

Hvert år uddeles en masse priser, især kulturpriser til diverse skuespillere, popsangere og teaterkrukker, men ingen har sjovt nok fundet på at give en pris til idrætsprofessor Verner Møller fra Aarhus Universitet for – ene mand – at have afdækket skandalen bag Michael Rasmussens exit fra Tour de France i 2007. Heller ikke forsamlingen af danske journalister, der i januar mødes hjemme i Kurt Strands køkken og bliver enige om, hvem de bedst kan lide i år. Det var ikke Verner Møller, kan jeg godt afsløre.
Nu er Verner Møller jo – ret beset – heller ikke journalist, men hans bog Løgn over løgn om Tour-skandalen og det lige så intrikate efterspil, er klassisk undersøgende journalistik, som Cavling-prisen siges at hædre, og tilmed spændende som en kriminalgåde til trods for noter, bilag og mailudskrifter. Hvor ville det dog have været forfriskende, hvis komiteen havde givet prisen til en seriøs graver, der går i kødet på cykelsportens dubiøse magthavere i ind- og udland samt sportsjournalistikkens nyttige idioter, personificeret ved Niels Christian Jung fra Danmarks Radio, som for sin kolportering af rygter og halve sandheder om Rasmussen såmænd fik prisen som Årets Sportsjournalist og tillige blev indstillet til Cavling-prisen.
Ligeså utænkeligt er det, at journaliststanden ville hylde en mand, der finder det vigtigt at kontrollere den såkaldt kontrollerende magt, og med sin bog eksemplificerer, at journalistik er alt for alvorligt til at blive overladt til journalister alene.
Lad os imidlertid begynde med rytterne, der i denne sammenhæng er at regne for elementarpartikler, og så deres akutte dilemma:
“Rytterne er kommet i en forfærdelig situation. Leverer de ikke præstationer på højt niveau, har holdene ingen interesse i at ansætte dem. Doper de sig for at indfri holdenes ambition og forventninger, risikerer de at blive knaldet. Hvis de bliver knaldet, står de alene med problemet.”
Rytterne er reelt retsløse. Verner Møller fortsætter:
“Uanset hvor gode de er, har rytterne ingen garanti for, at nogen vil have dem, når deres karantæne løber ud. Vælger de at fortælle dopingmyndighederne, at de ikke bærer skylden alene, kan de til gengæld være sikre på, at de står helt alene bagefter (…) Illusionen om en ren(ere) cykelsport forsvares for enhver pris. Der er ikke plads til følelser, forståelse og menneskeligt hensyn. I det stykke står holdene, løbsarrangørerne og UCI last og brast.” (NB: UCI er unionen af nationale cykelforbund)
Det realistiske ved Verner Møllers afdækning af virkeligheden er, at han tager Kyllingen, Ørnen, Lance, Carlos og alle de andre topatleter i denne ekstremsport ved kranken og sandsynliggør, at langt, langt de fleste af dem løber risikoen og doper sig. Ellers har de ikke en kinamands chance, hvilket formentlig også gælder Michael Rasmussen, selv om han allerede som ganske ung havde et formidabelt kondital og et enestående fysiologisk potentiale.
Rytterne er således ikke uskyldige ofre, så langt fra, men de skal konkurrere røven ud ad bukserne og overleve i et meget delikat spil fuld af kommercielle og antidopingpolitiske dagsordener, hvis de altså gerne vil leve af deres ekstraordinære evner på den tohjulede – vinde løb og køre i gult, grønt eller polkaprikket. Og det vil de naturligvis. De er netop ikke amatører, men professionelle.
Af akkurat samme grund har de krav på ens, konsekvente og gennemskuelige regler at manøvrere i. I virkelighedens verden har de det stik modsatte, og Verner Møller viser, hvor slemt det står til, især for danske topatleter. Ikke sært, at cheferne ude i Idrættens Hus, hvor Danmarks Cykle Union og Anti Doping Danmark gnubber ryg med hinanden, ikke har villet medvirke eller give interview i forbindelse med bogprojektet. I Brøndby gælder tavshedens lov.
Processen mod Michael Rasmussen indledes af ingen ringere end Danmarks Cykle Union (DCU), personificeret ved Jesper Worre, direktør for det, der sådan set er rytternes interesseorganisation, og selv tidligere professionel cykelrytter i en fortid, der ikke er mere fjern, end at selv jeg kan huske at have holdt med ham.
Det første, cykelforbundet gør, er at smide Rasmussen af landsholdet uden saglig begrundelse. Det næste, forbundet gør, er at undsige Rasmussen, da Danmarks Radio mod slutningen af Touren ringer angående Rasmussens whereabouts, som det hedder i fagsproget. Som Verner Møller dokumenterer, kunne cykelforbundet have lagt sagen død og kort efter solet sig i endnu en dansk Tour de France-triumf. I stedet sker det modsatte. Jesper Worre lægger på DCU’s vegne afstand til Rasmussen og viderebringer, skal det vise sig, falske oplysninger om forhold, der med god ret kan siges at være fortrolige.
Rasmussens ulykke var dog næppe blevet en realitet, hvis det ikke havde været for DR, som er den næste aktør. Det er DR’s sportsredaktion, som kører historien om Rasmussens mange advarsler og dårlige omdømme i cykelsportens organisationer. Her er Verner Møllers interview med DR’s Niels Christian Jung nok så oplysende, eftersom Jung mere eller mindre uforvarende afslører, dels hvor afhængig han er af en eller flere muldvarpe i UCI og andre organisationer, dels at DR på intet tidspunkt undersøger sagens substans. Pludselig forstår man, at Jung er blevet brugt og har ageret som en nyttig idiot, eller rettere, kraftidiot. Verner Møller konkluderer:
“Både i UCI og WADA sidder der åbenbart højtplacerede personer, der er villige til at fodre privilegerede journalister med ‘interessante’ oplysninger om atleter, de har mistanke til eller måske bare ikke bryder sig om. Med andre ord: Sportsorganisationer, der giver indtryk af at kæmpe for en ren sport, fører kampen med urene midler og er angiveligt parat til at forråde atleter, hvis interesser de oprindeligt blev sat i verden for at forsvare.” (NB: WADA er det internationale agentur for antidoping)
Det afgørende i Verner Møllers gravearbejde er påvisningen af, at Michael Rasmussen ikke havde fået de tre advarsler fra samme myndighed, hvilket er, hvad der skal til for, at en rytter får en disciplinærsag på halsen. Han havde kun fået to, hvoraf den første var udstedt på forkert grundlag.
Jamen, vil nogle måske indvende, han var jo alligevel en synder. Korrekt, Michael Rasmussen er ikke uskyldig og løj bevidst om sine whereabouts. Men han er ikke testet positiv og havde ikke fået tre advarsler fra samme myndighed og kunne ifølge reglerne ikke diskvalificeres. Det er sagens kerne, som hans organisation burde have forholdt sig til. Længere er den ikke.
Men historien fik som bekendt en helt anden udgang og udviklede sig med lynets hast til såvel en sportslig som juridisk skandale. Først nu, med Verner Møllers nøgterne afsløringer mere end to år senere, falder brikkerne på plads, og behandlingen af Michael Rasmussen skriger til himlen.
Nogen må gøre noget. Kulturminister Carina Christensen, den ansvarlige minister, har lige indkaldt repræsentanter for landets kunstnere for at få dem til at svare på, hvorfor selvcensur er blevet en del af deres kunstneriske virke. Så kan ministeren vel også indkalde Tom Lund og Jesper Worre til en kammeratlig samtale om, hvad i hede hule helvede, der foregår i cykelsportens junta.
Infamt, vurderede Weekendavisens kulturredaktør Henrik Wivel. Enig.
Carina, vi venter på dig.
Verner Møller: Løgn over løgn. Om Michael Rasmussens Tour de France-exit, People’s Press 2009, 342 sider, 249 kr.
Glimrende indlæg! Karaktermordet på Michel Rasmussen var helt orkestreret af Tom Lund og Jesper Worre. Personligt had fra de 2 og MR’s mangel på betydende - franske - venner var grunden til den skandaløse udsmidning fra en sikker Tour sejr. Der var ingen til at hjælpe de det gjaldt for Michael Rasmussen. De blakkede franske arrangører fik ordnet sagen med hjælp af de ynkelige repræsentanter for Rabobank. Det var ikke en højproffileret spanier, franskmand eller amerikaner med dopingmistanker der blev smidt ud, nej det var en dansker uden gode forbindelser og uden beskyttelse fra f.eks. Bjarne Riis og den danske cykelverden der blev smidt ud på et tyndt rygtebåret grundlag. Jeg synes det ville være fint hvis kulturministeren trådte i karakter og ruskede op i den korupte cykelverden. Det ville også være fint hvis d’hrr Lund og Worre røg ud som tak for deres uduelighed. At journalister fra skatteyder betalte medier skal føre sig frem med såkaldt kritiske undersøgelser er lidet hensigtsmæssige. Det er oftest karaktermord på fremtrædende personer som i dette tilfælde Michael Rasmussen.
Et andet godt eksempel er uddelingen af Cavling prisen til ophavsmanden til en “dybdeborende” undersøgelse af Claus Hjorth-Frederiksen, men det er en anden historie.
Upassende ? Klag over indlæg
Kyllingen snød så det bragede af udvækster på hans korpus.
Hvis han bare havde blevet 50 (som pantani) på enkeltstarten, i stedet slog tumpen så den russike enkeltstarts-mester og sluttede i top 10 - Derfra var det kun et spørgsmål om tid. Efter 9. etape mistede jeg interessen for det års tour fordi vinderen alligevel ikke ville vinde.
Bjerryttere skal vinde som bjergryttere - læs coppi, bahamontes og så tabe de 7 - 10 minutter pr. enkeltstart - kan de det får de lov til at vinde - det andet her var jo grinagtigt for dem som altså ved noget om cykelsport i almindelighed og touren i særdeleshed.
Men det gør du heller ikke , MJ.
Tror du ole ritter havde fået lov til at vinde hvis han lige pludselig dansede fra ocana på bjergene. NOOOT!
Upassende ? Klag over indlæg
Enig, hvis Jalving venter på kultur-carina så kommer han sandt for dyden til at vente længe.
Upassende ? Klag over indlæg
Søren Madsen ved åbenbart noget, som ingen andre ved, når han kan komme med så bombastiske udmeldinger, men Jalving har fat i den rigtige ende. Hele denne sag stinker. Michael Rasmussen er ikke dopingdømt, men alene bortdømt på uklarhed om sine whereabouts - et begreb som minder om fodlænker, man normalt kun bruger som straf til kriminelle. Er det ikke en krænkelse af menneskerettighederne, at man skal underkaste sig “fængsel” for at udøve sit sport og sit erhverv?
Upassende ? Klag over indlæg
Carina….er du der! spørger Jalving.
Det er hun nok ikke ret længe.
MEN hvis Carina Christensen bliver ‘gået’ som kulturminister i løbet af de næste par dage, så håber jeg da ikke, at vil være på grund af Michael Rasmussen.
Upassende ? Klag over indlæg
Hvad med at indstifte en alternativ journalistpris - Jalving.Vi mangler bestemt nogle alternativer til alle disse indspiste venstredrejedede vennepriser!
Jeg donerer gerne 1000kr.
Upassende ? Klag over indlæg
@H Just, Skagen
“Hvad med at indstifte en alternativ journalistpris…”
Helt enig.
Lissom Melodi Grand Prix for børn.
Upassende ? Klag over indlæg
Kære Michael,
hvorfor indstillede du ikke selv Verner Møller? Når man ikke er indstillet, så kan man ikke blive nomineret eller vinde prisen.
Alle kan indstille alle der har begået journalistisk arbejde.
mvh
Upassende ? Klag over indlæg
Jørgen Leth har også på sin egen facon afdækket hykleriet i bogen, med den befriende titel,: Det Uperfekte Menneske/2, Guldet på havets bund.
Citat fra side 385: (…) Det var så dejlig dansk at udstøde eneren fra det gode selskab. Mediernes dækning af Tour de France havde udviklet sig til en mistænkeliggørelsesindustri. Retfærdiggjort af en hyklerisk ide hos nogle korstogsfarere om, at de kan skrubbe alt det onde ud af cykelsporten med en stålbørste (…).
Upassende ? Klag over indlæg
Det mest vanvittige var, at DCU hev den gule trøje af en dansker og dermed gav den til en spanier, der året forinden var udelukket af TDF pga dopinganklager. Hvad var symbolværdien lige i det? Selv med DCU briller kan det faktum ikke spinnes til noget positivt. Jesper Worre og co. kan pudse glorier fra nu af og til juleaften - men faktum er, at de opnåede ingenting set fra et anti-doping-synspunkt. Og var det ikke det, som de gerne ville? At sende et antidoping-signal?
Heldigt for Contador - og Spanien velsagtens - at spanierne ikke besidder den samme puritanske og amatørmæssige tilgang til elitesport som de hykleriske bestyrelsesmedlemmer i DCU.
Som jeg ser Rasmussen-sagen, så handler det udelukkende om personligt nag mellem DCU og Rasmussen.
Upassende ? Klag over indlæg
“Nogen må gøre noget. Kulturminister Carina Christensen, den ansvarlige minister, har lige indkaldt repræsentanter for landets kunstnere for at få dem til at svare på, hvorfor selvcensur er blevet en del af deres kunstneriske virke. ´´
Som jeg skrev for omtrent et år siden, på Berlingske.Blogs: “Politik og dialog er 2 vidt forskellige, for hinanden nærmest uvedkommende, ting. Det første tjener ét formål; det andet tjener sit eget!´´. Hvis Carina Christensen indkalder kunstneres repræsentanter, sidder hun i den forkerte stol. Politik er det samme som konsekvens, og det er noget, som én står fast på. Skvattede politikere er et klart resultat af den helt nævenyttige gråzone imellem politik og dialog. Kan de 2 begreber ikke skilles fra hinanden, står statsmagten i ruiner. Der må vælges side, og hvad vi ser i samfundet er et klokkeklart signal om, at vi har folk i samfundet, som ønsker dialogen, fremfor politikken. Dialogen er bestemt på sin plads, men hvis den bevæger sig ind på politikkens domæne, opstår inkompetencen, og parallelsamfundene.
“Så kan ministeren vel også indkalde Tom Lund og Jesper Worre til en kammeratlig samtale om, hvad i hede hule helvede, der foregår i cykelsportens junta.´´
Derfor, ingen samtale. Kunstneres selvcensur vedrører deres egen profession eller burde gøre, det er, med andre ord, en intern affære. Heller ingen dialog med cykelsporten. Magtforholdet imellem staten og cykelsporten bør være nogenlunde gensidigt. Hvis junta’en er færdig, er det ministeren, der agerer.
_
Mindre konsensus. Mere polemik.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg synes dælen at alle snyder skal afsløres. Især ham Peter eet eller andet fra den bank der, hva`fan er det nu den hedder.
Ps. jeg vender lige tilbage når jeg har navnet.
Upassende ? Klag over indlæg
Nå, jeg har lige haft besøg af nogle fæl udseende herre, som siger, at jeg ikke må kritisere noget som helst, da det bliver betragtet, som udemokratisk adfærd.
Ps. De siger også, at jeg kan blive tilbagehodt på ubestemt tid, for noget de mener, at jeg måske tænker.
Hva` fan mener de med det ? Er der nogen i det her forum, der kan forklare en simpel mand, hvad de mener med det ?
Upassende ? Klag over indlæg
Nå, jeg har lige haft besøg af nogle fæl udseende herre, som siger, at jeg ikke må kritisere noget som helst, da det bliver betragtet, som udemokratisk adfærd.
Ps. De siger også, at jeg kan blive tilbagehodt på ubestemt tid, for noget de mener, at jeg måske tænker.
Hva` fan mener de med det ? Er der nogen i det her forum, der kan forklare en simpel mand, hvad de mener med det ?
Upassende ? Klag over indlæg
Der er god grund til at mistænke Rasmussen for doping, ganske som Contador, Armstrong, Schleck, Evans, Valverde, Cancellara, Sastre, Basso og Ulrich. Sagen er bare at der til dato ikke er dokumentation for dopingbrug hos nogle af disse ryttere.
Skrivebordsgeneralerne skaber flere og flere indirekte regler, nu de ikke kan afsløre doping ved målemetoder. I stedet må man selvfølgelig tillade de umålelige former for doping, også hvis stofferne er til skade for rytterens helbred. Blandt professionelle er det en kalkuleret risiko.
Verner Møller står ret alene med en saglig behandling af dopingemnet. Jørgen Leth nævnes som en anden fornuftig stemme, men som andre journalister er han følelsesstyret, og er derfor ikke i stand til at lave neutrale analyser.
Upassende ? Klag over indlæg
God klumme. For een, der ikke interesserer sig en døjt for sport, er doping-hykleriet kvalmende. Også underligt, at det lige præcis er cykelrytterne, det altid går ud over, eller vil man bilde os ind, at fodboldspillere kører på ren letmælk?
Upassende ? Klag over indlæg
I den juridiske verden - uden for cykelsporten - var Michael Rasmussen blevet pure frikendt. Michael Rasmussen har godt nok - som du citerer Verner Møller for at oplyse - fået to advarsler fra en myndighed og en fra en anden myndighed. Han skal have tre fra en og samme myndighed for at være egnet til straf - og det havde han ikke. Længere er den ikke.
Det er dybt uklædeligt for dansk cykelsport og for dansk idræt den måde hvorpå man har behandlet Michael Rasmussen. Der er stadig et “hylekor” som har samme opfattelse som Jesper Worre, at ; man skal da “nakke” dem som synder og så skide værre med retsprincipperne.
Du har fuldstændig ret Mikael Jalving - vores kulturminister skal ind i denne sag. Vi må kræve det indtil hun i det mindste svarer på det. Fortsæt kampen for sportens skyld.
Upassende ? Klag over indlæg
@Mette Pedersen
Forklaringen herpå er simpel. Bogen udkom den 15. november, såvidt jeg husker. Selv fik jeg først fat på den op under jul og ikke tid til at læse den færdig før forleden. Da var årets pris allerede uddelt. Min fejl. Jeg har ingen anelse om, hvorvidt Verner Møller har været kandidat til prisen, men mit gæt er: nixen-bixen. Verner Møllers bog er ikke vendt mod det, de fleste journalister opfatter som “magten”, dvs. regeringen, men først og fremmest mod interesser i den organiserede professionelle cykelsport - og dertil mod navngivne journalister. Særligt det sidste bryder journalister sig normalt ikke om.
Upassende ? Klag over indlæg
No harm done. Du indstiller ham bare, når det er er tid en gang i efteråret - http://www.journalistforbundet.dk/cavling
Nu har jeg ikke læst bogen, men umiddelbart så synes du laver en snæver og fejlagtigt udlægning af journalisters opfattelse af “magten”. Ja, regeringen står naturligvis højt på magtlisten, men det er bare en “magt” blandt mange. Lav en rundspørge på samtlige danske medier og jeg tør godt garantere, at “magten” opfattes som mere end regeringen. Det er alt fra den lokale foreningsformand, som enhver journalist da ville elske at afsløre havde nappet fra kassen. Til direktøren som udøver konsekvent sexchikane, laver insiderhandler osv osv. Det er historier som vil gå lige ind hos 95% af alle journalister.
Det er til gengæld rigtigt, at der ofte danses på listetå, når navngivne journalister kommer i skudlinien. Egentlig er enkeltjournalister jo heller ikke interessante i den brede offentlighed, med mindre de konsekvent laver noget juks. Det er da mere interessant at kigge på det medie de er ansat og skyde efter det. Og især skyde efter chefen = magten. Og sådan er det også med alm. virksomheder. Lad os sige at ingeniør Jørgensen tegner et vindmølle tårn med en indbygget svaghed for Siemens. Fejlen bliver ikke opdaget, og vindmøllen bliver sat op. Efter et stykke tid styrter møllen ned. Al skyts vil da blive rettet mod Siemens fra mediernes side og ikke i jagten på den enkelte ingeniør. At han så nok bliver arbejdsløs, det er en anden snak.
Hvis man derimod kan dokumentere at mange projekter som ingeniør Jørgensen har været involveret i går galt, og at han er skyld i en masse ulykker, så er billedet et andet. Men selv der, vil man jo også gå efter arbejdsgiveren, for hvordan kan de overse det/holde hånden over ham etc. etc.
Nå det blev lidt længere end jeg havde regnet med. Håber det giver mening.
Upassende ? Klag over indlæg
Ikke alene kaldte Henrik Wivel det infamt. Han kaldte det også landsforræderi. Der røg hans troværdighed i dette spørgsmål…
Uanset hvilket spin du sætter på historien om Michael Rasmussens tour-exit, så havde det intet med vores land eller vores folk at gøre.
Har du iøvrigt clearet din udgivelse af pdf-filen med Weekendavisen? Altså når de ikke selv sætter artiklen online (så vidt jeg kan overskue), så er de nok ikke begejstrede for at JP/Politikens Hus gør det for dem.
Upassende ? Klag over indlæg
[...] Som formiddagsbladene har været så flinke formidle, går der rygter om, at den 36-årige cykelrytter Michael Rasmussen er på vej til at skrive kontrakt med Team Saxo Bank Sungard med mulighed for at få sin længe ventede hævn. [...]
Upassende ? Klag over indlæg
Kanon godt indlæg - igen
Hilsen
Rolf Høegh
Resultatskaber.dk
Upassende ? Klag over indlæg
Ud fra hvad alle siger og ud fra diverse åbenbare fakta.
Er der rigtig god substans til at kunne koncentrere alle kræfter omkring sagen, i stedet for at focusere på de involverede “hoveder”….Disse vil jo så rulle helt af sig selv, da det vil fremkomme at de har, og stadig er færd med at udrette uoprettelig skade på dansk cykelsport, fra en stillings-position hvor deres arbejde faktisk burde være det modsatte….Topchefer bliver som regel afskediget efter at have disponeret forkert, og førend alt ryger i afgrunden….Gør de ikke ???
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Hvis du venter på Carina i denn sag, så kommer du til at vente længe, sandsynligvis til dommedag.
Upassende ? Klag over indlæg