkurrence-kapitalisme…” Nej, Trotskij var intelligent nok til at se forskel på stalinismens økonomiske vanvid og kapitalismen. Marked, penge, investering er nødvendige elementer i kapitalismen, som kun er kommet til fuld udfoldelse i den del af verden, hvor kulturen i første instans satte grænser for statslig myndighed i næste instans skabte flere magtcentre - nemlig Vesten. Dette har russerne stadig ikke fattet, men måske er kineserne og folk i Latinamerika begyndt at forstå betydningen af at begrænse politikken.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Torben Snarup Hansen, 2720 Vanløse | Skrevet: 30. nov 09 kl. 19:09

@ Karsten Aaen, Kolding: “Jeg håber også du ved at samtlige lande angreb Sovjet-unionen i 1918, med ufattelige lidelser og borgerkrig til følge. Den varede frem til 1921, hvor Lenin som du ved blev skudt, og fik syfilis.
Og har et land du ikke ret til at forsvare sig mod angreb udefra? eller hur?
Og socialisme er altså dette: arbejderklassens diktatur over borgerskabet. Og det betyder ganske enkelt, at hvis det er nødvendigt for at arbejderne i byen kan få mad, ja så beslaglægger man storbøndernes korn mm. Er det så svært at fatte, Michael?” … Dette er den sædvanlige overfladiske, venstresnoede historieforfalskning. Allerede på Kominterns første kongres i 1919 erklærede kommunisterne at ville benytte alle midler til at knuse kapitalismen - herunder Vestens demokratier. Sovjetunionen angreb faktisk Polen - ikke omvendt. Kommunisterne sendte agenter til hele Asien og samarbejdede også med de pantyrkiske officerer, der få år tidligere havde organiseret historiens hidtil største folkemord på armenierne. Det er helt urimeligt at fremstille Sovjet-regimet som sagesløse pacifister, der desværre blev overfaldet af udenlandske aggressorer. Kommunisterne ønskede krig på alle fronter, og den blev også ført mod det tidligere tsarriges arbejdere og bønder, som blev næste offer i folkedrabets historie. Først ødelagde partiet landbrug, handel, industri, og dernæst foretog de med massiv vold beslaglæggelse af det resterende korn i landsbyerne - med henvisning til “storbønder” som kun findes i propagandaen og åbenbart stadig cykler rundt i forvirrede hoveder. Læs dog i det mindste Conquest’s bog om “the Harvest of Sorrow”. At betegne dette som “arbejderklassens løsning på hungerproblemet” er grotesk.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Torben Snarup Hansen, 2720 Vanløse | Skrevet: 30. nov 09 kl. 19:20

@ Rønne Rasmussen, Værløse: “Socialismen - uanset hvilken form, den antager - opstår som et svar på et problem.” Ja, problemet er religiøs underernæring som følge af manglende tænkeevne. Socialismen opstod i Vesteuropa, og jo mere velstand, befolkningerne fik adgang til i løbet af 1800-tallet, jo mere bredte socialismen sig. I dag er venstrefløjen et ideologisk sammenrend uden hjerne. Ingen analyser kommer fra den kant på grund af virkelighedsflugt. “En fremmed er en ven, du ikke har mødt” eller “Bush og Rumsfeld angreb Iraq for at tjene flere penge på olien” - her er oplagte livsløgne, der trives blandt både gamle og ung venstrefløjsere. De mest elementære beskrivelse af aktuelle problemer er de ikke i stand til at foretage. Imens ryger den kommunistiske ideologi i skraldespanden i Kina, som omsider er gået i gang med en turbokapitalistisk udvikling. Kan nogen seriøst pege på noget andet middelmod truslen om sult og sygdom?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Henrik Larsen, Storkbh. | Skrevet: 30. nov 09 kl. 19:30

@ Rønne Rasmussen

>Mennesket har en tendens til at betragte sine egne grænser som universets grænser<
Artur Schopenhauer

Jeg kan forsikre dig om, at “problemer og løsninger” sagtens kan eksistere uafhængigt af hinanden, uden nogen logisk forbindelse. Og i virklighedens verden ser vi ofte løsninger, der forsøger at finde eller OPFINDE problemer, de kan koble sig på.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Torben Snarup Hansen, 2720 Vanløse | Skrevet: 30. nov 09 kl. 19:42

@ Rønne Rasmussen, Værløse: “Socialismen - uanset hvilken form, den antager - opstår som et svar på et problem.” - Det kan tilføjes: Som svar på psykopaters behov for at udøve magt over andre. I Ernesto “Che” Guevaras tilfælde handlede det om glæden ved at skyde folk. Da han fik magt og kunne udleve sine tilbøjeligheder i revolutionsfængslet fik han en mur fjernet, så han var sikker på at kunne betragte henrettelserne af kontrarevolutionære. Dette var helt i overensstemmelse med hans kommunistiske idealer. I 1930′erne fik lokale afdelinger af GPU på forhånd ordrer til at opfylde kvoter for afstraffelse af “sovjetfolkets fjender”. Partitoppen havde altså på forhånd fastlagt antallet af kontrarevolutionære i de enkelte distrikter. Det 20. århundredes ulykker skyldes først og fremmest, at maniske ideologer omdannede statsapparatet til en henrettelsesmaskine. Om der var hammer og segl eller hagekors på etiketten er ligegyldigt. Fænomenet hedder også nihilisme, men det er uvist, om skolelærerne advarer eleverne mod denne plage.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Marcus Falking, København Ø | Skrevet: 30. nov 09 kl. 20:13

Rønne Rasmussen, Værløse
“Socialismen - uanset hvilken form, den antager - opstår som et svar på et problem.´´

Uanset hvilken form, den antager? Det socialistiske projekt har kun eksisteret, så længe Adolf Hitler var ved magten. Han viste med al tydelighed, at hele det socialistiske projekt er, om muligt, endnu mere udueligt end det kommunistiske. Efter, han blev kansler i 1933 suspenderede han forfatningen, gjorde al opposition tavs og bragte sit nationalsocialistiske arbejderparti til magten. Gestapo var der Führers bidrag til socialismen, jødeudryddelserne var hans bidrag til socialismen. Bid venligst mærke i, at nazipartiet oprindeligt var den Tyske Arbejders Parti - en invitation til socialismens fremmedhad.

Hitler talte ned til fattige arbejdere, som skulle bidrage til skabelsen af en kunstigt opstyltet økonomi.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Leif Sørensen, Valby | Skrevet: 1. dec 09 kl. 10:35

Det er svært at få øje på forskellen mellem gangstere som Hitler, Mussolini, Lenin, Trotzky, Stalin, Franco, Mao eller Muhammed.
En ting har de dog tilfælles:
De vil være ‘kalif’ i stedet for ‘kaliffen’.
Det er kernen i deres kriminelle forehavende uanset, hvad disse gangstere bruger som dække (arbejderklassens frelse, folkets forløsning, guds vilje).
Det mest uhyggelige er, at de intellektuelle håber på den hver gang, mens bonderøvene (som jeg selv) ryster på hovedet (og sjælen), og frygter det næste blodbad.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Niels B. Larsen, Svenstrup J | Skrevet: 1. dec 09 kl. 14:05

@ H Palm

Det er givet det, Rønne Rasmussen regner for løsningen: den sultende milliard svarer til det antal, der omkommer i New Gulag. Problem solved. :-(

I øvrigt enig med Hugo Pietersen. Hvad gør de sultende til vort problem? Det er vel forældrenes selvskabte problem?

@ Rønne Rasmussen

Sulten i den 3. verden har så vidt jeg kan se sin årsag i kapitalisme og imperialisme

Næh. Den skyldes ganske enkelt manglende tankeevne og konsekvensberegningsevne hos de for ihærdigt kneppende i den 3. verden. Intet andet.

Socialismen er ikke en del af løsningen, men en del af problemet.

Og som Mikael Jalving skriver: Masser af international solidaritet, men ingen positiv virkning. Forskere strides i dag om, hvorvidt bistandshjælpen er direkte skadelig for modtagerlandene eller er lig med nul.

Bemærk det fremhævede; der er ikke tale om positiv effekt overhovedet.

Frihandel… ja, gid vi havde det. Fjern alle toldmure og lad varer og tjenesteydelser, men ikke mennesker bevæge sig helt frit.

Den ‘internationale solidaritet’ har det for øvrigt med at være ret ensidig, så den giver jeg ikke fem flade øre for. At hjælpen vitterligt hjælper de relativt få, som modtager den, er der ikke tvivl om. Men det er mikroperspektivet. Makroperspektivet kan sagtens være at hjælpen i realiteten er det stik modsatte.

Det er godt at være humanist og idealist. Men det er bedre og sundere at være skeptiker og realist. Og realisme er bl. a. at indse at ulandshjælp er nytteløs på langt sigt.

@ Karsten Aaaen

Om Sovjet med vasaler var udtryk for statskapitalisme eller socialisme er egentlig ét fedt.

Resultatet er og var at lande, som underlagde/lægger sig socialismen, udvikler sig til tyranniske diktaturer med blod i stride strømme klæbende til magtens mænd.

Kapitalismen har på alle punkter vist sig socialismen overlegen.

@ Rønne Rasmussen,

Det er jo præmissen om de dumme og dovne sorte, i modsætning til flittige og kløgtige hvide.

Det er da også en beskrivelse af virkelighedens verden, ikke sandt? Om udviklingen er et resultat af ‘dumme og dovne sorte’ contra ‘flittige og kløgtige hvide’ skal jeg lade være et åbent spørgsmål.

Men at den hvide verden klarer sig bedre end den sorte verden er da hævet over enhver tvivl.

Og at nogen kal hylde og hælde til Marx’ - Ursamfund - Slavesamfund - Feudalsamfund - Kapitalisme - Socialisme - Kommunisme-tese i vore dage anser jg for at være udtryk for vedkommendes historieløshed eller evne til virkelighedsfornægtelse.

Lægger man Sovjetsocialismens og nationalsocialismens ofre sammen er der næppe nogen -isme, som har så meget blod på hænderne.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Hans Jensen, Hellerup | Skrevet: 1. dec 09 kl. 15:19

“Lægger man Sovjetsocialismens og nationalsocialismens ofre sammen er der næppe nogen -isme, som har så meget blod på hænderne.”

Islam, med eller uden -isme? Måske humanisme, der ser bort fra problemrne fordi man så nødigt vil have snavsede hænder, og derfor skaber forfærdelige forhold for dem den vil hjælpe. Hattedamerne.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Vivi Andersen, 5500 Middelfart | Skrevet: 1. dec 09 kl. 17:26

JALVING

Mere, tak !

Den måde du fremlægger historien på gør at, i hvert fald jeg, ønsker meget mere .

Upassende ? Klag over indlæg

 
dan christensen, kastrup | Skrevet: 1. dec 09 kl. 20:08

Det kunne være interessant at få sat lys på hvem der finansierede de sataner.

Typer som Lenin og Trotsky var jo i lig med alle andre progressive intelektuelle,dysfunktionelle tabere,der aldrig havde haft et egentligt arbejde i deres liv.Og som bekendt levede de utrolig godt i eksil.

Så hvor fik de resourserne til af tage magten i verdens største land?

Jeg vil anbefale at læse den afdøde engelske historiker Anthony C.Sutton værk:”Wall street and the Bolchevik revolution”,kan læses i sin helhed på internettet.Eller prøv med Jacob Schiff fra finanshuset Kuehn,Loeb & co.i New York og Olof Aschberg fra Nya Banken i Stockholm,også kendt som Bolchevik bankieren.

Vi er kommet meget langt med at afsløre kommunisternes ugerninger,men den internationale storkapitals involvering med de diverse progressive sager er et af dem der mangler.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Niels B. Larsen, Svenstrup J | Skrevet: 1. dec 09 kl. 22:36

@ dan christensen

Prøjserne havde som bekendt en finger (eller rettere nogle togvogne) med i spillet…

Upassende ? Klag over indlæg

 
dan christensen, kastrup | Skrevet: 2. dec 09 kl. 16:51

@ Niels B.Larsen

Tyskland og specielt dets udenrigsminnister Artur Zimmermann var som bekendt ansvarlige for at fragte Lenin til Rusland i et forseglet tog.

Formålet var at få Lenin og co. til at skabe mere kaos i Rusland,og dermed få det til at opgive krigen.Og som bekendt lykkedes det også over al forventning.(ironisk ment).

Tyskland fik således Brest-Litovsk aftalen istand,hvis indhold blev dikteret af Lenin selv, efter at Trosky og hans chefforhandler Joffe havde opfordret til at sprede revolutionen til de lande som blev afgivet ved Brest-Litovsk.

Men, det man savner generel oplysning om den rolle international høj-finans spilledede med deres finansiering af bolchevikkerne.

En anden bog der er forøvrigt er oversat til dansk, er den franske forsker Eric Laurent bog fra 1985;”rebet til hænge dem med”.
Kan varmt anbefales.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Kenneth Hansen, Otterup | Skrevet: 12. feb 10 kl. 01:18

Helt enig med Henrik Larsen, KBH:
Løsninger der søger problemer eller opfinder problemer at hægte sig på. Spot on. Senest S der vil smide 5 mia. kr. yderligere ind i Sygehus(u)væsnet. Problemet må jo være, at der mangles penge, når der er budgetmæssigt underskud.

Upassende ? Klag over indlæg

 
JP Blogs: Frontalt - Blog forum - deltag i debatten , | Skrevet: 21. mar 11 kl. 18:01

[...] tjente formuer på at røve banker i det enorme rige, forføre det meste af verden med lange velklingende taler og udnytte det revolutionære ragnarok, der bredte sig i Rusland efter [...]

Upassende ? Klag over indlæg

 

Annonce:





Carsten Halvorsen -` flerhed´ tror jeg ikke du skal opfatte som `multikultur´!! Men et Europa med hvert sit nationale folkeslag - altså en ret Læs mere
Hans Andersen skriver
18.05.12 14:08
Lyder sandsynligt Læs mere
Vivi Andersen skriver
17.05.12 17:06
Poul Pedersen Måske, meeen ved selv at tage hånd om vuggestuer og børnehaver + skoler gør man i hvert fald en hel del til, at ungerne ikke Læs mere
Ole Mejlstrøm skriver
17.05.12 16:11
De nye grækere har ikke check på meget, de gamle havde heller ikke! Spartanerne var en ganske anden art...krigere om en hals...sådanne er i høj Læs mere
Ole Mejlstrøm skriver
17.05.12 16:05
Man skal åbenbart ikke gå til politiet i disse sager,men afvente et evt. angreb og så forsvare sig godt og grundigt...derefter ringer man 112,når Læs mere


Arkiv
maj 2012  (6)

april 2012  (6)

marts 2012  (7)

februar 2012  (7)

januar 2012  (6)

december 2011  (9)

november 2011  (8)

oktober 2011  (10)

september 2011  (11)

august 2011  (4)

juli 2011  (9)

juni 2011  (10)

Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/